Mit helvede I Thommasskolen (kristen friskole)

Jeg har lige siden min skoletid, været en type, som har levet, for at gøre andre tilpas, så de ville acceptere mig. Min skoletid, lagde fundamentet til en stærk social isolation, her er min historie.
Min overvægt, og min mangel på modetøj, gjorde, at jeg i skolen (en kristen privatskole under pinsevækkelsen (Thommas-skolen)) var dømt "ude". Måske kender flere af jer, den følelse det er: at være den sidste der står og skal vælges til et hold, til rundbold, fodbold eller noget andet aktivt, da jeg jo ikke var god til det med motion, så der var sgu ikke meget næste kærlighed der, lærerne gjorde INGEN indsats mod, at jeg blev mobbet, de kendte jo alle hinanden, også privat i kirken som dengang var Tabor-menigheden på lyngbyvej 62. Og at det var de magt-fulde forældres børn, der mobbede, gjorde at, forstanderen og lærere på skolen, havde en berørings-angst, måske var man bange for at miste jobbet, da flere af forældrene sad i bestyrelsen i skolen.... jeg tror det er derhenad..
Jeg sad f.eks. i en længere periode ved siden af kirkens forstanderens datter, som en 6 - 7 gange om dagen yndede at sige: jeg hader dig....
Jeg var ham der boede hos sin mormor, min mor var misbruger (både af mig, OG en helvedes masse piller!), hun havde ikke mange penge, så det blev til alt for store hjemmestrikkede trøjer, til forkert kost og for meget af det.
Jeg lukkede mig inde i mig selv, for jeg ville/kunne ikke bære det, det var jo frustrerende at gå i kirke med min mormor, høre prædiken om kærlighed, tilgivelse, for næste dag, at opleve børnene til forældrene i menigheden, mobbe røven ud af bukserne på mig, med lærerenes accept.
Da jeg ikke orkede at følge med i skolen, blev mine karakterer E L E N D I G E.
I dag har jeg vendt kirken og deres hykleriske medlemmer ryggen, Tabor-menigheden er nu blevet nedlagt, og ligger istedetfor på drejervej i København, med navnet "Kristent Center". I dag, er der vist en Privat skole tilhørende den menighed og Thommasskolen ligger i Skovlunde (Kbh).
Jeg håber inderligt at lærerne, er mere opmærksomme på mobning, jeg hader ved gud stadig alle de menensker, for at ødelægge mit selv-værd, og i den grad give mig alt for dybe ar på sjælen, og så mens deres forældre med biblen i hånd sad og snakkede.
Jeg var ensom i mange år, fordi jeg så gerne ville elskes, så desperat, at jeg var en belastning for mine medmennesker, tænk, at ville gøre så meget godt, at folk støder dig væk.
Idag er jeg 40 år har en sød kæreste, gode venner (få, men rigtige venner) og en del herlige bekendte, jeg er ikke ensom mere, men det skyldes, at jeg har sat kærligheden i en afslappet tilstand, at jeg siger min mening, at jeg engagerer mig, på et andet niveau, ikke virker desperat.
Men til jersom mobbede mig, håber i læser disse linier:
Når i nu sidder i jeres fede hjem, med jeres fede biler, jeres dejlige børn, går i jeres kirke og prædiker eller lytter til en prædiken, så har jeg ikke glemt jer, og jeg håber for jeres medmennesker, at i opfører jer pænere end da i var guds små engle. Og jeg håber i jeres unger ikker har udsat andre for det, jeg blev udsat for.
Jeg tilgiver jer aldrig, men har sgu lyst til at brække mig, når jeg ser jer gå og se så skide-fromme ud.
Finger til jer.

Jeg har så inderligt ondt af dig, som har måtte så meget igennem som barn.
Jeg har hart den tvivlsomme ære af at være lillesøster til et andet mobbeoffer på en alm. folkeskole. Det var så hårdt at være vidne til og pludselig var det mig (der var 5 år yngre)som måtte forsvare mig søster som havde det som dig... Den dag i dag har hun tilgivet dem og mødes til div. fester med dem, men jeg sværger at jeg stadigvæk HADER dem...
Jeg opdrager mine børn til at man skal acceptere alle, trods forskelligeheder, gid alle gjorde det...
Jeg er glad for at du har det godt i dit voksenliv, og lad os håbe at dine plageånder ikke kan lægge sig til at sove med god samvittighed...

