Mus i maven på lillemusen – hvem bliver hjemme?

Efter at have festet for lillebror i går med masser af lækkerier for ganen , vågnede min pige på snart 5 år op med mavekneb.- Så jeg sidder i den grad og glæder mig over, at jeg ikke skulle på arbejde i dag, og derfor kan blive hjemme hos hende hele dagen, uden problemer af nogen slags.
Men situationen kunne ligeså godt have været en ganske anden....- Den seneste måned har kalenderen typisk været fyldt ud med 60 arbejdstimer om ugen. – og det ville have været en mindre katastrofe, hvis min mand og jeg ikke kunne passe vores arbejde, hver især i den periode.
Hvordan klarer du dét med syge børn i familien, når din bedre halvdel også er udearbejdende?
Og hvad er så udslagsgivende for, hvem der skal træde til ?
Tænker du først og fremmest på dit barns tarv – eller er det lønsedlen og pengepunden , som er afgørende for valget?
-Eller er det en opgave som du roligt overgiver til "svigermekanikken” ??
Situationen skal klares …one way or the other…- Hvad gør DU?!!!
venligst
Ridderlykke

Men da vi boede sammen, skiftes vi til at tage en barns første syge dag, og jeg indrømmer da også at vi dagen efter skiftede.
Men i dag er der jo det at vores forældre ikke går hjemme og derfor bliver man nød til at tage syge dage eller ferie dage ved længere tids sygdom.
Det er ikke altid pengepungen der har været det afgørende, lige så meget hvem barnet har haft behov for..

I har valgt at få børn, så I må tage jeres ansvar alvorligt. Dette indebærer at I må først tænke på jeres barn/børn, også hvis det indebærer et arbejds skift, så I ikke er væk så meget, og du ell. din mand passer jeres syge barn.
Hvis arbejdet er det vigtiske skulle I ikke have fået børn

..eventuelle misforståelser, så vil jeg til enhver tid blive hjemme for at passe mine børn, når/hvis de er syge, uanset hvilke konsekvenser det har for bankkontoen!
Og ansvaret for vores børn bliver skam taget mere end alvorligt!!
Jeg er muligvis mere privilegeret end andre, men pengene har altså ikke den store betydning for os i den sammenhæng.

vh/Ridderlykke

Hvorfor i alverden har i fået børn! Jeg kan blive både forarget og vred over, at folk sætter børn i verden som statussymboler på lige fod med villa Volvo og fladskærm.
Vælger man børn, må man vælge karrierer fra evt. til børnene er blevet så store at de er mindre afhængige af deres forældre.
Ofte er det netop den type forældre som ikke bruger tid på deres børn, der er kritisk over for skole og institutioner og brokker sig over dit og dat. De ved nemlig bedst hvordan man køre en skole og en børnehave.
Nu påstår jeg ikke at du høre til denne kategori, men ofte er det sådan.
Tilbage til dit indlæg, hvordan klare i andre det?
Uanset hvad, kan man ikke bare løse det problem og arbejde så meget. Små børn har brug for deres forældre, især når de er syge.
I stedet for at fokuserer på hvordan i kan holde den høje levestandart med meget arbejde og gøre børnene til et problem ved sygdom o.s.v. så var det måske en ide, at kigge lidt på budgettet og se om det ikke var muligt, at gå på nedsat tid og være noget for børnene. GLEM IKKE, børn er til låns og man får aldrig den tid tid tilbage, hvor man skulle have oplevet deres opvækst.
m.v.h.
Bulderfnis

Vi skiftes, også selvom vi rent økonomisk ville få mere ud af det hvis min bedre halvdel gjorde det hver gang.
Grunden til det er at det er mere retfærdigt både for os og vores arbejdspladser.
Desuden er det da rart med en ekstra fridag.

