Nu leger hun med mig!

Ja ja, det er mig igen. Men for Søren hvor er det trivielt det her spil.
Nu sidder hun og svælger i mit sidespring for 5-6 år siden, hvor led jeg var, og hvor trofast hun var, og hvor ked hun er af at jeg fortiede de saftige detaljer for hende (for det blev heldigvis opdaget dengang, men jeg følte ikke detaljerne gjorde nogen gavn).
Og hun har selvfølgelig ret, jeg var en umoden egoistisk skiderik, men det er besides the point i denne tråd. og hun gider ikke have en undskyldning - heller selvom jeg er kommet ret meget i kontakt med mine følelser i de sidste 3 uger.
Nej tråden går mere på det følelsesspil der kører. Konen har basser med hjem fra bageren, hun sætter sig ned og deler CD-samlingen og fortæller at den CD kan hun ikke høre fordi det minder hende om det og det. Så tager vi en lang snak om mit sidespring dengang, og hvor meget det ødelagde for os og hvor meget hun elskede mig. Så går hun i gang med at sortere fotografier, og vi kommer igennem bryllupsbilleder, bryllupsdagen, bryllupsrejsen til Caribien, og billeder af de glade unge mennesker. Så sidder hun og ærger sig over at det gik som det gjorde - og ja det gør jeg også i særdeleshed.
Og så spør hun om jeg kommer og ser hende ride danmarksmesterskab når bun når dertil, og om jeg vil hjælpe hende med at flytte - og flytte ind i den lejlighed hun nok flytter hen til.
Det hele er bare så meget "Bull" fordi jeg der var ved at genvinde styrken - flyttede min madras i kælderen - og sastte hende stolen for døren med om elskeren kan komme i "mit" hus,.... jeg bliver bare småblød og der spirer et mikroskopisk håb og det bliver ikke bedre af at børnene er helt eksalterede over at stemningen for en gang skyld er "god". Og hun er jo nysgerrig - "hvem chatter du med???" "...er det nogen af dem fra Dating?" (jeg lavede jo en profil for sjov der har givet lidt respons)
Jeg bliver bare så træt. Det her spil det slider mig op. Men det er vel en del af konceptet.

ask.prøv og læs min tråd..jeg ved det er svært det her problem.Men hold nu fast.Ud skal hun.Jeg tænker da også på det med håb og håb..men forstil dig næste gang i skal i sengen sammen! Kan du det? Jeg kan ihvertfald ikke .Der vil da være alt for mange tanker.Jeg netop blevet alene i sidste uge,men fandme hun skal da ikke knække een.Ja hun leger med din samvittighed,da hun ved du stadig elsker hende.Hun skal lige se hvormeget kredit der er tilbage..Fat mod.Sig nej når du mener det.

Jeg synes du viser godt mod - omend din kone måske bliver dumpet uden at i har modtaget hjælp. Jeg tænker altid at der er meget på spil og derfor skal der kæmpes meget. Meeeenn:
Og om jeg kunne være sammen med hende igen? Hun lærte jo at være samen med mig efter jeg selv lavede et sidespring. Så hvis det kun var det, så kunne jeg nok godt fikse det med lidt hjælp. Faktisk har jeg lært helt utrolig meget af den ørefigen jeg har fået her - jeg holder mig på måtten resten af livet.
Men det stikker dybere med min ex. Det er en større krise der har varet i 5-6 år åbenbart. Der er megen bitterhed begge veje nu, så den er næsten umulig at redde på kort sigt. Og jeg er ikke sikker på det er det rigtige at redde den. Men der er åbenbart også stadig en masse følelser i klemme, for hun opfører sig som om INTET er hændt ("sød" og snakker som sædvanlig - bortset fra hun pakker flyttekasser (urgh).
Men derfra til at lave det følelsesgejl hvor hun forsøger at hive mine kærlighedsfølelser frem - og hvor hun helt sikkert selv bliver berørt af det også - det er sgu for meget. Det er som om hun vil være 100% sikker at jeg stadig er "hot" hvis hun fortryder. For nu er hun tvunget til at flytte ud - men kommenterer hvis jeg feks. fløjter "nå er du allerede videre" siger hun så.
Og jeg er da så langt at hun skal have lov at flytte - og jeg skal have mit et par dates. Så må vi se hvad fremtiden byder under separationen. Hvis hun udkonkurreres bare remotely - så er løbet kørt. Men der er jo altid en risiko for at man gror varm igen, på godt (børn) og ondt (måske en selv).

