mit barn bliver tyk hos sin far

Hej
Jeg har været alene med min søn i flere år. Han er 11 år og er hos sin far hver 2. weekend.
MIn søn har altid været robust og nu hvor han bliver ældre har jeg svært ved at styre hans vægt.
Han er 150cm og vejer 51 kg
Jeg føler jeg gør et stor arbejde i at støtte ham til et sundt livsstil. Vi går til vægtkontrol hos lægen og er også startet hos en diætist. Vi atger sjældent bussen/bilen, når vi skal nogle steder hen, men går eller cykler for at få motion.
I weekender når jeg har ham, så går vi lange ture i al slags vejr.
Han er en dreng, der har mange kræfter og kan lide at bevæge sig. Jeg har meldt ham til sport 2 gange om ugen.
Nu kommer det problem, som frustere mig enormt meget efterhånden.
Når vores søn er hos sin far, så er den weekend dømt til ren afslapning og overspisning fra fredag aften til søndag eftermiddag!
De laver intet aktiv sammen, men sidder foran pc´en en hel weekend!
Når jeg så får sønnen hjem fra hans far søndag eftermiddag, har jeg et barn, der ikke har bevæget sig i flere dag og er opfustet(kæmpe mave)i hele kroppen! Når jeg vejer ham næste dag når han vågner har han faktisk taget 1- 1,5kg på!!!!!!!!!!!
Han er desværre en dreng der hurtig tager på, men taber jeg også hurtig, når man "passer på".
De næste 14 dage kæmper vi så med at få ham ned i vægt igen og det lykkes også! Men problemmet er der så igen, når han har været hos sin far. Så kan vi starte forfra!!!
Hvad gør jeg????????
Det skal lige siges at hans far og jeg ikke taler sammen og har ikke gjordt det i 3 år!
Jeg fatter ikke, at han ikke tage sin søn ud og sparker til en bold eller går ture eller oplever noget sammen aktiv!
Sønnen vil gerne, for han er en aktiv dreng, men det er os som forældre der har det ansvar at støtte op omkring det.
Jeg bliver vred og irreteret på ahns far, fordi han "svigter" sit barn på den måde.
Sønnen er ret glad for sin far, så det samvær skal bevares.
Min ex. er selv tyk og doven (har levet sammen med ham), så han er ikke et godt forbilled.
Hvad siger i derude til alt det her?
Overreagere jeg?
Jeg vil ikke have at min søn bliver mere overvægtig, fordi han kan blive mobbet og miste selvtilliden. Han er en ret køn dreng, så det er rigtig træls, hvis hans overvægt bliver et problem når han nu bliver teenager.
Hvad skal jeg gøre? Jeg føler det er forældrenes og KUN forældrenes ansvar at deres børn har et sundt livsstil. Jeg føler jeg tager mit ansvar og gør et stor arbejde men det hele
bliver ødelagt når han er på weekedn hos hans far.

er da noget hysterisk at høre på. Du skal da på ingen måde bestemme hvad drengen spiser når han er hos sin far som bestemmer. Du skulle ta at behandle din søn ordenligt, og måske give ham noget ordentlig mad og ikke alt det fedtforskrækkelse.

Jeg mener du overreagerer. Hvis din søn lever sundt alle andre dage og bevæger sig meget , så tvivler jeg på at han kan blive tyk på de par dage. Hver anden uge fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Der må være helt andre grunde.
Jeg tror du giver din eksmand skylden, fordi du er vred på ham.
Hvad spiser du/I sammen. Jeg tror, du skal kigge lidt på jeres egen hverdag. I lever vist ikke så sundt, som du tror.

Du har meldt ham til sport. !!!!!!!!!!!!
Har du spurgt drengen, hvad han interesser sig for. Det hjælper jo intet, hvis han ikke har lyst til det, du har meldt ham til.
Du lyder noget dirigerende.
Sønnen vil gerne, når han besøger sin far, hmmm, hvor ved du det fra. Hvad ved du egentlig. Drengen har jo opdaget, hvor vred du er på hans far.

Jeg må give dig ret i det du siger... Børn bliver ikke tykke af at de lever usundt et par dage hver 14. dag. '
Jeg tror også at du skal tage og kigge på jeres egen kost for i lever nok slet ikke så sundt som du tror. Hvordan ser du egentlig selv ud??
Hvis det betyder så meget for dig, kunne det være I skulle til at se ud over jeres egen næse, din eks og dig, og få talt om dette problem JERES søn har. Jeg kan ikke snuppe forældre, der bebrejder den anden part når man slet ikke har talt om det.
men du er da godt på vej, hvis i allerede er hos lægen osv, som du siger.
så skal du se, det kommer nok til at gå alt sammen.

din eksmand ! nu kan du ikke bebrejde ham for hans livsstil, eller rettere du kan ikke bestemme, men du kan opfordre og påvirke din søn positivt, så siger han ohså selv fra. På en måde kan du jo være glad for at han får udlevet sine "computerdrømme" de weekender han er hos sin far, så er behovet nok dækket et stykke henad vejen til hverdag.
-
Det er vigtigt at han fortsat dyrker sport omvendt er det også vigtigt at han selv vælger det !
Fortsæt med jeres aktive livsstil og giv så sønnen og hans far det frikvarter. Det er lidt som i juletiden hvor de fleste tager på, det er ikke det der er problemet, det er til gengæld vores daglige normale livsrytme der gør at vi er overvægtige, hvis vi er for inaktive og spiser for usundt.
-
Men selvfølgelig ! prøv at påvirke og hjælp dig selv og din søn få for fa.... ! en dialog op at køre med din eksmand, i er vel ikke pattebørn !

Det kan vel godt lade sig gøre?? Og lad ham da endelig se alt det til sin far, som han har lyst til. Hver anden weekend.. det er altså ikke ret meget for et barn at se sin far[:|]

Jeg kender nu selv min søn bedst.
Han er en aktiv dreng, så han kan godt lide at bevæge sig. Han har prøvet mange forskellige sportsgrene med vil gerne SELV spille fodbold, så det er han begyndt på.
I mener altså jeg bare skal holde min kæft og acceptere hans passive weekender sammen med hans far!?
Jeg har netop henvendt mig til en diætist for at blive bedre til at lave sundere mad til os og få nogle idéer til, hvad jeg kan servere for ham, når han bliver lækkersulten.
Jeg er faktisk stolt over mig selv, over at jeg tager mit barn alvorligt og støtter ham i ikke at blive overvægtig.
Det skal lige siges, at han har astma, så han MÅ ikke veje for meget, så bliver det rigtig træls og hårdt for ham at dyrke sport.

