"Nielsen"
"Hvem er Nielsen? En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann af Morten Møller.
Lysten til at læse denne biografi kom via læsning af Kurt Jacobsens værk om Aksel Larsen. Børge Houmann var ikke blot samtidig med Larsen (f. 1902) men også mangeårig ven med ham.
Igen: Uha, sikke et liv! I hvert fald er perioden fra Houmanns ansættelse som partisekretær i DKP i 1934 og frem til dette parti fyrer ham som redaktør af avisen Land & Folk i 1955 voldsomt mættet med op- og nedture, dramatiske begivenheder. Det er i øvrigt som illegal 1941-45, at "Nielsen" opstår. Det var et af hans dæknavne.
Det ville fylde alt for meget, hvis alt dette skulle bare omtales helt kort her - men prøv lige at lade øjnene løbe over dette:
Til søs ved 1. verdenskrigs afslutning * trafikassistent i DSB, bliver ven med den allerede da internationalt kendte forfatter Martin Andersen Nexø * Udgiver selv flere digtsamlinger og en roman * Medlem af Danmarks kommunistiske Parti 1932, ansat som forretningsfører for både Arbejderforlaget og Mondes Forlag 1934 * Undslap arrestationsbølgen af danske kommunister 22/6 1941, dermed "under jorden" * Red. af det illegale Land & Folk og 1942 medstifter den illegale organisation Frit Danmark og dens blad af samme navn * Politisk leder af sabotageorganisationen BOPA og DKP's repræsentant i Danmarks Frihedsråd * 1945-47 MF for kommunisterne * Chefred. for Land & Folk 1945-55 * 3 måneders fængsel for injurier mod en rigsadvokat i sagen om WTK 1948-51 * Fyret som redaktør 1955 og som partifunktionær 1958 * Stifter eget forlag (Sirius) 1957 og flytter til Aarhus * Udgiver i 80'erne kæmpeværk i tre murstenstykke bind om Andersen Nexø * Udgiver omsider erindringsbogen "Kommunist under besættelsen" 1990 * Død 20/1 1994, næsten 92 år.
Hæsblæsende lyder det, og specielt under besættelsen var han også rodet ind i så mange ting med deraf følgende pres, at han i efterkrigstiden flere gange måtte indlægges på hospital.
Jeg sætter ham højt som person pga af det arbejde han udførte i modstandskampen. Tilsvarende kan det være forbistret svært at forstå, hvorfor en intelligent, belæst og vidende mand kunne være så forblændet af Stalins Sovjetunionen, som tilfældet var.
Det er jo uhyrligt, hvad han nogle gange skrev i efterkrigstiden som Land & Folk-redaktør! Politisk stæreblind - ligesom en af vennerne, Hans Kirk der engang (1949) skrev, at Stalin var en stor humanist!
Men der er andre ting, som jeg godt synes kan forklare Børge Houmanns bitterhed. Det var virkelig gement, som kommunisterne var blevet behandlet under besættelsen. Dansk politi arresterede langt flere end det antal tyskerne havde forlangt. Og da 29. august oprandt, var fangerne i Horserød blevet lovet et praj i tide, før tyskerne kom. Det udeblev, hvilket kostede mange et ophold i koncentrationslejren Stutthof.
Også internt i Houmanns parti skulle der blive nogen, han ikke talte så meget med resten af livet. Efter fyringen fra redaktør-posten i 1955 (altså ikke som følge af de interne brydninger affødt af Ungarn-begivenhederne året efter), følte han sig uretfærdigt behandlet. Ville man (DKP's ledelse) i virkeligheden skåne hans helbred eller mente man, hans linje ikke var helt stålsat nok i denne koldeste koldkrig, hvor oplagstallet faldt kraftigt i takt med partiets opbakning? Bogen giver ikke et helt klart svar. Derimod fortæller den, at venskabet med Aksel Larsen holdt til dennes død i 1972 - selv om Houmann forblev medlem af DKP, da Larsen stiftede SF.
Hvad lavede manden efter 50'erne? Hans vigtigste aktivitet var afgjort forskningen i Martin Andersen Nexøs liv og forfatterskab. Han havde jo den fordel at have kendt forfatteren til "Pelle Erobreren" og "Ditte Menneskebarn", og det blev som bekendt også til et digert tre-binds værk.
Houmann udgav også andre bøger, men måtte åbenbart nærmest presses til at udgive besættelses-erindringerne "Kommunist under besættelsen", da var han 88 år!
Stærk bog, Morten Møller har skrevet om en af de centrale personer i Danmarks frihedskamp - og alt det andet.
Jeg anbefaler varmt denne biografi til alle, der interesserer sig for Houmanns tid. Og man behøver bestemt ikke selv at være politisk rød for at blive revet med 🙂 - det er undertegnede garant for.