Kære Anonyme
Jeg har aldrig haft noget at gøre med hverken Tommasskolen eller pinse-bevægelsen, men jeg er kristen, og det gør mig virkelig ondt at høre om dine oplevelser i en kristen friskole.
Desværre forekommer mobning også på kristne skoler, men jeg tror, det var meget generelt for tidligere tider, at der ikke var nogen egentlig mobbe-politik. Jeg har i hvert fald også i folkeskolen oplevet mobning -både på egen krop og andres. Faktisk var én af de ting, jeg blev mobbet med i de små klasser at jeg var kristen.
Jeg synes, at netop i en kristen friskole, burde lærerne have gjort noget ved problemet. De har jo Jesus som forbillede, og Han tog sig i særlig grad af de svage og "udstødte". Alle de, som datidens fromme (farisærer og skriftkloge) rynkede på næsen af og ikke ville have samkvem med, samlede han omkring sig.
Det er ikke hans skyld, at du er blevet behandlet, som du er! De mennesker, der er ansvarlige, har ikke lyttet til ham, da de handlede /undlod at handle. Desværre bliver vi ikke fejlfri, når vi bliver kristne, men de fleste af os bliver kristne, fordi vi IKKE er fejlfri, og netop derfor har vi brug for Jesus. Jeg håber dog ikke, at mine fejlfyldte handlinger får lige så alvorlige konsekvenser for andre, som nogle af mine medkristnes handlinger har fået for dig. Jeg håber, at nogle af dine tidligere skolekammerater læser dit indlæg, angrer og reagerer på det. Det er aldrig for sent at sige undskyld - heller ikke selvom, du måske vil have svært ved at tilgive, dem der ringer på din dør og søger forsoning.
Jeg håber, du finder fred for dit had og din skuffelse over en frygtelig oplevelse i din barndom. Og selvom du nok synes det lyder lidt frase-agtigt, vil jeg alligevel sige det - fordi jeg mener det, at Jesus kan hjælpe dig til at lægge disse ting bag dig. Bed til ham om hjælp, så vil han ikke skuffe dig. Måske handler han anderledes end du regner med - men han handler!!
Kærlig hilsen en kristen ven.

Kære Anonyme.
Jeg er blevet gjort opmærksom på dit indlæg, og jeg er ked af at du har haft så voldsomt negative oplevelser i forbindelse med din skolegang på Thomasskolen.
Thomasskolen har altid været en fælleskirkelig skole og ikke tilhørende én kirkelig retning, men skolelederen har i din skoletid måske været tilknyttet Pinsebevægelsen.
Du skriver, at du er 40 år, så jeg må konstatere, at du ikke har gået her i den tid jeg har været skoleleder, men det betyder ikke, at jeg ikke føler skyld over dine negative oplevelser.
Det er så vigtigt, at vi føler os accepteret, og specielt er det vigtigt, når man er barn og ungt menneske. Derfor har vi gennem de 14 år, jeg har været her, arbejdet ned den måde vi er sammen på. Det kan du se, hvis du besøger vores hjemmeside på www.thomasskolen.dk
AT der sker mobning på en skole er nok altid en realitet, og vi hører ikke om alt det, der sker, men jeg kan sige, at vi tager elevers henvendelser alvorligt, når de beretter om mobning, og vi har grebet ind med det samme. Men det hjælper ligesom ikke dig ret meget, for jeg fornemmer, at du har ar i sindet, der stammer fra din skolegang her hos os, og det gør mig trist, da vi som kristen friskole skal arbejde hårdt for at det ikke finder sted. Vi skal arbejde ud fra de værdier, der gives os i bibelen og arbejde ud fra det menneskesyn, at alle mennesker er uvurderligt betydningsfulde skabninger. Det er vort ansvar at arbejde ud fra dette menneskesyn, og vi finder inspiration i det, vi læser i Nye Testamente om hvordan Jesus behandlede de personer, han mødte. Der var megen mobning også på Jesu tid, men Jesus tog altid deres parti, som var udsat for mobningen!
Men..... vi kan altid gøre det bedre, og det vil vi gerne. Derfor vil jeg invitere dig til at besøge os her på Thomasskolen, og jeg vil afsætte tid til at tale med dig om dit skoleforløb og om vort arbejde. Du kan ringe til mig på 44 66 01 66, og mit navn er Ronald Boelskifte.
Med håbet om at du får en god tilværelse og at du kommer over de forhold, der har gjort dig skade tidligere, sender jeg dig de venligste hilsener

