Penge og forhold - er jeg for grisk?

Hej allesammen :)
Jeg har altid sagt økonomi og parforhold ikke hænger sammen, men må indrømme, at jeg på det sidste er blevet af en anden opfattelse..
Problemet er det, at da min kæreste og jeg havde været sammen i 2 år, valgte vi at flytte sammen, men uden fællesøkonomi, men min kæreste der er håndværker fik det til, at lyde som om, vi nok skulle få det til at fungere på trods af den alt for dyre husleje i forhold til min SU..
Vi betaler til en konto hvor vores fælles udgifter bliver trukket og en konto til mad.. &' derefter bliver ting såsom mobil regninger osv trukket på hver vores konto også har vi det resterende beløb tilbage til os selv pr måned.. Problemet er sådan set at jeg når alle regninger er betalt har ca.200-500 kr tilbage til mig selv & min hund.. Hvorimod min kæreste har omkring 6.000-10.000 kr til forbrug + benzin.
Min kæreste betaler 1500 kr mere end mig til vores fællesudgifter, fordi han tjener mere, men problemet er bare, at jeg føler eftersom vi er kærester, og har været sammen i 4 år nu, så føler jeg at det ville være rimeligt, at han gav noget mere ekstra, eftersom han har så mange penge! Jeg har ikke engang råd til uforudsete udgifter, og han bruger for omkring 1000-3000 kr pr weekend bare for ting til ham selv..
Jeg ved ikke om jeg er urimelig, eftersom jeg har sagt det flere gange, og han ikke lader til at være af samme opfattelse?? Jeg vil ikke have fælles økonomi, eftersom jeg synes det er rimeligt at han har flere penge, når det jo er ham som tjener dem , men er det urimeligt, hvis han skal betale yderligere til udgifter? Alle vores venner har fællesøkonomi, og jeg kommer til at tjene mere end ham når min uddannelse er færdig ..
Jeg har på det sidste været syg, og måtte gå til min mor for at få råd til penicilin, fordi jeg kunne mærke det ikke passede ham at betale.. Er det bare mig eller burde han selv tilbyde det..
Samtalen forløb således:
mig: Jeg skal have penicilin, og hvis jeg køber det er der ikke til hundemaden..
Ham: Når ok, jeg skal lige ud og købe noget nyt cykeludstyr, spørg din mor..
- Er jeg urimelig? Jeg ved ikke hvor meget man kan tillade sig at bede om.. Jeg er 20 og han er 23..
Jeg ønsker ikke, at han føler jeg er grisk, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen, fordi jeg kan ikke heller ikke få boligsikring, når jeg bor med ham, og han ønsker ikke at bo i en ungdomsbolig..
Jeg er træt af at hører om alt hans stor forbrug, når vi lever sammen, og jeg stort set ikke har råd til udgifter.. Jeg føler han er intetsigende, fordi han er så nærig, selvom han har massere penge, og selv når han tilbyder at give noget mad eller ligende, så lyder han bestemt ikke, som om det er en glæde, så for det meste, giver jeg ham noget igen, fordi jeg han mærke han er irriteret over det og jeg får dårlig samvittighed!.
Hvad skal jeg gøre? Er jeg urimelig!! [???]

Han har da regnet den fin ud.
Han har fint penge til sig selv og halv udgifter, dog minus 1500.
Jeps den har han regnet fint ud.
Hvis jeg var dig, så skred jeg. Men jeg er ikke dig og kender ikke hele historien.
Men hvis du ikke har råd til at leve sammen med ham, hvorfor bliver du så?
250 - 500 kr???
Han var jo skredet for længst hvis det var ham.
Living together apart er vist termen for det der.
http://www.google.dk/#q=living+together+apart&hl=da&prmd=imvns&source=lnt&tbs=lr:lang_1da&lr=lang_da&sa=X&ei=0My6Tu22Boip4gTQxqGvCA&ved=0CAcQpwUoAQ&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.,cf.osb&fp=9c0e81dbec797962&biw=1038&bih=503
Du er ikke grådig, du er naiv grænsende til det dumme. Når du vælger at bo sådan der. Jeg kan slet ikke se nogen fordel for jer som par. Men helt klart kan jeg se en fordel for ham. For det er sikkert dig der er husmor. Eller hvad?

Han er syg i roen, når han ikke vil redde
dit liv med penicillin. Find en kæreste, der
kender din sande værdi.

