Om Tiden
Tiden
En ung mand står i solen og venter på sin elskede. Han er en utålmodig sjæl, der forstår sig dårligt på at vente, så han nyder ikke solskinnet, foråret og blomsterpragten. Irriteret, men også en smule bekymret sætter han sig i skyggen af et stort træ og venter.
Tiden trækker ud. Sådan er det med tiden, den kan trække sig i langdrag, men også trække sig sammen, så den næsten ingenting fylder. En time er en time, men ikke når man venter. Så er det den subjektive tid, der tæller. En time kan snegle sig afsted - eller være forbi inden man får set sig om.
Pludselig står der en lille trold ved siden af manden, der sidder i skygggen og venter. Trolden forærer manden en trylleknap. Hvis han synes at tiden går for langsomt, skal han blot dreje knappen lidt til højre, så kan han springe ventetiden over og lande lige der hvor han ønsker at være.
Den unge mand afprøver straks knappen og med ET står hans elskede ved siden af ham...og det er jo meget fint. Hvorfor ikke springe frem til brylluppet??, tænker manden og drejer knappen en gang til, gid at vi allerede var gift, og allerede var flyttet ind i vores nye hus, som allerede var betalt og gid at vores børn var så store at de ikk mere var til besvær..... og gid min vinmark var moden og klar til høst. Han ønsker det alt sammen og drejer trylleknappen en tak til højre og en til....
Pludselig er han en gammel mand, der ligger på sit dødsleje. Han ser tilbage på sit liv og erkender med ET, at livet har passeret ham, uden at han har opdaget det. I et kan han nu se, hvor dårligt han har forvaltet sit liv. Hvis man springer ventetiden over og kun nyder opfyldelsen af sine ønsker, bliver livet tomt. Det er ventetiden, der giver livet fylde og kvalitet - ligesom pauserne i musikken. De skaber luft mellem noderne, så musikken ikk ender i et stort rabalder.
Tiden forhindrer, at alting sker på et og samme tidspunkt, tænker manden og skynder sig at dreje trylleknappen i modsat retning...til venstre.
Og pludselig ligger han igen under træet i skyggen og venter på sin elskede, som i det samme står lige foran ham i solskinnet og smiler. " har du ventet længe?" Spørger hun. "Næh", siger han.. Jeg er lige kommet.
Kærligst og hav en dejlig dag
Helle Nemborg
www.spiritlight.dk