pause?

Jeg og min kæreste har holdt pause i lidt over en måned, vi er begge to i starten af tyverne.
Jeg tror mit spørgsmål må være....kommer hun tilbage? er der nogen der har positive erfaringer med pauser?
Hun siger hun elsker og savner mig, men jeg er jo bare ked af at hun er væk hele tiden og at vi ikke er kærester....hun siger at hun skal finde sig selv og det er også fint nok men det her pause shit driver mig til vanvid!!
hvad skal jeg gøre? skal jeg bare slå koldt vand i blodet og se hvad der sker?
nå ja foresten hun siger også at hun aldrig har følt for nogen som hun føler for mig og at hun altid vil vende tilbage til mig....men jeg kan jo ikke forstå hvorfor vi er på pause så jeg har svært ved at tro hende..ooh kunne virkelig bruge noget feedback

Søde ven.
Jeg ville så gerne kunne skrive til dig, at du bare skulle tage det roligt for hun kommer nok tilbage - og da jeg jo ikke kan spå om fremtiden, så GØR hun det måske også (hvem ved)!
Men
Desværre føler jeg mig ikke så sikker på det, simpelthen fordi jeg tror ikke på pauser!
De gange i mit eget liv, hvor jeg selv har brugt ønsket om pause, har det nok mest været fordi jeg egentlig gerne ville ud af forholdet men fandt det svært at skulle såre den anden "sådan lige på og hårdt", du ved.
Men - det kan jo være din kæreste er anderledes end mig og måske bare lige skal føle efter, i sig selv, om hun nu virkelig elsker og savner dig nok.
Mit råd til dig skal være:
lad være med at sidde derhjemme og vente ved telefonen.
vær sammen med dine venner så ofte du kan.
Gå med vennerne i byen og prøv på at more dig.
lad være med at virke alt for ked når hun ringer, - lyd hellere som om du har gang i livet og i øvrigt har det helt fint.
hvis hun hele tiden har en klat fornemmelse af, at du bare sidder og venter på hende, så kan hun jo tage det helt roligt og i øvrigt holde pausen så længe det passer hende - hvorimod hvis hun fornemmer, at nu begynder det sgu at smuldre det her forhold, så kan det godt være at hun bliver nervøs for at du smutter - og dermed må hun hellere se at blive afklaret i en fart.
ja det er umiddelbart de tanker jeg gør mig, når jeg læser dit indlæg!
håber du vil tage det til efterretning - og iøvrigt passe godt på dig selv.
held og lykke til dig!
cat.

Dum, og kender INTET til jeres forhold, og kan godt forstå din frustration og usikkerhed, men jeg er nødt til at spørge om din kæreste på nogen måde har kunne føle at hendes individualitet har været truet? Har hun følt sig "kvalt" i omsorg?? Det er jo sådan at nogle føler at for at være "rigtige" kæreste SKAL man være sammen om ALT og HELE TIDEN, og andre (jeg selv) har behov for lidt fri-plads og tilliden til at man godt kan vokse som menneske for at også kunne tilføre modparten noget, uden at sidde lårene af hinanden.. men det er nok bare mig der er blevet sart og sær på mine "gamle dage".
Hvis hun ikke "vil" dig i længden, s ønsker jeg for dig at du må finde hende der genkender kærlighed på DIN måde at vise det på, g omvendt.

er opfundet af dem som ikke tør gøre det forbi, når man har brug for pause er der altid noget i gære.

fra et par livskloge koner. Mit bidrag er at pauser findes ikke - enten er du der, eller også er du der ikke.
Og så er der "finterne" - for du vil jo gerne have hende tilbage.
Lad hende vide, du klarer dig forrygende. Det hele går SÅ godt, kan du lave en synlig succes er det som en magnet, men lad for guds skyld være med at være ked eller på "ventelisten"
Gør det synlig for hende at du lever dit liv og om hun vil tilbage eller ej, tager du stilling til, når hun melder sig klar, men der er ingen garanti her i verden for, at hendes plads ikke er optaget.
Det plejer at kunne vække de der "pausesignaler"
Held med dit forehavende - pøj pøj

konceptet med pauser. Enten har man slået op eller også er man sammen. Hvordan kan der være en mellemvej? Hvis man alligevel aftaler ikke at være sammen med nogen andre, så kan man ligeså godt blive sammen? Hmmm, er der nogen der vil forklare mig denne lille detalje? :-)

Klokken er jo hundrede og alle de der holder "pause" er jo nok gået i seng - skal lige siges at jeg forstår lige så meget som du gør!!
Pause mig et vist sted. Enten er du inde og fylder pladsen ud, eller også er du ude og lever i risiko for at pladsen bliver optaget. Er det ikke også skrevet af en anden?

Jeg tror du har en pointe der kontormus, jeg er én af de søde mænd der hopper rundt for at gøre min kvinde glad hele tiden og så har vi boet meget småt hvilket har gjort at vi ikke har haft så meget plads fra hindanden, udover det kom hun hertil fra en anden del af landet og har ikke så mange venner her så det har ligesom været ret meget op til mig at komme ud så jeg kunne give hende plads og det har jeg måske egentlig ikke være så god til.
Det med finterne er nok noget af det sværeste, jeg har det svært med at virke glad når jeg er gået temmelig meget i stykker, jeg vil gerne være ærlig jo og er det også automatisk, men ja, det må vel være et spørgsmål om at fortsætte livet og få så mange gode oplevelser som muligt.
Jeg tror at mit hovedproblem med det her er at jeg virkelig troede på at disse pubetære kæresteproblemer forsvandt når man nåede en vis alder....jeg kan slet ikke overskue at skulle opleve det her én gang til.
Tak for jeres svar, i er et dejligt lille forum er i :)

Hej dig..
Står lige i nøjagtigt samme situation som dig..
Men hvor meget kontakt har i? På sms og så videre.. Hvordan er hun overfor dig...
Har aldrig selv troet på pauser, men når man står i det, vil man hellere sige ja til en pause end at gå fra hinanden..
Jeg ville også meget gerne sige: "Hun kommer tilbage", men søde, ved det ikke..
Det er svært at vide, når man ikke ved hvad der sker i hovedet på hende..
Ved det heller ikke med min x. Men han er ikke særlig sød.. hverken med sms eller in real life.. og jeg, naive mig, savner ham stadig...
Håber for dig hun kommer tilbage... og du blir glad igen..
Knus til dig...

Ja, pauserne var nok gået i seng der da jeg skrev :-) Godt vi er flere der er uforstående overfor konceptet "pause". Folk kan godt blive lidt prikne når man siger at man ikke tror på pauser