3tilføjet af

Parforholdet på prøve

Hej. Håber der er nogle, som kan hjælpe. Jeg skal i gang med at skrive en artikel til FEMINA om parforhold. Om at det kan være svært at få parforholdet til at harmonere, fordi vi hver især er så individualistiske. Vores individuelle behov fylder meget, og mange har svært ved at gå på kompromis i deres parforhold, fordi vi er et samfund (eller en generation) af individualister. Kender du et par - måske dig og din kæreste, som tager på ferie hver for sig, dyrker jeres individuelle behov etc., og som selvfølgelig har lyst til at deltage. Jeg skal lige understrege, at det ikke handler om, at parforholdet er dårligt, det handler om, at man ikke (helst ikke) går på kompromis med sine behov og ønsker.
Vh freelancejournalist, Helle Hansen
tilføjet af

Et lille input

Mit ægteskab røg sig en tur da ex kone ikke ville gå på kompromis,ikke ville lytte til og respektere min meninger,ikke så på forholdet som "min mand og jeg,men som "mine børn og jeg",så det er klart jeg ikke har noget at gøre mere i det forhold.
Mit nye forhold er mere koldt fra start forstået på den måde, at ja vi er mere individualistiske, da min kæreste vil arbejde og have stærke relationer til hendes omverden (venner) og dermed også arbejder meget,hun vil ha luft til at gøre ting der betyder vi ikke er så meget sammen som hvis det var et traditionelt "gammeldags" forhold hvor kvinden var mere hjemme, og følte det gav mening at tilføre forholdet "de trygge rammer"..har en kammerat der på et tidspunkt sagde til mig: da jeg var lille tænkte jeg ikke nærmere over, at min mor var tidligt hjemme når jeg kom hjem fra skole og vi kunne hygge og få en kage eller saftevand osv.,men i dag tænker jeg tilbage og tænker,at det var helt vildt dejligt og rart,det var trygt og man vidste at mor var hjemme netop når man kom hjem fra skole..
Jeg mener at der er noget samfundsmæssigt helt galt, når mor og far absolut skal piske afsted på arbejde hver dag for at få råd til en tilværelse..jeg kan ikke sætte mig ind i at nogen kvinder tænker, at de ikke har en identitet hvis de går hjemme,det er noget regeringen og andre lav intelligente objekter har hjernevasket samfundet med,man skulle ha en borgerløn svarende til 20000,- eller deromkring for at gå hjemme og passe hjemmet,det er en kæmpe opgave..mener jeg..
Jeg giver min kæreste luft til de ting hun har lyst til, og har sagt til hende at jeg gerne vil gå hjemme og passe hjem og barn,hvis hun tjener mere end mig,da pengene jo skal komme et sted fra,men så er vi et andet sted henne da mange kvinder går efter mænd der tjener mange penge..hvis der virkelig skal være ligestilling skal kvinderne se tingene fra mere end en side,og det er der mange der har kæmpe problemer med,de vil ha det hele,og har mistet rigtig meget af det,det virkelig handler om:at skabe en familie der harmonere med hvad der er bedst for børnene og ikke for dem selv...
Regeringen tænker kun i profit,og ikke menneskellige hensyn,der er mange forvirrede unge mennesker der kun tænker på dem selv,og man kan egentligt ikke bebrejde dem,da man får tudet ørerne fulde af at man skal ha en høj uddannelse(hvad er der i vejen med en skraldemand)..høj løn og kvalificeret arbejdskraft osv,og mange kan ikke leve op til det,men dem der kan ser ned på de lavere uddannelser,selvom der også er behov for dem.
Hvis mulighederne for et normalt liv var større var der ikke så mange parforhold der gik til,da man nemmere ville få et liv til at fungere,jeg tror mange tænker på sig selv,da man igen og igen oplever svigt fra dem man troede på,hermed også ægtemænd/kvinder,men regeringen/kapitalismen har en interesse i at holde alle til ilden så de får skattekroner i kassen,og dermed individualiserede mennesker der primært tænker på sig selv og egen vinding.
Så længe man ser på det at gå hjemme som lav status,og ikke får den borgerløn det berettiger kommer vi ikke videre,lad dog dem arbejde, som vil arbejde i erhvervslivet og dem der vil gå hjemme,gå hjemme og sætter en ære i at ha en kærlig familie og varmt hjem,en tryg mor eller far at komme hjem til...
tilføjet af

Giv plads !

Det handler om at give plads ! giv plads til at man kan få tid til sine respektive fritidssysler. Eksempelvis deler min kone overhovedet ikke mine interesser for gammel mekanik. Jeg tager gerne på MC tur med vennerne, det gider hun ikke. Det er selvfølgelig sådan i et familieliv kan jeg jo ikke bare drøne ud af porten, der kan være et eller andet håndboldstævne som børnene skal til og vi så skal køre, ja så må jeg undvære den MC tur, sådan er det at vise hensyn.
-
Min kone er Leder (egen virksomhed) og arbejder mere end jeg gør som mellemleder i en stor virksomhed. Vi prioriterer selvfølgelig familielivet højt men med rum til egne interesser og som du nævner "individuelle behov".
De parforhold som i for høj grad prioriterer individuelle interesser får et "forkvaklet" forhold til deres børn som betaler prisen for forældrenes egoisme. Forældrene kræver til gengæld mere og mere af institutioner (børnehaver, skoler mv.) til deres små "statussymboler" hvor de lægger det meste af eget ansvar fra sig. Det har været sådan i et par generationer at vi har fralagt os ansvaret for vores gamle og syge (det klarer samfundet) nu bliver ansvaret for børnene lagt samme sted så vi kan fortsætte vores "ræs" i jagten på at realisere os selv og gøre vores verden ordentlig og systematisk. Det hele skal i system, Hus, Bil, Job, Tøj, Husdyr (hvis det da ikke er for uordentligt, men kan kan da få en designerhund), børn osv.
-
Det er IKKE fordi vi arbejder for meget at vi synes vi har for lidt tid, det er simpelthen alle de "deadlines" der skal nås, alle de møder vil skal til, alle de sportsstævner vi skal til, alle de ferier(de rigtige) der skal planlægges, alt det der skal tages stilling til i det daglige, alle de indkøb der skal nås inden børnene skal hentes (de kan jo ikke komme med !) det er det der stresser og skaber ustabillitet i vores perfekte hjem.
-
Forleden var der i min datters institution en lille dreng der skulle begynde i vuggestue, han var selvfølgelig ikke helt stolt og tryg ved situationen, derfor havde moderen også taget fri en uges tid til "indkøring". Allerede den første dag blev ungen afleveret i adskillige timer fordi moderen skulle i IKEA, (der er en times kørsel hver vej), moderen var ikke specielt interesseret i at høre hvordan det var gået men hentede blot ungen, hvad tror du moderens erhverv var❓ - ja netop hun er da pædagog !
-
En anden fik orlov til at passe sit syge barn, skulle hjælpe institutionen med medicinering osv. hun var der næsten aldrig, til gengæld fik hun installeret nyt køkken mv. ... ja det er fantastisk så gode vi er til at prioritere vores egen egoistiske dagsordener og så samtidig kritisere samfundet fordi børnehaverne ikke lever op til det fine nye køkken vi har i vores hus, at undervisningsmaterialer i skoler ikke er ligeså smarte som vores nye PC samt at pædagogerne ikke har tid nok til netop vores barn.
-
VI HAR FAN`ME TRAVLT !
tilføjet af

Tak

hej.
tak for svar begge to. må jeg evt. bruge passager fra jeres svar i artiklen?
Vh helle
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.