psykiatrisk skadestue

ovenpå 5 års sygdom, 3 års helvede i det kommunale system uden afklaring, ekstrem ensomhed, og fattigdom er jeg begyndt at føle noget andet end livet ville være befriende... jeg sover hele dagen, har ikke lyst til mad og tænker hele tiden på at komme "væk" herfra. alt føles sort og tungt.
dog er jeg bange for psykiatrisk skadestue bare sender en hjem igen..kan ikke klare flere kolde skuldre.. er der nogen der kender til det eller arbejder et sådan sted?

Jeg ved ikke om man bliver udskrevet fra psykiatrien inden man selv føler man har det bedre.
Jeg har aldrig prøvet at blive indlagt et sådan sted, og det er ganske enkelt fordi jeg har en forestilling om at man bliver mere deprimeret af at være et sted der er så koldt og deprimeret. Men det kan være jeg tager fejl.
Mange mange tusinde danskere har det så trist som dig. Jeg har selv været der. Det værste er at blive kastet rundt i systemet, uden man får lov til noget som helst. At blive bundet på hænder og fødder af det offentlige, og man bare bliver sat i en kasse som bliver bundet ind med gafa tape.
Man har ikke råd til egenbetaling af psykolog,og ingen forstår hvad man kæmper med.
Der er mange forskellige forums på nettet, hvor man kan møde ligesindede. Det har hjulpet rigtig mange ud af ensomheden.
Hvis ikke du allerede har fundet det, så prøv at finde dine talenter, og undersøge alle muligheder for hvordan du kan få udbytte af dem. Kommunen hjælper ikke ledige der er syge, tværtimod.
Der er virkelig mange muligheder. især efter vi mennesker kom online.

hej
jeg har også været igennem noget der ligner det du beskriver,
glem alt om psykiatrisk skadestue og det kommunale system, de kan ikke hjælpe dig eller yde omsorg
det bedste du kan gøre er at tænke over hvad det er for tanker du ligesom har om din egen situation.
det du tænker blir til følelser, som du mærker i din krop, uanset om det du tænker er sandt eller ej, og hvis du tænker meget negativt i dine automatiske tanker, så får du en dårlig tilstand i din krop som vil give depressions tilstand , så det gælder om at bryde det negative tankemønster.
så derfor, stil spørgsmål til det du tænker om dig selv når du er ked, prøve at se om du ikke kan se en anden mulighed, end den din hjerne lige først er kommer på for hvis man er depri, så får du hele tiden negative svar fra dine automatiske tanker
hvis du er meget depri, vil jeg desuden anbefale at løbe en tur hver dag, selvom det synes helt uoverskueligt til at starte med, men det giver altså en pause i tankerne at løbe
husk det du tænker blir til en følelse i din krop, uanset om det er sandt eller ej
go bedring
michael

tak for de svar jeg har fået indtil videre... vil lige oplyse om jeg er en kvinde på 28.