opgør for fred
jeg er træt af racisme jeg er træt at at bare fordi en gruppe har gjort noget dumt, levet på statens penge eller andet som man brokker sig over udlændinge får som vi andre ikke får.
jeg er selv pære dansk, og det udlandske jeg har i mig og mange, og så langt tilbage at det ikke rigtigt tæller for noget, vi snakker om flere tip oldeforældre og det udlandske var altså tysk.
jeg har lært af min mor at man ikke skal dømme folk for hvordan de ser ud, man kan først dømme dem når man har lært dem at kende.
og jeg har endda haft venner som var udlandske og de var rigtig søde, og var slet ikke som de slemme af dem man hører om i nyhederne. og jeg syns det er syndt mange af dem bliver dømt før de får en chance for at vise hvad de rummer.
ja jeg har set meget racisme gennem tiden, men ikke rigtig fra mine venner og de få gange de at flippet ud har ikke været ment ondt det har kun lige været en frustration i øjeblikket.
nu har jeg så en dejlig kæreste og op til valget blev vi også godt nok været lidt uvenner (ja, jeg ved godt politik altid bære skænderi med sig)
når vi var hos hans bedstemor som vi tit er, så kom den så snart tv blev tændt og nyhederne gik på valget, så skulle de hver gang spørge ham "hvad stemmer du?" og den familie er fuldstændig blå, fair nok det deres livs stil, men så svaret min kæreste "DF" så klappede hun "det godt min dreng så kan vi få alle de perkere ud af vores land" og svigerfar sagde "ja der er rottweiler i Pia K, hvis hun kunne stod hun ved grænsen og gøet perkerne væk"
jeg vidste godt de var blå og holdt da god og grundig kæft med at jeg er på rød side, for uanset hvad så ville min mening bare blive bombet ned og de ville være sure på mig resten af dagen.
men syns ikke det sjovt at ens svigerfamilie er så meget racistiske og nu hvor valget er forbi så de jo sure over rød vandt, men det bliver der ikke snakket så meget om, nej nu er det "perker perker perker" de skal ud af landet, de er ikke en skid værd og hører ikke til her og de kun problemer.
det gør lidt ondt i min sjæl for jeg ved der er mange udlændinge der er søde der ude og har mere ren mel i posen end nogle almindelig danske drenge.
og nu får jeg næsten lyst til at finde nogle udlandske venner bare for at gå i protest over den racisme de bære på, min kæreste er neutral og vil ikke blande sig det også fair nok.
jeg havde engang en men mistede desværre kontakten til hende og nu hvor jeg er flyttet er det helt umuligt.
jeg ret kold over for hvad side politik de er på og de rokker sig ikke ud af den med racismen.
men hvordan takler man det?
jeg tror ikke jeg tør endnu og folde mig ud og sige min mening, jeg har indtil da kun holdt min kæft, og har sagt "jeg kender da en del søde udlændinge" der skete heller ikke noget med det.
men hver gang der er nyhederne og der er politik så skal jeg da nok hører hvad svigerfars mening er og "åh han er træt af skatten som de vil hæve" "og de perkere skulle da snart smiddes ud af landet"
og jeg træt af at han brokker sig over det konstant, den eneste grund til han brokker sig er fordi han tjener næsten top skat og er lidt penge grisk
han ved godt jeg rød, men det som om han er efter mig hele tiden pga mit valg (og han ved det gennem min kæreste) og der bliver lagt pres på mig hele tiden som om han vil vende mig, men jeg er en stædig sjæl og jo mere man kæmper imod mig jo mere strider jeg imod, og sådan er han åbenbart også.
har sagt til min kæreste det genere mig, men han kan ikke rigtig gøre noget, han vil ikke gå imod sin stærke familie og han vil også gerne støtte mig.
hvordan takler man sådan noget? nogen der har nogle råd, nogen der har prøvet noget ligne?
jeg har gjort alt for at holde mig i skjul, og holdt mine meninger for mig selv.
men nu er jeg blevet gennemluret.. pis også og nej jeg dropper ikke min kæreste.
