Panik kærlighed

Min veninde igennem 13 år, er flyttet sammen med sin kæreste, som hun kun har været kæreste med i 3 mdr. Jeg selv har været sammen med ham, flere gange, inden hun blev kæreste med ham. Hendes anden veninde har været kæreste med ham i ca. et halvt år. Hun har altid været den som har sagt, at man aldrig rører sine veninders ekskærester. Her har hun dog gjort en undtagelse.
Som jeg ser det, er hun gået i panik over at hun er blevet 30 år, og meget gerne vil have et barn nu. Har tit snakket om, bare at blive gravid med en tilfældig, hvis hun ikke fandt en mand snart.
Hun snakker allerede om barn med ham her. Hun har altid haft det princip, at hun først har sex med en fyr, efter hun har kendt ham i hvertfald 2 mdr. Ham her er hun flyttet sammen med, efter 3 mdr. Hun har kendt ham i flere år som en bekendt, men aldrig snakket om ham, som en mulighed.
Når jeg besøger hende hos kæresten og nu hendes hjem, er hun meget anderledes og utilpas. Nok fordi hun ved, at jeg jo også har set ham uden tøj på. Han bliver også helt febrilsk når jeg er der. Ærgerligt da vi altid har været meget tætte og snakket om alt. Fyren hun er flyttet sammen med, har været alle sine kærester utro. Noget hun altid har været meget modstander af, og set ned på ham før, pga, dette. Jeg føler det som om, at hun er gået i panik og bare ville have en at være kæreste med og få et barn med. Men det ligner hende overhovedet ikke.
Hvis jeg nævner noget om, hvordan hun har det med at hendes 2 veninder også har været sammen med ham, bliver hun meget affejrende og sur.
Så hun har nok et problem med det.
Det gør mig virkelig ondt, da hun og jeg altid har været de bedste veninder. vi kan ikke rigtig snakke sammen mere, efter han er kommet ind i billedet.
Hun kontakter mig heller ikke mere så meget, som hun gjorde før.
Med hans fortid, han er 39 nu, er jeg alvorligt bange for, at hun brænder nallerne.
Skal jeg være grov og sige til hende, at hun er noget blind og må komme ud af hendes fantasiverden, eller skal jeg bare lade hende selv finde ud af det.?
Hvad gør jeg.?
Har bare sådan en lyst til, at skrige til hende, at hun skal til at blive sig selv igen,og ikke ty til det første og bedste fordi hun er blevet 30 år.

Pebermø!

Det er jeg også. Skal man så gå i panik.?

Han kan sagtens være steriliseret uden
at fortælle hende det.
Hvis han ekspert i at manipulere med andre
mennesker, så her hun bare hoppe i nettet.
Det gjorde I andre også, for I er vel bare
for nemme.

Kan du ikke skilde det af i 2. Det er din gode veninde, lad det være det. Respekter hendes valg af mand, også selvom du aldrig ville vælge sådan. Bevar hende som veninde og lad hende lære af sine erfaringer, hvem ved om ham ikke bare har dyrket sex med jer andre. Han ser måske kvinden hos din veninde ikke. Det kan være han er hende utro jo men så må hun ta den derfra det kan jo ikke blive dit problem.

du kan lade hende forstå du er der, også den dag hun har brug for at "tale om alt mellem himmel og jord". Det er det man ønsker sig af en veninde.
Som du selv siger, så kendte hun ham jo i forvejen - og ved, hvad han består af, så derfor behøver hun ikke høre det fra Jer NU.
Hvis hun er glad for sin kæreste, så glæd dig med hende. Gør og sig ikke noget, der får hende til at opfører sig kunstigt, når du er inden for dørene, for så ophører det venskab.
Kort sagt; vær en god veninde.

Jeg har aldrig været kæreste med ham. Kun haft sex. Han glemte så lige at fortælle, at hans daværende kæreste lå derhjemme og var højgravid.
Han har altid flyttet sammen med sine kærester meget hurtig, og har også altid været dem utro.
Dette ved min veninde godt. Men hun vil ikke snakke om det.

Det er nemlig det. Jeg siger eller gør ikke noget anderledes, når jeg er hjemme hos dem.
Snakker også med ham. Spørger til hans arbejde, hans børn osv... som jeg normalt ville have gjort.
Men hun "fryser" helt når han kommer hjem og jeg er der.
Føler ikke rigtig jeg kan snakke med hende om det.
For hun lukker meget hurtigt af og går, hvis jeg spørger til hendes pludselige forandring.

end det du gør, - altså stadig at være hendes veninde! - Jeg ville nok gå lidt tættere på hende og prøve at få hende til at formulere hvorfor hun 'fryser' når i alle 3 er sammen.
En tanke jeg fik: I min bekendtsskabskreds var der en 'skruk' kvinde på 32, der flyttede sammen med en lignende mand, som ham du beskriver og 'den store kærlighed' var i hvert fald ikke særlig synlig for os andre. Alle undrede sig! Hun blev gravid, fik et barn og flyttede. Hun flyttede endda så langt man kan her i kongeriget og 'faderen' er helt ude af billedet, - bortset naturligvis fra hans økonomiske forpligtelser! - Sådan noget sker altså!

...hvis hun var min veninde, ville jeg invitere hende hjem og så ville jeg snakke med hende om det. Om at hun "fryser" og om at det er svært at bevare venskabet hvis i ikke får talt ordentligt om det.
Manden er jo hendes valg og det virker ikke som om du har nogle problemer med det egenligt...andet, måske, end at du ved noget om hans tidligere liv som ikke virker 100% stabilt.
Det må da osse være svært for dig at blive ved med at have lyst til hende som veninde hvis i ikke kan sige ting og sager til hinanden...?
Veninder går nogle gange gennem nogle underlige faser...hvor man bare intet forstår før de kommer ud på den anden side og så er kunsten vel at være der når hun er klar igen..eller hvad?
Håber at du får snakket med hende, så du ihvertfald har fået sagt dit og ikke er i tvivl om hvor hun er henne.
Held og venskab
fra Annie

ved 28-29 års alderen.

Skrig skrig skrig!!!!!

det bliver jo netop mit problem, når jeg kan se, at jeg er ved at miste hendes som veninde.
Tror du misforstår spørgsmålet.