Når min mand går i byen....

Det er bare som om det slår lidt klik for mig lige nu. Jeg er kvinde i starten af 30'erne og har været sammen med min dejlige kæreste i over et år. I dag tog han i byen med vennerne for 1. gang sådan rigtigt uden mig. Og det er OK- det SKAL vi kunne!
Så er det jeg vil spørge jer andre om følgende: bliver I nogensinde usikre når jeres kærester tager i byen? For det er underligt med mig fordi han er en sød og loyal mand. Men alligevel bliver jeg nervøs for hvad der sker når først øllerne ryger ind og tøsepigerne står og gør sig til. Jeg synes bare jeg konstant hører om mænd der er utro. (ved også kvinder er det men det er ikke relevant i denne debat) Flere af mine single veninder har knaldet mænd i forhold. Det gør mig freakin' usikker. Og jo, jeg har da så nok noget selvværd jeg skal have arbejdet med men synes altså det er svært.
Jeg har det f.eks. sådan at hvis han kommer mega sent hjem så tror jeg at jeg ville være mistroisk. Og det er synd for ham og total unfair af mig fordi han aldrig har gjort noget der indikerer at han skulle være utro. Han ved så heller ikke jeg har det sådan her lige nu...det ville nok ikke gavne os. Men spørgsmålet er om I andre også synes det er svært når jeres kæreste går ud og hvordan takler I det så?
Mange tak,
tt.

Kender det alt for godt. Da jeg var i et forhold, havde jeg det på samme måde. Selvom man stoler på sin partner så er der næsten altid en lille stemme der nager en. Og den kan blive meget slem hvis man lader den "overtage"
Men tror ikke der er så meget at gøre ved det. Jeg plejede at lade "hende være" altså skrev ikke osv. da der nemt kunne opstå misforståelser når man snakker over SMS og den ene måske er lidt påvirket 😉
Tror det eneste man kan gøre er at ignorere den tanke, og lave noget så man er beskæftiget imens. det hjalp ihvertfald for mig. men at man er lidt "bekymret" over hvad den anden laver er vel bare et tegn på man er glad for vedkommende og ikke vil miste personen i sit liv 🙂

Jeg spørger om det har været sjovt, og han svarerbåde ja og nej, for han gider ikke rigtig tage i byen uden mig. Jeg viser aldrig min jalousi. Den ødelægger et forhold. Bekæmp den. Hvis han er dig utro, kan du ikke gøre noget ved det alligevel, vel.

Dét skal du se at droppe, det der mistroiske. Det kan være lige så ødelæggende for et forhold som utroskab kan. Inderst inde stoler du jo faktisk ikke 100% på ham, og det må du prøve at gøre, for ellers bliver det jo bare værre og værre når han skal afsted i byen uden dig - hvilket han iøvrigt skal have lov til, da man bliver hurtigt bliver "træt" ad at slæbe sin kæreste med i byen. Du skal vel også i byen med dine veninder af og til? Bare fordi man lever i et fast forhold, skal der altså også være plads til, at man kan lave ting hver for sig uden at mistanken dukker op.
Held og lykke

Først skal du erkende for dig selv, at det er dig der har et problem, som egentlig også synes du gør. Det næste du skal erkende er at du kan miste din kæreste på dine handlinger, hvis du bliver ved med atvære mistroisk over for ham, når han er i byen.
Nu ved du disse ting, så hvad gør så at du gør dette mod dig selv og også din kæreste. For det er dig selv det går ud over, og du har principielt kun en valgmulighed og det er få tillid til din kæreste og har du ikke den, hvad gør så du er i det forhold. Et forhold kræver tillid og respekt eller er der ikke noget at bygge på.
Jeg tror, uden at vide det, at du på et tidspunkt har følt dig svigtet, så din nuværende kæreste faktisk bliver slæbt rundt i managen med dine gamle ar på sjælden som ophandler andre mennesker og en helt anden situation. Er det rimeligt synes du?
Ikke desto mindre er du jo ikke den eneste der mistænker og hiver sig selv rundt på denne måde i stedet for at nyde at du har en dejlig kæreste, som du nok "bare" er bange for at miste. Men du har kun et valg og det er at overgive dig til dette forhold og tro på det ellers dør det. At hengive sig til kærlighed er at overgive til noget man ikke hvad sker med i fremtiden,og det skal man have mod til. At have modet til dette, er også at kunne risikere at miste, men tør du ikke tage denne chance og kun går ind i det ved at være bange for miste, så gør du ikke dig selv den tjeneste at nyde at du har fået fat i en dejlig kæreste. Nyd ham og sat ham fri og nyd dog at du har en fridag til dig selv eller dine veninder.
Mange knus her fra og tro nu på livet og din kæreste ellers bliver det så svært det hele.

Et eksempel til overvejelse.
JEG var ham der kæresten, der holdt op med at gå med vennerne i byen
fordi min daværende kæreste var utilfreds med det.
Og jeg havde ALDRIG så meget som kigget efter en anden Quinde.
Nu er vennerne væk, og jeg er ved at brække mig over hende der siden blev min kone,
og nu har været det i 15 år.
Dårlig disponering fra min side vil jeg mene [:X]

De fleste af de kærester jeg har haft
har ikke, været gå i byen-typer(heller ikke selv)
og været nogen jeg hang med som stortset 7/9/13-ingen tvang...
Men har været der!
og det, er hårdt, at lukke sin dejlige elskede ud i verden, det er ømt
(når man virkeligt elsker!)
men har heller ik vist det for dem(samme som du beskriver)
men et forhold skal holde til det der, ellers, er der jo, et eller andet, som ikke helt, er som man ellers lige troede,så?
forstår dig,og det er en meget naturlig måde, at få det på!
men!
er han din sande ene?kaster han sig ikke over bords