Når gnisten forsvinder

Hejsa Alle sammen...
Måske der er nogen der kan komme med nogle gode råd til hvordan jeg skal fortsætte mit videre liv...
Landet ligger sådan at jeg er sammen med en fyr og vi har været sammen i 4½ mdr... vi bor sammen og det er nu efter min mening alt for tidligt at vi er flyttet sammen..... Så det behøver i ikke fortælle mig.. :-)
Mit problem er bare at jeg var drøn forelsket i ham til at starte med men som hverdagen skred frem og jeg lærte ham bedre at kende og fandt ud af hvilken fyr han var er mine følelser så småt beyndt at gå ned af bakken... :-(
Vi har sammen alder sådan ca som er ca 26-27 år... men jeg har så meget mere liv erfaring med mange ting i forhold til ham... Jeg har haft mit eget i ca 10 år og for han er det hele nyt det er først nu han er fløjet fra reden... og har overhoved ingen erfaring i det at holde hjem eller være i parforhold... Der er så mange ting som jeg skal sige og bede ham om og ting han slet ikke kan tage af sig selv... mange af de ting som ligger mig naturlig... Nogle jeg har snakket med om det siger at det er fordi han er mand... men helt ærlig den undskyldning kan man da ikke blive ved med at bruge..... eller kan man?
Jeg har helt mistet gnisten og lysten til ham og ved ikke hvad jeg skal gøre..... Føler for at være alene... og alligevel ikke da jeg jo på sin vis er glad for ham....
Nogle gode råd derude i cyberspace?
Med venlig hilsen den fortvivlede

hvor er du dog heldig - du har indset det ikke går, så hvorfor blive?
mit problem er straks værre: jeg er forelsket i 2 på samme tid - se det er svært!
kom ud og mød nogle nye mennesker, tro mig der er masser af søde mænd derude (som også er voskne nok til parforhold og til at "bo for sig selv")
mvh

ALtså hvis det er første gang manden skal bo "for sig selv", så skal han først lære det. Om han så er villig til det er noget andet ;o)
Dernæst er der forskel på folk. Måske synes du der bør gøres rent hver uge, han synes hver 2 uge er mere passende. Der skal gåes på kompromis.
Hvis det er fordi han ikke gider at tage sin del af ansvaret, skubber det over på dig, så kan jeg godt forstå, du mister gnisten. Det er bare for usexet, når manden ikke gider at tage ansvar for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det lyder som om du har brug for noget afstand fra ham.
Jeg vil råde dig til at I flytter fra hinanden igen - I er flyttet sammen på et meget tidligt stadie i jeres forhold og det er efter min mening meget få forhold, der holder til den trummerum der følger med.
Du fortjener ikke, at skulle rende efter ham med kost og spand - for det slukker sq gnisten! No wonder du ikke har lyst til ham; det lyder som om han bare lader stå til og ikke gider "besvære" sig - og det er da et turn-off.
Men det jeg bider mest mærke i, i det du skriver er, at du siger at jo bedre du har lært ham at kende, des køligere er dine følelser for ham blevet. Konklusionen må da være, at så er det da ikke ham du skal være sammen med???
Carpe diem
R.

Han er jo netop ikke fløjet fra reden... han har jo dig som sin nye "mor". Han har ikke haft mulighed for at finde sin rolle i at bo for sig selv, og tilsyneladende fungerer det hverken for dig eller ham på denne måde.
Hvis du ikke gør noget lyder det til, at I mister hinanden. Efter min mening skal du være ærlig over for ham og fortælle ham du ikke synes dette med at være flyttet sammen allerede fungerer så godt. Hvad med at prøve at være kærester, men bo hver for sig? Så slider I ikke hinanden op med de små praktiske ting, og måske kan det gi lidt mere gnist, at I ikke går op af hinanden.
Det tror jeg kunne gi jeres forhold en ny start, hvis det er det I ønsker

- ingen skade sket.
Flyt for dig selv og lad ham finde ud af, hvad det vil sige at "kunne selv"
"Fordi han er en mand" - må jeg være fri, det er fordi han insisterer på at være en kæle unge.
Ud med ham, så han kan øve sig.

Har selv prøvet at være meget forelsket og flyttet sammen med en sød pige efter meget kort tid. Efter 3-4 mdr. kunne jeg ikke finde det søde mere og alt hvad hun fortog sig blev i mine øjne negativt.
Mand dig op, se ham i øjene og fortæl ham sandheden og hvad du vil. Sådan fik jeg mit liv tilbage.
Held og lykke.

