Præsenil ;O)

Er det ikke bare dejligt at vide, at man ikke er alene?

Kender du det ??
Præsenil - sådan angriber sygdommen:
Bestemmer mig for at vaske bilen, begynder at gå mod døren og får øje på posten, som ligger på bordet.
Alt i orden: Jeg skal vaske bil. Men først kan jeg da lige se efter, hvem der har skrevet til mig. Lægger nøglerne på skrivebordet, smider reklamer og lignende ud og lægger mærke til, at skraldespanden er fuld.
OK, jeg lægger regninger og fakturaer fra mig på skrivebordet for at tømme skraldespanden. Men nu, hvor jeg har åbnet skrivebordsskuffen for
at lægge regningerne fra mig, kan jeg jo benytte anledningen til at skrive et par checks til at betale regningerne med.
Hvor er mit checkhæfte?
Ups!!, Kun en check tilbage. Det andet hæfte er i den anden skuffe.
Aha! Der over på skrivebordet står den juice, som jeg var i gang med at drikke.
Jeg skal lede efter checkene. Men først bør jeg fjerne juicen fra computeren.
Endnu bedre, jeg sætter den i køleskabet, så den bliver kold igen.
Jeg går mod køkkenet og ser, at planterne trænger til vand.
Sætter glasset fra mig på køkkenbordet og...Hej!! Der er mine briller!!
Jeg har ledt efter dem hele dagen! Det er bedst, at jeg lægger dem et smart sted først, så jeg kan finde dem igen...
Fylder en kande med vand og går i retning af mine tørstige planter.
Aaaagggghhh! Nogen har lagt fjernbetjeningen i køkkenet!
Jeg var ved at blive gal, da jeg ledte efter den for at se tv. Det er bedst, jeg lægger den ind i stuen, hvor den hører hjemme ....
"Kaster" lidt vand på planterne (og lidt på gulvet, som jeg lige vasker, nu jeg er i gang).
Smider fjernbetjeningen i lænestolen og går mod døren, mens jeg prøver at komme i tanker om, hvad det var, jeg ville til at begynde med........
Ved dagens slutning er bilen stadig lige beskidt, regningerne er stadig ikke betalt, juicen står på køkkenbordet, planterne har fået alt for lidt
vand, til at de kan overleve, checkhæftet har stadig kun en check tilbage - og jeg kan ikke finde bilnøglerne.....
Da jeg opdagede, at jeg ikke havde fået gjort noget i løbet af dagen, blev jeg virkelig forbavset. Jeg ved, at jeg havde en meget travl dag!!
At blive præsenil er noget meget alvorligt. Det er nok bedst, at jeg læser lidt om tilstanden på internettet. Men først skal jeg bare liiige checke om, jeg har fået nogle mails.......;O)

Masser af smil og god weekend til alle
;O) Deci

*GGGG* tak for et dejligt sjovt indlæg deci :o)
Jeg fristes dog til at kalde det "omlægning af prioriteterne"..*GG*

...men hvorfor jeg griner, kan jeg ikke lige huske.;o)
Historien minder mig om mørk vintermorgen, hvor lampen ikke tændte trods adskillige tryk på lyskontakter. Forundringen blev ikke mindre, da heller ikke tryk på to-tre andre lyskontakter kunne kaste lys over sagen.
Dumt problem at vågne op til. Var sikringen gået, og hvor er det lige nu der ligger sikringer? Kastede lige et blik ud af vinduet. Aha, hele bydelen lå hen i mørke. Det var nok ikke tale om et lokalt problem, men snarere et forsyningssvigt. Fint, så var der sikkert solide mandfolk i kedeldragter i fuld gang med at løse problemet.
Således opmuntret kunne dagen begynde. Først med en tur på tønden. Dyb forundring, da wc-lyset ikke tændte som normalt. Frem med stearinlyset, og så kunne man sidder der og hyggedrømme om de gode gamle dage, da stearinlysestager med hank indgik som uundværligt led i husholdningen.
Nu kunne det gøre godt med lidt kaffe. Vand, filter og bønner i maskinen, og så et tryk. Intet skete. Idiot, strømmen er gået, tag dig nu sammen. Ja, men så laver vi kaffe på den gammeldags måde. Hvor er den gamle filtertragt? Her er den vist, bagerst i skuffen. Fint, lad os få kogt noget vand på el-komfuret!!!
Nu var den manglende strømforsyning ved at være et påtrængende og trivielt problem. Tændte for radioen, måske var der nyt om situationen. Radioen tavs som graven, men så TV da, de sender radiolyd, når der ikke sendes tv-programmer (det var før morgenTV-dagene). Ups, sort skærm, den gik heller ikke.
Nu var den påtvungne tavshed larmende. Hvad er der af muligheder. Jo, grammofonen, videoen...Nåede dog ikke at trykke på knappen. Nu havde situationens alvor omsider fået fjernet den sidste rest søvn-lammelse af realitetssanserne. Der var kun et at gøre - at gå i seng. Bortset fra at den manglende strøm og mørket nu havde gjort sit offer LYSvågen.
Fik jeg nævnt, at det naturligvis er en bekendts historie jeg her genfortæller.;o)
Også god weekend til dig, Deci;o)