Naturligvis vil det at gennemgå billeder og CD' er gøre at i begge tager en tur "down memory-lane"!
Og samtidig viser hun dig (på den aller hårdeste måde) at det hun har gang i nu er i ganske tæt tilknytning til det der skete for 5 år siden ...og især at hun (endnu engang) føler sig forrådt, ved det at du først er kommet med alle de reele ting NU...Hun har ikke følt at hun kunne stole på dig, og den har du cementeret hos hende!
Ridelæreren er muligvis hvad jeg vil kalde en "tømmerflåde"! Jeg har selv ooplevet det, og talt med mange kvinder om det - netop at de, når de har en dyb dyb krise i deres ægteskab - en mulig seperation skilsmisse forestående, at der kaster de deres kærlighed på en mand der viser dem hvad de har brug for - nemlig opmærksomhed, ømhed og følsomhed.... Ikke ret mange af disse kvinder har holdt denne kærlighed i live, men er sprunget fra den indenfor et år efter ...det er muligt at det er det der sker i din hustru nu!

Hun er da bange ...selvfølgelig er hun det ...et ægteskab er trygt ....det hun er på vej ud i, er utryghed og en masse hun skal stå alene med! Hun er slet ikke 100% sikker....men nok sikker på, at hun ikke længere kan leve i den brudte tillid...kvinder bærer nag længe (undskyld for en generalisation af rang.).
Desværre lærer du først nu, hvor du mærker det på egen krop, hvad utroskab gør ved partneren! Men om ikke andet har du lært det ....og må drage videre i livet ...og bære dit åg! Uanset hvor mange gange du siger - jamen for H .... det er 5 år siden, så kan du ikke komme udenom at det var det der var startskuddet til den rejse du nu foretager! Du har ikke været empatisk nok efter din utroskab...måske har du ønsket at i skulle glemme det, og hun måtte derfor ikke nævne det efter at hun havde "tilgivet" dig??
Alt dette ikke for at pege fingre og fortælle dig at du ligger som du har redt ...blot for at give dig indsigt i hvordan din hustru måske tænker....at hun måske ikke ser det som hendes fejl, som du gør ...men ser det som din!Og at hun ikke ser hendes handlinger idag som værende at lege med dig - men blot at give udtryk for hvorfor tingene landede som de gjorde....
Den eneste måde at nærme sig hinanden på, er jo at prøve at forstå den anden!
Knus

Lægen: "Goddag hr. hvad kan jeg gøre for dig?"
Manden: "Joh, ser du jeg har problemer med hjertet"
Lægen: "Aha, lad os lytte på det engang"
Manden: "Lytte?" (han smider skjorten...)
Lægen: "Tja, der er nu ikke rigtig noget at høre ...hvilke symptomer har du? Smerter?"
Manden: " I den grad - de forplanter sig helt ned i mellemgulvet"
Lægen: "hmmmm, lad mig mærke på dig.... Gør det ondt hvis jeg trykker HER ?"
Manden "Urgh ....mmm ...næh.."
Lægen: "Nå, ved du hvad, jeg tror måske det er stress-symptomer, jeg giver dig noget beroligende, og så må du ringe hvis det fortsætter"
Manden: "Hmm OK" (han tænker på hvor han finder en alternativ behandler med dybere spirituel indsigt)
Behandleren: "Hjertekvaler? ahaaa, der har jeg noget her du skal prøve. Det er en pose neandutropiske nødder der gror i de mest følelseskolde egne af Perus bjerge"
Manden: "Nødder?"
Behandleren: "Ja! Bare vent til du prøver dem, de har også kælenavnet Luvu Nuts - tag dem til symptomerne er væk, og husk at fjerne dig fra det miljø der påvirker dig negativt, og herefter går hjertekvalerne væk"
Manden: "Kan man få dem i grossist-pakker?"

