3tilføjet af

Patientjournaler kunne have været færdig længe før, til brøkdel af prisen

INTERNATIONAL EKSPERT: PATIENTJOURNALER KUNNE HAVE VÆRET FÆRDIGE MEGET HURTIGERE, TIL EN TIENDEDEL AF PRISEN
Da amterne for år tilbage fik til opgave at udvikle en elektronisk patientjournal (EPJ), satte hvert amt gang i sine egne EPJ-projekter, uafhængigt af de andre.
I dag, hvor amterne slås sammen til regioner, passer de forskellige amters patientjournaler ikke sammen. Hele systemet skal omtænkes, og milliarder af kroner er spildt (jfr. bl.a. direktør Erik Bonnerup i Politiken d. 25/10).
Minoritetspartiets IT-politiske ordfører og byrådskandidat i Århus Carsten Agger har i en række artikler på sin hjemmeside
http://www.modspil.dk/itpolitik/
afsløret, hvordan verdens mest avancerede EPJ-system, den amerikanske regerings VistA, de sidste mange år har været gratis tilgængeligt for alle, der ville have det - som Open Source-software!
Carsten Agger interviewer bl.a. den internationale ekspert i sundheds-IT Joseph Dal Molin, der adspurgt, om VistA ville kunne bruges i Danmark i stedet for amternes egne løsninger, har denne kommentar:
»Der er ingen som helst tvivl om, at det med VistA kunne gøres meget hurtigere og til en brøkdel af prisen. I en enkelt af jeres regioner kunne man formentlig få systemet på plads på en 2-3 år, hvis man installerer det parallelt på de forskellige sygehuse.
Alt i alt ville det nok blive en faktor ti eller mere billigere, end hvis man valgte mere 'traditionelle' metoder.«
Dal Molin vurderer, at vi kunne have indført VistA som elektronisk patientjournal i hele landet på 5 år - til en brøkdel af prisen.
»Dette er for mig blot endnu et eksempel på, hvor galt det uvægerligt vil gå, når man ikke fokuserer på åbne standarder og Open Source ved IT-udbud«, udtaler Carsten Agger. »Åbne standarder handler om, at ens systemer kan snakke sammen, mens Open Source handler om, at man deler sin viden i stedet for at sætte sig på den og sige, man 'ejer' den.
Hvis VistA ikke havde været til rådighed, ville amterne med fokus på åbne standarder alligevel have lagt vægt på, at deres systemer kunne snakke sammen. Nu hvor det rent faktisk er til rådighed, har den traditionelle, lukkede udviklingsmodel snydt os for verdens bedste patientjournalsystem.
Der er ingen som helst tvivl om, at det kunne have reddet menneskeliv, om vi allerede i dag havde haft EPJ på plads. Nu har vi i stedet spildt milliarder på noget, som er dårligere end det, vi kunne have fået.
Det er derfor, det offentlige på alle niveauer bør presse sine leverandører og insistere på, at al software udvikles og leveres på Open Source-betingelser. Det er også, hvad jeg selv vil presse på for, hvis jeg bliver valgt ind i byrådet i Århus.«
tilføjet af

Jamen hvorfor?

Jamen, hvorfor skal det hele også være så nemt og lige til, når det kan gøres dyrt og ineffektivt? Det kan da umuligt, være tilfældet, at det kommer bag på borgerne, men for politikerne, er det en gentagelse, af noget tidligere skidt.
Der skulle tages hensyn til de personer, der sidder og arbejder med det hver dag, istedet kommer det ovenfra, og de er bestemt ikke altid lige jordnære. Jeg kan huske da Københavns amt gik over til Silkeborgs lønsystem, og ikke som kommunerne bevarede Kommunedata, siden da, selv om det så billigst ud, har der aldrig været så meget overarbejde, som tilfældet var, eller rettere er, men tilbudet fra Silkeborg var ikke til at stå for, synes de umiddelbart. Det er utroligt, at ryge med på den galaj hver gang.
Billigst i licitation, er jo ikke hver gang den bedste løsning.
tilføjet af

Elektronisk patientjournal...

Jeg var i praktik på køgesygehus, lige da de elektroniske patientjournaler var ved at blive indført.
Jeg undrede mig til min afdelingsleder, om at det netop blev gjort på denne måde, for hvet amt laver jo deres eget program... Hvorfor var der ikke nogen eksperter der satte sig ned og - i samråd med dem som skulle arbejde med det til hverdag - fandt den bedste løsning, som så alle sygehuse junne bruge?
Det har de gjort i Sverige, og det fungere ganske udemærket!!
Her er de agumenter hun kom med:
"Når lægerne selv har været med til at udvikle det, er de mere tilbøjelige til at sætte sig ind i det og bruge det."
"Papir-jounalerne er jo også forskellige"
...
Mine erfaringer siger mig så at de læger der har 5 år eller mindre til de går på pension, alligevel ikke gider sætte sig ind i det. Hver gang der skal skrives noget på maskinen, får de en sygeplejerske til at gøre det...
Jo det er da rigtigt at de gamle journaler var forskellige, men alle kunne alligevel læse dem!! Som nævnt er det ikke alle de elektroniske der kan arbejde sammen. Så hvis en patient bliver overflyttet kan der gå meget lang tid, før man kan få deres journal.
Eller hvis man er henne for at besøge familie i den anden del af landet, og bliver indlagt, er det heller ikke sådan lige til at finde vigtige informationer, f.eks. om overfølsomhed overfor visse typer af medicin!
Så DE argumenter holder ikke!!
Til gengæld er det jo smart, idet det bringer en masse programøre i arbejde, når de skal få progamerne til at snakke sammen!!
Mis
tilføjet af

Inkompetencens højborg

Det er de politiske arenaer, hvor magtfuldkommenheden går forud for rationel tænkning.
Landets fæhoveder sidder og bekæmper hinanden med næb og klør, prisen for sådanne magtkampe er tæt på et trecifret milliardbeløb gennem den lange proces for patientjournalerne. Men prisen er helt uden betydning, da magtensbrynde har sin pris, og den betaler politikerne gerne for at få ret.
De kan end ikke den dag i dag blive enige om noget så basalt som en fælles standard, uden denne kan systemerne ikke kommunikere indbyrdes, og vil som en konsekvens heraf blive ubrugelige.
Men dem der sidder og klapper i hænderne herover er IT systemudviklerne, da det giver smør på brødet, uenigheden gør, at de får den sammetype opgave stillet igen og igen, og pengekassen fyldes.
IT konsulenterne klapper meget for tiden, da kommune sammenlægningerne giver yderligere smør på brødet, da deres indbyrdes it-systemer ikke kan kommunikere med hinanden, skal alt laves om igen og igen.
God dag mand økseskaft siger systemudviklerne, mens de griner hele vejen hen til banken.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.