Nyt emne på SOL
SOL har oprette en ny tråd: "Kultur" - "Poesi".
Her kommer formentlig de digte, der ikke passer under kategorien "Familie & Samliv" - "Kærlighedsdigte".
Kom så ikke og sig, at SOL ikke kommer med noget godt :-)
Jeg vil gerne have æren af at åbne denne tråd med et digt, der har været under "Integration" som en modvægt på alt det had og den angst, der er der.
Digtet er oversat af Fandango, og er meget smukt.
Nu hvor vi nærmer os 6. august, hvor vi kan "fejre" 60-års-dagen for den første atombombe over Hiroshima, hvor der døde 100.000 mennesker direkte ved eksplosionen og 50.000 flere, inden året var omme, og et ukendt antal i årene derefter af eftervirkningerne af radioaktiviteten.
Og bare 3 dage efter, 9. august 1945, kom den lidt større bombe over Nagasaki, der dræbte 75.000 mennesker bare ved sprængningen.
Det originale digt:
Wenn Du den Mut hast...
Dieselbe Sonne bescheint uns und Euch,
die gleche Erde schenkt uns Allen Brot.
Es singen in den Schlaf die Mütter weich
die Kinder, gerade so, wie bei Euch,
wenn Du den Mut hasst, wirf auf sie den Tod!
Zerstöre, was der Fleiss hat aufgebaut,
Ehrfurcht und Geist gehegt, im Augenblick!
Vernichte Städte,die Du nie geschaut,
über denen der Heimat Himmels blaut,
wenn Du den Mut hast, morde unser Glück!
Doch sei gewiss, es fällt auf Euch zurück,
auch Eure Welt wird mit Euch untergehn
und alle das, was Euer Lebensglück,
wenn Du vom Massenmorde kehrst zurück,
wirst Du daheim die gleiche Bilder sehn!
Atomwüsten, wo keine Liebe blüht
und Dich erwartet voller Ungeduld,
Atomwüsten, so weit Dein Auge sieht,
verbrannte Erde ohne Vogellied,
wenn Du den Mut hast, trag daran die Schuld!
og Fandangos fine oversættelse (med en enkelt tilpasning):
"Hvis du har modet…..
Den samme sol skinner på jer og os
Den samme jord giver os vort brød
Blødt synger mødrene hos os som hos jer, børnene i søvn
Har du modet, så kast døden på dem.
Ødelæg på et øjeblik, det fliden har bygget op
Ærefrygt og ånd har beskyttet.
Ødelæg byer du aldrig har set
over hvilke din hjemstavns himmel blåner
Hvis du har modet, ødelæg vores lykke
Men du kan være sikker på, det falder tilbage på jer
Jeres verden vil i undergangen tage jer med
Og alt det som dit livs lykke
Når du vender tilbage fra dit massemordstogt,
Vil du hos dig selv se de samme billeder
Atomørkener hvor ingen kærlighed blomstrer
Og venter dig fuld at utålmodighed
Atomørkener så langt øjet skuer
Forbrændt jord uden fuglesang
Har du modet, så bær denne skyld"
Fandangos note ved første visning:
"Dette er mit bud på en oversættelse af et digt som får ens åndedræt til at stivne et øjeblik".
Jeg kan ikke være mere enig.
Her kommer formentlig de digte, der ikke passer under kategorien "Familie & Samliv" - "Kærlighedsdigte".
Kom så ikke og sig, at SOL ikke kommer med noget godt :-)
Jeg vil gerne have æren af at åbne denne tråd med et digt, der har været under "Integration" som en modvægt på alt det had og den angst, der er der.
Digtet er oversat af Fandango, og er meget smukt.
Nu hvor vi nærmer os 6. august, hvor vi kan "fejre" 60-års-dagen for den første atombombe over Hiroshima, hvor der døde 100.000 mennesker direkte ved eksplosionen og 50.000 flere, inden året var omme, og et ukendt antal i årene derefter af eftervirkningerne af radioaktiviteten.
Og bare 3 dage efter, 9. august 1945, kom den lidt større bombe over Nagasaki, der dræbte 75.000 mennesker bare ved sprængningen.
Det originale digt:
Wenn Du den Mut hast...
Dieselbe Sonne bescheint uns und Euch,
die gleche Erde schenkt uns Allen Brot.
Es singen in den Schlaf die Mütter weich
die Kinder, gerade so, wie bei Euch,
wenn Du den Mut hasst, wirf auf sie den Tod!
Zerstöre, was der Fleiss hat aufgebaut,
Ehrfurcht und Geist gehegt, im Augenblick!
Vernichte Städte,die Du nie geschaut,
über denen der Heimat Himmels blaut,
wenn Du den Mut hast, morde unser Glück!
Doch sei gewiss, es fällt auf Euch zurück,
auch Eure Welt wird mit Euch untergehn
und alle das, was Euer Lebensglück,
wenn Du vom Massenmorde kehrst zurück,
wirst Du daheim die gleiche Bilder sehn!
Atomwüsten, wo keine Liebe blüht
und Dich erwartet voller Ungeduld,
Atomwüsten, so weit Dein Auge sieht,
verbrannte Erde ohne Vogellied,
wenn Du den Mut hast, trag daran die Schuld!
og Fandangos fine oversættelse (med en enkelt tilpasning):
"Hvis du har modet…..
Den samme sol skinner på jer og os
Den samme jord giver os vort brød
Blødt synger mødrene hos os som hos jer, børnene i søvn
Har du modet, så kast døden på dem.
Ødelæg på et øjeblik, det fliden har bygget op
Ærefrygt og ånd har beskyttet.
Ødelæg byer du aldrig har set
over hvilke din hjemstavns himmel blåner
Hvis du har modet, ødelæg vores lykke
Men du kan være sikker på, det falder tilbage på jer
Jeres verden vil i undergangen tage jer med
Og alt det som dit livs lykke
Når du vender tilbage fra dit massemordstogt,
Vil du hos dig selv se de samme billeder
Atomørkener hvor ingen kærlighed blomstrer
Og venter dig fuld at utålmodighed
Atomørkener så langt øjet skuer
Forbrændt jord uden fuglesang
Har du modet, så bær denne skyld"
Fandangos note ved første visning:
"Dette er mit bud på en oversættelse af et digt som får ens åndedræt til at stivne et øjeblik".
Jeg kan ikke være mere enig.