Nej-sigerne hopper på den (tyrkisk) europæiske farce
Det er mig en gåde at alle traktat-nej-sigerne ikke kan gennemskue det europæiske skuespil som udfoldes iøjeblikket.
Selvfølgelig blir Tyrkiet aldrig en del af EU. Tyrkiet har aldrig og får aldrig en jordisk chance for et medlemskab. Det siger jeg som stor JA-siger til traktat, EU og et forenet Europa. De europæiske politikere tør og har aldrig turdet at sige offentligt, det som de siger internt. Et tyrkisk medlemskab er egentlig bare en farce og det er der mange som åbenbart hopper på. Det eneste land som har haft en forhåbning om tyrkisk medlemskab er England og så måske nogle enkelte blåøjede skandinaver, som i princippet hellere ser en interesse i et udvandet EU end et stærkt EU. Men sorry folks virkeligheden er nu lidt anderledes, hvorfor tror I Frankrig fik afholdt en folkeafstemning, som de ikke var nødtvunget til og hvorfor passer det egentlig de fleste europæiske politikere meget godt at det er blevet til et nej i Frankrig og Holland? Well, så bliver de selv fri for at tage ansvaret for en reel afvisning overfor Tyrkiet, de kan altid henvise til befolkningens vilje. Det er europæisk business as usuel og sådan har det altid været. Så stop den tåbelige debat og angstscenarier om et muligt tyrkisk medlemskab, for det sker ikke. Blair kæmper bare mod tiden, med alt sit vrøvl om at se på nye budgetter, han ved udemærket godt hvor magten ligger og den ligger stadig i mittel-europa og så kan det godt være at der hersker en planøkonomisk og super-social attitude i Frankrig og Tyskland, men det er stadigvæk dem som styrer kursen. Når først de vælger nye økonomiske rollemodeller, ja så kommer der forandring. Men den gode Blair kan intet gøre andet end snart at tage sig sammen til at betale ved kasse et.
Selvfølgelig blir Tyrkiet aldrig en del af EU. Tyrkiet har aldrig og får aldrig en jordisk chance for et medlemskab. Det siger jeg som stor JA-siger til traktat, EU og et forenet Europa. De europæiske politikere tør og har aldrig turdet at sige offentligt, det som de siger internt. Et tyrkisk medlemskab er egentlig bare en farce og det er der mange som åbenbart hopper på. Det eneste land som har haft en forhåbning om tyrkisk medlemskab er England og så måske nogle enkelte blåøjede skandinaver, som i princippet hellere ser en interesse i et udvandet EU end et stærkt EU. Men sorry folks virkeligheden er nu lidt anderledes, hvorfor tror I Frankrig fik afholdt en folkeafstemning, som de ikke var nødtvunget til og hvorfor passer det egentlig de fleste europæiske politikere meget godt at det er blevet til et nej i Frankrig og Holland? Well, så bliver de selv fri for at tage ansvaret for en reel afvisning overfor Tyrkiet, de kan altid henvise til befolkningens vilje. Det er europæisk business as usuel og sådan har det altid været. Så stop den tåbelige debat og angstscenarier om et muligt tyrkisk medlemskab, for det sker ikke. Blair kæmper bare mod tiden, med alt sit vrøvl om at se på nye budgetter, han ved udemærket godt hvor magten ligger og den ligger stadig i mittel-europa og så kan det godt være at der hersker en planøkonomisk og super-social attitude i Frankrig og Tyskland, men det er stadigvæk dem som styrer kursen. Når først de vælger nye økonomiske rollemodeller, ja så kommer der forandring. Men den gode Blair kan intet gøre andet end snart at tage sig sammen til at betale ved kasse et.