Jeg har oplevet ting som fx noget der faldt på gulvet hvor han var den første til at opdage det han fjernede glasset men jorden og planten lod han ligge og hoppede under dynen igen.... lige meget hvad så skal det jo op... og hvem gjorde det så ja det gjorde jeg.... og en anden ting jeg oplevede.. jeg stod op før ham, da han stod op redte han sin del af senge og lod min være.. jeg spurgte ham om han regnede med at jeg skulle i senge igen hvor til han svarede nej det gør jeg da ikke... så sagde jeg hvorfor reder du så ikke hele senge❓hvortil han svarer det ved jeg ikke... Måske han så har lært det nu hvor jeg har sagt det... men det er bare sådanne ting der for mig ligger så naturligt at jeg ikke kan forstå hvorfor det ikke også gør det ved ham.... og ja det irreterer mig jo så... måske er det forkert... jeg ved det ikke...

tak det er fedt at læse alle jeres gode svar... det giver mig stof til efter tanke...
Kærligheden er ikke altid som perler på en snor han en fortalt mig nej det skal jeg love for at det passer...
Jeg håber jeg finder en løsning for det er sku ikke nemmere sagt end gjort...
Hilsen den fortvivlede

Jeg har boet sammen med en fyr i 4 år. Jeg laver alt husarbejde, holder mig i stand og gør alt for at han skal være tilfreds. Det passer mig fint for jeg vil gerne have det til at fungere men han er ikke tilfreds og han bliver rasende hvis jeg antyder at man nogen gange må gøre ting man ikke har lyst til og tag det som en oplevelse, en udfordring. Fx. rengøring, tag mig på restaurent selvom han ikke har lyst eller bare gå en tur. Det er svært at få det til at fungere. Jeg forstår slet ikke at du også forlanger gnist. Du må være en meget fin dame hvis du kan forlange så meget af et parforhold. Vær tilfreds med din tryghed og sociale status. Bare hvad jeg mener ikke den endegyldige sandhed.

en masse ting der ikke vil komme naturligt for ham, før han selv prøver det eller får det fortalt. Jeg kan godt forstå at det bliver for irriterende i længden, men altså han er bare ikke nået længere i sit liv endnu :-)
Kunn det være en ide at I boede hver for sig? I behøver jo ikke at slå op.

om der er noget at rede eller ej :-)
Hvis du mener der er bare en lille chance for at det kan ændre sig, syntes jeg at du burde sætte dig ned. lægge kortene på bordet og fortælle ham præcis hvad du tænker og føler..han er vel ikke tanke læser???
Men hvis du helt ærligt kun "syntes om ham" fordi du nu pt er i et forhold, og ikke lige kan overskue at skulle starte forfra, så syntes jeg at du skylder digselv og ham at finde et andet sted og bo...evt kan I måske stadig være kærester, men på dating basis - ikke samboende, for det virker ikke for dig lige nu.
Pøj med det: -)

Jeg vil håbe, at der er mere i jeres forhold end du fortæller os her. For hvis ikke, så kan jeg ikke forstå, at du lader dig nøje med begreber som tryghed og social status.
Mange varme tanker.

men en kvinde der ønsker at mit parforhold skal bestå af 2 der er sammen om tingene og ikke 1....
Hvad med den dag der evt kommer børn ind i billedet.... fortsætter du så med at gøre det hele som du gør nu??
Jeg har ikke lyst til at leve mit liv som en der skal holde røven oppe på min fyr... så hellere undvære...

kan man forlange, at gnisten skal være der. Hvorfor ellers være i et parforhold?

Men tvivler bare på at det kommer til at fortsætte hvis vi ender med at han flytter ud... men ja måske hvem ved....

kan man da forlange? Jeg ville faktisk være glad hvis jeg overhovedet havde de to, for det har jeg egentlig heller ikke.

Før denne fyr kom ind i billedet vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Han fyldte et tomrum. Uden ham ville intet være til at holde ud.

Det kommer vel an på hvad man mener, man fortjener.
Jeg tror for de fleste betyder socialstatus og tryghed mindre hvorimod gnisten og kærligheden betyder en hel del mere.

Uden den intet bål, passion eller liv om du vil!
I er så unge, derfor er det extra vigtigt at have orden på tingene, på samlivet og tilliden indbyrdes.
Jeg ville helst sige: Nå, ja. Se lige tiden lidt an---- men tiden går hurtigt og der sker næppe brugbare ændringer i et forhold som måske mest er voksen kvinde, contra, stor dreng...
Enten skal du erkende du er den voksne og bærende drivkraft i forholdet, og have det godt med det. Droppe dine krav og forventninger til en der mest er en mors dreng i et andet hjem ;-))
Eller tage koncekvensen snarest, finde dig en mand der kan leve op til et modspil og er voksen nok til at tage et ansvar.
Spild ikke dit liv eller mange år på at tro.... det virker ikke!
Held og lykke og et knuzz ;-))