Du tager ansvar for din soens helbred.
Jeg skulle oenske at der var flere moedre som dig.
Hvert 5 barn er overvaegtig i Danmark og du tager paa dig dit ansvar for din 11 aarige soen paa en hensigtsmessig og god maade.
Ja!!! skal du dirigere og kontrollere dele af hans liv. En 11 aarig dreng kan ikke det selv.
Ja!!! har du lov til at vaere irriteret over at dine gode iniativer bliver saboteret, naa han er paa weekend hos sin far.
Mit raad til dig er:
Skriv et brev til han far, hvor du forklarer de tiltag du goer og hvorfor.
Bed en betroet laese brevet igennem, saaledes at div og evt angreb paa drengens far bliver sorteret fra.
Forvent ikke at hans far vil tage jeres soen med ud og motionere. Computerspil med sin far fylder troligt noget som du ikke kan opfylde og dessuden er computerspil en far - soen ting.
Du kan tilgengeld kreve at hans far ikke fylder soennen med slik og junkfood naar han er paa weekend.
Du er staerk, morMette. Giv ikke op og lav ikke en krig ud af det med drengens far.
og helt til sidst....................lyt ikke til de kommentarer her, hvor de fortaeller dig du er hysterisk. Det er du ikke!🙂

som en meget styrende og dominerende mor som vil ødelægge forholdet imellem far og søn, fordi de kan finde ud af at hygge sig, og det kan du måske ikke. Du har på ingen måde ret til at blande dig i hvad din søns FAR og ham spiser. Det skræmmende hvor egoistiske og onde nogle kan være, stakkels ex-mand.

at han kun vil se sin søn hver 2. weekend! Som regl ingen samvær i ferier.
Trunte, hans far og jeg KAN ikke tale sammen! Rigtig sørgeligt men jeg har besluttet at det skulle være på den måde, fordi vi i nogle år efter skilsmissen stadigvæk råbte og skældte hinanden ud, bare vi så på hinanden.
Nu, hvor jeg ikke har kontakt til ham, er der mere ro og vores søn er fri for at høre på at far og mor heletiden råber af hinanden!

skal man nu også roses til skyerne for blot udføre det som alle skal gøre, nemlig at varetage ens egne børns rettigheder og sørge for at de får et godt liv ?? Herregud ! det er sgu`da det vi er her for !
-
Fuck ! jeg kan bare ikke klare den form for tom "peptalk" "du er stærk mormette " "flot mormette " osv. osv. tag du og sæt dig hen og se næste afsnit af Oprah Winfrey .. der kan du nok identificere dig selv med overfladiskheden.
-
Den med at hvert 5. bar er overvægtig, den køber jeg ikke helt ! jeg har selv oplevet at være til barnesundhedsundersøgelse med min datter og så blive set på med skepsis indtil jeg fik forklaret hvem jeg er og hvilken familie vi er. Det er efter min mening kørt af sporet og sundhedsplejerskerne er ikke dygtige nok til at vurdere noget som helst.
Morsomt eksempelvis. Jeg dyrker en masse motion, jeg lever et meget aktivt liv, har løbet fine ½ marathontider og har et super kondital !!! men min BMI !!! vorherrebevares, jeg kan lige krybe under overgrænsen, når jeg er i form.
Når det er folk som lægen Jerk Langer og andre fanatikere der skal vurdere hvad der er overvægt og hvad der ikke er, så er det ligesom om kæden falder af ! det er stærkt problematisk hvis man samfundsmæssigt vil noget med folkesundheden.

at du er opmærksom på sundhed, men din søn har nok også brug for at skeje ud engang imellem, ikke? Du må ikke presse ham så meget, at sund mad og motion bliver en pestilens, det skal gerne være et naturligt valg! Og hvis faderen er buttet.. ja, jeg er ked af at sige det, men jeg tror altså også, at en del af overvægten er genetisk bestemt, og du kan nok ikke forhindre ham i at komme til at ligne sin far noget med alderen😉

skal altså tages seriøs og der skal handles. Som forældre er det vores og kun vores ansvar, hvis vores børn er tykke.
Hvor gammel er din datter og er hun overvægtig?

Der er alt for mange bedrevidende "eksperter" der absolut skal informere en om livsstil... 😮😕

selvfølgelig kender du din søn bedst. Så HAR du jo snakket med ham.
Men jeg tror grunden helt og aldeles ligger hos dig. Halvanden dag, hver 14 dag hos faderen er bestemt ikke skyld i overvægt. Det er den almindelige hverdag, der er skyld i det. Når han ikke må veje for meget er det godt du endelig har taget dig sammen til at gøre noget ved det.
Du narrer dig selv, hvis du tror det er hos hans far, han bliver tyk.

Hvis det er din opfattelse at det bliver rigtig "træls og hårdt" at dyrke sport, så skulle du måske begynde at tænke over for hvis skyld han skal det. Har du valgt sportsgrende der er egnede til en astmapatient? Eller skal han være sprinter, for det synes mor.?
Ved du hvad for en 11-årig må et frikvarter fra dig være guld.

Stakkels dreng, der måske ligefrem skal have dårlig samvittighed, fordi han slapper af og nyder samværet med far.

Kalder du din søns vægt behandlingskrævende? Halloooo hvordan er han kommet dertil? Hvem har fodret ham, fra han blev født.
Jeg synes du skulle styre din spiseforstyrrelse og ikke hælde den af på drengen. Hvis han i det daglige har en sund og fornuftig levestil, så fuck de par kilo - de er raslede af, når han er 16, og får for stort hovedet, tynde lår og fødder som violinkasser.

Men har ville "behandle" en 11 årige med 51kilo på kroppen, så er man dæleme selv behandlingskrævende, men det er sku mentalt.

Ligesom du ikke bliver tyk mellem jul og nytår. Det er mellem nytår jul, der er problemet.
Du tager kun højde for drengens vægt på en vægt. Det duer ikke, lær noget mere inden du vil prædike for nogen

Ja, der skal handles, men hvordan. Du kan jo ødelægge mere end du gavner med f.eks. dit had til faderen, og du er alt for dominerende.
Og sådan syntes jeg du lyder. Jeg håber naturligvis, jeg tager fejl.

Hvad er normalvægten for en dreng på 11 år ca. Nogen, der ved det.

😉det afhænger vel af fyrens højde og bygning, skulle jeg tro

at hvis man er overvægtig som barn så bliver man altså også overvægtig som ung.
Kan du ikke se hvor svært han vil have det når han bliver 16år! Sund livsstil staret fra barndommen.
Det vil jeg som mor hjælpe ham med.
Jeg vil ikke have at min kønne søn skal være overvægtig, blive mobbet og føle sig isoleret.
Hvorfor bliver jeg kaldt syg, når jeg tager ansvar for mit barn?
Det er jo ikke kun mig der siger at han skal tabe sig, egen læge og skolesundhedsplejersken siger det også!
Sund og normal vægt= et glad barn ........ eller tager jeg fejl?