Jeg vil hermed sige tak for en god snak i tlf.
At du har bragt mit indlæg i skolens første dag, syntes jeg er flot, jeg håber og tror på, at det har den præventive virkning, som vi begge var inde på i løbet af vores meget behagelige samtale.
Jeg er glad for vi fik snakket sammen.
Kh.

Jeg ved ikke om du overhovedet ser dette indlæg, da det som bekendt er længe siden, du postede dit indlæg. Men jeg vil sige dig, at det varmer at høre, at der blev reageret på dit indlæg. At der var én der var så smart, at gøre den nuværende skoleleder opmærksom på dit indlæg og din historie, det fortjener vedkommende et skulderklap for!
Jeg er ked af, at du har haft det så dårligt i skolen, og det mest triste er, at det stadig forekommer.
Men du har fået mulighed for at tale det igennem med Boelskifte, og mulighed for at besøge skolen, og på den måde lægge det bag dig. Og det må være en stor hjælp, selv så mange år efter.
Jeg er glad på dine vegne.
Mange hilsner,
Curiousa.

Jeg blev via en googlesøgning opmærksom på denne debat og kan fortælle om samme oplevelse.
Jeg gik også på thommasskolen i 10 år og HADEDE hver dag jeg skulle derhen, lærerteamets stiltiende (og til tider deltagen) accept af at jeg og mine søskende blev mobbet og behandlet som spedalske, har gjordt at jeg har været over 10 år om at komme mig rigtigt over der.
Jeg har fundet mig selv værende over middel begavet, at der er mennesker som kan lide mig og er til at stole på og at jeg kan tage en højere uddannelse. Dette var ABSOLUT ikke den opfattelse jeg havde af migselv efter at havde været i det miljø.
Og der er stadig ting jeg må arbejde med, nu 15 år efter at jeg gik ud.
Jeg ved om Ronald boelskifte, at han vist gjorde skolen bedre, men jeg har den dag idag ikke lyst til at sætte mine ben derude.
Tilsidst: Troen, Kristendommen, -den oplevede jeg på den skole kun som skønmalerisk perfid hykleri.
Ægte kristendom tror jeg dog stadig på.

Kære mand.
Måske sad jeg ved din side i Thomasskolen for mange år siden. Jeg har aldrig haft opfattelsen af at have mobbet nogen overhovedet igennem hele min skolegang. Måske kan opfattelsen af hvad omgivelserne byder en være belastet af at man har det dårligt derhjemme. Jeg ved det ikke, men det har aldrig været hensigten at skade nogen med min adfærd. Jeg håber at du kan forlige dig med at livet giver nogle skrammer som nogle gange har med sårbarhed at gøre. Alligevel er jeg glad for at du har det godt idag. Ditto her.

Kære anonyme,
Jeg har læst dit indlæg lang tid efter at du har skrevet det. Det er virkelig trist at høre at du har haft en så svære tid på Thomasskolen. For mig som kom ind på skolen helt uden nogen kirketilknytning var oplevelsen meget positiv. I modsætning til dig følte jeg mig meget elsket i de 2 år jeg gik på skolen, og jeg lærte meget om Guds kærlighed til mig og om hvordan denne kærlighed kan transformeres ind i den kristne livsstil.
Jeg tror ikke vi har gået på skolen samtidigt, men jeg ville blive ked af det hvis en af mine tidligere klassekammerater havde haft sådan en oplevelse og jeg ikke havde opdaget det. Det gør mig virkeligt ondt at det har været så forfærdeligt for dig. Jeg ved at Guds kærlighed kan give dig den harmoni og sundhed der kan glæde dig, så jeg håber at du vil huske at Gud kun gør gode ting, og at formålet med at komme i en kirke er at hylde kærligheden til Gud og JA!!!til mennesker.

