Mønstersamfund
De skandinaviske samfund er mønstersamfund – gode eksempler for andre lande, der ønsker at sætte kærligheden til medmennesket i system.
Vores sundhedsvæsen og vores socialvæsen er udtryk for evnen til at dele og for en høj grad af forståelse af et fælles ansvar.
Desværre er der klare tendenser i retning af, at den politiske strømning går i retning af at nedbryde dette, vort enestående system.
Igennem længere tid har det politiske mantra lydt således:
“Vi har ikke råd til velfærdssamfundet – folk må i stigende grad klare sig selv”.
I virkeligheden siger man: “Vi har ikke råd til menneskekærlighed – giv egoismen større plads”.
Er det virkelig den vej vi ønsker at vandre herhjemme?
Mange politikere forsøger at bilde os ind, at markedskræfterne automatisk vil skabe en retfærdig balance, og et samfund hvor danskerne vil leve i fred med hinanden. Men reelt er markedskræfterne ikke andet end grådighed sat i system.
Markedskræfterne kaldes også “jungleloven”, og den siger, at den stærke skal overleve, mens den svage dør. Historiens utallige revolutioner viser, at denne holdning skaber kamp og ufred.
Vi bør eksempelvis ikke acceptere, at syge mennesker ikke omgående behandles på sygehusene. Vi bør ikke acceptere hjemløse.
Vi bør ikke acceptere, at de svage i vores samfund – for eksempel psykisk (?) syge, invalide og pensionister – skal leve på et eksistensminimum.
Vi bør afvise opfordringen til at angive vores almindelige medmennesker til myndighederne, og derved være med til at skabe en nation af stikkere – et samfund hvor vi frygter hinanden, i stedet for at øge tilliden til hinanden.
Vi bør hver især stræbe efter at undgå kriminalitet, og opdrage vor børn efter samme mønster. Os allesammen.
Gør det mig til en naiv og godtroende person at jeg har disse ønsker og drømme om Danmark?
"Når samfundet mister troen
på sin egen fremtid
fremkalder det historier
om undergang"
Venligst
kapanui
Vores sundhedsvæsen og vores socialvæsen er udtryk for evnen til at dele og for en høj grad af forståelse af et fælles ansvar.
Desværre er der klare tendenser i retning af, at den politiske strømning går i retning af at nedbryde dette, vort enestående system.
Igennem længere tid har det politiske mantra lydt således:
“Vi har ikke råd til velfærdssamfundet – folk må i stigende grad klare sig selv”.
I virkeligheden siger man: “Vi har ikke råd til menneskekærlighed – giv egoismen større plads”.
Er det virkelig den vej vi ønsker at vandre herhjemme?
Mange politikere forsøger at bilde os ind, at markedskræfterne automatisk vil skabe en retfærdig balance, og et samfund hvor danskerne vil leve i fred med hinanden. Men reelt er markedskræfterne ikke andet end grådighed sat i system.
Markedskræfterne kaldes også “jungleloven”, og den siger, at den stærke skal overleve, mens den svage dør. Historiens utallige revolutioner viser, at denne holdning skaber kamp og ufred.
Vi bør eksempelvis ikke acceptere, at syge mennesker ikke omgående behandles på sygehusene. Vi bør ikke acceptere hjemløse.
Vi bør ikke acceptere, at de svage i vores samfund – for eksempel psykisk (?) syge, invalide og pensionister – skal leve på et eksistensminimum.
Vi bør afvise opfordringen til at angive vores almindelige medmennesker til myndighederne, og derved være med til at skabe en nation af stikkere – et samfund hvor vi frygter hinanden, i stedet for at øge tilliden til hinanden.
Vi bør hver især stræbe efter at undgå kriminalitet, og opdrage vor børn efter samme mønster. Os allesammen.
Gør det mig til en naiv og godtroende person at jeg har disse ønsker og drømme om Danmark?
"Når samfundet mister troen
på sin egen fremtid
fremkalder det historier
om undergang"
Venligst
kapanui