Jeg kan ærlig talt ikke se at en dreng på 11 år som er 150 cm høj og vejer ca. 50 kg er overvægtigt? snarere tværtimod

Det er hvad diætisten har sagt til ham!
Men det vigtiste er at han IKKE tager mere på men bevare vægten, for så vil det udlignes fordi han jo bliver højere.

det er ren uvidenhed fra de andres side, at tro alle boern loeber fedtet af sig. de faerreste goer nemlig det.
diabetes 2 er et oegende problem hos de unge pga ligeglade, eller blinde og uvidende foraeldre. du goer det rigtige mormette.
glem mcpears og de andre. de fatter ikke at du goer den rigtige indsats.

Kalder sig "supermum" - er det ikke en selvros? Ja, som du selv mener, er lidt selvironi aldrig af vejen. Nobody's perfect, vel?😉

asthma og overvaegt er sammen den visse tidlige doed.

godt nok er jeg ikke dansk, men selv jeg ved der er forskael paa de to begreber😉
supermum reflekterer at jeg har faet mange boern i loebet af kort tid. har intet med mine moderevner at goere.😃

Skriver er det ikke de 2 dage hver 14. dag han er hos sin far der gør ham overvægtig eller tyk, det er dagligdagen.
Du ser ud til at have taget hånd om jeres mad efter som du skriver I går til diætist og vent og se når I får rigtig sund mad der hjemme, så taber han sig og så behøver du ikke frygte weekenderne hos faren - som du alligevel ikke behøver frygte.
Men må indrømme det lyder som om du krampagtigt gerne vil have han er et aktivt menneske, men at han ikke rigtig er det.
Jeg har hørt flere der havde overvægtige børn - som jeg så ikke vil sige din søn er, men de har købt en skridttæller til deres børn og det er faktisk blevet en sport for børnene at nå 10.000 skridt om dagen, også de dovne børn - som jeg indirekte læser dit barn er ud fra indlægget.
Hvad med at prøve det?

erfaren kvinde er nok værd at gæste efter gode råd😉

Kun hvis han synes det er sjovt - ellers bliver det en ren pestilens!

Jeg læste dit brev med stor interesse.
Jeg forstår godt din bekymring over din søns helbred, og jeg giver dig ret i, at overvægt skal tages i opløbet, og ikke først, når det er for sent.
Dog er problemet, at din søn er stor nok til at bestemme selv. Og også stor nok til at snyde dig.
På dit indlæg virker det, som om du ser din søn som en passiv badebold, som ikke har sin egen vilje. "Jeg har meldt ham til sport". En dreng, der kun gør, hvad enten du eller hans far siger til ham. Sådan er virkeligheden ikke.
Har du tænkt over, om han mangler at spise slik? Om han mangler at slappe af? Og om han kun kan finde dette frirum hos sin far og derfor hælder febrilsk indenbords, så snart han er udenfor mors kontrol?
Ved du, hvad hans egen holdning til sin vægt er?
Min mor fortalte mig tidligt, at jeg var ved at tage for meget på. Som konsekvens fik jeg kun salat (som i: uden dressing) med i madpakken. Og ved morgenmaden og aftensmaden havde jeg to sure forældre, der kiggede på mig, hver gang jeg øste op (af slankeretter, der i øvrigt ikke mættede en skid). Jeg var selv glad for at røre mig og cyklede og gik til sport, ligesom der var dømt daglige lange traveture i rask tempo med familien. Men når jeg kom hjem fra sport og var stolt af mig selv, sagde de bare, at jeg "manglede jo stadig meget" og at jeg "kun havde svedt, fordi det var varmt i hallen og ikke af anstrengelse" osv.
Ved du, hvad jeg gjorde? Jeg kunne ikke se vægtproblemet fra mine forældres side. Jeg brugte alle mine lommepenge på at købe slik, kanelbrød, mad i det hele taget, for jeg var skrupsulten uafbrudt - specielt med al den motion.
Resultatet var, at jeg tog på - og så skar min mor bare yderligere ned på maden derhjemme. (Og nu tænker du på at konfiskere knægtens lommepenge. Glem det! Så nasser han bare fra kammeraterne - been there done that). Jeg står nu og er aldrig kommet af med mit vægtproblem. Jeg har BMI 26, så det er ikke så galt, som det kunne være. Men oppe i mit hovede er jeg flæskefed, for jeg har ikke hørt om andet end mit fedt siden 10 års alderen, og mit selvtillid er som følge deraf på nulpunktet. Jeg kan gå i koma, hvis jeg har taget et kilo på - for det plejede min mor at gøre. Jeg overspiser i smug, for det sidder dybt i mig, at slik er forbudt, og jeg kan ikke moderere mig. Så sulter jeg mig selv lidt bagefter. Starter ny slankekur hver dag, men den holder kun til frokost.

Lad ikke din søn blive som mig!

Pointen er: en 11 årig dreng kan sikkert godt se, maven er lidt tyk. Men selve det der slankeprincip forstår han ikke (selvom han sikkert giver dig ret - blot for at få fred). Hvis du kæmper mod ham og fokuserer på fedtet, risikerer du at ødelægge jeres forhold og ødelægge hans selvtillid permanent - fordi fed = ulækker, og fordi hver vejning efter weekenden hos far er = en mislykket slankekur. Endnu en. Og frustrationer. Han må ikke ende med at tænke "mor synes, jeg er fed - men jeg kan ikke tabe mig".

Vend situationen om:
Fokuser på muskler! Fokuser på sport! Det er en rigtig "mandeting".
En 11 årig dreng gider ikke at løbe for at tabe sig. En 11 årig dreng vil derimod (for det meste) gerne gå til fodbold for at løbe sammen med holdet. Og hvis mor bakker ham op i, at han da helt klart skal op og spille på førsteholdet, så vil han formentlig lægge sig i selen, og så forsvinder kiloene af sig selv stille og roligt. Eller svømning fx., hvis han hellere vil det. Tal med ham og find den type motion (sig for guds skyld sport!), som han allerhelst vil gå til. Evt. både fodbold og håndbold - så er der træning fire gange om ugen plus kampe. Så bliver fedt lige så stille til muskler.
Og hvis han virkelig fokuserer på sin sport, og du i øvrigt serverer sund, men mættende mad og tillader ham at spise slik i moderate mængder, så vil du snart se, at han ikke længere overspiser hos sin far. For han vil efterhånden opdage, at den overspiserweekend gør, at han er sløv til træning dagen efter.

Men lad være at fortsætte det restriktionsræs, det lyder som om, du har gang i. Lad ham spise sig mæt. Og lad ham spise slik. Børn elsker søde ting (og nej, kunstige sødemidler smager ikke som sukker). Hvis du er for restriktiv, vil han bare begynde at snyde dig, som jeg selv snød mine forældre.
Pas på med at presse ham. Lyt til, hvad han selv vil, og hvad han selv synes.
Skriv gerne tilbage med en kommentar.