Kære tidligere Thomasskoleelev,
Igår skrev jeg her et svar "Taknemmelig over at jeg lærte om livet". Efter jeg gik og spekulerede over de detaljer du opgiver kunne jeg se at du alligevel måske er en gammel klassekammerat. Det er jo i så tilfælde forfærdeligt for jeg har altid synes at jeg gik i en god klasse uden mobning og jeg har på intet tidspunkt set noget i de 2 år jeg gik på skolen.

I modsætning til dig var de 2 år på Thomasskolen for mig en balsam der gjorde livet muligt for mig. Jeg var omsluttet at en meget omsorgsfuld klassekammerat/ven, der rigtignok kom i Tabor og som forsynede mit liv med et kærlighedsideal, der holdt altid. Igennem livet har jeg igen og igen tænkt på den generøsitet og indre skønhed der strømmede ud fra denne person.
Gid du også havde mødt sådan en ven.
Jeg håber inderligt at du må få revanche for din smertefulde start på livet.
Du skriver nogle ord om tilgivelse, der brænder sig ind i mit indre. Tilgivelse er grundlaget for at du selv kan blive fuldkommen lykkelig og jeg vil derfor tillade mig at slutte af med et råd som du måske kan bruge: Prøv med dine voksenøjne at se børn også kæmper med noget svært i stedet for "mobbende kirkeobjekter".

Jeg blev bekendt med dit inlaeg af en kaer kollega og ven fra Thomasskolen. Og hvad skal man sige til dit indlaeg?? Jeg var laerer, da du var elev paa Thomasskolen.
Foerst maa jeg sige, at ingen som var ansat der, var bange for at blive afskediget, hvis man fremlagde en sag mod en kirkeleders datter i Kbh, som var slem over for en anden elev.
Dernaest, vi maa alle bede om tilgivelse, for vi synder dagligt, og jeg vil bede dig om tilgivelse for ikke at have forstaaet hvad du led, og det beder jeg ogsaa for min gode kollega.
Dette er ment fra hjertet, og jeg/vi haaber inderligt at du maa finde en vej til at tilgive alle som har syndet i mod dig.
Min tid som laerer paa Thomasskolen var en fin tid. Synes jeg at alt var fuldkomment, nej, intet paa denne jord er fuldkomment. Vi gjorde, hvad vi kunne for at skabe en god skole, og det er jeg helt sikker paa at vi havde.
Maa du finde din vej til Gud , Den almaegtige, Han som vil komme og doemme de levende og de doede.
Kaerligst
Grete

Jeg er også en gammel elev fra Thomasskolen og selvom det er inden for de sidste 5år jeg sidst gik der var det sociale liv bestemt ikke en fornøjelse. undervisningen var god, men alt andet var nærmest til grin. Vi havde de elever i klasse der kom i samme menighed og over for lærerne konstant skulle bevise hvilke gode kristne de var... dog virkede det som om de blot havde memoreret hele biblen udenad uden at lægge mærke til hvad ordene betød. For de mest hellige der konstant skulle blære sig med hvor mange gange de gik i kirke og belærte andre om hvordan de skulle være korrekte kristne, var dem der rendte rundt og mobbede os andre og udelukkede os.
Da jeg startede på den skole var jeg en normal kristen der gik i folkekirke engang i mellem og gjorde det fordi jeg syntes det var hyggeligt... da jeg gik ud efter 10års skolegang der var jeg atheist og er i dag ikke spor begejstret for fanatiske kristne. Fanatisme fører intet godt med sig. Men det er heldigvis deres tab, ikke vores andres ^^ vi kan jo se hvor latterligt de opfører sig.

Hej Anonyme
Jeg går på Thomasskolen nu. Og det er simpelthen en fantastisk skole.
Jeg kan hører fra dig at da du gik der, var det ikke så fedt at være på Thomasskolen. Men jeg kan fortælle dig at det er sådan en dejlig skole nu, og at det er massere af fællesskab i dag. Ronald har været der i mens jeg har været på skolen, og som du sikkert har fundet ud af, er han et fantastisk godt menneske.
Jeg er ked af at hører om din tid på Thomasskolen.
VH. Mig🙂