Jeg har kendt flere som din kæreste, og jeg har selv boet sammen med sådan en type.
Hvad er det lige det skal forestille, at han er pisse ligeglad med om du ikke har råd til medicin.
Du ville klare dig langt bedre hvis du boede alene. Du ville jo kunne få boligsikring, og selv bestemme hvor dyrt du vil bo.
Jo større og dyrere man bor, des dyere bliver a/c forbruget.
Det skal du nu betale det halve af, fordi i skal have plads nok til at være to i en lejlighed.
Det kan godt være han tjener mere end du gør, men hvis han virkelig vil have særøkonomi i jeres forhold, så ville det da kun være fair, hvis i betalte fællesudgifterne i procenter fra jeres løn.
Du spørger om du er grådig, og svaret er klart NEJ, det er du ikke, men det er din kæreste.
Han elsker penge og sig selv højere end dig. Jeg har selv boet med en sådan pengeliderlig gris.
Min nuværende kæreste og jeg, har fælles økonomi. Der har været perioder hvor jeg har haft langt flere penge end ham, og omvendt. Vi vil bare være der 100% for hinanden i medgang og modgang. Det er hvad kærlighed handler om.
Lige meget hvor gode argumenter du stiller foran din kæreste, så vil han stadig holde meget fast på sin pengepung.
Han er en sand Onkel Joakim overfor dig, og sådan ville han være overfor enhver kæreste/kone.
Jeg ved der er noget bedre derude for dig.
Jeg syntes allerede han lugter langt væk af psykopat.
Jeg ville godt nok ikke være tryg ved at være sammen med en mand der er så hjerteløs.
Jeg siger ikke, at han bør være en omvandrende gavebod, men jeg syntes godt nok hans griskhed er langt over hvad empati handler om.
Fy føj, hvor er han ulækker.

det er det han står for - Få du ham ud af dit liv nu.
Hvis han som din kærste ikke engang kan købe penicillin til dig når du er syg .
Hvad bliver det næste !!! han lapper cyklen, så du kan tøffe på fødestuen. Han er meget egoistisk og du bør vågn op .
Væk med ham der må være en ande - spørg/snak også med din mor om det !.
Du kan jo ikke regne med ham og hans støtte.
Som det er nu vil du ofte blive meget skuffet og ked af det.Det han gør mod dig er noget der gør ondt .Det er ikke godt for dit humør og selvværd/selvtillid .
Hvorfor køber han ikke en cykel til dig også så i kan cykle en tur sammen❓
osv , osv .
Ud med ham du vil få det langt beder hvis du og vovse var alene .

Jeg føler mig også meget naiv !! Men det er først fornyeligt gået op for mig, hvor mange penge han i virkelghedeb bruger på sig selv !! Jeg har også overvejet at gå fra ham, men det er svært efter 4 år.. Føler bare ik det er mig, som tager valget alligevel .. Alle mine veninder undre sig også meget over det.. Det er selv sandt han har regnet den godt ud, eftersom han ville have 4000 kr mindre til sig selv, hvis jeg ikke betalte det til udgifterne.. Vi deles dog om pligters hjemme, men ofte er han ude og arbejde til sent (han er forelsket i penge), og han virker skuffe over jeg ik har lave mad til når han kommer hjem, men der sagde jeg "hvis du tjente penge til os begge ville jeg gerne, men det ander er bare ekstra arbede for mig uden hjælp eller løn"..

Desværre er det præcis min tanke, selvom det er hårdt, når man er forelsket i en man troede han var!!

Ja han er meget forelsket i penge, og det er heller ikke Noget han lægger skjul på, eftersom han bliver ved med påpege alle hans penge og værdier, og det er det eneste han tænker på .. Han arbejder ofte fra 7 morgen til 8 aften, og når han er hjemme snakker han kun om de ting han ønsker sig ! (og som han derefter altid køber) .. Jeg føler mig bare forkert, fordi jeg ik er opdraget med at man som "familie" behøver skændes om penge, fordi i min famile, så giver man når man har råd, og det har aldrig været genstand for diskusion, eftersom dyre tv og tøj aldrig har været særlig vigtigt .. Sjovt du netop bruger ordet empati - jeg har selv været i tvivl omkring hvorvidt han mangler denne evne, eftersom han flyttede ud den måned min far lå syg med kræft, fordi jeg blev kedelig.. Problemet e jeg er et mennesker, som binder mig meget til få mennesker, og set er svært at slippe de bånd, og derfor giver jeg mine nærmeste mange chancer😕.. (måske for mange) .. Hvergang jeg konfrontere han med problemet, så vil han være utrolig sød og gavmild i en kort periode, og samme sekundt han er tilgivet , så ændre han sig igen! .. Det var en genial ide med det med procenterne, eftersom det lyder fair, og en løsning jeg ku stille op ,. Hvordan beregnes det? .. Tror jeg vil sige til ham, at hvis han ikke vil dette, så slutter forholdet eftersom jeg mister lysten til ham, når vi lever så vidt forskellige standarder sammen ..

