Myten om at de humanistiske fag er brødløse
Hejsa,
Jeg er rigtig utilfreds med at der eksisterer en myte om at humanistiske fag pr. definition er brødløse modsat f.eks. ingenører, økonomer, læger og jurister og dataloger.
Jeg er træt af at høre på selvfede akademikere som bilder sig ind at deres 'hårde' fag er mere nyttigt end humanisternes og i al fald kan give brød på bordet.
Og inden jeg kommer for godt i gang, så vil jeg lige tilføje at jeg er humanist, men ikke er arbejdsløs.
Disse andre akademiske fag nok med undtagelse af lægerne er jo også ramt af arbejdsløshed blandt deres nyuddannede medlemmer.
Hvis vi ønskede ledighed blandt læger, så kan vi bare vælge den svenske model, hvor der f.eks. ikke er vagtlæger. Så kunne lægerne også gå på dagpengekontoret. Man kan også se tilbage i tiden til 80'erne, hvor dataloger var ledige.
Det drejer sig udelukkende om udbud og efterspørgsel. Hvis der kun var én eneste kandidat i f.eks. engelsk eller én eneste kandidat i f.eks. arabisk så ville den person næppe være brødløs.
Det kunne f.eks. tænkes at Mærsk eller andre rige folk gerne ville have deres børnebørn uddannet i engelsk. Hertil kommer det offentliges behov for arabisktalende tolke i Danmark og i Irak.
Problemet er at de humanistiske fag ikke har den samme fordel som de ovennævnte fag. Der er ikke samme adgangsbegrænsning bl.a. fordi humanister er meget billige at uddanne og vores kære politikere meget forståeligt ikke tør nægte vælgerne at lade de unge uddanne sig til deres ønskefag.
Man kan selvfølgelig modargumentere og sige at der stort set er fri adgang til f.eks. ingenørstudiet, men at det ikke tiltrækker de unge. Jeps, det er rigtigt, men det ændrer bare ikke ved princippet om at det kun er udbud og efterspørgsel som er gældende.
Her er der tale om en naturlig begrænsning pga. ansøgerantallet og desuden så er der faktisk ledige ingenører alligevel.
Tak fordi du læste dette brev og lagde øre til min utilfredshed.
Jeg er rigtig utilfreds med at der eksisterer en myte om at humanistiske fag pr. definition er brødløse modsat f.eks. ingenører, økonomer, læger og jurister og dataloger.
Jeg er træt af at høre på selvfede akademikere som bilder sig ind at deres 'hårde' fag er mere nyttigt end humanisternes og i al fald kan give brød på bordet.
Og inden jeg kommer for godt i gang, så vil jeg lige tilføje at jeg er humanist, men ikke er arbejdsløs.
Disse andre akademiske fag nok med undtagelse af lægerne er jo også ramt af arbejdsløshed blandt deres nyuddannede medlemmer.
Hvis vi ønskede ledighed blandt læger, så kan vi bare vælge den svenske model, hvor der f.eks. ikke er vagtlæger. Så kunne lægerne også gå på dagpengekontoret. Man kan også se tilbage i tiden til 80'erne, hvor dataloger var ledige.
Det drejer sig udelukkende om udbud og efterspørgsel. Hvis der kun var én eneste kandidat i f.eks. engelsk eller én eneste kandidat i f.eks. arabisk så ville den person næppe være brødløs.
Det kunne f.eks. tænkes at Mærsk eller andre rige folk gerne ville have deres børnebørn uddannet i engelsk. Hertil kommer det offentliges behov for arabisktalende tolke i Danmark og i Irak.
Problemet er at de humanistiske fag ikke har den samme fordel som de ovennævnte fag. Der er ikke samme adgangsbegrænsning bl.a. fordi humanister er meget billige at uddanne og vores kære politikere meget forståeligt ikke tør nægte vælgerne at lade de unge uddanne sig til deres ønskefag.
Man kan selvfølgelig modargumentere og sige at der stort set er fri adgang til f.eks. ingenørstudiet, men at det ikke tiltrækker de unge. Jeps, det er rigtigt, men det ændrer bare ikke ved princippet om at det kun er udbud og efterspørgsel som er gældende.
Her er der tale om en naturlig begrænsning pga. ansøgerantallet og desuden så er der faktisk ledige ingenører alligevel.
Tak fordi du læste dette brev og lagde øre til min utilfredshed.