Når et menneske bliver sat på gaden
Når et menneske bliver sat på gaden.
I dag Tirsdag d. 22/2 2005 var jeg ude cykle en tur med en bekendt langs fjorden her i Vejle, og på vejen hjem kom jeg kørende forbi en Kommunes egendomme, hvor jeg har en bekendt der bor, hans liv ikke er gået som flere tallet ønsker i dette land, med dårlig økonomi og et ægteskab der gået forbi, og fire børn som han far til. De var ved at flytte hans møbler ud af lejlighed, som han var blevet smidt ud af, han var i den tilstand som mennesker kender der har været i krise, at han ikke med sine følelser kunne erkende realiteterne. Voldsom gal og den anden del af ham var ved brude sammen, som man i erkendelse af, ingen høre en holder tilbage.
Jeg har en del gange besøgt ham, hvor vi har spist den mad som fattige mennesker får fra forretninger Sverige, men som man i Danmark må kravle over plankeværket og tage fra containerne når forretningerne er lukkede. Han havde en mor som hjalp ham med penge indimellem, men efter hun er død kan ingen hjælp få derfra. Jeg har nogle gange lånt ham lidt penge, som jeg altid har fået igen. Samt er han en person fra den tid på venstre fløjen, hvor der endnu var mennesker, der levede for solidariteten, og humanismen ikke var blevet fremherskende på venstre fløjen.
Han den person som altid ville gå med i solidarisk kamp for arbejdstageren, hvis deres rettigheder blev tilside sat, så derfor har jeg altid snakket med ham. På tros af han store personlige problemer, har han bevaret sine drømme og håb om bedre fremtid, hvor mange andre havde givet op for lang tid siden.
Når man fra Vejle kommunes side vælger at sætte ham på gaden, virker det meget uforståeligt, set i lyset af alle de konferencer der er blevet holdt om boligløsehed, samt har regeringen været klar i sine udmeldinger omkring, at man under alle omstændigheder skulle undgå, at folk blev sat på gaden på grund af økonomiske problemer. Det er lidt svært at forstå, når det drejer sig om en far med fire børn, der til tider kommer hos ham. Jeg håber de ansatte på Vejle kommune, er voksende nok til at tage en snak om dette, da det ikke på nogen måde er den politik, som socialministeriet har givet vejledning omkring skulle føres.
Jeg deltaget i nogle konferencer om boligløse og hjemløse problemerne, og visionerne og ideerne har der manglet på. Samt den mad vi fået, har været af en kvalitet, de mennesker kun så i reklamer.
Jeg håber der foreligger en misforståelse, og denne person vil blive mødt med en forståelse for sine problemer, og få en ordentlig samtale om dem.
Ellers er det ikke noget vi bruger i Vejle, at sparke på folk som ligger ned, så jeg håber Vejle Kommune i dette spørgsmål er i stand til at erkende sine fejl.
Mvh. Claes Pedersen I forsat tro på det lille menneske i samfundet.
I dag Tirsdag d. 22/2 2005 var jeg ude cykle en tur med en bekendt langs fjorden her i Vejle, og på vejen hjem kom jeg kørende forbi en Kommunes egendomme, hvor jeg har en bekendt der bor, hans liv ikke er gået som flere tallet ønsker i dette land, med dårlig økonomi og et ægteskab der gået forbi, og fire børn som han far til. De var ved at flytte hans møbler ud af lejlighed, som han var blevet smidt ud af, han var i den tilstand som mennesker kender der har været i krise, at han ikke med sine følelser kunne erkende realiteterne. Voldsom gal og den anden del af ham var ved brude sammen, som man i erkendelse af, ingen høre en holder tilbage.
Jeg har en del gange besøgt ham, hvor vi har spist den mad som fattige mennesker får fra forretninger Sverige, men som man i Danmark må kravle over plankeværket og tage fra containerne når forretningerne er lukkede. Han havde en mor som hjalp ham med penge indimellem, men efter hun er død kan ingen hjælp få derfra. Jeg har nogle gange lånt ham lidt penge, som jeg altid har fået igen. Samt er han en person fra den tid på venstre fløjen, hvor der endnu var mennesker, der levede for solidariteten, og humanismen ikke var blevet fremherskende på venstre fløjen.
Han den person som altid ville gå med i solidarisk kamp for arbejdstageren, hvis deres rettigheder blev tilside sat, så derfor har jeg altid snakket med ham. På tros af han store personlige problemer, har han bevaret sine drømme og håb om bedre fremtid, hvor mange andre havde givet op for lang tid siden.
Når man fra Vejle kommunes side vælger at sætte ham på gaden, virker det meget uforståeligt, set i lyset af alle de konferencer der er blevet holdt om boligløsehed, samt har regeringen været klar i sine udmeldinger omkring, at man under alle omstændigheder skulle undgå, at folk blev sat på gaden på grund af økonomiske problemer. Det er lidt svært at forstå, når det drejer sig om en far med fire børn, der til tider kommer hos ham. Jeg håber de ansatte på Vejle kommune, er voksende nok til at tage en snak om dette, da det ikke på nogen måde er den politik, som socialministeriet har givet vejledning omkring skulle føres.
Jeg deltaget i nogle konferencer om boligløse og hjemløse problemerne, og visionerne og ideerne har der manglet på. Samt den mad vi fået, har været af en kvalitet, de mennesker kun så i reklamer.
Jeg håber der foreligger en misforståelse, og denne person vil blive mødt med en forståelse for sine problemer, og få en ordentlig samtale om dem.
Ellers er det ikke noget vi bruger i Vejle, at sparke på folk som ligger ned, så jeg håber Vejle Kommune i dette spørgsmål er i stand til at erkende sine fejl.
Mvh. Claes Pedersen I forsat tro på det lille menneske i samfundet.