Ja det ender nok med at jeg vælger livet alene med min vuf.. Det er også problemet, at han kun tænker på egne interesser, men jeg synes tværtimod hellere vi burde lave ting sammen, så vi kunne forsætte forelskelsen, men han vælger altid at lave ting alene såsom løb og cykling, fordi så skal han kun betale for sig selv😕.. For mig er store tv ikke ligeså vigtige som fælles oplevelser ! .. Desværre kan man godt være naiv, når man elsker folk højt, og jeg elsker ham desværre .. Men elsker ham mindre for hver dag pga hans opførsel!! Han lader også bare hunden holde sig, hvis han har fri før mig,😕så han har ne sider, som jeg har svært ved at acceptere ., men som sagt før : han kan være den sødeste i verden i de perioder han kan mærke jeg er ef a gå.,

Kære...
Penge og kærlighed hænger ofte sammen, men det er vigtigt at adskille de 2 ting sammen.
Jeg kan godt forstår, at han tjener flere penge derfor skal han indbetale flere på kontoen, men det gør han jo også.
Det er vigtigt at huske at det er hans penge og ikke jeres penge. Du kan desværre ikke stille krav til hans penge selv om i havde været gift i 2o år....
Som parterapeut råder jeg sjældent til at have en fælles konto. Hvis i ønsker at lave en fælles indkøb så kan i betale hver sin halvdel.
Min holdning er også at hvis i skal ud og spise så skal i betale på skift.
Det ville spare jer for en hel masse besvær.
K.h Parterapeuten von bale

Hvad var det lige du ikke fangede her?
Det er et fint råd du giver, hvis de varligestillet økonomisk.
respektere hans penge ikke er hendes???????Øhh
Men hun har så 200 - 250 til sig selv hver måned 😕 😕 😕 😕 😕 , når udgifter er betalt. Han ligger så 1500 mere end hende i udgifts-kassen.
Jeg ved ikke med dig. Men enhver af de kærester jeg har haft gennem tiden. Ville have betalt den penicilin, hvis jeg ikke havde råd.
Og er kæresten så forelsket i sine penge, at han/hun er ligeglad med at partneren lever langt under næsten enhver fatigdomsgrænse der er sat i et givet land. Så er der sku ike meget empati fra kæresten.
Så hellere leve hver for sig fysisk. Og så måske være kærester på de præmisser. Hvis han over hov edt skulle være en del af ens liv.
For hvad så den dag der er børn i forholdet?
Hvem skal så betale?
NB LOL hun har sku ikk råd til at give en middag noget sted i byen.
Og hvis de så bliver gift, skal de så stadig have hver sin konto? Og hvordan jonglere man lige den udfordring?
Jeg kan gå med til at indtil man har fået børn. Så kan det være en løsning. Men efter børn. Så bør man have fælles fodslag på det område. Ellers bliver det da huritgt en skyttegravskrig. Om hvem der har betalt bleerne og hvor mange modermælkserstings portioner skal der til for at det går lige op? Hvem skal betale flyverdragten og hvor mange sutter går der før det går lige op??????
,
Mit spørgsmål bunder i at når man er flyttet sammen. Så er det vel naturligt at næste skridt kan være at overveje børn. Og mænd er på det område lige så skruk som kvinder.

tøs så få dog et job mere. det sku da ikke rimligt at han skal betale mere. husk på han arbejde for at tjende de penge.ja du er hved at få en uddanlse men så må du sku flytte ind i noget du har råd til eller hjem til mor.
og det med penicilin ja det da lidttrist han ikke vil hjælpe men igen vis ikke du har råd til at leve så skal man ikke bo så dyrt et sted.

og ja jeg er ordblind så der er lidt stavefajl.

Helt ærlig, så fatter jeg ikke en bønne i det parforhold.
Det fungerer nærmest som en forretning.
Hvis det er det, så er det helt i orden,
men er det et kærlighedsforhold,
så er der ikke noget,
der hedder dit og mit i økonomisk forstand.
Det hedder vores penge, vores liv, vores hund, vores helbred o.s.v.
Vil han ikke det, så udnytter han dig helt klart efter min mening!
Jeg siger dette efter pt. 47 års ægteskab og 2 års samliv før ægteskabet,
altså 49 års økonomisk samliv.
Ville du have de godt, hvis hans hund sultede eller omvendt?
Hvad er lykke?
Er det at stable penge?

M.v.h.
Charlee

Hej allesammen :)
Jeg har altid sagt økonomi og parforhold ikke hænger sammen, men må indrømme, at jeg på det sidste er blevet af en anden opfattelse..
Problemet er det, at da min kæreste og jeg havde været sammen i 2 år, valgte vi at flytte sammen, men uden fællesøkonomi, men min kæreste der er håndværker fik det til, at lyde som om, vi nok skulle få det til at fungere på trods af den alt for dyre husleje i forhold til min SU..
Vi betaler til en konto hvor vores fælles udgifter bliver trukket og en konto til mad.. &' derefter bliver ting såsom mobil regninger osv trukket på hver vores konto også har vi det resterende beløb tilbage til os selv pr måned.. Problemet er sådan set at jeg når alle regninger er betalt har ca.200-500 kr tilbage til mig selv & min hund.. Hvorimod min kæreste har omkring 6.000-10.000 kr til forbrug + benzin.
Min kæreste betaler 1500 kr mere end mig til vores fællesudgifter, fordi han tjener mere, men problemet er bare, at jeg føler eftersom vi er kærester, og har været sammen i 4 år nu, så føler jeg at det ville være rimeligt, at han gav noget mere ekstra, eftersom han har så mange penge! Jeg har ikke engang råd til uforudsete udgifter, og han bruger for omkring 1000-3000 kr pr weekend bare for ting til ham selv..
Jeg ved ikke om jeg er urimelig, eftersom jeg har sagt det flere gange, og han ikke lader til at være af samme opfattelse?? Jeg vil ikke have fælles økonomi, eftersom jeg synes det er rimeligt at han har flere penge, når det jo er ham som tjener dem , men er det urimeligt, hvis han skal betale yderligere til udgifter? Alle vores venner har fællesøkonomi, og jeg kommer til at tjene mere end ham når min uddannelse er færdig ..
Jeg har på det sidste været syg, og måtte gå til min mor for at få råd til penicilin, fordi jeg kunne mærke det ikke passede ham at betale.. Er det bare mig eller burde han selv tilbyde det..
Samtalen forløb således:
mig: Jeg skal have penicilin, og hvis jeg køber det er der ikke til hundemaden..
Ham: Når ok, jeg skal lige ud og købe noget nyt cykeludstyr, spørg din mor..
- Er jeg urimelig? Jeg ved ikke hvor meget man kan tillade sig at bede om.. Jeg er 20 og han er 23..
Jeg ønsker ikke, at han føler jeg er grisk, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen, fordi jeg kan ikke heller ikke få boligsikring, når jeg bor med ham, og han ønsker ikke at bo i en ungdomsbolig..
Jeg er træt af at hører om alt hans stor forbrug, når vi lever sammen, og jeg stort set ikke har råd til udgifter.. Jeg føler han er intetsigende, fordi han er så nærig, selvom han har massere penge, og selv når han tilbyder at give noget mad eller ligende, så lyder han bestemt ikke, som om det er en glæde, så for det meste, giver jeg ham noget igen, fordi jeg han mærke han er irriteret over det og jeg får dårlig samvittighed!.
Hvad skal jeg gøre? Er jeg urimelig!! [???]

Hun havde mere hvis hun boede alene. Han virker som en der kun vil have fordelene ved at bo sammen med en.
Ikke de minuser der nu kan følge med. Og det med han ikke vil betale penicilin. Er du klar over hvor lidt koster?
Og har hun ikke råd. Så er hun virkelig på spanden.
Og det viser bare hans empati. Eller mangel på samme.
Så var jeg skredet.
På mig virker det som om det er et forretningsforhold. For han har da halv husleje og mere. Så for ham er det jo en fin forretning der. Jeg var skredet.

Hvis det var min pige som manglede penge til det medicin så ville jeg sku sige til hende at hun ikke skulle tænke på det.
At du ikke har så mange penge nu er rigtigt nok og livet er nok ikke så sjovt med så lidt når din fyr bare morer sig, men jeg syntes ikke han er rimelig. Hvis det var min pige ville jeg da tage hende med og ud spise og ud for og hygge sig sammen med mig.

Du havde ikke råd til medicin, fordi du skulle købe mad til hunden...undskyld hvorfor har du hund? Du har jo ikke råd til det.