Hej anonyme tidligere Thomasskole-elev,
Måske husker du mig som lærer på Thomasskolen. De oplevelser, som du har haft gør mig ondt.
Hvis der er noget, som du vil snakke med mig om eller jeg kan gøre for dig, kan du ringe til mig på 31327170 eller maile til mig på fbkjaer@yahoo.dk
Jeg vil sætte meget pris på din henvendelse, hvis du i din tid på Thomasskolen har oplevet, at du er blevet behandlet forkert af mig.
Bedste hilsener,
Flemming (Kjær)

Kære du
Jeg er selv opvokset i det frikirkelige miljø, som du mødte igennem Thomasskolen og din mormor. Jeg gik selv på en katolsk skole, hvor der heldigvis slet ikke var mobning - i min klasse forstås. Jeg havde indtryk af at klassen over os var helt, helt anderleds på det punkt, så tror bare, at jeg var udsædvanlig heldig. Jeg tror det er ufattelig svært for lærerne at gribe ind overfor de stærke elever som mobber - den type børn vil altid kunne mobbe på et intelligent og subtilt plan. Men selvfølgelig kan de forsøge at skabe nogle trygge og gode rammer, og vise ekstra omsorg og kærlighed mod de svage elever. Jeg er ked af at høre, at dine lærere ikke havde dette overskud og ikke "så" dig, som den ulykkelige dreng, du var.
Til gengæld mødte jeg på kristne sommerlejre et meget hårdt miljø, hvor lederne selv var store børn og stemningen var lidt ala fluernes herre med indlagte gudstjenester. Okay, måske at trække det hårdt op, men jeg oplevede de stærke piger (som samtidig var de "gode" kristne) som ondskabsfulde og manipulerende i deres mobning.
Børn er børn (og særligt hårde bliver de i teenagealderen) og kristne børn er ikke bedre mennesker end andre desværre... jeg kan sagtens identificere mig med din vrede over det hykleri, at man i det ene øjeblik er den "gode" kristne og i det næste mobberen.
Før gymnasiet kom jeg på efterskole - ikke-kristen - og her foregik også masser af mobning som ingen voksne interesserede sig for.
Prøv at sammenligne mobningen på din kristne skole med den i det almene Danmark - den er jo ikke anderledes, det handler om at man skal være som de andre (og de stærke) for at blive accepteret. På langt de fleste skoler skal du ligne de andre for at fitte ind, og på en kristen skole er succeskriteriet selvfølgelig at du blandt andet skal være kristen på den "rigtige" måde.
Jeg tror dog - og så var det i hvert fald på min katolske skole - at man på de mindre privatskoler kan være heldig at finde et større overskud til at tage sig af anderledes og svage elever - men det er ikke altid givet.
Men jeg håber, at du som mig, vil ligge de her oplevelser bag dig og glæde dig over at du har fundet evnen til at skabe nære relationer til andre mennesker og at du kan acceptere og elske dig selv.

de bedste hilsener
CMM

Helt ærlig du lyder sgu langt mere som om du er en indebrændt gammel mand, som er gået på pension 20 år forud for din tid.
Du er 40 år, det er mindst 25 år siden du havde din gang på skolen..
Få dig et liv istedet for at gå og føle dig Palle alene i verden...

Hej!
Jeg kan se at det at det er en del år siden du har skrevet dette indlæg. Hvad skal man sige ?
Jeg tror jeg har gået i klasse med dig. Først i Vanløse. Derefter i Skovlunde og muligvis derefter i Jylland. Hvis du har lyst, håber jeg du vil skrive tilbage til mig evt. på e- mail d@nyar.dk.
Mvh.
Uni