Du er vel ikke syg, når du tager ansvar for dit barn.
Men når du giver faderen skylden for fedtet, grundet et par dage hver 14 dag, så er der noget galt.

jo dagen efter han er kommet hjem fra hans far!
Der vejer han altså som jeg har skrevet 1- 1.5 kg mere end da jeg sendte ham afsted fredag eftermiddag!
jeg vejer ham altid lige når han står op og tisser af.
Nu skriver jeg hans vægt ned i en kalender fast en gange om ugen og samligner det med den vægt han har, når han kommer hjem fra hans far.

det er sgu synd, at det skal være din velkomst til ham. Glem alt om at straffe og kontrollere. Det holder jo kun, så længe han er din lille dreng, altså ikke meget længere. Vis et godt eksempel og sæt sund mad på bordet. Resten er op til ham!

fuldstændig ret

hej
sikke et flot og seriøs svar.......og du rammer plet her!
jeg har i den sidte tid opdaget, at han "stjæler" mad, for ejg finder tomme pakker
rundt omkring!
Har også opdaget at han tager penge med i skole og har købt slik, for der ligger rester af papir i hans taske.
Og hvad gør morMette så....... skælder drengen godt og grundig ud!
Jeg vil så gerne hjælpe ham.......... men det bliver nok opfattet som straf ligesom du oplevede det, det kan jeg godt se.
Jeg skal prøve at lade være med at forkucere så meget på hans vægt og heletiden minde ham om at han vejer for meget.
Men som du selv skriver, har overvægten påvirket hele dit liv og det ønsker jeg jo ikke for min søn.
Han skal være en glad og normalvægtig dreng, der går gemmen teenagerperioden som en sund dreng.
Lige nu presser jeg ham for meget og det hjælper ikke på hans vægt, tværtimod.

i vejen for en snak evt skriftlig, med faderen, som andre anbefaler - han er sikkert ikke opmærksom på problemet? Du skal ikke lade det lille vægtproblem ødelægge dit eget forhold til ham. Det er nok endnu vigtigere.

Børnelægen vil gerne have en samtale med os begge forældre omkring vores dreng
mad og aktivitet.
Det ønskede jeg så ikke, da jeg ikke kan være i samme stue som ham.
Hun vil så indkalde ham til samtale alene, fordi hun mente at han også skulle støtte
vores søn omkring at spise mere sundt og bevæge sig.
Spændende om han har været til den samtale! Vi har først kontrol hos lægen om 2 mrd.

Du kan være i stue med fanden selv, hvis det gælder dit barn - jeg er selv mor, så det ved jeg.

Jeg ved godt de eneste livsstilssygdomme du kan få er filipenser og benæder, men kunne DU da i det mindste ikke i kraft af din titel, som forhåbentlig er lige så meget til gavn som af navn, få hysteriet ned i gulvhøjde.
Drengen er 150cm han vejer 51 kg og så er han 11 år. Det er da ikke en dyt andet end hvalpefedt vi taler om her.
Hvad fanden tænker man, som mor, når man sender et dreng til sport 2 gange om ugen, trods det, man er fuldstændig bevidst om at det bliver både træls og hårdt PÅ GRUND AF HANS ASTMA? Det har jo ikke andre årsager, når han ellers er et fysisk aktivt barn. Min mening om den diposition er: Gid hun må kvæles.

Det der med at veje ham konstant og skrive ned og især efter besøg hos hans far og gøre opmærksom på at han tager på hos hans far, giver bare den modsatte effekt eller sandsynligheden er i hvert fald stor for det.

Og din måde gør, at der er stor risiko for at han ender med at modarbejde dig.
Vej har en gang om måden max. og sund livsstil.
Jeg må ærligt indrømme din fokus virker som en besættelse og krig mod eksen og sandsynligheden for den giver mega stort bagslag er meget stor!!

har taget den beslutning at jeg IKKE vil snakke med ham mere!
Gider da ikke side hos lægen og skændes med ham vel!
Han vil sikkert også lytte og følge lægens råd, når han sidder alene med hende.

Skal jeg så holde ham indendørs så han ikke skal overanstrenge sig?
Hello fatter du ikke at jo mindre man bevæger sig jo større bliver man?
Hans astma bliver da ikke bedre, når han bliver større vel.
Det er lægen der også siger at han skal dyrke sport.
Det er hans valg at han vil spille fodbold. Som ejg har skrevet tidligere, så har han prøvet andre sportsgrene med vil helst spille fodbold med kammeraterne.

Anderledes for børn end voksne?
Jeg regnede lige hans bmi ud på en af de her sider på nettet og der er hans bmi 22.7, så er helt normalt. Man er først overvægtig efter 25....
Men det er måske anderledes for børn end voksne?
Hov... prøvede lige mit ungdoms bmi, da jeg var 12. Det kunne den slet ikke regne, så der er nok en forskel.
Men hvordan regnes børne bmi så?

En 11 aarig dreng der er 150 cm hoej og vejer 51 kg er for tung!
I saerdeleshed, hvis han har Asthma!
Hvalpefedt er for laengst afskrevet som ufarligt. Tykke boern, bliver tykke voksne og doer tidligere af fedmeaccosierede sygdomme, som diabetes 2 og hjertekar sygdomme.
Der er selvfoelgeligt untagelser, men den medicinske statistik fra sundhedsstyrelsen taler for sig og derfor er gammel overtro om hvalpefedt uhensigtsmessig.
Det er fint tilpads at en 11 aarig dreng trener fodbold 2 gange om ugen.
Hans Asthma taaler dette fint og du behoever derfor ikke bekymre dig.
Synd du oensker doed ved kvaelning af moderen til denne dreng. Overlades han alene til en fed og uaktiv far - ender det med at faderen begraver soennen og ikke omvendt. Bla a. fordi han da bliver fed og asthmatisk.
Jeg regner med at drengen er velmedicineret og at Asthmaen er under kontrol. Derfor skal han have et normalt liv med fysisk aktivitet

Vejer du ham efter besøget hos hans far.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Du er et håbløst tilfælde. Du vil kun gøre tingene værre i hadet til hans far.
En dag flytter han hen til sin far, bare for at få fred. Det vil jeg ikke fortænke ham i. Jeg ville gøre det samme.
Arme dreng, han kommer til at hade din slankesnak. Han tager sikkert på i stedet for, han vil trøste sig med slik.

at du skal overveje dit forhold til faderen igen. Hvordan må det ikke påvirke din søn, at I slet ikke kan se på hinanden? Selvfølgelig skændes I ikke hos lægen. Man opfører sig da pænt blandt fremmede.
Jeg mener i virkeligheden, at din kærligheds/skilsmissehistorie er en klassiker: En "strammer" (altså dig)! møder en slapper (farmand)! (Brugte han også flere penge, end du brød dig om, og glemte at rydde op efter sig)?
Modsætninger mødes, etc!
Men efter nogle år viser det sig, at det ikke går. Måske for forskellige alligevel?
Skænderier og konflikter har ikke ført til det ønskværdige kompromis. Så må man jo skilles og lægge konflikterne fra sig.
Men det, du gør lige nu ved at beskylde din søns far for at fede ham op (altså: uanset hvor meget, de herrer propper i sig i løbet af weekenden, kan man da ikke nå at omsætte kalorierne til fedt på to dage)??, er at videreføre jeres strammer/slapper konflikt på jeres søns bekostning. Det er ærgerligt for jer alle sammen.
Jeg synes næsten, du eller helst I skulle få noget professionel hjælp til at få løst konflikten så meget op, at I kan tåle at se hinanden. Jeg ved godt, at du nok bliver fornærmet over det forslag - men det er synd for jeres dreng, at der skal være krig på kniven i den grad.
Men selvfølgelig skal drengen da lære at leve sundt OG være glad. Og selvfølgelig skal hans far også give ham sund mad - altså med måde.

