Mistet lysten...

Jeg står i den situation, at jeg desværre total har mistet lysten til sex med min mand.
Vi har været sammen i 8 år, og på de år, har han taget ca. 40 kg på.
Jeg elsker ham præcis så højt, som jeg altid har gjort, men jeg kan bare ikke tænde seksuelt på ham mere. Vi dyrker stadig sex (om end sjældent), men det er ikke det samme som førhen - ind i mellem væmmes jeg faktisk ved hans fysiske størrelse.
Jeg er en voksen kvinde, og ved godt, at det langt fra kun er udsendet som tæller, men jeg har det bare så svært med hans vægt. Han er på alle andre punkter en skøn mand, som gør meget ud af sig selv, men alle de middage har sat deres præg på ham, og derved indirekte på vores sexliv.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få taget hul på snakken med ham, uden at såre ham, for det ønsker jeg virkelig ikke, så jeg søger nogle råd, og håber på nogle gode SERIØSE svar.
P.S. dumme kommentarer frabedes!

Man sige.
Hvis det var mig der var overvægtig og mit sexliv var dødt, grundet at min hustru væmmes ved mig, ville jeg nok garne havde det at vide, men ikke på en måde, som, du er fed og ulækker og jeg væmmes ved dig.
Men nok på denne måde.
Efter maden, at hun så sagde, syntes du at vores sexliv er perfekt og alt efter svaret, som nok vil være, næ skat det syntes jeg ikke, så kunne man sige, jeg elsker dig overalt, men at du har taget så meget på, har desværre fået lysten til sex, ned på et minimum, tror du ikke skat at du kan gøre noget ved det, så lysten kommer tilbage.
Som du selv skriver, han er voksen og vil forstå det uden at blive såret.
Held og lykke[f][l]

40 kg er en voldsom overvægt, hvor kroppen bliver overbelastet hele tiden. Du kan flette ind i samtalen, at du er bange for, at miste ham, at han dør på grund af sin overvægt. Han kan heller ikke have ret meget energi og bliver vel hurtig forpustet og træt - igen noget du kan bruge i samtalen - at du savner at kunne elske længe og godt med ham igen, lige som tidligere.
Forhåbentligvis kan det pirke til ham, så han kommer i gang med at tabe sig. Men for guds skyld ikke sige noget om at du væmmes ved ham. Held og lykke. [l]

for jeres input - jeg synes det er en svær snak, at skulle tage, men jeg har besluttet, at der ingen vej er udenom...

Ja, jeg har stået i samme situation! Der var det bare MIG der havde taget på. Efter 5 år i forholdet havde jeg taget 30 kg. på og var nærmest også blevet lidt aseksuel pga. min størrelse.
Min daværende kæreste elskede mig, og han sagde noget der TOTAL ændrede min verden.
Jeg spurgte ham om han tændte mindre på mig nu hvor jeg var blevet fo stor. han svarede:
"Jeg elsker dig stadig meget højt og har stadig lyst til sex med dig, det der tænder mig af er måden du selv bærer det med skyld og nedrakker dig selv hele tiden".
BANG- den sad hårdt. Nu har jeg trænet som bare fanden og spist sundt, og nu er jeg slank igen, eller næsten! he he!
Jeg kan godt forstå hvis du synes det er hårdt. Det var ikke det du skrev dig op til da du mødte ham jo. Gør noget fælles ud af hans vægttab, involver dig!
Håber det kan bruges!
TM

for hvis du gjore det, vil du ikke væmmes ved ham. Du vil elsker ham præcis som han. Hvordan ser du egentlig selv ud??? en kvinde der lider af panik pga. af alder. du ligner måske stadig en på 18? Min mand og jeg har været sammen i 20 år. vi er begge sidst i 30erne, er lidt for fede, rynket og han er små skaldet og gud hvor er det dejligt at blive ældre. Vi elsker vi stadigvæk hinanden for kærlighed handler ikke om udseende.

Der er forskel på at blive ældre og så lade stå til i det rene forfald. Insisterer I på at forfalde sammen i stedet for at passe Jer selv, så fred være med Jer, men er det ikke lidt den samme "tolerence" som når folk drikker sammen? "Jeg har ikke noget at lade ham høre - og sådan her, er jeg fri for at tage mig sammen".
Hvad enten hun elsker ham eller ej, er det altså ham hun lever sammen med, så den kommentar er ikke til andet, end at give dit øv-bøv-gen luft.

jeg mener at hvis man ligefrem væmmes ved en anden person pga af udseende, så er der intet kærlighed tilbage i det forhold. Og det har intet at gøre med at være bange for den andens helbred for så var det, det hun havde skrevet. at hun var bekymret for sin mands helbred pga overvægt