Nej til EU efter salamimetoden
Politikerne har en utiltalende forkærlighed for at benytte salamimetoden, når de skal have et eller andet lusket igennem. I 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Med EU-forbeholdene skar man så et par skiver af traktaten, så folk sagde ja til det, som de lige havde sagt nej til. Nu lægges der op til, at forbeholdene også skal afskaffes skive for skive.
Indførelsen af EU-forbeholdene var en omgåelse af befolkningens generelle skepsis overfor EU. Og denne omgåelse var en midlertidig løsning på et problem, der siden er vokset i takt med udviklingen i EU, hvor tendensen er, at EU overtager flere og flere opgaver fra medlemsstaterne. Hvad enten man nu er for eller imod EU-forbeholdene, så er det klart at indstillingen til dem hænger sammen med den indstillingen til udvidelserne af EU's kompetence.
En afstemning om kun et eller to af forbeholdene vil tilsløre det generelle problem, nemlig hvor megen magt er vi villige til at afgive til EU og på hvilke betingelser. Det er det vi har behov for at få en grundig debat om. Hvis vi ikke får en afstemning om alle forbeholdene, så vil der alligevel ske en sammenblanding af holdning til de enkelte forbehold og holdningen til EU i det hele taget.
Den underliggende uenighed om selve medlemsskabet, der optræder hver gang noget i forbindelse med EU er til debat, ødelægger totalt en fornuftig debat om det reelle indhold i den aktuelle sag. Fx er vi vist alle enige om, at EU er ganske forrygende udemokratisk. Men hvordan kan vi få en fornuftig debat om demokratiet i EU, hvis omkring en tredjedel af befolkningen deltager i debatten med en underliggende dagsorden om, at vi slet ikke skal være medlem af EU.
Det er faktisk på tide, at Danmark og danskerne finder ud af, om vi skal være fuldgyldige medlemmer af EU eller ej. Det er absolut uhensigtsmæssigt at være delvist medlem, fordi vi derved gang på gang er uden indflydelse på EU's videre udvikling. Hvis vi ikke vil være fuldgyldige medlemmer, så er en eller anden form for associeringsaftale langt bedre.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk
Indførelsen af EU-forbeholdene var en omgåelse af befolkningens generelle skepsis overfor EU. Og denne omgåelse var en midlertidig løsning på et problem, der siden er vokset i takt med udviklingen i EU, hvor tendensen er, at EU overtager flere og flere opgaver fra medlemsstaterne. Hvad enten man nu er for eller imod EU-forbeholdene, så er det klart at indstillingen til dem hænger sammen med den indstillingen til udvidelserne af EU's kompetence.
En afstemning om kun et eller to af forbeholdene vil tilsløre det generelle problem, nemlig hvor megen magt er vi villige til at afgive til EU og på hvilke betingelser. Det er det vi har behov for at få en grundig debat om. Hvis vi ikke får en afstemning om alle forbeholdene, så vil der alligevel ske en sammenblanding af holdning til de enkelte forbehold og holdningen til EU i det hele taget.
Den underliggende uenighed om selve medlemsskabet, der optræder hver gang noget i forbindelse med EU er til debat, ødelægger totalt en fornuftig debat om det reelle indhold i den aktuelle sag. Fx er vi vist alle enige om, at EU er ganske forrygende udemokratisk. Men hvordan kan vi få en fornuftig debat om demokratiet i EU, hvis omkring en tredjedel af befolkningen deltager i debatten med en underliggende dagsorden om, at vi slet ikke skal være medlem af EU.
Det er faktisk på tide, at Danmark og danskerne finder ud af, om vi skal være fuldgyldige medlemmer af EU eller ej. Det er absolut uhensigtsmæssigt at være delvist medlem, fordi vi derved gang på gang er uden indflydelse på EU's videre udvikling. Hvis vi ikke vil være fuldgyldige medlemmer, så er en eller anden form for associeringsaftale langt bedre.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk