Præstebolig

Man kan lej en tohundrede kvadratmeter stor villa i Silkeborg til en husleje på 2500 kroner om måneden. Det lyder usandsynligt, men det er ikke desto mindre virkeligheden, hvis man vel og mærke er præst.
Kirkeministeriet vælger nu at hæve huslejen i præsteboligerne.
Men nu er præster er så frustrerede over huslejestigninger i de præstegårde, som de har pligt til at bo i, at flere lige nu lægger præstekjole og krave.

En har sagt op og vil aldrig mere bo i embedsbolig. En fremskynder sin pensionering.
Belastningerne ved at få job og privatliv til at gå op er så store, at de også betragtes som medvirkende til, at især mange kvindelige præster bliver skilt.

Og så forstår omverden slet ikke, at de er utilfredse med, at de skal betale mere i husleje ofte ved siden af store varmeregninger for meget store varmeregninger.

Biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift, mærker præsternes frustration.

Skal de så oven i højere husleje mødes med misundelse eller hån, fordi folk mener de bor for billigt, og gå med en fornemmelse af næsten at snyde og bedrage, så føler de sig magtesløse og skuffede, siger hun.

Hvad mener I er det ikke i orden, at de betaler!!

Selvfølgelig bør de betale et beløb som er "rimeligt, men jeg kan nu godt forstå deres frustration.
De er tvunget til at bo i et hus som måske er alt for stor til præsten og hans / hendes famillie.
Der skal være rum til at sidde og snakke fortroligt med de folk der ønsker det, der skal være rum til konfirmations forberedelse, sjælesørgning, og hvad det ellers hedder altsammen. Det gør at der indimellem er nogle arealmæssigt store bygninger, og den slags koster altså, men om man kan tillade sig at læsse det over på præsterne, vil jeg kalde en lumsk måde at gøre det på.
Tænk på at præsten jo ikke bare kan flytte i noget mindre, men er bundet til præsteboligen, selvom han / hun måske hellere vil bo i en toværelses lejlighed.

Ja vi kan ikke være mere enige, om præsteboligen.
Forsat god søndag aften.