Det er aldrig let at stoppe op i/stoppe et forhold .
Det kan gøre ondt meget ondt. Kærlighed er en sjov størrelse.
Det er heller ikke let at indrømme at man tog fejl af en person man holder af.
Hvis du fortæller din ven hvad der er problemet for dig .
Og der ikke sker en effektiv ændring så er du nok bedst stillet med at bo uden ham.
Men det betyder jo ikke, at du ikke vil finde et andet menneske du kan holde af og som også kan/vil holde af dig .
Din ven, gør for lidt for dig og jeres liv . Tænk på at du /I har et langt liv foran jer.
Det er en god ide hvis du kan snakke med din mor /far om det , De må jo se hvad der sker .
Og støtte dig i din beslutning.
Der er også en udfordring i at prøve at leve /klare dig selv.
Nogle mennesker er af natur, sådan at de ikke kan holde rigtig af et andet menneske ,
Og er man kærste med sådan en person så bruger man alt sin energi og livsglæde op der .
Husk du kan ikke ændre på en psykopat.

Det er faktisk et rigtig godt dilemma, du her beskriver.
Det involverer jo en del spændende områder, som hver for sig er komplicerede.
1. Jeres parforhold
2. Jeres fælles bopæl
3. Jeres økonomiske forhold.
ad 1) Der har været en del skriverier om parforhold, her på det sidste, hvoraf jeg særligt har lagt mærke til dem, som siger, at man skal beholde hver sine interesser, så man ikke bare bliver som '1 person'. Det tror jeg er meget rigtigt. Men der skal selvfølgelig også være bare lidt værdifællesskab, omkring de vigtige ting. F.eks. sygdom, familie osv.
ad 2) De fælles forpligtelser i påtager jer skal i bidrage med efter formåen. Det lyder som om i har en rimelig aftale omkring deling af husleje og andre udgifter.
ad 3) Jeres øvrige økonomiske forhold ... ja her bliver det jo interessant eftersom i pt står vidt forskelligt. Du er under uddannelse - han er i job.
Du har selvsagt ikke så mange penge mellem hænderne - han har en del flere.
Jeg er fortaler for at man deler økonomisk ansvar, men ikke at man deler hele økonomien. Men der skal være lidt rimelighed i det.
Jeg er faktisk lidt tilbøjelig til, alt taget i betragtning, at give ham ret. Din økonomi er primært dit ansvar. Ikke hans. Det er pissehårdt at være på SU, jeg har selv prøvet det. Det er også hårdt at se andre 'fyre den af'.
Men han skal vel have lov til at bestemme over sine egne penge nu ?
Det samme gælder selvfølgelig senere i livet, hvor du tjener mere end ham !
Tænk på hvordan du ville have det hvis du boede alene ?
Det ville slet ikke kunne lade sig gøre på SU.
Så du har det faktisk bedre nu end du ville have det alene.
Hvis i boede hver for sig og stadig var kærester, ville du så også synes det var rimeligt at han gav dig penge, når du manglede ?
I kan evt overveje om jeres 'omkostningsdeling' (1500 kr ekstra til ham) er rimelig❓Er en % fordeling mere rimelig ??
Ellers kunne en løsning med være:
Aftal at pga du er under uddannelse låner du 1000 kr af ham hver måned, som han får tilbage med renter, senere i livet når du har fået dit job... hvorfor ikke ?
Det kan lyde lidt hårdt, men i må finde en løsning, som giver mening for jer begge to. Både her på kort sigt - men især på længere sigt.
Penge er egentlig ikke værd at blive uvenner over - men det forhindrer ikke at penge skiller rigtigt mange :-) Jeg har det sådan, at det ikke er pengene/mangel på penge der skiller folk ad - det er den manglende evne/vilje til at tale sig til rette - og penge fylder trods alt en del i mange parforhold.
Held og lykke :-)

Hold da kæft, hvor bor du?
Jeg har taget to uddennalser og begge på SU og jeg har boet alene.
Anden gang tog jeg SU-lån også.
Og jeg er glad for jeg ikke er så dum at bo sådan der. Så naiv er jeg så heller ikke.
Og hun skal så låne penge af "kæresten"? Ja hvis det ikke var uligeværdig fik det da lige en tand til der.
OG
" Så har du det faktisk bedre nu end hvis du var alene"
Når han ikke engang gider betale for penicilin. Men henviser hende til sin mor. Så viser han skam da at han ikke er til i medgang og modgang, mm.
Han er en taber.

Jeg synes godt nok ikke han kunne tillade sig at nægte at give dig penge til den medicin, i det hele taget virker han ikke særligt sympatisk overhovedet - som om alt drejer sig om penge og at han nærmest får jern på af at købe dyre ting. Glem at han bliver sød, når du er ved at gå, han elsker dig ikke, men udnytter bare at du ikke har så mange penge, så han kan triumfere overfor dig og udnytte det at I er to der bor sammen.
Løb så hurtigt du kan og GLEM ALT om ham!!

Hallo...
Von Bale med endnu et råd som viser at folk bør holde sig fra dig ...
du har da ingen anelse om reality ....
Hvis han tjener så meget mere bør han da også betale langt mere ...
og da især når hun har brug for penicilin så bør han sq da punge ud ....
Von Bale .... hold op med at give råd ... du duer ikke til det....

Nej det synes jeg ikke du er. Jeg kan godt forstå det med i ikke har fælles økonomi, men det ville være fair han betalte mere til mad husleje osv.... Og ellers kan du få dig et sted at bo hvor du ville kunne få boligsikring for dig selv, og så kunne du måske have en lidt mere human økonomi... [l]

Charlee, du fylder os med løgn og fantasier, du fantaserer om dit liv, og nu vil du også bortforklare dit profil billede.
Fortæl dog, at du kan findes på hjemmesiden Sri Lanka Travel.
Skal jeg uddybe din profil, og dine "historier"?
Er du meget glad for at fylde andre mennesker med løgn og latin, gamle flyver?

Charlee - i hele dit voksne liv, skriver du selv, er du blevet offentlig forsørget.
Men alligevel har du haft råd til at forsørge børn og drenge på Sri Lanka?
Hvordan hænger det lige sammen ❓ [:X]

Helt ærlig, så fatter jeg ikke en bønne i det parforhold.
Det fungerer nærmest som en forretning.
Hvis det er det, så er det helt i orden,
men er det et kærlighedsforhold,
så er der ikke noget,
der hedder dit og mit i økonomisk forstand.
Det hedder vores penge, vores liv, vores hund, vores helbred o.s.v.
Vil han ikke det, så udnytter han dig helt klart efter min mening!
Jeg siger dette efter pt. 47 års ægteskab og 2 års samliv før ægteskabet,
altså 49 års økonomisk samliv.
Ville du have de godt, hvis hans hund sultede eller omvendt?
Hvad er lykke?
Er det at stable penge?

M.v.h.
Charlee



[quote="penge" post=2478757]Hej allesammen :)
Jeg har altid sagt økonomi og parforhold ikke hænger sammen, men må indrømme, at jeg på det sidste er blevet af en anden opfattelse..
Problemet er det, at da min kæreste og jeg havde været sammen i 2 år, valgte vi at flytte sammen, men uden fællesøkonomi, men min kæreste der er håndværker fik det til, at lyde som om, vi nok skulle få det til at fungere på trods af den alt for dyre husleje i forhold til min SU..
Vi betaler til en konto hvor vores fælles udgifter bliver trukket og en konto til mad.. &' derefter bliver ting såsom mobil regninger osv trukket på hver vores konto også har vi det resterende beløb tilbage til os selv pr måned.. Problemet er sådan set at jeg når alle regninger er betalt har ca.200-500 kr tilbage til mig selv & min hund.. Hvorimod min kæreste har omkring 6.000-10.000 kr til forbrug + benzin.
Min kæreste betaler 1500 kr mere end mig til vores fællesudgifter, fordi han tjener mere, men problemet er bare, at jeg føler eftersom vi er kærester, og har været sammen i 4 år nu, så føler jeg at det ville være rimeligt, at han gav noget mere ekstra, eftersom han har så mange penge! Jeg har ikke engang råd til uforudsete udgifter, og han bruger for omkring 1000-3000 kr pr weekend bare for ting til ham selv..
Jeg ved ikke om jeg er urimelig, eftersom jeg har sagt det flere gange, og han ikke lader til at være af samme opfattelse?? Jeg vil ikke have fælles økonomi, eftersom jeg synes det er rimeligt at han har flere penge, når det jo er ham som tjener dem , men er det urimeligt, hvis han skal betale yderligere til udgifter? Alle vores venner har fællesøkonomi, og jeg kommer til at tjene mere end ham når min uddannelse er færdig ..
Jeg har på det sidste været syg, og måtte gå til min mor for at få råd til penicilin, fordi jeg kunne mærke det ikke passede ham at betale.. Er det bare mig eller burde han selv tilbyde det..
Samtalen forløb således:
mig: Jeg skal have penicilin, og hvis jeg køber det er der ikke til hundemaden..
Ham: Når ok, jeg skal lige ud og købe noget nyt cykeludstyr, spørg din mor..
- Er jeg urimelig? Jeg ved ikke hvor meget man kan tillade sig at bede om.. Jeg er 20 og han er 23..
Jeg ønsker ikke, at han føler jeg er grisk, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen, fordi jeg kan ikke heller ikke få boligsikring, når jeg bor med ham, og han ønsker ikke at bo i en ungdomsbolig..
Jeg er træt af at hører om alt hans stor forbrug, når vi lever sammen, og jeg stort set ikke har råd til udgifter.. Jeg føler han er intetsigende, fordi han er så nærig, selvom han har massere penge, og selv når han tilbyder at give noget mad eller ligende, så lyder han bestemt ikke, som om det er en glæde, så for det meste, giver jeg ham noget igen, fordi jeg han mærke han er irriteret over det og jeg får dårlig samvittighed!.
Hvad skal jeg gøre? Er jeg urimelig!! [???][/quote]