men fandt lige denne gamle tråd.
Jeg både tilhører og har haft arbejde i Folkekirken og er søn af en folkekirkepræst og har gået i den stedlige (et par kilometer væk) og eneste kommunale skole, der dog var så ”kirkelig”, at man havde ”Morgensang har guld i mund” med Fadervor og havde salmevers for, som især jeg skulle kunne som søn af præsten, hvilket jeg var mindre god til, men så måtte far hjælpe med indlæring og to af lærerne var kirkesangere i hver sin af landkommunens/pastoratets to kirker, og havde 7-dages uge, og disse lærere måtte på skift fosømme skolen, hvis der kom begravelse midt på ugen. Det ligger omkring 50 år tilbage i tiden. Der kunne forekomme mobning, men mere i form af lidt for personligt intrige-fnidder, også fordi man her kendte hinanden lidt for godt. Jeg har ikke haft min gang i pinsekirken, men har dog mødt i øvrigt udmærkede folk, og så sandelig også nogle med en skrue løs, der havde med denne eller lignende frikirker at gøre i en periode sidst i 80-erne, hvor der i visse både fri-og folkekirker blev holdt særlige ”lovsangsgudstjenester” med mirakelhelbredelser ved håndspålæggelse (som der skulle udsendes forhåndomtaler om) og som hang sammen med et vækkelses-"seksdagesløb" i Forum Kbh. foråret 1988, året før pave Pauls besøg i Danmark, hvor paven tabte sin kalot i en vandpyt, (set på TV). Det var før den nuværende gensidige hadecrime mellem muslimer og danskere med modsat holdning bl. a. (her) i København)
Ruth Evensen (Faderhuset) og Christian Hedegard (Evangelist) (med deres udelukkelsemetoder som i Johovas Vidner) er nok de mest ekstreme danske eksempler på frikirke-menighedsledere, men også gamle dages Indre Mission kunne være streng og forbød dans, kortspil og spiritus, men ikke kaffen i missionshuset, med en opfattelse af at det kun er nogle få, der efter godkendt ansøgning kunne tilkendes plads i Himlen efter døden som belønning for god opførsel, mens de mange, der har fået afslag og ikke har bestået den himmelske optagelsesprøve sendtes direkte i det samme helvede, som Hizb Ut Tahir-muslimerne sender alle, der dyrker eller udøver musik ned i med deres generelle musikforbud. Dem der så har en akademisk finkulturel tilgang til det kirkelige forbyder/forbød måske ikke dans, men enhver form for rytmisk musik, faktisk også et danseforbud.
Nu handler tråden mere om skoler. Mit indtryk er, at der i din skole var nogle der skulle op og stå på nogle andre, som der så blev trampet på.

... dog virkede det som om de blot havde memoreret hele biblen udenad uden at lægge mærke til hvad ordene betød. Citat slut.
Man skulle tro, at det var Jehovas Vidner!
Uden at skulle gøre mig klog har jeg indtryk af, at "Vidnerne" ligefrem udgiver deres egen bibelversion og nærmest bruger den som var det Koranen.
(min viden stammer stort set fra andre tråde på SOLen.

Vækkelsen i 1988 var med den sydamerikanske vækkelsesprædikant Luis Palau med storskærm og det hele, og (den i øvrigt udmærkede) Jørgen Mortensen fra Apostolsk Kirke som tolk. hvor Palau beklagede sig over, at Danmark allerede var blevet kristnet, ellers ville han gerne have kristnet Danmark!
På et banner stod der (ifølge en avis): JESUS ER VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET, hvor det fortsatte på et forhåndenværende reklameskilt: TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN.
Min nu afdøde mor kaldet i øvrigt frikirkernes menighedssang: "klapsalmer", hvor jeg kan tilføje, at man klapper på 1 og 3-slaget mens de amerikanske neger-menigheder klapper på 2 og 4-slaget, også ifølge en musik-ekspert.

har os prøvet det, det har os sat spor, tænkr på det hver dag og har lyst til smadre de menesker, især mine lærere greb ike ind og dækkede over mobberne, græder hver dag
det var os en kristen skole
jeg kender det har selv prøvet det, mobbere er fandme bare nogle svin der ska stoppes, jeg har aldrig fattet hvofor de gør det, hvofor lige en selv, har lyst til smadre dem, som jeg ike kan..var det piger som gjorde det, eler en bestemt pige
piger er onde kællinger..jeg tænker på det hver dag, ka ike glemme det, vil du skrive sammen har virkelig brug for en at tale med så jeg ik går alene med det
især er lærerene nogle svin der sku skydes, de gjorde intet selvom de vidste alt, de vendte det blinde øje til, de dækkede over mobberne, jeg blir rasende, jeg vil vider
alt dette er så modbydeligt, jeg er smadret indeni, jeg har mange smerter i hjertet, det er så uretfærdigt
hvad gjorde du for kome vider

vil vi foreslå.