Overdriver min Kæreste?

Hejsa.
Hermed et lille indlæg fra en noget forvirret familiefar.
Jeg er 37, har en skøn kæreste og sammen med hende har vi 2 skønne piger på 5 og 2.
De sidste par dage har vores store datter lidt af voldsomme skoldkopper. Det har krævet lidt ekstra energi af os som forældre. Når min kæreste er kommet hjem fra aftenvagt kl.23, har hun ikke bare kunnet ligge sig til at sove, da datteren er ked af det grundet kløen. Når hun er i det humør, vil hun helst sin mor (som regel). Det har selvfølgelig resulteret i mangel på søvn. I går kammede det helt over med skoldkopperne. Så voldsomt at jeg måtte bede bedsteforældrene om at tage sig af den lille til en overnatning. Ingen problemer der.
I formiddags finder jeg så ud af at jeg skal på aftenvagt. Dette har jeg simpelthen glemt at notere i min kalender. Jeg nævner det overfor min kæreste og så koger låget simpelthen over hos hende. Nuvel, jeg er ikke den bedste til at ajourføre min kalender, men reaktionen kommer noget bag på mig. Hun rejser sig, går i bad og går derefter ud at handle. Da hun kommer hjem kigger hun overhovedet ikke på mig og bruger al sin fokus på børnene. Nu er tiden inde til jeg skal afsted, og ungerne kommer ud i køkkenet for at sige farvel. Jeg giver dem et kys og vil så kysse kæresten. Hun kigger den anden vej og jeg spørger om hun giver et kys. "Det kan jeg da godt", er hendes svar. Uden at kigge på mig og uden de store følelser involveret.....
Nu sidder jeg så her og undrer mig over hendes opførsel. Jeg kan simpelthen ikke finde en plausibel årsag til hendes handlinger.
Jeg ser frem til lidt brugbar information. Tak.

Gør mange ting ved folk.
Og hos nogle er det meget værre end andre..
Men nu ved jeg jo heller ikke hvordan hun "Normalt" reagere på sådan nogle ting..
Og jo det er lidt en overdrivelse fra hendes side, men sådan er der også bare folk der altid er

Hun er sur og skuffet over, at du ikke har forberedt hende på, hun skal være alene med børnene. Så reagerer hun lidt fornærmet. Skal der virkelig ikke mere til at forvirre dig? Er det noget af det værste, du har oplevet fra hendes side efter mindst fem år, bør du føle dig meget privilegeret. Jeg havde snerret af dig!

Hej.
Der noget i dit indlæg der undre mig og det er, at den datters skoldkopper går ud over din kæreste nattesøvn. Har selv to børn, der har være igennem alle børnesygdommene og de lagde sig i forlængelse af hinanden, men det er aldrig gået ud over min nattesøvn eller deres fars for den sags skyld.
Tror at din kæreste er overpyldret med hensyn til datterens skoldkopper og nu spiller hun martyr.
Hun burde i stedet for være glæd for den hjælp du gi. Bare det var mig, der havde haft den hjælp, da mine var igennem børnesygdommene.
Håber din datter snart er rask og din kæreste normal igen.
hilsen
mor til 2

Vi har været sammen i næsten 10 år nu. Uden de større skænderier, men dog med én stor krise, som vi efterhånden er ude af.
Ja, der skal faktisk ikke mere til at forvirre mig. Jeg mener jo selv, at jeg gør det så godt jeg nu er i stand til. Der vil altid være mangler (i begges verden), men det er jo de valg vi vælger at leve med.
Jeg vil ikke starte en religionskrig, men det er jo lidt paradoksalt, at du ville snerre hvis du allerede havde vist en kold skulder😕 Det hjælper jo ikke ligefrem os mænd til at forstå hvad der sker.
Mvh