Det blev træls og hårdt. Nu har han pludselig selv valgt og astmamedicinen balanceret - Kan vi så regne med at den udlægning er den rigtige og den første bare var øregas?
jeg henvendte mig til dig, fordi jeg forventede fornuft og ikke det jeg fik. Du er da blevet totalt hysterisk.

Jeg synes jeg er meget fornuftig 🙂
en smule hissig til tider, men det stikker aldrig dybt 😉
Som laege er jeg optaget af sundhed generelt og boerns sundhed i saerdeleshed.
Boern med overvaegt er fremtidens tabere i hospitalsvaerdenen som voksne. Beklager, men saadan er det.
Jeg accepterer vi er uenige, men lige naar det gaelder helbred kan jeg ikke " sige mig enig" for at vaere flink og populaer.

Jamen Nåh ! Hvem er Pernille Amund ???
-
Nej jeg læser ikke EB ! sorry ! Og jeg får skam ros engang imellem og jeg roser skam også andre, men ikke uden grund !
-
At du er ligeglad med mit eksempel er da ok for mig ! jeg kan da også finde andre, men nu lå det bare lige for !

Jeg har ikke gidet at læse alle svar.
I udgangspunktet er det dejligt, du er bekymret for din søns vægt. For din søn i det hele taget må jeg tro.
Vi ved jo alle, hvad det kan medføre at drillerier og mindreværd.
Jeg har ikke forudsætninger for at kunne bedømme hvor "stor" han er i forhold til sin vægt, men hvis faderen er ligesådan, så kan det vel langt hen af vejen være medfødt, at han nemt tager på, og så er det jo ikke hver anden weekend der er problemet, men en indlæring af sunde kostvaner over en lang periode. Hvilket du er godt i gang med????
Man skal vise man elsker sit barn uanset størrelse. Hvor udtalt din kamp med faderen er ved jeg ikke, men børn fornemmer meget. Det kan hos nogle børn føre til psykisk uligevægt i form af trøstespisning.
Igen må løsningen vel være, at barnet skal lære at spise sundt, og igen kommer resultatet først langt senere.
Det psykiske kan der også arbejdes med selvfølgelig, afhængig af hvor slemt det er, men mange gange kommer der jo først erkendelse om sådan nogle ting, når barnet selv er blevet voksen.
Så egentlig gør du alt det rigtige, men har måske ikke så meget tålmodighed.
Selv om du ikke kan med faderen, så tror jeg du skal se det som et plus, at far og søn hygger sig.
Måske var det ikke det du ønskede at høre, men jeg håber det bedste for jer.
Venlig hilsen
Grøn

tale med drengens far. At undgå at tale sammen er utroligt uansvarligt når i har et barn sammen. I er nød til at kunne finde ud af at være voksne, det er en del af forælderjobbeskrivelsen.

i din krig mod hans far. Jeg har ikke ord for, hvor gement og ubetænksomt, det er af dig at udføre kontrolvejning lige efter besøgene hos din eks. Din dreng ved godt, at du bruger hans vægt til at "bevise", at hans far er forkert - og lige om lidt vil han begynde at ræsonnere, at han også SELV er forkert, fordi du laver målrettet "fejlfinding" på ham - og fordi, han ligesom sin far er kraftig.
Stakkels, stakkels knægt - du er godt på vej til at give ham et forstyrret forhold til sin krop og til mad. Er du klar over, at anorektikere ofte har været udsat for overdreven fokus på mad og vægt fra deres forældres side, fra de var børn? I din søns tilfælde er det så lige en tand alvorligere, fordi du sammenkobler hans vægt med hans far.
Du kan forhåbentlig se dig selv i øjnene, hvis du om få år står med en pæn, slank dreng, som lider af lavt selvværd og store komplekser i forhold til dig og sin far.
Bliv dog voksen - se at få et samarbejde med hans far i stedet for bare stædigt at konstatere, at "det kan vi altså bare ikke!". Selvfølgelig kan I det - du er VOKSEN, remember?

Hvem har strintet på din madpakke i dag, du er da godt nok vred😃

Nå men, jeg har også hele min barndom, haft tendens til hurtigt at blive overvægtig, selvom det ellers ikke ligger til familien. Men mine forældre sørgede for at jeg var aktiv og fik god og fornuftig kost. Og det takker jeg dem da for i dag. Og det gjorde jeg faktisk også i teen age årene, som jo er mobningens højborg.
Jeg tror heller ikke på, at de par dage hver 14 dag, gør den store skade.
Jeg vil bare sige thumbs up til mor mette, fordi hun sørger for sin søn🙂

Fordi at knægten er hos hans far hver anden weekend så er det sgu ikke der problemet er lille mor.
1.
tre dage maks, er han der. medmindre at de spiser McDonalds morgen,middag,aften og slik og chokolade som mellem måltider. Så ville jeg tro at det var farens skyld. Men det er der ingen menesker i deres rette sind der gør.
2. 11år,150cm,51kg, det er kun en delle. Det er normalt med børn der spiser sig så store det er fordi at så tror de at de er store og stærke det ligger i mange drenges "hjerne"
3.
ta ham i lægen for de små kilo. du ligger uanmindeligt meget press på og du gør det bare værer. for det giver ahm bare værer selvværd pågrrund af supermor
(undskyld jeg siger det men jeg tror at du en del af vejen er problemet
Hilsen mig