Kære Ask
Hvor jeg dog føler med dig - og din kone - i denne sag. Jeg har læst alle dine tråde, og har ind imellem krummet tæer, så jeg lignede en gammeldags kineser!
I er da kørt så langt op/væk fra hinanden, som man kan; hver især synes, at det helt og absolut er den andens skyld (næsten). Hvis jeg anskuer sagen fra din vinkel, er din kone er forkælet kvinde, der bare har krævet og krævet og ikke givet meget til gengæld. Du har fundet dig i alt for meget i al for lang tid, og hun har trukket dig rundt i managen efter forgodtbefindende - og du har gladeligt fundet dig i det. Hvor er din selvrespekt som mand? Et ægteskab er da også et arbejdsfællesskab, hvor hver især må deltage så meget som muligt for fælles bedste. Det var måske derfor, du var utro dengang? Du manglede noget, og det var en måde at kompensere for det på?
På den anden side har din kone måske følt, at hun har givet så meget af sig selv ved at gå hjemme, måske ensom, med små børn, og savnet dig i mange, mange timer. Du har ikke givet nærvær og kærlighed, og så dør forholdet stille og roligt.
Jeg har selv for ikke så længe siden selv oplevet utroskab fra min mand, (et enkelt sidespring), men vi tog tyren ved hornerne og gik straks i parterapi. Det har givet utroligt meget, og i dag har vi det bedre, end vi nogensiden har haft før (vi har kendt hinanden i 24 år). Jeg har tilgivet ham fuldt og fast, men kan stadig snakke med ham om det, hvis jeg får brug for det.
Jeg tror på, at det er meget få mennesker, der virkelig kan komme videre efter en sådan oplevelse; der vil trods alt altid være noget tilbage i en - men det er muligt.
I har nok ikke fået bearbejdet det ordenligt dengang, og nu er det for sent. Jeg tror ikke på, at I kan finde hinanden igen - det lyder ikke sådan.
Jeg tror, at du vil opleve, at hun vil komme krybende tilbage til dig efter en periode, når hun har oplevet, at hun skal til at forsørge sig selv - det har hun vist ikke prøvet før. Det med ridelæreren går nok snart over; det holder ikke længe - de er begge alt for tidligt på den for et ordentligt forhold.
Nu skal hun så bo i 2-vær. med 2 børn og være enlig mor! Har hun egenligt forstået det og hvad det indebærer? Jeg tror ikke på, at det er nemt.
Jeg blev også skilt for mange, mange år siden - jeg gik simpelthen min vej uden andet end mit tøj!
Så langt kan man komme ud. At man så skal starte forfra, er bare ærgeligt, men ens liv er trods alt det vigtigste.
Mit råd til dig er, at du skal komme videre i dit liv - glem hende og ignorer alle de kneb, som hun bruger lige nu. Vær kold og rolig - aldrig hidsig og trodsig - og slut det så hurtigt som muligt. Jeg tror ikke på, at jeres forhold på sigt kan reddes.
Se at komme videre med dit liv - der er mange andre skønne kvinder derude...
Held og lykke.
Mange kærlige hilsner fra
Kvinde50

... og pr. deffinition mere tykpandet end din kone. Face it - det spil kan du ikke være med i, men er dømt til at bruge tonse meget energi og overskud på at spekulere over, hvad der er hvad. Nogle kvinder er følelsesmæssigt meget "avancerede" og kan agtsomt/uagtsomt kører mænd rundt!
Du skal tage vare på dig selv og ikke spilde alt dit overskud på den slags. Det kan du fx. gøre ved ikke at være tilstede mens hun sortere i alt jeres bohave. Tag det der er dit personlige og som betyder meget for dig og stil det i et hjørne. Sig til hende at du helt reelt har det svært med situationen og at du derfor ikke har lyst til at være der når der pakkes. Lad være med at bebrejde hende, men sig til hende at det er for hårdt for dig ...........
Held og lykke
1-2-3