Det lyder som en meget normal reaktion fra en som føler sig enten såret over din mangel på hensyn, eller som samtidig lider af søvnmangel, stress med børnene osv. Det lyder som om at det var dråben der fik bægret til at flyde over. Måske føler hun at hun ikke får hjælp nok fra dig? Jeg reagerer også tit sådan overfor min mand helt automatisk hvis han fuldstændig har ignoreret noget som er vigtigt for mig, og som han ved er vigtigt for mig. F.eks havde han været arbejdsløs i 6 måneder hvor jeg knoklede med 40-45 arbejdstimer om ugen. eg forventede af ham at han i det mindste tog sig af det huslige i den periode samt gå tur med hunden.
En fredag aften havde han inviteret gæster hvilket var fint med mig, men så regnede jeg også med at han ville gøre rent og og begynde på maden, hvilket jeg også forklarede ham. Da jeg så kom hjem fra arbejde havde han ikke gjort en skid og sad og så fjernsyn. "Vi kan jo bare ordne det nu sagde han". Jeg knoklede med rengøring osv i den korte tid vi havde inden gæsterne kom. Derfor ignorerede jeg ham og kiggede den anden vej da han ville have kys og kram - Det er en attitude min hjerne og krop tager til sig med det samme når jeg har følt at jeg er blevet ignoreret eller såret. Jeg tror mange kvinder gør det - og det kan måske virke som en voldsom reaktion på nogle mænd, men det går over. I mit tilfælde var min mand udemærket godt klar over hvorfor jeg reagerede sådan.
Måske føler din kone at der er noget du kunne have hjulpet mere med i fht børnene. Det der med at barnet helst vil have sin mor holder f.eks. ikke. Hvis det er mor der lige har haft aftenvagt og har brug for søvn så må far klare tjansen med barnet. Det er jo ikke barnet der skal styre hjemmet fordi hun/han altså helst have sin mor. Så må du bide i det sure æble og konfrontere barnet. "Nu er det altså far der er hos dig her i aften og sådan er det. Mor er meget træt og skal sove."
Jeg kan godt se at du er en mand der prøver at tage hensyn, men kan også godt forstå din kones reaktion. Tænk også på timingen, på det pres eller stress hun har følt. Jeg siger ikke nødvendigvis at hun burde reagerer sådan - Jeg siger bare at det måske ikke er så voldsomt du giver udtryk for. Jeg tror måske at hendes reaktion har mere at gøre med hvad hun gennemgår inden i sig selv, med stress osv, end det har noget at gøre med dig personligt. Jeg enig med "Rooolig nu", hvis det er det værste du har oplevet i de år I har været sammen, så er du priviligeret.

Jeg tror sådan set godt at jeg forstår min kæreste på visse områder. Hun har det forståeligt nok svært ved at falde i søvn når børnene er sløje. Jeg derimod, har åbenbart et gen, der gør at jeg har nemt ved lukke øjnene i længere tid ad gangen :)
Hvorom alting er, er jeg naturligvis klar til at tage min tørn om natten og gør det da også.
Nogle gange føler jeg bare, at hun prøver at magte mere end godt er. Og det har jeg forsøgt at kommentere på en positiv og konstruktiv måde. Hendes ét og alt er hjemmet og ungerne. Det skal bare spille. Der skal ikke komme gæster hvis ikke der er støvsuget indenfor de sidste to dage. Der er mange flere faktorer der vækker min opmærksomhed omkring at tage for meget på skuldrene, og hvis de skal nævnes, vil jeg nok starte en større debat.
Desuden har hun også vældige rygproblemer lige pt. der gør at hun ikke kan klare så meget som hun nok ønsker. Og dette kan også være medvirkende til at lunten er kort.
Nu kan jeg faktisk godt se at handlingen tidligere måske har været for meget for hende lige dér.

at hun er overtræt og skuffet over at du glemte du havde afternvagt.Fornærmet ligefrem.Køb nogle blomster til hende og lav aftensmad og sig at du er ked af det.Det skal nok gå alsammen,vent og se.At have syge børn og job og hus,indkøb og alt det andet,er ikke altid lige let,men I skal nok komme igennem det.