Hej morMette,
Tak for dit respons. Jeg håber virkelig, mit råd kan være til gavn.
Jeg forstår godt dit ønske om, at han sal gå gennem teenageperioden som en glad, sund og normalvægtig dreng.
Det er dog min opfattelse, at det kun opnås ved omgående at skifte fokus 100% væk fra fedt og hen mod muskler, styrke og sport.
Som tingene er lige netop nu, "lærer" du ham faktisk at spise i smug.
Du skal lære ham sunde madvaner.
Om mad: Server sunde, men velsmagende retter, og UNDGÅ at fortælle, at det er slankeretter. Lad ham øse op så meget, han vil. Tre portioner er fint. Han skal spise sig mæt ved bordet. MEN lær ham at fylde tallerkenen med 2/3 grøntsager og den sidste 1/3 fordelt på kød og pasta/ris/kartofler (det ved din diætist sikkert mere om end mig). Idéen er i hvert fald, at han skal spise sig mæt i sund mad.
Om slik: Konfiskér hans lommepenge for en periode (påskud: at han skal lære at spare op i stedet for at klatte pengene væk på slik /at han ikke skal købe slik, fordi han så ikke er sulten til aftensmaden). MEN servér slik for ham derhjemme. I små portioner og i en hyggelig anledning fx til en film. Så lærer han, at slik er ok, bare med måde. Han skal lære selv at dosere det.
Hvis det lykkes, så vil han lære at spise både mad og slik hjemme i stedet for i smug (og hvis det mislykkes, vil han bare nasse penge af kammeraterne). Tal med ham om, hvad han allerbedst kan lide. Han skal have LYST til at spise hjemme (så salat uden dressing til frokost og groft brød uden smør til morgenmad er altså bandlyst).
Og så, som jeg allerede har skrevet: Tal ikke om vægt overhovedet. Fortæl ham i stedet, at du er sikker på, han har talent for fodbold / håndbold / svømning, fordi han er god til at løbe / har stor muskler allerede / et eller andet, og så bare opmuntre ham til den sportgren, han nu helst selv vil. Ros ham, ros ham, ros ham - også selvom han løber langsommere end alle de andre.

Jeg kan ikke garantere, det virker. Men det er, hvad jeg ville have ønsket, mine forældre havde gjort i sin tid. Det er sådan, jeg tror, man bedst får en 11 årig dreng i god form - og får givet ham et livslangt, sundt forhold til sin krop og sin kost og motion.
Prøv det en måneds tid. Tror personligt, du ender med en gladere og slankere dreng.
(Undskyld, hvis mine råd virker formanende. Det er absolut ikke sådan ment. Blot forslag, for du kender jo bedst selv din dreng, og jeg skal ikke stille mig til dommer. Blot venligt ment, for jeg ønsker virkelig både for din og hans skyld, at I får styr på hans vægt.)

og snak med barnet far i stedet for at du FORVENTER at han skal kunne læse dine tanker.

tsk tsk ..

Du mener altså jeg skal vente med at reagere til min søn er 95kg?!
Som sagt har min søn astam, så vi gør til kontrol hos lægen og det er selvfølgelig i samarbejde med læge at han skal tabe sig eller iihvertfald kke stige i vægt.
Personlig synes jeg de forældre der ikke tager ansvar for deres børns størrelse er UANSVARLIGE!
De går alt forsent i gang og der er rigtig synd for børnene.

3-4 kilo er ikke det helt store vis det var 10 kilo så jaa så gir jeg dig ret
Men det er kun 3-4 kilo. Så er det bestemt ikke farens skyld så er der også andre variabler
Hans astma:
Tag ham kun til lægen for det.
Det er MEGET normalt for børn i den alder at tage på. For så som sagt så er de drenges mentalitet store og stærke.
Nu vil jeg gerne sige at da jeg var i den alder der tog jeg også et par kilo på nok 6 kilo for meget men jeg var også 170cm. men det var for at se støre ud for jeg blev drillet. og vis min mor havde reageret sådan ville jeg have blevet skide sur på hende
du skulle se på om der er noget i skolen der plager ham er han den lille i klassen eller er han et år for tidligt?
Har du da dette problem startet, fået en ny kæreste +- 3 måneder JEG SIGER BARE KIGGE
eller noget i den stil
For mor mette jeg tror at det ligger i familien og du virker meget vægt fikseret
Og for dig virker det nok som det rigtige men du skal tænke på han er et barn han tænker ikke som dig han er en person ikke en majonet dukke som der siger (mor og far gør ALTID det rigtige
hvis du forsætter med den taktik jeg synes at kan høre. Så kommer dig og din søn til at have et anstengt forhold når han bliver ældrer. Og så kommer det nok til at bide dig bagfra.
Gør nu ikke noget du kommer til at fortryde eller for ham til at hade dig.

Først det er dejlig at se at der stadig er forældre der tager ansvar for sit barns helbred, men dit barns BMI er helt ok. Og det er vel ok at han hygger sig med sin far. Selvføldig skal hans far da tage del i sit barns ve og vel, men hvis drengen er glad og tilfreds er det vel det der tæller.

Hvad snakker du om, når du skriver, om han er den lille i klassen?
Nej det er han bestemt ikke!
Han er snart 12 år og er 150cm, så det ligger som det skal.
I skolen er det ikke fedt at været stor..... så bliver man mobbet som den fede i klassen.
Og det er altså stadigvæk hans astmalæge, der siger han IKKE må tage på, så det er ikke
bare mig der er focuseret og hysterisk.

Ja, drengen er rigtig rigtig glad for sin far!
Mandag morgen (efter han havde været hos faren i weekedenden), vejede han 51,9 kg
Han hoppede så på vægten her til morgen(torsdag lige efter han var stået op og tisset af)
vejede han altså 50,5 kg!!!
Han er altså en dreng der hurtigt tager på ag taber sig igen.
Nej, jeg har ikke sultet ham. Jeg går altså op i hvad vi spiser, prøver at servere mellemmåltider så hans blodsukker ikke svinger.
Han fortæller mig så ved morgenbordet, at han spiser usundt hos faren, fordi det er "forbudt" her hjemme!
Det er jeg bare ikke enig i. Selvfølgelig skal han have lidt usundt indimellem dvs et par gange om ugen i små potioner. han elsker is, og jeg køber altid Sorbet is, for den er ikke fed og han elsker det.
Nu er han hjemme i denne weekend og skal først over til hans far næste weekend igen.
Jeg vil skrive hans vægt løbende herinde, så i kan se hvordan det hele hænger sammen.

ikke at veje hele tiden.. Altså, en dreng i den alder hader overkontrol. Intet under hvis han skejer ud hos faderen, vel?

Rigtigt dumt at konfirskére lommepengene. Det er det samme som at opfordre til at stjæle...

..at din søn skal tage på hver gang han er hos sin far. Kan I ikke tale sammen, faren og dig, må du prøve at få et møde i statsforvaltningen om det. Det kan ikke være rigtigt, at han overfører drengen, så han tager på, hver gang han har været hos ham - det er da også synd for drengen!
Håber du finder ud af det, for din søns skyld.

det er muligt at de ikke spiser salat og sparker bold når de er sammen hver anden weekend. Men der er ingen der skal komme og bilde mig ind at din søn bliver tyk fordi han hygger sammen med sin far hver 2. weekend.
Du lyder som en rigtig kontrolfreak, der gerne ville detailstyre hvad de to skal lave når de endelig er sammen - gu skal du da ej.
Det er muligt at du gerne ville at de skulle være sportslige og aktive sammen, men det kan meget vel være at de har en helt anden mening om den sag og så er det bare sådan det er - om du bryder dig om det eller ej.
Hvis han slås med vægten er var det nok værd at kigge på hvad han indtog i dagtimerne når han er uden for din kontrol. Det kunne jo være at han købte lidt mere slik, kakaomælk og sodavand end du ville bryde dig om at forestille dig.
Det kunne også være at han var lidt mindre engageret i det sport du har meldt ham til end du gerne så.
Det er fint hvis du prøver at holde hans vægt lidt nede, men lad nu for pokker være at være efter din eks fordi de hygger sig lidt sammen hver anden weekend.