Ask - Jeg kender ikke din hustru, men kvinder i generelle termer! Jeg har lært mig selv rigtig godt at kende, og ved hvorfor jeg reagerer som jeg gør (hvilket nogle gange kan hjælpe mig med at afværge generelle kvindesymptomer *G*) ..men hjælp...lad være med at kalde mig vis *GG* Føler mig som gammelpot, der bør sætte sig over i gyngestolen *G*
Problematikken er at i står i hverjeres lejr, og simpelthen ikke kan nå hinanden, uanset hvor meget i forsøger! Hun vil ikke tge imod en undskyldning, simpelthen fordi det bare ikke er nok...det gør ikke hendes 5-års helvede ugjort i hendes verden! Og hun har kastet sin kærlighed og brug for omsorg på ridelæreren.....dels for at straffe dig og dels for at dække sine egne behov! Hendes selvtillid har formentligt kunne ligge i kullet på en 2-krone, og den hjælper ridelæreren hende med at få gjort til hullet på en 5-krone...hun føler sig muligvis i klemme, for en del af hende ønsker at alt dette aldrig var sket (og derfor blamer hun dig og kun dig)...Hun ser slet ikke din side af sagen! Og det kan du faktisk heller ikke forlange...for du ser først NU hvad HUN har gennemgået de senere år...og du har "kun" mærket det i ganske få måneder!
Forstår du hvad jeg mener?
Det enenste rigtige er unde alle omstændigheder at hun flytter med børnene og måske når i får afstand til alt dette, er i begge klar til terapi og derefter måske et nyt forhold...det håber jeg for dig, for jeg fornemmer at det er det du alleinderst ønsker!
Men den vej er lang og hård...og den er blevet længere og hårdere af de 5 år der er gået..og de drastiske skridt hun har måttet foretage, før du så at der skulle gøres noget ved det!
Kvindeverdenen og mandeverdenen er forfærdelig forskellig ....nu da du opdager miseren, vil du reparere den...Nu da hun har gået i miseren så længe, vil hun bryde ud- for hun ser ingen anden vej - og kan ikke længere gå og have det så forfærdeligt!!
Knus

Jeg forstår slet ikke, at du vil udsætte dig selv for basser og afskedsrødvin. Er det hyggeligt?? På den ene side, er du overbevist, om at det bare er kattens leg med musen - men det nager alligevel i dig : måske kan følelserne vækkes til live igen??
Jeg tror ikke, at disse små "hyggestunder" har den store betydning for, om hun vælger at blive hos dig.
Hvorfor ikke bare sige det som det er: du vil gerne, for Jeres fælles, og for børnenes skyld give forholdet en chance. Hvis det er det hun vælger. Men du orker simpelthen ikke, at blive trukket rundt i manegen af bebrejdelser og dårlige minder. Hvordan skal det nogensinde kunne skabe en ny begyndelse? Og hvis det ikke er en ny begyndelse der er formålet, hvorfor så blive hængende.
Der er ingen der magter skiftet fra at være ægtefæller til at blive venner på to uger. I bliver sikkert aldrig venner. I skal være ordentlige mennesker, der kommunikerer ordentligt med hinanden, og du skal hverken være hendes flyttemand eller komme rendende, når der skal skiftes vandrør i den nye lejlighed. På den måde kan hun styre dig i lang tid fremover. Lige kaste et (følelsesmæssigt) kødben, og så kommer du halsende. Så siger hun ting som :"nåe... du er vel ikke startet på dating.dk?? - eller "er du ALLEREDE ovre vores forhold". Jeg fatter slet ikke, at man kan sige sådan noget, når man selv boller løs med en anden mand. Så er jeg da i øvrigt bedøvende lige glad med hvem du gik i seng med for fem år siden, og hvor sårende det var for hende. Det skulle hun altså have handlet på den gang og ikke nu!!
Min bror havde engang en kæreste igennem 7 år, og da de gik fra hinanden tabte han 5 kg, og var tydeligt følelsesmæssigt ramt. Der gik lang tid før han fandt en anden. Hun var helt klart kvinden for ham.
Det undrede mig dog i de efterfølgende år, at pigen - som tydeligvis havde mindst i klemme følelsesmæssigt - var den der var mest interesseret i at holde kontakten. At holde "venskabet" ved lige. Min bror og jeg boede sammen i perioden efter, og der kom postkort fra rejser og jævnlige opkald. Da hun et par år senere blev færdig med sit studie, blev han endvidere inviteret til hendes kandidatfest. Sammen med den gamle svigerfamilie og den nye mand i hendes liv. Han svarede pænt nej tak.
Der er altså noget med os kvinder - vi har det bedst, når der stadig er styr på eks´erne. Hvis de stadig er bare lidt vilde med os er det alletiders.
Jeg mener faktisk helt seriøst at det med at lægge lidt afstand både er det mest skånsomme for sjælen - samt det bedste taktiske valg. Så Ask, kan du så smutte ned i kælderen igen!!!

Mit indlæg blev vist placeret forkert...