hun skriver, at selvom I har været gift i 20 år har du ikke krav på hans penge, det er en fejl, utallige utro kvinder plyndrer manden for alt hvad han ejer.
jeg har også kendt en enlig mor desværre, og kort tid efter at vi var flyttet sammen opgav hun at arbejde, og pludselig var jeg "forsørger, selvom hendes datter ikke var min.
dengang arbejdede jeg på et slagteri, og på grund af snestorm kunne vognmændene ikke få grisene frem så jeg blev fyret i en uge, hvor hun gik på kommunen for at skaffe penge til smøger, resultatet blev at jeg blev sendt ud på en offentlig plads hvor jeg skulle stå og slå skærver af store sten.
det er godt nok mange år siden, men det er stadig sandt.

Det forhold ka´du da ikke bruge til noget som helst og jo før du pakker tandbørsten og hundekurven, -jo bedre! Når du en dag er færdig med din uddannelse, kan du så passende betale for ham fordi du "skylder" ham det. Se at komme ud ad klappen, du er for ung til at binde dig på hænder og fødder til sådan en knægt.

Du blot kan nøjes med at flytte 😮
Løvemor

Det er en helt almindelig problemstilling, som mange må tage op med sig selv i deres liv.
Da problemstillingen er så almindelig, anser jeg dig for en Troll, men Troll'e skal også have svar.
Du har VALGT at uddanne dig, eller bare på støtten, altså leve økonomisk mådeholdende, det er der intet galt i !!!!
Det går først galt, når du VÆLGER at blive kæreste og samboende med en, som har valgt at leve langt mindre mådeholdende.
Du VÆLGER altså, at du vil indlede et forhold til en, som finansielt er stærkere end dig selv.
Dermed ytrer du ønske om, at du på den ene side ikke selv vil gøre den fornødne indsats, til at gøre dig uafhængig af økonomisk støtte, på den anden side ønsker du at have en livsstil, herunder parforhold, som du slet ikke har råd til.
Jeg kan forstå at du i DIN økonomi, bl.a. har fundet plads til husdyr, frem for at benytte dette råderum til at hjælpe dig med, gøre dig økonomisk uafhængig.
Der er sikkert også mange andre områder, hvor din ven må acceptere du bruger penge på noget, som grundlæggende er ham uvedkommende.
Din kæreste, kan bare begynde at studerer selv. Vil du så betale hans regninger til dyrlæge, nye fælge, eller spillekonsol ?
Vil du gøre hvad der skal til, for at i får mad på bordet, ud over de 4 - 500 kr om måneden du kan stille op på ?
Hvordan du selv har det med den situation, vil jeg ikke tage stilling til, men det ER et økonomisk afhængigt parforhold.
Jeres alder, eller aldersforskel er helt underordnet, det samme gælder den økonomiske forskel. Du er en "holdt" kvinde, uanset hvad du mener om dig selv.
At der indgår følelser i forholdet, begrænser ikke at du er en "holdt" kvinde !
Du befinder dig i en uværdig situation, ikke fordi du er kæreste med en finansielt stærkere person, men fordi du vælger at leve sammen med ham !
Du kan sagtens vælge at leve for dig selv, og dermed være økonomisk uafhængig, men det har du valgt ikke at gøre !
At underkaste sig, og leve i et uværdigt forhold, er også dit valg, du skal være bevist om.
Mange, både kvinder og mænd, lever hele deres liv på den måde, og det er helt acceptabelt i samfundet.
Jeg skal venligst undlade at bringe begrebet "ligestilling" ind, for "ligestilling" er ikke kun godt, det har også en lang række begrænsninger. Herunder din situation !

Von bale ....
Nok er jeg ikke særlig enig med dig i dine råd ... og ærligt synes jeg du skulle lade være ...
MEN at du (eller SOL) sletter et af mine indlæg formentlig pga kritik af dig ... så er den gået for vidt ....
Hvis du er i et offentligt forum og giver råd.... så lad mig råde DIG til at kunne tåle kritik ...