Nå må du tage og styre dig, 150 og 51 kg????
Det er eltså normalvægt, vi skal jo ikke alle ligne Vanessa Paradis vel? det er forøvrigt farligere end overvægt.

hvis barnet er overvægtig eller har tendens til overspisning er det i den grad et problem at forældrene ikke kan samarbejde. drengen skal have motion og sund kost også hos sin far.

- fra forældreambitionerne og deres fejltagelser? Har du aldrig frikvarter? Hvem tildeler dig det?
- hvem siger drengen har et problem?

- det kan da godt være hun er begyndt nu, og så skal kloden dreje sig om hendes projekt, men vi kan vel nok blive enige om, at det ikke er faderen der har haft mulighed for at give drengen et vægtproblem - eller i hvert fald hans mor.
- Det ligger da noget helt andet "moar" i det her.

- eller banko.
- Der tror jeg du ramte plet. Det er da helt ude i hampen, at drengen skal overveje hvad han spiser, fordi flødeboller gør far glad, (mor ved ikke det er god slik) og gulerødder for ellers elsker han ikke mor højt nok. Vor herre bevares, hvad folk vil udsætte deres børn for, når det kommer dertil.
- Og så kalder hun det guddødeme et vægtproblem BARNET har. Er det mindre sygt end Münchausen-syndrom?

bl.a
Du mener altså at jeg først skal reagere når han bliver over 100kg!!!!!!!!
Så er det forsent........ Det vil jeg aldrig byde mit barn.
Skal je gbare læne mig tilbage og se at han bliver større og større og indtil han skal have snøret maven sammen?
Er det det, du vil kalde for forældre-kaærlighed/ansvar!

- du ikke skal smøre din søns overvægt af på hans far, som er sammen med ham hver 14. dag. Den kan du simpelthen ikke sælge herinde. Vi ved alle at det ikke er det vi spiser mellem jul og nytår vi bliver fede af, men det vi spiser mellem nytår og jul.
- Hvis hans vægt fortsat stiger, er det dine kødgryder, der er noget i vejen med. Længere der den såmænd ikke. Så det er altså DIG det falder tilbage på. Ingen andre.
- Det er det jeg siger!!

- han skal spise mere sundt, hvad spiser han så nu? Er det kun i tankerne, du forsøger at tage dig sammen til at give drengen den kost han behøver. Ved du overhovedet, hvad du skal give ham, eller er du blank og vil han skal motionere sig ud af det? Han skal være normalt aktiv ikke et fitnessbarn. Resten skal reguleres i kosten.
- Et barn der spiser slik i en udstrækning, så det skal stjæles er vel sukkerafhængig? Eller meget sulten. Hvorfor er han sulten? Får han for lidt mad - af det rigtige?
Jeg tror, I har nogle meget dybereliggende problemer. Han er for tung, men hans vægt er jo på ingen måde alarmerende, og fordre da slet ikke det selvsving du er gået i. Det han vejer for meget, kan han tabe på 6 måneder uden at opdage det overhovedet og uden at lide afsagn. Du forplumre det hele ved at lave det til et problem.
- Hvis du vil, kan jeg sagtens fortælle dig, hvad min mor gjorde med min lillebrors vægt, men jeg tror ikke, det er det, der interessere dig, selvom du har givet trolden det navn.
- Hvad er det reelt for et problem du har? Skulle vi ikke hellere tale om det, end lave din søn til et problemvægtigt barn?

- var det ikke dig der lavede hans mad fra han var 0-4? Det er dér grunden til overvægt lægges. Hvad interesserede du dig for dengang?

- endelig et indlæg med noget kød på, når det kommer til overvægt, men det er utroligt så mange psykiske ting forældre vil pådytte deres børn, bare de er slanke, så er alt godt.
- Jeg havde for mange år siden en veninde på kollegiet, som ikke ville hjem til en begravelse i familien, fordi hun havde taget på..!!!!!! Hun magtede simpelthen ikke moderens rappen samtidig med sorgen.

Jeg fik spurgt min kæreste om det med børnepengene, som du ville vide.. Han er ikke sikker på baggrunden for det råd, kommunen gav om ikke at betale børnepenge - men mener, at der måske er en regel om, at man ikke skal betale, når de er udenlands? I hvert fald ønskede kommunen ikke at hjælpe med til det lille nr, moderen havde lavet med uden videre at tage børnene med sig, hun havde ikke engang givet besked om, at de var væk og måske aldrig mere kom til landet igen. At hun siden skulle have pengene alligevel, mener han kan skyldes, at hun har haft en folkeregisteradr her i landet, og således kun var på ferie..
vh louise

- det var pænt af dig du gad. 🙂

at han stadig skal veje 51 kg som 18 - 20 årig, når han er færdigudvokset ?
["Men det vigtiste er at han IKKE tager mere på men bevare vægten, for så vil det udlignes fordi han jo bliver højere"]
Det mener du nok næppe, selvom det kunne tolkes sådan 😉 Men som mange af de andre, så mener jeg at, da det er dig der har ham i hverdagen, så er det den livstil han vil præges mere af, end den weekend hver anden uge hvor han er hos sin far.
Det er jo ligesom at sende sine børn hjem til bedsteforældre. Der er der oftest også andre regler, og traditioner, hvilket børn ofte nyder, og i øvrigt har godt af. De tager ikek skade af at opleve forskellige normer og livstile. De er ofte ret gode til at skelne mellem både skidt og kanel, samt hvad der er tilladt hhv. hos den ene forældre og hos den anden.
Kærlig hilsen
Carmen [l]

Jeg er meget inaktiv i weekenden og jeg får god mad, men det er helt fint, for mit aktivitetsniveau og mine spisevaner bevirker jeg taber 1½ til 2 kg i løbet af en normaluge.
Prøv at veje dig hverdag og se... Jeg vil vædde på de fleste vejer mere mandag morgen end fredag aften.
Hun er en kælling. Hvis hun vejede sin dreng torsdag morgen, var der ikke noget at slå faderen i hovedet med, så hvad er det lige du synes skal sagsbehandles i statsforvaltningen?

Jeg vil skrive hvormeget han vejer fredag mogen inden han tager
til weekend over hos sin far og igen hvad hans vægt er mandag morgen!
Så kan de være i bedre kan forstå min frustration.
Her i weekenden, legede han flere timer i det gode vejr med andre børn her i kvarteret
og vi har gået lange ture og hygget os samtidig. Han har fået sodavandsis og god mad.
Men det vigtigste er at han ikke har siddet inaktiv en hel weekend og propper i sig med sukker.
Det er simpelthen for nemt, når hans far leger hyggeonkel med ham en hel weekend og ikke
laver andet end at fede sit barn op.
Det mener i åbenbart er helt Ok!