I dag blev dagen hvor min sidste kærlighed døde:
Hun har længe lovet at sende en aftale på skrift omkring samværsaftalen vi aftalte mundtligt - det har hun lovet før, men hvergang har hun skrevet noget mindre end det vi aftalte.
Første forsøg: 2 samværsdage 14dg. og få ugers ferie
Femte forsøg: 4 samværsdage per 14dg. + lidt ferie og en pasus om at hun måtte flytte hvorhen hun vil.
Bottom line er at jeg er 95% på at få en 9/5 aftale i statsamtet så jeg vil da ikke gå under den!
Hun har så idag manipuleret mine venner i telefonen idag, og forsøgt at få dem til at sige at jeg ville blive stævnet hvis ikke jeg accepterede aftalen.
Så jeg kom hjem til en dame klar på krigsstien, men vennerne havde advaret mig, heldigvis:
1) Hun truer mig med huset skal sælges hvis jeg ikke "æder" aftalen (jeg er knyttet til huset efter 8 års renovering)
2) Hun går totalt i koma og smadrer MINE CD'er (de blev delt i 2 bunker igår)
3) Hun løber op og ringer til sin søster for at fortælle at jeg har smadret inventaret i huset (what!??) og at jeg slår hende (what!!!??). Det skal siges at jeg er den tammeste hund i kuldet, så noget så lavt som at slå, kunne jeg aldrig drømme om - konen derimod har en proper næve.
4) Efter samtalen går hun i grådkoma og kaster sig for mine fødder og skriger/græder "jeg bønfalder dig" og forsøger at kysse mig osv. Hun hager sig til mit ben som en "støvle" - ja vi taler om en granvoksen kvinde her. Jeg må afføre mig mine sko for at at få hende "af".
5) Jeg skælder hende ud og fortæller hende at hun er slut for mig - den berømte dråbe i bægeret.
6) Hun fattes og løber ud af døren - samler mine to uskyldige børn op fra gaden hvor de leger, og kaster dem ind i hendes bil og skal til at køre bort.
7) jeg åbner bildøren ind til ungerne og siger "mor er lidt sur i skal ikke være bange" og gir dem nogle kys - hun starter bilen med mig hængende ud af bagdøren!!!!!!
8) De stakkels børn græder og vil ikke med.
9) Jeg beder hende om at stoppe og køre ind til siden - hun tager som "svar" sin mobiltelefon og ringer til vores genbo, og siger at jeg har banket hende og at hun skal på skadestuen om ikke han godt vil komme og redde hende fra mig (what what what????).
Jeg kender ham godt om omvendt så han trisser ud til os. Efter lidt forsøg på at tale hende ned lader vi hende desværre køre. Vi kan jo ikke andet.
Det er så tragisk at jeg mangler totalt ord.............. (snøft)
Jeg har aldrig mast så meget som en myre i mit liv, og så kører hun den der stil og manipulerer alt omkring sig. Jeg er totalt målløs - så hvis nogen ved hvordan man redder sine børn fra manipulation og kommer videre, så er jeg i markedet. For SØREN da et fejl-valg med den dame (ja ja bemærk at selv JEG kan få nok møg i hovedet)
støøøn.
Er der nogen der har en dating-liste med singlekvinder med omløb i hovedet og god stil (modsat af min ex.) så er jeg klar om kort tid! Jeg har bare fået nok!

... ha en omgang. Hvis jeg var dig ville jeg LIGE MED DET SAMME, tage kontakt til kommunen, en advokat eller hvad ved jeg, så der kan komme lidt troværdig historik på den historie. Hun er igang med at undergrave din troværdighed. Vold er bare et rigtigt godt argument .......... tvivlen bør altid komme ofret til gode osv ..... yes?
Du må NU få fastslået en historik der går ud på at hun er uligevægtig...... for det er jo det hun er! Ellers står du lige pludselig med skægget i postkassen, uden meget samkvem med ungerne, tilhold osv.
Hun ved det og hun bruger det. Hvorfor ellers ringe til gud og hver mand for at lyve om dig ??
Du skal handle NU!
1-2-3

at høre din kones version - altså med hendes egne ord! Som du fortæller det lyder det som om hun har det ret dårligt - du virker derimod rimelig kølig...nærmest arrogant! Du påtager dig ikke for alvor noget af skylden for det rod der er opstået i jeres forhold. Man kunne vel nærmest lave en sammenlingning mellem den manipulation du skriver at din kone har forsøgt sig med på "dine" venner og så den samme form for manipulation du forsøger at lave med os der læser dette? I forsøger begge at samle sympati - at "vinde" folk over på jeres side....sådan læser jeg det!