Det kunne være mig, du skriver om, så jeg sidder her med et lille smil.
Jeg er træt, og du glemmer nok en gang, at give ordelig besked, hvorfor skal de hele hænge på mig og når du kan se jeg har ondt burde du gøre noget mere🙂🙂
Måske ikke helt retfærdigt men er der noget der er det, der er jo heller ikke retfærdit, at du kan sove så godt.
Jeg vil glemme det og liste lidt de næste dage måske hjælpe lidt mere, vi kvinder har dage hvor har brug mere hjælp og opmærksomhed.

kære marsvenus,
som du beskriver din kone lyder hun meget ligesom mig. Eller måske rettere, som jeg har været i mere udtalt grad.
Det der med at gå op i hjem og børn, og nok føle, at jeg gør tingene bedre, for langsomt at tilrage mig flere og flere opgaver, hvor det kun er mig der duer, fx i forhold til børnene.
Jeg havde lignende reaktionsmønstre den gang ganske enkelt fordi jeg var overbebyrdet og træt. Og så langer man ud efter sin partner, og det hele er pludselig hans skyld.
Jeg var så "heldig" at få et sammenbrud, som gjorde at jeg ingenting kunne i en længere periode, og skulle så og sige starte helt fra bunden af.
Så når jeg hører om kvinder, som din kone, der tydeligvis har mere på sin tallerken end hun kan klare, og hun ikke formår at give fra sig, så føler jeg i den grad med jer.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der skal til. Om du og mænd generelt skal vælge at gå ind i løvens hule og sige stop. Fordi denne fordeling kører forholdet ned og ødelægger familien som helhed. Ikke at jeg føler, at I er nået så langt ud.
Udover nedturen, så er løsningen for mig i de situationer, at min parner stiller sig op med intentionen om at få løst problemet, og ikke rykker sig.
I starten blev det til at jeg skød med spredhagl, og skældte ham ud for alt det jeg synes, han ikke gjorde.
Ved at han blev stående og lyttede uden at begynde at skændes, men heller ikke indtog en underdog position gjorde at jeg fik luft, så jeg kunne nå ind til det egentlig problem. Det endte altid med at jeg begyndte at græde, og han trøstede mig, og vi bagefter kunne tale stille og roligt sammen.
Og uden undtagelse kan jeg sige, at det aldrig har handlet om, at han ikke har gjort nok i hjemmet eller lignende, men at jeg ganske enkelt er overbebyrdet, fordi jeg har høje krav til mig selv, og jeg ikke kan sige nok er nok, og jeg ikke kan give nogle af opgaverne fra mig, fordi jeg mener, at jeg gør tingene bedre (my way or no way holdningen).
I dag ved vi begge to, at jeg skal være opmærksom på det her med at få for meget på min tallerken. Han kan mærke når jeg begynder at stresse op, og så kommer han, og lægger sine hænder på mine skuldre og beder mig trække vejret dybt, og jeg ved, at han ikke går, før jeg gør det.
Efter dybe indåndinger falder jeg lidt til ro, og vi kan så tale sammen. Og han spørger ind, så han kan danne sig et billede af, hvad der er galt. Hvis jeg har brug for hjælp, giver han den. Hvis jeg har brug for at få at vide, at det jeg gør er godt nok, og jeg har brug for en reminder om, at jeg er for hård ved mig selv, så giver han det.
Nogle gange er det nødvendigt med en time out, hvor jeg bliver tvunget til at sætte mig ned, og så taler vi om alt det uhensigtsmæssige i den adfærd jeg har gang i.
Fordi det kører mig ned. Og det ender altid med at jeg føler mig elsket af ham, fordi han ikke bare lader mig kører derudaf.
Jeg ved ikke, hvordan det ville virke, hvis en mand bare gik ind og overtog nogle af tingene. Det ville nok ikke virke på mig, da jeg nok har mere brug for at mærke, at han har omsorg for mig, end om han gjorde et eller andet husligt mv.
Men det er måske fordi han i forvejen hjælper til.
Jeg kan kun udtale mig om, hvordan jeg reagerer. Og når jeg reagerer som din kone, ved at give den kolde skulder, er det sjovt der jeg har allermest brug for, at min partner bryder igennem til mig. Der hvor jeg har brug for hans maskuline styrke. En blanding af rolig bestemthed og kærlig omsorg.
Og han hjælper mig tilbage til et ordentlig fodfæste, som giver mig fornyet energi og overblik.
Giver dig dette indblik i min verden i håb om, at du kan bruge noget af det. Ønsker jer begge en god og forsat lykkelig fremtid.