Hvis vi taler kærlighed, så er der ikke pengem imellem Jer.
Så hedder det vores penge, og vores liv, vores hund o.s.v.
I deler alle indtægter og udgifter lige over.
Alle Jeres penge går ind på samme bankkonto,
og I forbruger efter "familiens" behov for at opretholde jeres livsværdier.
Vdr. personlige forbrug, ud over det nødvendige,
så som forbrugsgoder,ekstra fornøjelser o.s.v.
er da noget i planlægge sammen.
Han skal da ikke svømme i penge, og du er en fattiglem.
Det er bestemt ikke ligeværdighed.
Når du engang kommer til at tjene mere end ham, så vender billedet.
Og hvad så?
Det bliver i familien.
Jeg kan slet ikke acceptere denne form for penge,
mellem mennesker der elsker hinanden.
Det minder alt for meget om,
at han behandler dig som en holdt kvinde.
Det skal du ganske enkelt ikke finde dig i!
M.v.h.
Charlee [f] [sun]

Jeg føler mig også meget naiv !! Men det er først fornyeligt gået op for mig, hvor mange penge han i virkelghedeb bruger på sig selv !! Jeg har også overvejet at gå fra ham, men det er svært efter 4 år.. Føler bare ik det er mig, som tager valget alligevel .. Alle mine veninder undre sig også meget over det.. Det er selv sandt han har regnet den godt ud, eftersom han ville have 4000 kr mindre til sig selv, hvis jeg ikke betalte det til udgifterne.. Vi deles dog om pligters hjemme, men ofte er han ude og arbejde til sent (han er forelsket i penge), og han virker skuffe over jeg ik har lave mad til når han kommer hjem, men der sagde jeg "hvis du tjente penge til os begge ville jeg gerne, men det ander er bare ekstra arbede for mig uden hjælp eller løn"..

Hun er prostitueret.
Hun ved det sikkert ikke selv, hun spreder bare ben og er glad for det.
Utroligt at hun vil sidde her på sol, og fortælle hvor billigt hun er til salg, nærmest som en slags lønforhandling.
Man må håbe for hende, at hun ser en smule godt ud, og yder en god service. For ellers finder hendes ven snart en anden, der er mere tilfredsstillende.
Men på den anden side, så kan tøsen, hvis hun er lidt lækker og tjenstvillig, rykke op i en anden prisklasse.
Billig måde at få lidt "kærlighed" på. Hun vil vel oven i købet også kysse og kæle, så kan man ikke få det bedre og billigere. 😃
Den slags tøser plejer at koster over 100.000 om måneden, så lidt håndøre og lommepenge, er et godt og billigt alternativ. [(:]

Hvis vi taler kærlighed, så er der ikke pengem imellem Jer.
Så hedder det vores penge, og vores liv, vores hund o.s.v.
I deler alle indtægter og udgifter lige over.
Alle Jeres penge går ind på samme bankkonto,
og I forbruger efter "familiens" behov for at opretholde jeres livsværdier.
Vdr. personlige forbrug, ud over det nødvendige,
så som forbrugsgoder,ekstra fornøjelser o.s.v.
er da noget i planlægge sammen.
Han skal da ikke svømme i penge, og du er en fattiglem.
Det er bestemt ikke ligeværdighed.
Når du engang kommer til at tjene mere end ham, så vender billedet.
Og hvad så?
Det bliver i familien.
Jeg kan slet ikke acceptere denne form for penge,
mellem mennesker der elsker hinanden.
Det minder alt for meget om,
at han behandler dig som en holdt kvinde.
Det skal du ganske enkelt ikke finde dig i!
M.v.h.
Charlee [f] [sun]



[quote="Penge" post=2478816]Jeg føler mig også meget naiv !! Men det er først fornyeligt gået op for mig, hvor mange penge han i virkelghedeb bruger på sig selv !! Jeg har også overvejet at gå fra ham, men det er svært efter 4 år.. Føler bare ik det er mig, som tager valget alligevel .. Alle mine veninder undre sig også meget over det.. Det er selv sandt han har regnet den godt ud, eftersom han ville have 4000 kr mindre til sig selv, hvis jeg ikke betalte det til udgifterne.. Vi deles dog om pligters hjemme, men ofte er han ude og arbejde til sent (han er forelsket i penge), og han virker skuffe over jeg ik har lave mad til når han kommer hjem, men der sagde jeg "hvis du tjente penge til os begge ville jeg gerne, men det ander er bare ekstra arbede for mig uden hjælp eller løn"..[/quote]

hvis hun er det så vil jeg da godt give 1000 for ½ time