En brat opvågning!
Punkt 1 : Du kan ikke være sikker på at få tilkendt en 5/9 ordning i amtet! Ikke engang rimeligt sikker, som du skriver!
Din "ret" er: 16 dages sammenhængende sommerferie, hvertandet års øvrige ferier - med undtagelse af Juleferie, der skal du ikke forvente andet end 3 dage, placeret lige omkring juleaften hvert andet år og hvert andet år placeret omkring nytår. Derudover er din ret hver anden weekend, samt en hverdag med overnatning.
Ethvert af disse samvær kan iøvrigt afblæses hvis bo-forælderen (din hustru) mener at børnene skal noget andet eller at børnene er syge! Hun skal godt nok bevise hendes påstand, hvis du beder amtet om beviser, men det er jo heller ikke noget problem!
Jeg kan slet ikke kommentere på jeres drama fra igår...Jeg gætter på at i begge har været temmeligt ude af den, og sagt og gjort en masse i affekt!Du har nok ikke været så rolig som du lyder, og det har hun naturligvis heller ikke!
Ask, du kan ikke leges med, medmindre du selv tillader at BLIVE leget med! Så mand dig op, og få afsluttet dramaet...både for din skyld OG dine børns skyld!
Få sendt papirene afsted (skilsmisse på grund af utroskab, med tilhørende skema som din hustru og ridelæreren skal underskrive), og få det overstået.
Kontakt en advokat, og lad ham/hende overtage bo-deling og samvær/forældremyndighed!
Du og din hustru har for mange følelser i klemme til at få disse issues afsluttet på en ordentlig måde, og som i reagerer på hinanden nu, risikerer i at forkludre det så meget, at i hader hinanden resten af livet, hvilket ikke er rart for jer, men for jeres børn er det direkte ødelæggende!
Knus

dit indlæg beviser hvad det er jeg er oppe imod, og jeg er jo ikke født igår, så jeg HAR jo set det i sekundet hvor hun kører spillet. (det er ikke en anklage mod dig for jeg forstår godt hvad du siger)
Og som en anden læser skriver: Jeg skal have hele artilleriet på banen for at stoppe det her, for hun er ved at bygge sit eget lille løgn-univers.
Min eneste trøst er at omverdenen alle kender hende som en "split personality" med ekstreme udbrud og angreb og en sygelig evne til at lægge kampstrategier.

"en "split personality" med ekstreme udbrud og angreb og en sygelig evne til at lægge kampstrategier"
Igen kan jeg kun sige: Det er dine ord om hende og hun taler sikkert lige så dårligt om dig i disse dage!
Hvor hun anvender beskyldningen om vold benytter du dig nu af et lumpent trick, der skal skabe tvivl om hendes mentale sundhed...eller hvad skal det betyde.
Men hensyn til strategier, så er du nok heller ikke tabt bag en vogn? I er lige gode/dårlige om dette her, efter min mening - håber det løser sig for jeres børns skyld! Det må være et helvede for dem. Skilsmissebarn er man hele livet!

Jeg har en ven der lige har fået en helt frisk kendelse i en lignende sag. De har lempet og en 9/5 er en ny norm for "normale" fædre og deres børn (heldigvis).
Dramaet: Jeg er desværre meget meget rolig (tit alt for rolig) - men da hun klamrede sig til mig og holdt fast fortalte jeg hende at hun er en manipulerende møg....... i høje toner - og skubbede hende "af mig" hvergang hun klæbede sig på. Men hun havde et lægeligt nervesammenbrud lige foran øjnene på mig - og jeg aner ikke hvordan man takler sådan en situation. Det var totalt surreal - og mine stakkels børn for søren da - det er SÅ LANGT UDE DET HER.
Jeg er i FULD gang med at afslutte det her - men jeg kan jo ikke stoppe sindsygen mens den kører, og mens den smadrer mine børn. Og det er SÅ pisse frustrerende bare at kunne se til. Jeg har VIRKELIG mandet mig op - og som sagt enhver kærlighed døde i går med det cirkus (ja ja 90% da). Papirene ER jo sendt for 3 uger siden - hun vil ikke skrive under på utroskabserklæringen og det vil elskeren som resultat heller ikke.
Jeg har hyret en advokat allerede FØR ovennævnte krise i går, det er bare totalt langt ude. Tænk hvad der kan ske i "normale familer" - jeg er virkelig rystet i min grundvold.

Men bl.a. hendes egen søsters "dom". Jeg har altid sagt "Nej, jeg kender hendes inderste jeg" - men jeg har måttet sande at selv der lå der mere gemt end min fantasi rakte til. Såeh, ja - det er en vanskelig situation.

