Pap/Bonus/Sted...

... Hvorfor går folk så meget op i hvordan man præsentere sig selv? Hvad nu hvis langt over halvdelen af de sammenbragte familier, ikke bryder sig om ORD som pap/bonus/sted (børn/forældre)?
Jeg HADER at bruge nogen som helst af de ord overfor min mands datter. Nej, jeg er så aldeles ikke hendes pap/bonus/sted MOR! Hvorfor får folk et flip over det? Mest slemt når det bliver debatteret. Skulle jeg være nogen form for MOR på skrift eller tale for hende, ville det være hvis hendes biomor ikke var hér længere. Og det er en stedforældre. Men indtil da, er det min mands datter. Så når folk spørger mig om hun er min datter eller jeg skal skrive det nogen steder, så hedder det sig at det er min mands datter! Og det kan jeg ærlig talt så absolut ikke så noget galt i. Andre der har nogle meninger/holdninger til dette?

fuldstændig enig med dig. Jeg er heller ikke vild med bonus eller pap😖
Jeg lever alene med mine børn. Og der er ingen ny mand inde i billedet. Hvis der på et tidspunkt kommer det, vil jeg da omtale ham ved fornavn - og det ville mine børn da også🙁
Og omvendt, hvis min eks finder en anden - så håber jeg da, at vores børn vil omtale hende ved navn og ikke som bonus eller pap..
Det korte af det lange er: Barnet/børnene har allerede en far/mor - og det kan INGEN erstatte.
vichri

følgende scene udspillede sig, da min kæreste, hans datter og jeg mødte datterens klassekammerat med forældre på Jensens Bøfhus og barnet mente en præsentation var på sin plads:
Det er min papmor, hun hedder Sisse. Det er min far, ham der er skilt med min mor. Han hedder Henrik.....
Vi havde aldrig nævnt ordet pap-det ene eller andet, men ungerne gør selv en indsats for at holde styr på persongalleriet i deres liv.
Så stik i bare jeres "politiske korrekthed" eller hvad i kalde det ind igen. Jeg er hendes papmor - færdig.

du har det ok med at blive kaldt for papmor, men jeg har for eksempel ikke! Så derfor kalder hun mig også ved navn. Og ligeså sin mors kæreste. Det er heller ikke så meget børnene jeg snakker om - det er de voksne. De "bryder" sig ikke om at man siger det er min mands datter. Jeg er i og for sig bedøvende ligeglad. Men det er som om folk ikke kan acceptere det. Og det irritere mig! Men udover det, så syntes jeg også det er forkert at hendes mors kærestes forældre - dem kalder hun for farfar og farmor! Det er bare SÅ meget ikke på sin plads. Det er min mands forældre og ingen andre!