Mit livs kærlighed skal have barn med en anden
Hej Alle,
Mit livs kærlighed skal have barn...bare ikke med mig. Vores forhold er lidt indviklet, mødet ham for et par år siden, jeg var single det var han ikke, men blind af kærlighed indledte vi et forhold. Det er nu to år siden og han har længe gået med tanker om at gå fra hende...men så fortæller han mig, at hans kæreste er gravid. Jeg bliver selvfølgelig dybt ulykkelig og jaloux. Men som tiden går overbeviser han mig om, at jeg er den han vil og at han selvfølgelig ikke kan gå fra hende med det samme men at det nok skal blive os.
Nu skal hun snart føde, og han fortæller mig nu, at han ikke ved om hans følelser for mig vil ændre sig efter han bliver far. Jeg kan sagtens forstå hans synspunkt, men forventer han virkelig at jeg bare sidder og venter!! Så jeg har besluttet mig for at droppe ham og det vi har sammen, for hvis der var mig han ville og mig han elskede, så ville ham da ikke være i tvivl også selvom han bliver far.
Mit spørgsmål går på, at han højst sandsynlig skriver når de er blevet forældre, skal jeg svare og skrive tillykke og virke glad på hans vegne, selvom mit hjerte bløder og er knust, for ikke at virke som en sur kælling, eller kan jeg godt tillade mig at ignorere ham?
Jeg ved jeg nok skal komme over det, men når man har gået og troet på det han sagde, og så få smidt det i hovedet, den smerte ønsker jeg ikke for min værste fjende. Og det er så hårdt at give slip og indse at det aldrig skal være os. Men jeg skal videre uden ham.
Mit livs kærlighed skal have barn...bare ikke med mig. Vores forhold er lidt indviklet, mødet ham for et par år siden, jeg var single det var han ikke, men blind af kærlighed indledte vi et forhold. Det er nu to år siden og han har længe gået med tanker om at gå fra hende...men så fortæller han mig, at hans kæreste er gravid. Jeg bliver selvfølgelig dybt ulykkelig og jaloux. Men som tiden går overbeviser han mig om, at jeg er den han vil og at han selvfølgelig ikke kan gå fra hende med det samme men at det nok skal blive os.
Nu skal hun snart føde, og han fortæller mig nu, at han ikke ved om hans følelser for mig vil ændre sig efter han bliver far. Jeg kan sagtens forstå hans synspunkt, men forventer han virkelig at jeg bare sidder og venter!! Så jeg har besluttet mig for at droppe ham og det vi har sammen, for hvis der var mig han ville og mig han elskede, så ville ham da ikke være i tvivl også selvom han bliver far.
Mit spørgsmål går på, at han højst sandsynlig skriver når de er blevet forældre, skal jeg svare og skrive tillykke og virke glad på hans vegne, selvom mit hjerte bløder og er knust, for ikke at virke som en sur kælling, eller kan jeg godt tillade mig at ignorere ham?
Jeg ved jeg nok skal komme over det, men når man har gået og troet på det han sagde, og så få smidt det i hovedet, den smerte ønsker jeg ikke for min værste fjende. Og det er så hårdt at give slip og indse at det aldrig skal være os. Men jeg skal videre uden ham.