Reagerer i på skrig?
I går aftes sad jeg i min varme stue, da der lød forfærdelige skrig udefra. Det lød faktisk alvorligt. Jeg bor oppe under taget og spejdede ud for at se hvad der var galt.
Skrigene fortsatte med jævne mellemrum, mens der smatidig var ungdommelige stemmer at høre fra omtrent samme retning. Jeg gik og var temmelig usikker på om det kunne betale sig at tage tøj og sko på, men omsider fik jeg lettet røven fra sofaen. Hvem gider læse "ung pige forulempet kun 20 meter fra stor beboelsesejendom - ingen hjalp hende" i avisen næste morgen og føle sig skyldig?
Da jeg ankom dernede så jeg straks at det havde været netop den falske alarm jeg havde formodet. Det var bare en flok under der fjollede og drillede.
Jeg tænkte så lidt over, at det egentlig er noget jeg ikke husker fra min egen barn- og ungdom. Der synes jeg det altid var rimelig entydig, om den var gal eller ej. Men nu synes jeg det tit er meget uigennemskuelig. Der er mere hysteri i det, så det kan være svært at afgøre om det er noget man skal gøre noget ved.
Og så var det jeg egentlig blev ret vred på møgungerne. Vi kender jo alle den der med ulven, hvor hyrdedrengen har løjet så tit at ingen gider hjælpe ham da ulven så virkelig komme.
På samme måde sidder jeg og er egentlig ret ugidelig når nogen skriger så jammerligt at det ville have fået folk til at storme ud med det samme for bare en 15-20 år siden. Og hvad betyder det for reelle ofre, når folk bare vænner sig til den slags lyde?
Er det kun mig der bliver gammel her (sølle 34 år) eller hvad.
Hører i også den slags, og reagerer i på det? Eller ved i altid hvornår det er alvor...
Skrigene fortsatte med jævne mellemrum, mens der smatidig var ungdommelige stemmer at høre fra omtrent samme retning. Jeg gik og var temmelig usikker på om det kunne betale sig at tage tøj og sko på, men omsider fik jeg lettet røven fra sofaen. Hvem gider læse "ung pige forulempet kun 20 meter fra stor beboelsesejendom - ingen hjalp hende" i avisen næste morgen og føle sig skyldig?
Da jeg ankom dernede så jeg straks at det havde været netop den falske alarm jeg havde formodet. Det var bare en flok under der fjollede og drillede.
Jeg tænkte så lidt over, at det egentlig er noget jeg ikke husker fra min egen barn- og ungdom. Der synes jeg det altid var rimelig entydig, om den var gal eller ej. Men nu synes jeg det tit er meget uigennemskuelig. Der er mere hysteri i det, så det kan være svært at afgøre om det er noget man skal gøre noget ved.
Og så var det jeg egentlig blev ret vred på møgungerne. Vi kender jo alle den der med ulven, hvor hyrdedrengen har løjet så tit at ingen gider hjælpe ham da ulven så virkelig komme.
På samme måde sidder jeg og er egentlig ret ugidelig når nogen skriger så jammerligt at det ville have fået folk til at storme ud med det samme for bare en 15-20 år siden. Og hvad betyder det for reelle ofre, når folk bare vænner sig til den slags lyde?
Er det kun mig der bliver gammel her (sølle 34 år) eller hvad.
Hører i også den slags, og reagerer i på det? Eller ved i altid hvornår det er alvor...