ked og træt af at høre det...

Jeg er snart træt af at høre, at bare fordi man har en spiseforstyrrelse, så er man ikke normal, fordi man burde vide bedre... det gør mig virkelig ked af det...
Jeg har selv haft det i over 4 år nu, og ved snart ikke hva jeg skal gøre.. har selvfølgelig haft perioder hvor jeg havde det nogenlunde. Enten spiser jeg ikk, og hvis jeg gør, så vil jeg bare have alt op igen, for jeg har det bedst med at føle mig helt tom indeni..
Og mit skyldes ikke forskellige modeblade... det har intet med det at gøre, for jeg prøver ikk at spejle mig i andre, jeg har bare haft dårlige oplevelser, som så gjorde det.men det er altså sværer end nogle tror...
Jeg har tit hørt, at jeg da bare kan spise normalt, og lade vær med det "pjat",
Jeg har haft skrevet med en som også havde spiseforstyrelser, hvor vi snakkede o hvordan det gik, og opmuntrede hinanden, og det syntes jeg var en god hjælp, fordi det er en person som forstår en..
Ville rigtig gerne snakke med andre igen, da jeg har bedre erfaring med det, end alt det med psykologer, for dem føler jeg bare snakker ned til en.
Det ikk sikkert nogle forstår mig omkring det, men det er jo bare min mening :-)
knus fra mig...

ringe kendskab jeg har til spiseforstyrrelser, så ved jeg, at det i bund og grund ikke drejer sig om mad, men om noget psykisk!
Der er ting i dit liv du ikke føler du kan kontrollere, så for at få følelsen af, at der ihvert fald er noget du kan kontrollere, så bliver det maden, for der kan du nemlig 100% selv kontrollere hvad du spiser eller ikke spiser.
Så mit råd til dig er, at du skal søge proffessionel hjælp i form af en psykolog, som har speciale i spiseforstyrrelser.
Ikke noget med indlæggelser på Psykiatriske afd., med dertil hørende tvangsfodring (med mindre du er så langt nede vægtmæssigt, at du er ved at dø af det)!
Hvis du går til din egen læge, kan han/hun give dig en henvisning til en psykolog og dermed opnår du tilskud og skal ikke betale det hele selv.
Det kan umiddelbart godt virke lidt dyrt (tror egenbetalingen er ca. 350 pr. time), men jeg er sikker på, at det er pengene værd - det er trods alt dit liv der er tale om!
Tænk over det og held og lykke :o)

Jeg kan godt forstå dig - noget af vejen. Er du sikker på at du ikke er TRÆT af at få at vide du "bare kan tage dig sammen"??? Jeg er sikker på at hvis du kunne, så gjorde du det - om ikke for andet, så for at slippe for de karl-smarte kommentar.
Spiseforstyrrelser er en sygdom - den kan i yderste konsekvens koste dig livet - men det ved du jo. Nu skriver du intet om hvor meget/lidt du vejer. Hvis du bliver beskyldt for at have spise forstyrrelser blot fordi du udelukkende spiser når du er sulten, så har jeg også spiseforstyrrelser - der kan godt gå dage hvor jeg glemmer at spise - og det sker jo kun fordi jeg ikke er sulten.
Syntes du ikke at du skulle snakke med din læge om det - så om ikke andet, DU får fred i sindet?

hej jeg synes det er sønd for dig jeg kan godt hjælpe dig :-) for jeg ved lige percis hvad du går igenmen men jeg ville ikke anbefale en pykolog for det får man ikke nok ud af :-)jeg ville anbefale du går en en kinesiolog det er en der kan se vad der er galdt og ratte op på dine skader som du har på krop og sjæl med dine hjælp jeg kenner en god kinesilog hun hedder joan meelby tlf er 21927039 venlig hilsen kim

Prøv at tage kontakt til det nærmeste hospital. Spørg om de evt. har oprettet selvhjælpsgrupper for folk med spiseforstyrrelser.
Ved fx. at de på Bispebjerg Hospital i København har oprettet diverse selvhjælpsgrupper for folk med "madproblemer" (ved godt det ik er maden der er problemet, men det er vel den fælles overskrift)
Grupperne er inddelt i et E og så et nr. Fx. E8. De er inddelt i grupperne alt efter hvor svær en spiseforstyrrelse personerne har. Ideen med disse selvhjælpsgrupper er, at patienterne kommer ind i gruppen på forskellige tidspunkter. Dvs. at før der er plads til en "nybegynder" så skal sidstankomne nybegynder være rykket opad i processen. på den måde har alle overskud til at hjælpe hinanden, og tage imod en ny i gruppen. Når man er "færdigbehandlet" i den gruppe man starter i, snakkes der om, om man vil have glæde af at komme i en anden gruppe eller modtage andre tilbud. Så man ikke ender uden hjælp og støtte.
Der er selvfølgelig tilknyttet både psykologer og læger til behandlingen, men ideen med det hale er, at man skal hjælpe hinanden videre.
Måske er der mere hjælp af læger og psykologer i de grupper med de hårdest belastede grupper med folk med spiseforstyrrelser, jeg ved det ikke. For det er bare et tilbud jeg har hørt om, men måske var det noget a la det, som du kunne drage nytte af?
Jeg håber i hvert fald på det bedste for dig!
Med venlige tanker Vip