Ask - Husk - Amtet arbejder på vejledninger, og derfor er der ikke lovgivet om, en såkaldt 9/5 ordning.
Og hvis i bliver voldsomt uvenner kan hun stadig benytte sig af alverdens krumspring!
Lad endeligt være med at kalde hende det ene og det andet.....Jeg forstår dine følelser og hvor svært det kan være at holde mund...men prøv for din egen skyld!
Det eneste du kan gøre for dine børn er jo netop ikke at indgå i den slags dramamer, men stille og værdigt trække dig ud af dem!
Jeg ved det er svært - og jeg ved at man føler sig "slået", MEN hvis du kan det, er du den der står tilbage som vinderen!! Dine børn vil have respekt for din værdige optræden, og det er hvad du må fokusere på nu!
Det er naturligt at dine følelser for hende vil svinge frem og tilbage, det er at forvente ...og du kan ikke straks kaste dig ud i dates og så videre, selv om det kan føles som løsningen, ved du godt at det ikke er det, tror jeg!
Prøv at have en god dag!
Knus

En vigtig forskel er bare, at det i princippet er totalt ligegyldigt, om vi -her på sol- fatter sympati med ASK eller ej. Det får ingen betydning for konens videre liv - eller for Ask´ for den sags skyld . Hvis man derimod henvender sig til venner/familie/naboer og lign. og taler dårligt om den ene part... så kan det helt klart få alvorlige konsekvenser.

I know - og den med dates'ne var mere et udtryk for at jeg er ved at slukke for "fyret" og lidt humor. Jeg har ikke noget alvorligt jeg skal have klinket i en rum tid efter det her cirkus.
Og jeg prøver at være en gentleman- virkelig!

Nå..den her ER en sindsyg sæbeopera, undskyld mig.
Tragiskomik. *GGGG* Kørte med dig hængende bag i?
*GGGGGGGGGGG*
Hun virker lidt sindsyg og led..Jeg er bange for jer, mænd. Er det mon ikke vejret der gør jeres kvinder sindsyge? Eller var det virkeligt din sidespring..? (dit svin, forresten!)
(?????????)
Hun trænger til hjælp eller det bliver værre. Så når du ser at hun har det lidt bedre, det går bedre for dig.

Hun burde har smadret de cder før..det er mange år at gemme en smerte..Såret blev rådden så kom det værste betændelse ud af det.
Tænk dig næste gang om, du bliver utro!! Din shit mand!! Vil du have en profil på en dateside? Ja, advar bare at du kan sagtens være utro..

Heldigvis.

Sådanne ting sker i spændingsfeltet imellem to mennesker. Det er aldig et individuelt spørgsmål (siger min psykolog :-))

din kones adfærd kan jeg måske give dig ved ganske kort at fortælle om min egen situation:
Jeg var selv udsat for en "bedragerisag" fra min mands side, der siger spar to til alt. Den kærlige ægtemand levede via nettet et dobbeltliv - jeg skal skåne dig for flere detaljer.
Da det kom for dagens lys, gik jeg i en slags chock - løgnene, bedrageriet, falskheden fra én man havde stolet på - man skal prøve det før man ved, hvilken virkning det har. Den kærlige ægtemand græd, tiggede og truede - og da en mængde praktiske og økonomiske katastrofer ved en skilsmisse ville være resultatet af skilsmisse, valgte jeg at blive og "tilgive".
Men - i hjertet kommer jeg mig aldrig over det. Mistro, lede, væmmelse, kulde og afstand blev resultatet af hans bedrag. Vi taler eller diskuterer det næsten ikke mere - men den indvendige skade hos mig er uoprettelig.
Du skriver, at din kone tilgav dig din utroskab - men alle jeg kender, der har været udsat for det har det som jeg - det sidder i én uanset om man vil det eller ej.
Tro mig - jeg er et let bytte for den rigtige mand. Nej, ikke en ridelærer el. lign. - men den dag den rigtige, relle mand dukker op, har min søde ægtemand ikke en chance. Jeg savner jo den tillidsfulde nærhed med en mand af den rigtige kaliber.
Det var helt kort en forklaring - din kone har gået med den mistro og afstand du selv har skabt, og det er ikke selvretfærdighed, der får hende til at henvise til din tidligere utroskab - hendes utroskab er logisk følge af din.
Jeg selv vil ikke et sekund tøve med at være sammen med en anden - uden den ringeste dårlige samvittighed.
Jeg tror, du skal erkende, at slaget er tabt - og så løse skilsmissens problemer på bedste vis for dig og hende. Måske har du ret i, at hun leger med dig osv. - men det er helt sikkert et resultat af, hvad du selv forvoldte med din utroskab.

