Når kærligheden skiller os ad.

Vi har brudt med hinanden efter 3 års kæresteri. Vi manglede gniisten, vil manglede begæret og kunne ikke finde en løsning. Nu kan vi ikke se hinanden mere, fordi det er for hårdt. Vi er enige om det, men det gør godt nok ondt. Vi kan ikke være venner, da vi begge har følelser involveret. Så i stedet måtte vi bare give helt slip på hinanden og ikke tale sammen. Livet er en mærkelig størrelse.
Vi har brug for afstand til hinanden, spørgsmålet er bare om det går væk. Tænk at man skal miste hinanden på grund af kærliged.
Jeg håber engang at vi kan mødes med friske øjne, måske bare som venner, men jeg tvivler. Gnisten blev aldrig slukket.
Måske gør den.

Håber i bare har brug for en lille pause...
Men som sagt... Kærligheden er et mysterie...
det er et mysterie hvordan det opstår.
det er et mysterie hvorfor det for nogle gror
og hvorfor det hos nogle forsvinder...
Håber i finder ud af det trodsalt... prøv at snak om at ses igen om.. XX tid.. og se om i ikke kan genfinde det... ellers velkommen på singel markedet..

Er som en kæmpe stor æske chokolade, hvor
det gælder om at spise den over lang tid.
I kan elske hinanden så meget, at kærligheden
dør. Det svarer lidt til at vande blomsterne
for meget og ofte, så de rådner væk.
Alt ting her i livet skal spises, eller opleves
med måde. Ellers går det galt.
Der er jo en fornuftig grund til, at en
del kvinder ikke ønsker kærester, der
sidder lårene af dem. Som de ofte udtrykket
det i deres kontaktannoncer på internettet.

en god cigar....den kan slukkes....og tændes igen, men det bliver aldrig helt det samme..!

- selvom man elsker en person. Nogle gange kan følelser og livets praktiske sider bare slet ikke kombineres på en ordentlig måde. Man kan have så forskelligt syn på og holdning til alt muligt - kun er man enig om kærligheden.
Hvis gnisten er væk, kan I måske finde den igen, når I har haft lidt tid fra hinanden - hvem ved.
De bedste tanker fra
Hannah1;)