...tror jeg.
Synes ikke svarene til dig har været alt for gode. Har kun læst nogle få, og de har haft deres egen mening om hvad du burde gøre. Men det er vel ikke det du vil med dit indlæg?
Jeg har ikke spisevægring, men socialfobi. For mig kan noget så simpelt som gå ud og handle være lige så umuligt for mig, som det at spise en rugbrødsmad kan være for dig.
Jeg har virkelig været langt ude at skide, men er efterhånden velfungerende. Jeg er ikke åben omkring min fobi, men jeg har fortalt min kæreste det, som støtter og prøver at forstå. Men selvom han er jordens mest tålmodigste menneske på det punkt, føler jeg til tider han tænker "kan hun dog ikke bare..."
Det er jo så simpelt, de ting vi ikke kan. Det er jo ikke just svære regnestykker på professorniveau. Det er bare at spise og at være...Så simpelt. Og så frustrerende at man ikke "bare" kan noget der er så simpelt og elementært. Men det at det er så simpelt gør bare at vanskelighederne gør endnu mere ondt i sindet.
Sjovt nok er der ingen der siger til en ordblind at han bare skal tage sig sammen. Funny isn't it?
Jeg har desværre ingen gode råd til dig. Men JA, det er smadder irriterende at folk ikke har mere fortåelse!!!

Som du beskriver det, tyder det på det man kalder bulimi. Det er en spiseforstyrrelse, men ikke anoreksi, som er mere alvorlig. Denne sidste nærmer sig det psykotiske, idet man er uden realitetssans.
Det er du ikke.
Jeg går ud fra, at du kan få sådanne flip, hvor du propper en masse i dig, for efterfølgende at kaste op.
Man er inde på, at det har noget med tvang at gøre. Altså hele tiden at have kontrol. I så fald hører det under angstsygdommene, ligesom den anden debattør, som havde socialfobi.
Du skal søge disse selvhjælpsgrupper, da hjælp og psykoterapi er viksomt.
Du skal heller ikke blive bange, hvis de tilbyder dig medicin, idet der er gode erfaringer med de nye antidepressiva. Dette i forening vil hjælpe dig.
Held og lykke min ven.

eller enteria, det må være det rette sted for dig, du vil aldrig blive fristet af mad, og du vil ligne alle de sultne, jeg nægter at tro på, at det du fejler er en sygdom, det må være hysteri, kun mennesker som aldrig har prøvet at sulte, vil tømme sin mave på den måde du gør, tænk på de tusindvis af polarforskere, som først måtte spise hundene, og derefter ræve, fanget i fælder. naturligvis rå. selv en frossen hundelordt kan spises, hvis man er rigtig sulten, fornuften forsvinder, og sulten tager over.
se de tusindvis af gadebørn der dæmper sulten ved at sniffe lim.

Du er da bare til at ryste på hovedet over!

Hmmm.. til det meste af det..
Den med etiopien osv. Blev jef sgu sur over, det er netop det jeg mener, med at nogle folk siger at det bare er noget pjat... :-(
Men tak for de forskellige råd...
Har prøvet forskellige psykologer, men jeg føler de taler ned til en, og det kan jeg bare ikke tage.. Har også været til samtale på børne-ungdomspsykriatisk afdeling før...
Jeg syntes det går meget op og ned med det hele, og nogle gange har man bare lyst til, at alt bare var væk..
Men selvfølgelig vil jeg da gerne blive rask, da jeg har døjet med det i en del år nu, men føler mig bare ikke altid klar til det, hvorfor ved jeg ikke.
Til dig med socialfobi, jeg forstår dig godt.. Nogle gange vil jeg helst kun have det er mig selv som er der, fordi jeg så ved, at de ikke kan gå hen til mig og sige at det med at kaste op, eller ikk spise må jeg ikke, det fik jeg meget af vide fra min familie da jeg begyndte med at have det sådan
og det er ikk ligefrem noget som hjælper..
Knus fra mig

???

alkohol stimulerer mavesyren og gør dig rigtig sulten.
Det er også godt for fordøjelsen og dit humør!

kender det. får selv professionel hjælp for tiden, da jeg har´det samme problem. havde tabt mig rigtig meget , og var næsten ved at ryge til tvangsfodring. hører også ofte for folk. jamen du kan da bare spise noget mere.. altid det samme. og det er ikke det der er ens problem. man er fanget i en ond cirkel. jeg har det på samme måde. spiser rigtig sundt. men samtidig tager det næsten altid overhånd, hvor jeg ikke kan holde maden i mig. og det sker næsten hver dag. jeg ville meget gerne snakke med dig. så skriv hvis det er muligt.

Jeg faldt over dit indlæg og kan ikke lade være med at skrive til dig: Der er en vej ud af spiseforstyrrelsen. Prøv at søg på nettet under Krogagergaard på Avernakø, her behandler de spiseforstyrrelser, og de kan helt sikkert hjælpe dig.Du kan også læse bogen "Anoreksifælden", her bliver du også henvist til Krogagergaard. Ønsker dig alt godt.