Nej! I tager ikke jeres ansvar alvorligt når i arbejder 60 tim. pr. uge.
Det er efter min mening en stor katastofe, hvis I mangler i jeres børns liv.
Det kan jo være at lillemusen har mavekneb fordi hun savner jer.

... som du selv digter videre på mit indlæg.
Min mand og jeg arbejder IKKE hver især 60 timer om ugen.
Jeg har IKKE et fuldtidsjob, som kræver min tilstedeværelse 60 timer ugentligt.
Da jeg for 4 uger påtog mig det omtalte job (freelancejob), kunne min mand holde fri fra sit arbejde – og børnene var i de bedste hænder.
Det havde jeg undladt at fortælle, da det ikke er min familie, som er det vigtige i mit indlæg!!!
Men hos andre familier er det mit indtryk, at det ikke så ualmindeligt endda, at begge forældre arbejder...og dét har givet anledning til min undren over , hvordan et sygt barn klares i en sådan familie.
I øvrigt bliver vores børn passet på deltidsbasis i privat dagpleje og i børnehave, når de er raske – og SELV har lyst til det.
Det er vores overbevisning, at det er sundt for dem at lege med andre børn , og knytte venskaber med jævnaldrende . – Og at det giver ikke anledning til katastrofale savn!
Endelig lider børnene heller ikke af kronisk mavekneb!!!
Rent faktisk er de et par meget glade og harmoniske børn, som sjældent er syge.
- Så vær lige venlig at spare mig for dine fordomme, og hold dig til fakta!!
vh/Ridderlykke

fordi vi føler, at vi har en masse kærlighed og overskud til dem. – Og er parate til at tage ansvaret for deres opvækst.
Vi glæder os dagligt over at se dem vokse op. – Og de stortrives her på landet, hvor vi bor...også med hinanden! - Det er lykke!
Langsomt, men sikkert er de begge blevet til små selvstændige individer med deres egne meninger.
Desuden beriger vores liv – men giver os af og til også bekymringer og en masse udfordringer. – De har brug for os – og vi har brug for dem.
De er ikke statussymboler i vores liv – de er KÆRLIGHED, som ikke er sammenlignelige med hverken Volvoér eller fladskærme!!
I øvrigt vil jeg gerne henvise til nedenstående indlæg
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=200&posting=334592
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=200&posting=334708
vh/Ridderlykke

At jeres familie fungerer fint er da dejligt, men jeg forholder mig også til at du oplyser at du har haft en arbejdsuge på 60 timer i en periode. Hvor tit det sker aner jeg jo ikke, men jeg vil fastholde at det ikke er ok heller ikke i en begrænset periode, når man har små børn.
Voksne mennesker kan leve med det og ved, at det er i en begrænset periode, men det forstår børn ikke og så er en måned lang tid.
Er helt enig i at børn skal være sammen med andre børn og at det er godt med børnehaver o.s.v. så de lærer at være sammen med andre, bliver sociale selvstændige individer og lærer spillereglerne i adfærd med andre.
Børn kan have en lang arbejdsdag, nogle børn bliver afleveret ml.06:00 og 07:00 og er der lige til kl. 17, så lange arbejdsdage byder man ikke engang voksne mennesker.
Helt grotesk bliver det så når nogle børn aldrig får ferie, fordi forældrene vil slappe af i ferien og afleverer deres børn i instutitionen selvom de har fridag eller ferie.
Børn burde ALLERHØJEST være i institution 6 timer daglig og med ret til 5 ugers ferie og feriefridage som resten af befolkningen.
Nu var dette ikke møntet på dig, men desværre er det virkelighed for mange børn, så når du skriver at du har arbejdet 60 timer om ugen ryger jeg op af stolen ;-)
m.v.h.
Bulderfnis

Hvis I nu hver havde en 80 timers arbejdsuge så kunne I tilsammen gøre to tre mennesker arbejdsløse !
Bortset fra det tillykke med succesen familie arbejde hus hjem og personligt overskud . . . .