NATO ydmyget i Afganistan
Hvis vi skal være helt ærlige, selvom det ikke er populært, så har George Bush fået NATO trukket ind i et “nyt Vietnam” i Afghanistan .
Til jer, der ikke kan huske det, måtte USA trække sig ud af Vietnam efter 58.000 faldne amerikanske soldater, uden at Vietcong var blevet svækket – tværtimod stod Vietcong stærkere overalt i Vietnam.
Sådan er det også gået i Afghanistan, hvor NATO nu forsøger at trække sig ud ved at forhandle med Taleban (ikke direkte - forståes). NATO har været i Afghanistan i længere tid, end det tog at vinde 2. verdenskrig, og antallet af fjendtlige aktioner er næsten steget konstant, siden Bush udtalte: “Taleban er godt og grundigt knækket”. Glem alt det der med: “...whatever it takes to win”, og at vi bliver der, så længe det er nødvendigt, for det er NATOS første nederlag på slagmarken - så nu gælder det om at komme ud på en måde, så det ikke bliver alt for tydeligt.
Vi skulle aldrig have ladet os trække ind i den kamp. Vi kommer til at lide under dette i årtier, fordi Afghanistan har vist verden, at NATO ikke er uovervindelig, og hvilken strategi NATO er sårbar overfor.
Warzhawapagten havde ellers med al tydelighed vist os, hvor svært det er for en traditionel hær at vinde i Afghanistan, hvor russerne også måtte trække sig ud, selvom de var teknologisk overlegne og havde langt større ressourcer end Taleban - så man kan ikke sige, at Bush ikke var advaret.
Meget havde måske været anderledes, hvis Bush ikke havde været en kyllingehøg. Øgenavnet stammer fra valgkampen, hvor det blev almindelig kendt, at Bush personligt er en kylling, som det – på trods af at han var pilot under Vietnamkrigen – helt lykkedes at undgå at få kamperfaring i Vietnam på grund af hans “gode forbindelser”. Havde Bush haft den kamperfaring , som hans mere modige kammerater fik, var vi måske blevet skånet for fiaskoerne i Irak og Afghanistan.
Ifølge Saxo, som historikere ganske vist siger, ikke var en rigtig historiker, fordi han skrev så pæne ting om sin arbejdsgiver, biskop Absalon - kunne enhver i oldtidens Danmark udfordre kongen til tvekamp. Det ville vel svare til, hvis vi kunne udfordre Bush eller Fogh til tvekamp, hvis vi ikke var tilfredse med resultatet. Det ville i det mindste sandsynliggøre, at vore soldater ikke skulle sendes ud af kyllinger uden personlige erfaringer med krig - og hvor ville det være befriende, hvis det ikke kun var befolkningen, som skulle løbe risikoen ved den type fejltagelser.
Nå - spøg til side – kyllinger eller ikke kyllinger - for det er jo en alvorlig sag.
Heldigvis er vi ikke i Afghanistan på grund af, at vi ikke kan tillade os, at deres ondskab og terror breder sig, for Taleban har aldrig været internationale terrorister. Strategisk set handler krigen i Afghanistan om olie og gas fra Centralasien, og den kan alternativt komme frem til markederne gennem Middelhavet til Europa, så russerne ikke bliver rige på grund af nederlaget (trods alt ikke det værste udfald af kampen for os europæere).
Til jer, der ikke kan huske det, måtte USA trække sig ud af Vietnam efter 58.000 faldne amerikanske soldater, uden at Vietcong var blevet svækket – tværtimod stod Vietcong stærkere overalt i Vietnam.
Sådan er det også gået i Afghanistan, hvor NATO nu forsøger at trække sig ud ved at forhandle med Taleban (ikke direkte - forståes). NATO har været i Afghanistan i længere tid, end det tog at vinde 2. verdenskrig, og antallet af fjendtlige aktioner er næsten steget konstant, siden Bush udtalte: “Taleban er godt og grundigt knækket”. Glem alt det der med: “...whatever it takes to win”, og at vi bliver der, så længe det er nødvendigt, for det er NATOS første nederlag på slagmarken - så nu gælder det om at komme ud på en måde, så det ikke bliver alt for tydeligt.
Vi skulle aldrig have ladet os trække ind i den kamp. Vi kommer til at lide under dette i årtier, fordi Afghanistan har vist verden, at NATO ikke er uovervindelig, og hvilken strategi NATO er sårbar overfor.
Warzhawapagten havde ellers med al tydelighed vist os, hvor svært det er for en traditionel hær at vinde i Afghanistan, hvor russerne også måtte trække sig ud, selvom de var teknologisk overlegne og havde langt større ressourcer end Taleban - så man kan ikke sige, at Bush ikke var advaret.
Meget havde måske været anderledes, hvis Bush ikke havde været en kyllingehøg. Øgenavnet stammer fra valgkampen, hvor det blev almindelig kendt, at Bush personligt er en kylling, som det – på trods af at han var pilot under Vietnamkrigen – helt lykkedes at undgå at få kamperfaring i Vietnam på grund af hans “gode forbindelser”. Havde Bush haft den kamperfaring , som hans mere modige kammerater fik, var vi måske blevet skånet for fiaskoerne i Irak og Afghanistan.
Ifølge Saxo, som historikere ganske vist siger, ikke var en rigtig historiker, fordi han skrev så pæne ting om sin arbejdsgiver, biskop Absalon - kunne enhver i oldtidens Danmark udfordre kongen til tvekamp. Det ville vel svare til, hvis vi kunne udfordre Bush eller Fogh til tvekamp, hvis vi ikke var tilfredse med resultatet. Det ville i det mindste sandsynliggøre, at vore soldater ikke skulle sendes ud af kyllinger uden personlige erfaringer med krig - og hvor ville det være befriende, hvis det ikke kun var befolkningen, som skulle løbe risikoen ved den type fejltagelser.
Nå - spøg til side – kyllinger eller ikke kyllinger - for det er jo en alvorlig sag.
Heldigvis er vi ikke i Afghanistan på grund af, at vi ikke kan tillade os, at deres ondskab og terror breder sig, for Taleban har aldrig været internationale terrorister. Strategisk set handler krigen i Afghanistan om olie og gas fra Centralasien, og den kan alternativt komme frem til markederne gennem Middelhavet til Europa, så russerne ikke bliver rige på grund af nederlaget (trods alt ikke det værste udfald af kampen for os europæere).