Hej vil høre om der er nogen som kan give mig et lille indspark til en opgave ...
Kursusvirksomheden Kvik Læring, som gennem flere år har købt delikatesser hos X , er fortsat med ham som leverandør og skylder i løbende regning ca. kr. 500.000.
Kvik Lærings direktør opdager at X’s økonomi ikke er for god og kender samtidig en af X's leverandør Alfredo, som har et stort tilgodehavende (ca. kr. 500.000) hos X, som han har store problemer med at få inddrevet. Over en flaske cognac aftaler direktøren for X og Alfredo, at X køber Alfredos fordring på Don Giovanni til kurs 10. Handlen og sikringsakten finder sted den 1. november 2006
Jeg er helt med på at vi taler omstødelse afmodregning, men er utrolig forvirret over hvordan man skal løse opgaven, når der overdragelse af fordringer mellem to parter.
Kan det passe at jeg skal anvende KL § 70 ?????
tilføjet af Anonym
Svar
Jeg synes der mangler lidt faktiske oplysninger før tingene hænger rigtigt sammen (jeg gætter på, at det er x der er gået konkurs)
Det er tit den, som har penge til gode hos x, som sælger fordringen billigt til den som x skylder penge (da x jo sikkert ikke kan betale alligevel).
I en sådan situation vil det være konkurslovens §69 der skal anvendes, når den som erhverver fordringen billigt bruger fordringen til at modregne i sin gæld til x.
§69 kræver både, at betingelserne for at nægte modregning og for at omstøde betalinger er opfyldt, så der er nok at tage fat på rent opgavemæssigt.
Sådan plejer opgaver om køb af fordringer til underkurs at være skruet sammen.
Vær opmærksom på, at hvis den der køber en fordring på x ved eller burde vide at x er insolvent, kan der tillige være omstødelsesadgang efter §74.
Men igen - jeg synes ikke fakta rigtig passer sammen, som det er stillet op. Måske misforstår jeg opgaveteksten 😖
tilføjet af bettina_123
uddybning af opgavetekst..
Hej,
Først vil jeg sige tusind tak for dit svar, Det var præcis de samme tanker jeg sad i.
Jeg prøvede at indsætte det væsentlige af opgaven, for jeg tænkte at der er ikke nogen som gider at læse den hele. Men hvis du har tid, indsætter jeg opgaven ind igen.
Hej alle sammen,
Jeg sidder lidt og er skrub forvirret over en opgave i erhvervsret, som jeg håner der er nogen som har mulighed for at hjælpe med:
Teksten lyder:
Don Giovanni er indehaver af en delikatesser forretning.
Kursusvirksomheden Kvik Læring, som gennem flere år har købt delikatesser hos Don Giovanni, er fortsat med ham som leverandør og skylder i løbende regning ca. kr. 500.000.
Kvik Lærings direktør opdager at Don Giovanni' s økonomi ikke er for god og kender samtidig en af Don Giovanni's leverandør Don Alfredo, som har et stort tilgodehavende (ca. kr. 500.000) hos Don Giovanni, som han har store problemer med at få inddrevet. Over en flaske cognac aftaler direktøren for Kvik Læring og Don Alfredo, at Kvik Læring køber Don Alfredos fordring på Don Giovanni til kurs 10. Handlen og sikringsakten finder sted den 1. november 2006.
Don giovanni går så konkurs og jeg skal redde gøre for om kvik læring kan fortage modregning..
tilføjet af Anonym
Modregning
Hvis modregning er sket før konkursdekretets afsigelse er det § 69 der skal anvendes for at omstøde modregningen.
Hvis du skal redegøre for, om modregning kan ske under konkursen er det § 42. Efter gennemgang af betingelserne for modregning, skal du dog til sidst være opmærksom på reglen i § 42, stk. 3, som netop er indsat for at undgå, at fordringer på skyldneren købes til underkurs. Der er her både en objektiv regel om afskæring af modregning indtil 3 måneder før fristdagen, samt et subjektivt godtros-krav, hvis fordringen er erhvervet tidligere end 3 måneder før fristdagen.
Sådan husker jeg i hvert fald reglerne, men du må lige checke efter.🙂
tilføjet af bettina_123
Tusind tak
Hej igen,
Det var bare super godt, for det var lige de tanker som jeg selv med, men jeg var selvfølgelig ikke helt sikker på om jeg nu også havde gang i det rigtige. Da man i juraens verden hurtigt kan forvirre sig selv.
Jeg håber, at jeg må vende tilbage til dig, hvis jeg løber ind i yderligere forhindringer