Lysten til at læse denne biografi kom via læsning af Kurt Jacobsens værk om Aksel Larsen. Børge Houmann var ikke blot samtidig med Larsen (f. 1902) men også mangeårig ven med ham.
Igen: Uha, sikke et liv! I hvert fald er perioden fra Houmanns ansættelse som partisekretær i DKP i 1934 og frem til dette parti fyrer ham som redaktør af avisen Land & Folk i 1955 voldsomt mættet med op- og nedture, dramatiske begivenheder. Det er i øvrigt som illegal 1941-45, at "Nielsen" opstår. Det var et af hans dæknavne.
Det ville fylde alt for meget, hvis alt dette skulle bare omtales helt kort her - men prøv lige at lade øjnene løbe over dette:
Til søs ved 1. verdenskrigs afslutning * trafikassistent i DSB, bliver ven med den allerede da internationalt kendte forfatter Martin Andersen Nexø * Udgiver selv flere digtsamlinger og en roman * Medlem af Danmarks kommunistiske Parti 1932, ansat som forretningsfører for både Arbejderforlaget og Mondes Forlag 1934 * Undslap arrestationsbølgen af danske kommunister 22/6 1941, dermed "under jorden" * Red. af det illegale Land & Folk og 1942 medstifter den illegale organisation Frit Danmark og dens blad af samme navn * Politisk leder af sabotageorganisationen BOPA og DKP's repræsentant i Danmarks Frihedsråd * 1945-47 MF for kommunisterne * Chefred. for Land & Folk 1945-55 * 3 måneders fængsel for injurier mod en rigsadvokat i sagen om WTK 1948-51 * Fyret som redaktør 1955 og som partifunktionær 1958 * Stifter eget forlag (Sirius) 1957 og flytter til Aarhus * Udgiver i 80'erne kæmpeværk i tre murstenstykke bind om Andersen Nexø * Udgiver omsider erindringsbogen "Kommunist under besættelsen" 1990 * Død 20/1 1994, næsten 92 år.
Hæsblæsende lyder det, og specielt under besættelsen var han også rodet ind i så mange ting med deraf følgende pres, at han i efterkrigstiden flere gange måtte indlægges på hospital.
Jeg sætter ham højt som person pga af det arbejde han udførte i modstandskampen. Tilsvarende kan det være forbistret svært at forstå, hvorfor en intelligent, belæst og vidende mand kunne være så forblændet af Stalins Sovjetunionen, som tilfældet var.
Det er jo uhyrligt, hvad han nogle gange skrev i efterkrigstiden som Land & Folk-redaktør! Politisk stæreblind - ligesom en af vennerne, Hans Kirk der engang (1949) skrev, at Stalin var en stor humanist!
Men der er andre ting, som jeg godt synes kan forklare Børge Houmanns bitterhed. Det var virkelig gement, som kommunisterne var blevet behandlet under besættelsen. Dansk politi arresterede langt flere end det antal tyskerne havde forlangt. Og da 29. august oprandt, var fangerne i Horserød blevet lovet et praj i tide, før tyskerne kom. Det udeblev, hvilket kostede mange et ophold i koncentrationslejren Stutthof.
Også internt i Houmanns parti skulle der blive nogen, han ikke talte så meget med resten af livet. Efter fyringen fra redaktør-posten i 1955 (altså ikke som følge af de interne brydninger affødt af Ungarn-begivenhederne året efter), følte han sig uretfærdigt behandlet. Ville man (DKP's ledelse) i virkeligheden skåne hans helbred eller mente man, hans linje ikke var helt stålsat nok i denne koldeste koldkrig, hvor oplagstallet faldt kraftigt i takt med partiets opbakning? Bogen giver ikke et helt klart svar. Derimod fortæller den, at venskabet med Aksel Larsen holdt til dennes død i 1972 - selv om Houmann forblev medlem af DKP, da Larsen stiftede SF.
Hvad lavede manden efter 50'erne? Hans vigtigste aktivitet var afgjort forskningen i Martin Andersen Nexøs liv og forfatterskab. Han havde jo den fordel at have kendt forfatteren til "Pelle Erobreren" og "Ditte Menneskebarn", og det blev som bekendt også til et digert tre-binds værk.
Houmann udgav også andre bøger, men måtte åbenbart nærmest presses til at udgive besættelses-erindringerne "Kommunist under besættelsen", da var han 88 år!
Stærk bog, Morten Møller har skrevet om en af de centrale personer i Danmarks frihedskamp - og alt det andet.
Jeg anbefaler varmt denne biografi til alle, der interesserer sig for Houmanns tid. Og man behøver bestemt ikke selv at være politisk rød for at blive revet med 🙂 - det er undertegnede garant for.