"Paradis" på jord.

Her kommer en lille føljeton, en dagbog om livet efter harmagedon.
Dag 1
Så, det store H er ovre, og jeg overlevede. Jeg fandt vej ned til rigssalen i morges. Sidst på dagen havde det meste af menigheden samlet sig i salen. Nogle brødre og søstre savnes stadig, Ed Thorn, vores præsiderende kredstilsynsmand, fortalte os, at dem der var savnede, skulle have brugt mere tid i forkyndelsen.
Dag 2
Bror Thorn kaldte sammen til et specielt møde i morges. Han annoncerede at han og de andre ældste nu ville have fuld autoritet over vores nye samfund, indtil kontakten var reetabliseret med vores hovedkvarter. Alle beslutninger vedrørende samfundets regulativer, arrangementer, arbejdsopgaver, og andre sager ville udelukkende blive behandlet af de ældste
Sam Greene protesterede overfor denne ditatoriske politik, indtil Thorn hev et brev frem, dateret fra Selskabet for flere måneder siden, som fastslog, at efter harmagedon, skulle de lokale ældste være ansvarlige for alle beslutninger, indtil andet blev dikteret fra Selskabet. Sam kom ikke med flere protester. Resten af os, accepterede også det nye arrangement.
Den første nye regel var ikke lang tid undervejs – alle brødre og søstre blev påbudt at møde op i rigssalen kl. 8.00 hver morgen, for at modtage arbejdsopgaver og andre instruktioner.
Dag 3
Bror Thor har udpeget mig til begravelses detaljer. Det ser ud til at de fleste af os single brødre er blevet udpeget til denne ubehagelige opgave. De døde kroppe er allerede begyndt at gå mig på. Jeg bliver syg af at se fuglene og andre dyr, æde ligene. Jeg så faktisk en ravn, plukke et øjeæble ud den anden dag. Ækelt. Rob Johnson fik en bulldozer til at køre, og har begyndt at grave en stor grav. Mit Job er at gå rundt og samle kroppe og lægge dem på ladet af en pickup lastbil.

Forsættelse om nogle dage.

Kjære eks-vidne!
Ja, denne historien ser jeg frem til å lese fortsettelsen på!
Jeg har en gang lest den opprinnelige teksten på engelsk, men det er da noe annet å lese
den på et mer "hjemlig" språk som dansk etterhånden er blitt for meg.
Klart det er ren fiksjon, men teksten er en tankevekker for alle som er eller har vært innblandet i sekten Jehovas Vitner.
Temaet blir behandlet på en litt ullen måte i selskapet Vakttårnets publikasjoner, og helt ærlig talt så var det ikke helt "come il fault" å beskjeftige seg med tanker om hvorledes det praktiske skulle være med å "rydde opp".
Jeg må virkelig oppfordre alle på forumet å tenke over hva denne læren i all sin grufullhet virkelig står for.
Ser ellers at det har vært et intervju i dansk fjernsyn eller radio med et vitne som sa at han nok trodde at ikke bare JV skulle overleve Harmageddon.
Den stakkars person får nok smake pisken innad i menigheten for å ha uttalt seg så direkte.
Godt jobbet, eks-vidne, med oversettelsen!
Med vennlig hilsen
Jane.