Har i forsøgt at få andre til at hjælpe jer?
Det ville vi nemlig ønske at vi gjorde dengang i stedet for at begrave det.
ASK

Filosofisk:
Det er jo "sjovt" at vi igen her i huset har talt normalt sammen. Det er jo interessant at jeg har slukket hendes kærlighed (eller måske rettere hendes nærhed og tillid) for 5-6 år siden, men som du siger at jeg ikke selv har opdaget at det er sket. Jeg har selv ikke set en pind, men følt at tingene gled ud i sandet, og hun har kunnet plukkes. Hun siger dog at hun valgte en "væk fra mig" snarere end hen imod hestemanden. "Synd" for ham at være værktøj og lytte-bøf.
Hmmm. Nu bruger hun jo en del tid på at fortælle at hun holder af mig (køb en hund) og at jeg når jeg nedgør hendes valg osv. træder på den kærlighedsfølelse hun har og at jeg sårer hende.
(????)
Jeg undrer mig modsat over at jeg overhovedet kan såre hende, og at hun vælger at sidde her fremfor at leve lidt mere i det andet forhold. Og jeg underer mig over den dualitet der ligger i hende at hun dels aldrig vil noget med mig mere - samtidig ikke kan tåle at høre om hvilke muligheder jeg ser for mig selv (unden hende) i fremtiden. Hun siger jo tit at hun tror på en fremtid med hestemanden. Nu har jeg aldrig været gift før, så jeg har ikke erfaring i hvad man snakker om imens man "venter på ejendomsmægleren" når man skal skilles.
Men det er nok rigtigt som en siger: Det er 2 mennesker der ikke kan finde ud af at elske hinanden, og derfor må finde en anden løsn.

Kan i tåle mere af skuffen fra ASK's version af "Fatal Attraction" og "War Of The Roses" ??
Jeg har længe (kan jeg læse af jeres svar) tålt og fundet mig i lige lovlig meget, men jeg ER ved at trække baglæns, hvilket har sin mystiske effekt. Om jeg så forstår effekten, det er noget helt andet (??).
Jeg har jo flyttet min seng (godt valg), jeg har bedt om at hun "smutter" når jeg har mine stunder med mine børn (godt valg), og senest har jeg bedt hende om at stoppe med at "small-talke/sweet-talke" som da vi var sammen - f.eks. om morgenen i køkkenet, om aftenen ved TV'et osv (godt valg).
Det har nu resulteret i at hun trækker tættere på (fandens) - og vi igår havde tlfsamtaler som vi ikke har haft i mange mange år (fandens).
DERFOR: Jeg må så bagefter trække mig baglæns, fordi jeg er jo forelsket og jeg får tilbagefald hvergang hun er "sit gamle jeg". Og under de omstændigheder her, GIDER jeg ikke have de tilbagefald, der vil jeg FREMAD.
SÅ blir hun SÅ SÅRET over at "jeg bruger hende" i de nære samtaler vi har (duh?), hun tror pludselig at vi er ih så åh så nære venner, og så pludselig er jeg pludselig bare en "røv" fordi jeg ikke gider hyggesnakke med hende.
Hun tror sågar at jeg vil flytte for hende (er 3x34 lukket?) og at jeg vil montere hendes lamper (kan man ikke få sin elsker til det?). For søren da, det har sat sig på hende som hjernebetændelse tror jeg. Pyha jeg blir bare så træt så træt.

lider med dig!
bare find modpartens fejl, og få skilt dem til skue!spil op, lær konceptet, føj hende, og forhold dig neutral stå til hjælp når det er helt galt?
måske hun atter slår armen om dig, når hun fortryder at slå den af dig!
bare vis ømhed overfor hende
det var hvad der manglede?
for sent?hvem ved, men altså gør dog forsøget mens det endnu er muligt!det er vel ikke så galt, at det ikke er godt for noget?

dating hva?ja, måske bedre at bevæge sig lidt ud
:-)
der er kun en måde at finde ud af DET på

pas på de børn!de er et fortidslevn
holder af børn, og det er dine!ja, nu må du vise dit værd!SOM EN MAnd!!