Statsforvaltningen !!!!!!!!!!!!!!!
Moaar, han driller.
Opfør dig dog lidt voksent. Sådan noget ævl. De, med en smule fornuft, kan sige sig selv moderen har et problem. Skabt af hadet til eksmanden.

Du er et værre vrøvl at høre på. Tag dig nu sammen og lad være med, at lade det gå ud over drengen. Fordi han hygger sig en gang hver 14 dag, det bliver han ikke tyk af.
Hvad vejer du. ???????? Det kunne være rart at vide. Er det også eksmandens skyld. Arme dreng og hans far.
Du ødelægger åbenbart hvert eneste besøg hos hans far med al den syge kontrol. Den dag kommer, da han ikke fortæller dig en smule mere om de besøg. Jo mere du presser, jo være bliver det. Hvis det var mig ville jeg skrige over alle de vejninger, hver gang jeg havde besøgt min far. Kan du da ikke selv se, det er sygt. Og jo mere ville jeg æde bare for at irritere dig.
Du må lægge stilen om. Men spørgsmålet er: Er du klog nok til det.

og har intet at gøre med hadet til hans far.
Synes bare han skal tage det alvorligt og det er uansvarlig at fede sit barn op.

som mange andre forældre desværre ikke gør.
Hvor er det bare synd for de fede børn, hvor forældrene ikke støtter dem i sund livsstil og hjælper dem med IKKE at tabe på!
De ser bare på at deres barn bliver større og større (kald det kontrol) fordi det er så dejligt at HYGGE sig sammen.
Tykke børn er ULYKKELIG børn............ det skal min søn ikke være!

Jeg siger intet om, du viser ansvar eller ej. Det skriver jeg intet om. Jeg siger, du griber det forkert an. Men du forstår det ikke.
Når du kommer på tynd is griber du straks til: Jeg viser ansvar. Det mener jeg ikke, du gør.
Jeg er ligeglad hvad du gør, men jeg har en smule ondt af din søn, som skal stå model til den måde, du viser, du hader hans far.
Han kan vel slankes uden du viser det på den egoistiske måde.
Du bliver ved med at skrive: Så vejer jeg ham før og efter, så kan I se. Det er jo netop den måde, der er helt forkert. Du ender med at få en bollefed dreng. Men det er dit ansvar. Nu er du advaret af mange. Han bliver så led ved det hele. Det er dit ansvar.

Indlægget af "den sultne"synes jeg er meget gennemtænkt og velformuleret. Hun antyder netop,at ikke kun selve vægten gør en ulykkeligt,men også en overdreven fiksering på vægtproblemet.Du skriver "Tykke børn er ULYKKELIG børn............ det skal min søn ikke være! "Det kan jeg godt forstå. Men hvis Du gør alle disse tiltag som du beskriver,og i øvrigt aktzepterer ham,som han er,tror jeg,han bliver mere lykkeligt.
Jeg har med mine børn snarere modsat problem. de spiser alle sammen i store mængder og det sætter sig MEGET svært på sidebenen.De er ellers sunde og raske.
Mine tvillinger er også 11 år. De er 154 og 153 cm høj og vejer 34 og 36 kg. Og det er vi enda allerede glad for.
Jeg bemærkede at de var meget ked af det,fordi de var så tynde.(kameraterne kan godt drille-også for det.)Men vi tog simpelhen beslutningen at ikke gå op i vægten og for øvrig serverer meget og enegirigt mad .
Du gør jo ,hvad du kan for din søn. Du giver ham gode spisevaner og inpirerer ham til motion. Mere kan Du ikke gøre....udøver at aktzepterer ham som han nu er. Vi er jo nu engang forskellige. Hvis han motionerer og spiser sund kost ,det meste af tiden (den weekend hos fadern betyder ikke så meget )-så kommer han ikke at veje 100 kg.
Børn skal ikke vejes hele tiden (jeg måtte også lægge band på mig)det nytter imgenting.
Og med fadern....måske kan I skrive til hinanden--en sorts kontaktbog. So undgår i jo i hvertfald en direkt konfrontation. På den måde kan du også en ektra gang "tælle til 10 "inden du svarer.

mennesker som dig burde forbydes at opfostre børn
at veje ham umiddlcart efter weekwnden med sin far - skam dig
det er jo uforbrændt mad du vejer - det er jo skidt ud igen efter 1-2 døgn 🙁

Jeg blev også mobbet da jeg gik i skole (163 - 36 kg, 12 år gammel) pga jeg var så tynd, men det har aldrig været det store problem, for mine forældre og familie accepterede min vægt. De snakkede dog om det når jeg ikke hørte det, men det var ikke noget jeg skulle delagtig gøres i.
Og heldigvis.
Jeg er stadig tynd, men normalvægtig og sådan er det åbenbart bare.
Væk fra vægtfokus og frem med de positive værdier.

hos sin far her i eftermiddag!
Imorgs vejede han 49,7kg (dvs. han har tabt sig omkring 2kg på de 14 dage hos mig)
Jeg vil mandag morgen hvormeget han så har taget på hos sin far!
Det kan godt være i synes jeg er psykopat/urimmelig og fikseret på hans vægt, men
jeg synes det er frustrerende at jeg får en dreng hjem hver 2.søndag eftermiddag, der ikke har
brugt sin krop en hel weekend og er virker helt opsvulmet!
Det kan da ikke passe at en far ikke kan finde ud af, at lave noget aktiv med sin dreng, især nu hvor det er forår udenfor!
Men som sagt, skriver jeg hans vægt mandag, så i kan se hvad der sker med ham på de 2 dage.

på at hans far måske bruger weekenden med sin søn, som sønnen ønsker?
Når han altid skal være aktiv sammen med dig, så kan det være din søn simpelhen siger til sin far: far kan vi ikke bare sige inde og lave intet aktivt i weekenden, for det er måske det han har brug for. Et pusterum hver 2 weekend.

Hvis det er så frustrerende for dig ,så er det altså på tide at du begynder at kommunicere med faren. Det må være mulig.Ellers gør du sønnen til jeres gidsel -og som du skriver vil du jo bare at han har det godt. Så glem dine egne fikseringer og begynd at tænke din søns vel.

mens han har været hos sin far!
vægten var 49,7kg fredag morgen og efter en weekend hos sin far er vægten røget
op på 51,2kg
De fleste børn elsker at bruge kroppen og opleve noget sammen med deres forældre, så
at sidde hjemme en hel weekend i det her gode vejr er simpelthen vanvittig.
Han far er doven og han opdrager sin søn ligesom sig selv! For vores søn elsker at bruge sin krop, men når far nu ikke kan finde ud af at tage sig sammen til at gå ud, så
siger han jo ikke noget til det!
Fuck hvor er jeg bare træt af det her weekender. Det ødelægger bare det hele, så kan jeg starte forfra.