Hejsa jane
Ja det er selvfølgelig fiktion. Men tankerne i hele dagbogen om organiseringen er meget realistiske, når man sammeligner det med virkeligheden i dag. Det var det, der fik mig til at oversætte og sende det. For jeg syns det forklarer det så godt, som det virkeligt forholder sig.
Et eksempel.
Da vores yngste søn var nyfødt, ca. 1 mdr. gammel var vi til det store sommerstævne. Vi havde en lille bitte campingvogn. Man skulle dengang ansøge om at have fortelt op, og det kunne man få, såfremt der var omstændigheder, der talte for det. Det gjorde vi selvfølgelig, da vi har en søn mere, der dengang var 2 år, så derfor havde vi jo både klapvogn og barnevogn. + alt det andet udstyr man har, når der er små børn i familien.
Det fik vi da osse i første omgang tilsagn om, at det var i orden. Da vi så ankommer til campingpladsen, en plads der ligger i forlængelse af stævnepladsen i Silkeborg, får vi besked om, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre af pladsmangel. Men dem der var højere rangerende end os, havde kæmpe campingvogn med store fortelte, og de var i mange af dem kun 2 personer.
Hvis ikke man bliver vred over det, så ved jeg ikke. Men efter en del bøvl og diskuteren frem og tilbage, gik de nødtvungent med til det. Hvis ikke de havde gjort det, var vi taget hjem.
Denne lille oplevelse fra virkelighedens verden, kan man jo så tænke på og huske på, når de næste dage fra dagbogen kommer.
Jeg husker da osse, at vi talte noget om tiden efter harmagedon. Men vi fik jo altid at vide, at det siger biblen intet om, så det skulle vi ikke spekulere på, bare lade Jehova ordne det. Så det gjorde jeg. Jeg tænkte altid at Jehova nok skulle sørge for det hele. Men jeg tænkte tit på, at hvad nu med dem, der bor i højhuse på 24 etage, f.eks. Hvordan ville de overleve, såfremt at der sker jordskælv i forbindelse med harmagedon? Ville deres lejlighed bare svæve frit i luften? :)) Nej ved godt at det er fiktion. Men jeg gjorde mig en del tanker om dagen. Skulle vi alle samles i rigssalene eller hvordan?
Jeg bakker dig helt op i, at alle må tænke over hvad denne lære i al sin grufuldhed står for.
Om det kun er JV, der overlever harmagedon? Det er der vist delte meninger om hos JV. Nogen mener at det kun er JV, andre at det er op til Gud at dømme. Lidt flip flop agtigt. :)Jeg har desværre ikke hørt vidnet udtale sig. Det ville jeg ellers gerne. Handlede programmet om harmagedon?
Mange hilsner Manjana

Dag 4.
Vi havde vores første retslige høring i dag. Larry og Sue Winters var flyttet ind i McRae’s palæ, der engang var et af de mest eksklusive palæer i Cypress Oak. Problemet var at søster Thorn allerede havde set på stedet, og som en hustru af den præsiderende kredstilsynsmand, havde hun tænkt at hun skulle være den første til at vælge. Bror Thorn, fortalte bror og søster Winter, at de havde ingen ret til at gøre krav på noget som helst uden accept fra de ældste. De blev beordret til at være ude af huset ved mørkets frembrud.
Dag 5
Ved morgen mødet, annoncerede familien Thorns, at de ville flytte ind I McRae palæet. Winters var hvidglødende af raseri, men de sagde ingenting. Det blev også annonceret at de omkring liggende godser, var blevet udpeget til de andre ældste. Position har et privilegium, selv i den nye verden.
Nogle af brødrene er begyndt at kalde området for ” Ældste bakken”. Jeg har besluttet at blive i mit eget hus. Det virker ikke rigtigt at flytte ind i en andens hjem, selv om de var verdslige. Det gør mig ked af det, når jeg går ind i en eller andens hus og ser familie billeder og personlige ejendele. De fleste af de ældste føler ikke sådan, det generer dem ikke at plyndre de døde.
Dag 8.
De ældste har annonceret et nyt møde skema ved morgen mødet. Om søndagen vil vi stadig have en offentlig tale, fulgt at studiet af gamle Vagttårnsartikler, indtil vi får nye blade. Tirsdag aften, vil vi studere en af Selskabet bøger. Tjeneste mødet er blevet aflyst, (det er der ikke brug for mere), sammen med skolen. De er blevet erstattet af en instruktions samling, der bliver holdt fredag aften. Dette nye møde, skal instruere os hvordan vi opfører os i den nye verdens samfund. Det bedste ved det hele er selvfølgelig, ikke mere forkyndelse.
Dag 10.
Dette begravelses arbejde tager hårdt på mig. Jeg kan ikke lade være med at føle tristhed over det tab af så mange menneske liv. Hvorfor kunne Jehova ikke have fundet en måde at redde flere mennesker? Det værste er børnene, Jeg kan ikke tåle at se deres små kroppe mere. Jeg tror ikke jeg vil møde på arbejdet i morgen.