Forleden dag gik min søn på 11½ i selvsving, for første gang i sit liv.
Han ryddede simpelthen HELT SELV op på sit værelse - Og ikke nok med det - Knægten tørrede sgu osse støv af, og ryddede op i sit tøjskab!!! Han havde oveni købet lagt sengetæppe på sengen!
Jeg var paf, og brusede over med ros!
Lige siden, har han højlydt bekendtgjort sin fryd, over det at træde ind på sit værelse, og faktisk har han osse præsteret at rydde op efter sin seneste leg!
Så til alle jer fortvivlede forældre - Det sker en dag - Glæde jer.
Om det så kun er for denne ene gang, resten af året, så er jeg en lykkelig mor i disse dage.
:oD
tilføjet af gittedorte
Håb forude
Hvor er jeg glad for at høre at der er håb forude.
Teenagepiger........bare ordet kan give de fleste forældre gåsehud.
Min 16 årige datter er et rodehoved ud over alle grænser.
Tøj (rent som snavset) makeup, skolebøger og resterne fra barndommens legeværelse som hun ikke nænner at skille sig af med, kæmper om pladsen på gulvet, såvel på hendes eget værelse som i resten af huset.
Efter hvert besøg på badeværelset kan man være sikker på at finde brugte vatpinde med eyliner rester på i vindueskarmen - til trods for at der står en pedalspand til det samme.
Håndklæderne ligger på gulvet og føntørre og crepejern er nødtørftigt stoppet ind på en hylde, så man er ved at skvatte i ledningen når man går forbi.
Jeg er ved at løbe skrigende bort, når jeg for 117 gang må be´ hende rydde op efter sig.
Så bliver det også gjort, dog med himmelvendte teenageøjne og tusinde dårlige undskyldninger - ja i kender det sikkert hvis i har piger i den alder..
Det sjove er, at hun ellers altid har været nærmest perfektionist med hensyn til oprydning og rengøring på sit værelse. Men nu.......
Jeg håber det bare er en overgang og at der alligevel er håb forude.
Hilsen en mor
tilføjet af ullala1
Vatpinde!!
Jeg er osse den lykkelige mor til en tøs på 15 år, som tror at pedalspanden simpelthen er USYNLIG! Vatpindene skal IHVERTFALD ikke deri!
Og håndklæderne hører åbenbart til på gulvet, i en pæn lille bunke - Vi har hund, så gæt hvad jeg vasker mest? Ja, håndklæder!
I modsætning til dit eksemplar, formår mit dog at holde en pinlig orden på sit eget værelse - Og har gjort det i snart 10 år - Hendes tøj bliver nemlig ikke vasket, hvis ikke det ryger i vasketøjskurven - Det gælder begge unger!
Og vi elsker de kære børn, uanset ;o)
tilføjet af gittedorte
Vasketøj!!
Nu er det heldigvis sådan at begge mine unger - på 19 og 16 - selv har ansvaret for at deres eget tøj bliver vasket. Jeg kan iøvrigt heller ikke komme ind på min datters værelse efter det, med mindre jeg vil risikere et brækket ben.
De kære børn - en guds gave og en fandens plage - men du har ret, vi elsker dem jo.
tilføjet af A2.
Min mor
Min mor løste problemet med rod rundt om i huset på en ganske simpel måde.
Alt i mit værelse måtte jeg selv bestemme over - der måtte være ligeså rodet og uhumsk, som jeg kunne ønske det.
Men alt rod udenfor mit værelse, bar hun ind til mig. Jeg kunne komme hjem fra skole og finde en bunke våde håndklæder, en mindre bunke makeup og vatpinde, tallerkener, kopper, beskidte sko osv. liggende på mit gulv.
Det var så træls, at jeg (efter at have opdaget, at hun ikke gav op) simpelthen begyndte at gøre rent efter mig selv.
Hun var også meget bestemt med, at hvis mit værelse skulle være så rodet, skulle døren altid være lukket, så hun slap for at se på det.
Det virkede for hende, og måske virker det for Jer - held og lykke.
tilføjet af ullala1
Hvor smart!!
Jeg tror jeg vil bruge den med vatpindene og håndklæderne! Genial mor du har dig der ;o)
tilføjet af gittedorte
Også jeg
Det råd kan jeg helt og aldeles tilslutte mig - hvis der altså kan være 5 vatpinde derinde.......
tilføjet af ridderlykke
Ja, det er dejligt
når børnene udvikler sig i positiv retning....:-)
Jeg har en datter på 4, som her i weekenden også var ved at slå fødderne væk under både min mand og jeg.
Tidligt klokken 8 proklamerede hun: "Så er der morgenmad, far og mor".
Nysgerrigheden var selvfølgelig stor, da det aldrig før var sket. - men ganske rigtigt...
Hun havde været oppe og kravle på køkkenbordet og fundet serveringsservice, müsli og A38 frem - og alt var klar til servering.
Behøver jeg at sige, at dette lille hverdagsmirakel gjorde os meget stolte, og hun fik et meget stort kys på kinden af os begge.....:-)
Mange SOL-sikre hilsner
Ridderlykke