Pendlere, Vælgere, Bush, Fogh og Helle Thorning-Schmidt
Pendlere, Vælgere og Statsmagt
Jeg føler med min mor. Hun pendler jo mellem Roskilde og København hver dag. Det er en udfordring i sig selv, ikke at lade DSB ødelægge sit gode humør med deres dårlige service. Faktisk er det forunderligt, at der ikke findes nogen i Danmark, der er i stand til at planlægge togdriften. Det er jo ikke ligefrem blevet bedre på de strækninger, som blev udliciteret for et par år siden.
Jeg morede mig i går temmelig kraftigt over, at det var lykkedes Tv2 Nyhederne at finde en togkonduktør eller -fører, der heller ikke var særligt imponeret. Han skulle ikke fremstå som ansat i DSB, og blev interviewet som privatperson. Det var hans skjorte, der afslørede ham.
Og hvad fanden sker der, når eksperterne bare venter på en større ulykke??? Jo for det er, hvad der skal til, før politikerne vågner. Ja tak. Jeg håber sgu, at ofrene og deres efterladte til den tid sagsøger røven ud af bukserne på den danske stat for ikke at leve op til sit ansvar. Jo det går godt i Danmark. Og vælgerne har aldrig været mere tilfredse. Det er fandeme for letkøbt. Lidt ændringer i skatteloven, som mange intet mærker til og så er befolkningen solgt. Til gengæld må vi jo så prise os lykkelige over, at de borgerlige aldrig har været mindre borgerlige end de er i dette årti. De har da i det mindste erkendt ( i hvert tilfælde en lille smule) at vejen frem også indebærer social velfærd. Jeg håber og tror da også naivt, at vælgerne vil sige fra, hvis der gås for meget på kompromis med denne. Naivt fordi Dansken aldrig har været mere egoistisk end i dag. Skide være med alle andre. Jeg giver en tyver til Tsunamiofrene og så har jeg sgu gjort mit. Ja hallo! Og hvor blev engagementet af?
Nå men til alle Jer pendlere. Jeg føler med Jer. Først en Roskilde Festival og så et Bush besøg, der for alt i verden skal besværliggøres af mennesker, der tror, at de ved at ødelægge det for den almindelige borger, vil ramme Bush så hårdt at han bryder grædende sammen, erkender at han gjorde en fejl i Irak og går af, så Enhedslisten kan få oprejsning. Ja undskyld mig. Jeg har ikke noget i mod Enhedslisten, men jeg har nogle gange store problemer med at forstå partiets vælgeres logik, ligesom jeg har svært ved at se, at demonstrationer mod Bush nytter noget. For ham er det da en sejr i sig selv, at al trafik omkring ham lammes og skaber kaos. Et virkeligt symbol på vores modstand ville tvært i mod være, hvis han mødtes af øde gader. Mandens ego ville lide det største knæk, hvis vi sagde, "vi er ligeglade med dig. For os er du ingen ting." Først der ville vi kunne ane snerten af sammenbrud. Verdens mægtigste mand ville pludselig ikke være så mægtig. For ingen tog sig af ham. Og ja jeg ved godt at tanken er lige så usandsynlig som at demonstrationerne mod ham skulle gøre en forskel. Danmark er jo Fogh klonernes højborg. Og i højborgen ser man jo op til den slags "mægtige" mænd.
Og nej. At vælge Foghs ukendte søster Helle Thorning-Schmidt som partiformand, gør ikke socialdemokratiets medlemmer til de hurtigste knallerter på havnen. Hun er dygtig ja, men man kan da ikke andet end at blive i tvivl om, hvis side hun er på. Og hun siger det jo ikke selv.
"Helle er den eneste der kan slå Fogh!" er da det mest misforståede slogan nogensinde. Hun bekræfter jo bare, at Foghs politik er vejen frem. Forskellen på før og efter Thorning-Schmidt er, at Fogh og hans syn på samfundet nu er i begge de største partier i Danmark.
God weekend
Martin