pleas seriøs svar og gider ikke dem der bare skal komme med noget shit. og nej jeg gider ikke diskutere politik.
jeg er selv pære dansk, og det udlandske jeg har i mig og mange, og så langt tilbage at det ikke rigtigt tæller for noget, vi snakker om flere tip oldeforældre og det udlandske var altså tysk.
jeg har lært af min mor at man ikke skal dømme folk for hvordan de ser ud, man kan først dømme dem når man har lært dem at kende.
og jeg har endda haft venner som var udlandske og de var rigtig søde, og var slet ikke som de slemme af dem man hører om i nyhederne. og jeg syns det er syndt mange af dem bliver dømt før de får en chance for at vise hvad de rummer.
ja jeg har set meget racisme gennem tiden, men ikke rigtig fra mine venner og de få gange de at flippet ud har ikke været ment ondt det har kun lige været en frustration i øjeblikket.
nu har jeg så en dejlig kæreste og op til valget blev vi også godt nok været lidt uvenner (ja, jeg ved godt politik altid bære skænderi med sig)
når vi var hos hans bedstemor som vi tit er, så kom den så snart tv blev tændt og nyhederne gik på valget, så skulle de hver gang spørge ham "hvad stemmer du?" og den familie er fuldstændig blå, fair nok det deres livs stil, men så svaret min kæreste "DF" så klappede hun "det godt min dreng så kan vi få alle de perkere ud af vores land" og svigerfar sagde "ja der er rottweiler i Pia K, hvis hun kunne stod hun ved grænsen og gøet perkerne væk"
jeg vidste godt de var blå og holdt da god og grundig kæft med at jeg er på rød side, for uanset hvad så ville min mening bare blive bombet ned og de ville være sure på mig resten af dagen.
men syns ikke det sjovt at ens svigerfamilie er så meget racistiske og nu hvor valget er forbi så de jo sure over rød vandt, men det bliver der ikke snakket så meget om, nej nu er det "perker perker perker" de skal ud af landet, de er ikke en skid værd og hører ikke til her og de kun problemer.
det gør lidt ondt i min sjæl for jeg ved der er mange udlændinge der er søde der ude og har mere ren mel i posen end nogle almindelig danske drenge.
og nu får jeg næsten lyst til at finde nogle udlandske venner bare for at gå i protest over den racisme de bære på, min kæreste er neutral og vil ikke blande sig det også fair nok.
jeg havde engang en men mistede desværre kontakten til hende og nu hvor jeg er flyttet er det helt umuligt.
jeg ret kold over for hvad side politik de er på og de rokker sig ikke ud af den med racismen.
men hvordan takler man det?
jeg tror ikke jeg tør endnu og folde mig ud og sige min mening, jeg har indtil da kun holdt min kæft, og har sagt "jeg kender da en del søde udlændinge" der skete heller ikke noget med det.
men hver gang der er nyhederne og der er politik så skal jeg da nok hører hvad svigerfars mening er og "åh han er træt af skatten som de vil hæve" "og de perkere skulle da snart smiddes ud af landet"
og jeg træt af at han brokker sig over det konstant, den eneste grund til han brokker sig er fordi han tjener næsten top skat og er lidt penge grisk
han ved godt jeg rød, men det som om han er efter mig hele tiden pga mit valg (og han ved det gennem min kæreste) og der bliver lagt pres på mig hele tiden som om han vil vende mig, men jeg er en stædig sjæl og jo mere man kæmper imod mig jo mere strider jeg imod, og sådan er han åbenbart også.
har sagt til min kæreste det genere mig, men han kan ikke rigtig gøre noget, han vil ikke gå imod sin stærke familie og han vil også gerne støtte mig.
hvordan takler man sådan noget? nogen der har nogle råd, nogen der har prøvet noget ligne?
jeg har gjort alt for at holde mig i skjul, og holdt mine meninger for mig selv.
men nu er jeg blevet gennemluret.. pis også og nej jeg dropper ikke min kæreste.
pleas seriøs svar og gider ikke dem der bare skal komme med noget shit. og nej jeg gider ikke diskutere politik.