Forlange kan man jo aldrig, men man må da forvente respekt, kærlighed og et ligeværdigt forhold. :)
Jeg har også været i et forhold hvor jeg lavede ALT og hvor jeg bestemt ikke skulle tro, at jeg var noget. Det er ingen tjent med. Er man ulykkelig, så er det lige meget om man har villa, volvo og vovse.

for dig meget gode og dejlige svar...
Ja jeg føler mig som den voksen og bærende i dette forhold.... der er da nogle ting kan kan... men langt fra de ting jeg er vant til at fyre kan...
og ja ender nok med at må finde andre græs gange da jeg mangler modspillet meget i dette forhold.... jeg får INGEN modstand føler heller ikke for ømheden og nærheden som var der i starten...
og knus tilbage til dig ;-)
Den fortvivlede

En ting har jeg fået ud af det og det er at jeg kan klare mig selv mens han ikke kan klare sig uden mig. Jeg har taget udvidet kørekort i husholdning kan man sige. Lært at tage udfordringer. Jeg er blevet stærkere og mere selvstændig. Men jeg har ikke lyst til at bo alene. Uanset hvad står man svagere uden en partner. Jeg ville ihvertfald gøre...

Hvis man ser på behovspyramiden, så er sikkerhed og tryghed på nederste etage mens sex og kærlighed er på næste etage. Måske er det derfor jeg ikke kan komme videre, fordi mine grundlæggende behov overhovedet ikke er opfyldt. Jeg føler mig så utryg og usikker på fremtiden samt jaget.

Det er dejligt at høre, at du føler du er blevet stærkere, men samtidig lyder det til at I har en form for magtkamp kørende?
Der er mange mennesker, som ikke har det godt med at være alene, men af erfaring ved jeg, at man også kan være stærk - og blive stærkere - ved kun at være sig selv.
For mit eget vedkommende havde jeg utroligt svært ved at bryde ud af mit tidligere forhold. Jeg kæmpede med næb og kløer i mange år, netop fordi jeg ikke kunne overskue at miste trygheden, at skulle overskue økonomi, finde et sted at bo osv.
Da jeg endelig tog springet var det en lettelse. Jeg var single i et stykke tid og brugte tiden til at "finde mig selv" (ja, jeg ved det lyder clicheagtigt). Senere mødte jeg min nuværende mand og vi har det rigtig godt sammen på alle områder.
Jeg skal naturligvis ikke sige hvad der er bedst for dig og hvordan jeres forhold er. I bund og grund kommer det vel an på en ting: Kan/Vil du leve resten af dit liv på denne måde? Er svaret ja, jamen så ønsker jeg jer alt godt i fremtiden. :)

tag på weekend tur eller en ferie hvor i kan nyde hinanden og se om ikke det hjælper. Det er også lidt nemmere at snakke om tingende når man ikke er hjemme i den beskyttede bolig, så konfrontation med problemet vil være på sin plads, men husk gå stille frem.

........ hvilken planet er I faldet ned fra. Så unge og alligevel lever I som i forrige århundrede ........
Nej - du må sgu da ud og prøve en rigtig mand. Een der har lyst og evner til at tage vare på sig selv og sin kæreste .........
Pøj-pøj
1-2-3

Du har nok ret. Bare svært når man har knyttet sig til ham.

Havde planlagt at blive med ham, men det kan godt være at jeg må videre også så mine omgivelser kan blive tilfredse, hvis de nogensinde bliver det.. Men tillykke med dit eget forhold.

det er mig der har skrevet indlæget... vil bare sige til dig at jeg har det på sammen måde... man knytter sig jo til en person man er sammen med på en eller anden måde.. og særligt når man bor sammen... men det er bare ikke altid nok at være knyttet sammen.... for kærligheden og gnisten skal jo også helst være der... Man burde jo være forelsket i hinanden hele tiden og ikke kun den ene part...
Det er altid svært at komme ud af et forhold for så er man ladt tilbage med sig selv og det er ikke altid sjovt... men det bliver bedre med tiden, man skal ikke blive i et forhold for trygheden og samværet.. der skal være mere der holder sammen end det....
vi fortjener alle lykke kærlighed og ømhed...
Kærligst fra mig!

Hvis ikke vi kan få det til at fungere hjemme hvordan skulle det så kunne fungerer andre steder.... og hvis det skulle fungere så er det sikkert det sammen når man kommer hjem... ser ingen grund til at flygte fra hverdagen... problemerene skal jo løses der hvor de er ik? eller?

Hejsa alle jer der har givet mig råd og vejledning...
Vil bare sige at jeg har taget min beslutning og gjort det forbi med min kæreste og bedt ham om at flytte ud...
Bare det jeg ville give en afslutning på debatten og sige tak for alle de gode råd jeg fik at jer..
Tusind tak