5tilføjet af

Respekt pr. definition

Respekt kan pr defintion ikke gradbøjes og måske er det derfor at dette begreb som sådan er inddiskutabelt.
Jo flere måder et ord kan bøjes i neon og skæres ud i pap, jo større sandsynlighed for at ordet kan misfortolkes! Men det hænger vel sammen med den måde vi hver især opfatter tingene på?
Man kan sige, "med al respekt", man kan sige "jeg respekterer", man kan sige "respekten forsvandt", man kan sige" respekter´mig" etc etc...
Vi bruger det i flæng, men spørgsmålet er : hvilken betydning mener i dette begreb/ord har? Og hvorfor SIGES det så ofte?
Jeg mener, er respekt ikke en del af det´at være menneske,❓at have respekten i sig selv og dermed også for andre, og derfor ikke noget man behøver at bede om, sådan pr. defintion?
Jeg tænker også på dette begreb i sammenhæng med begrebet "værdighed", som min personlige livsanskuelse. At få en værdig behandling, at føle sig værdig, at være værd at respektere, som menneske!
Hvad mener i?
tilføjet af

Fik aldrig svar...

Hejsa livsanskueren
Det var et fint emne at tage op. Ikke at jeg vil gøre din debat til et integrationsspørgsmål, men jeg stillede et spørgsmål omkring respekt til en muslim. Jeg har den opfattelse at man i den verden bruger respekt på en anden måde end jeg selv gør.
Jeg mener at ALLE fortjener min respekt på trods af alder, køn og livsanskuelse. Men jeg har ofte oplevet at respekt i muslimske samfund "kun" går opefter. Med opefter, mener jeg aldersmæssigt. Jeg ser ofte at det kun er de ældre som kan forlange respekt, og at respekt overhovedet ikke gælder fra voksne til børn f.eks? Kan du give en mening til det?
Venligst Fandango
tilføjet af

Med al respekt......

Med al respekt for både store som små og andre kulturer end min egen danske, mener jeg, at respekt er et gensidigt begreb, som angår alle levende væsner.
Jeg er af den opfattelse at respekt bør være et grundlæggende fundament i alle mennesker, selvom det bestemt ikke er givet, at det så også forholder sig sådan, derfor skriver jeg også bare "bør"!!
Det er både synd og skam, at man pga. mangel på samme, forbigår hinanden, i en verden der ellers kan være svær nok at forstå. Og forståelse vil jeg så tillade mig at lægge til både værdighed og respekt, som jeg mener hører uløseligt sammen?
Hvis man kan sige: "det kan jeg ikke respektere", er det så fordi man ikke deler samme livvsyn/værdier/normer, eller skyldes det at man på grund af en given handling kan ændre sin opfattelse af den respekt, man oprindeligt havde for/til den, eller for dette eller hint?
Hvis man grundlæggende har respekten, værdigheden,og forståelsen ( eller i det mindste forsøger!) for sig selv og andre, er det så muligt at ændre sin opfattelse af dette begreb❓jeg mener kan man så bare lige trække respekten tilbage igen, hvis man først har den? Og er det hvad man kalder mangel på respekt, eller blot at man har ændret sin opfattelse?
tilføjet af

respekt som ærefrygt.....

Jeg kom lige til at læse din kommentar igen, og fik så en tanke, da du beskrev hvordan respekten kun er envejs/opad i en anden kultur end vores.
En måde at lære deres yngre generationer om respekt på. Hvis den "kun" er forbeholdt de ældste, og disse i både ord og i handling bliver behandlet, med det man kalder stor respekt af alle andre/ "de underste", for på den måde at vise dem hvad begrebet indeholder, så vil det jo klart nok og måske netop derfor, virke ekstra stærkt. Men mon ikke der her er tale om også en udpræget autoritær måde, at påberåbe sig retten til respekt?
At respekt på den måde også bruges i forbindelse med ærefrygt?
Det var ikke lige den form for respekt jeg er tilhænger af, men må respektere deres/andres måde at gøre det på, uanset om jeg er enig eller ej!
tilføjet af

Respekt

Jeg søger et svar på hvad folk ligger i respekt - ikke i henseende om hvorvid man er muslim, kristen eller andet. Bare hvad man lægger i det som menneske.
For vi bruger ordet i flæng "respekter dine medmennesker, respekter fart, respekter privatlivets fred.."
Hvad mener vi når vi siger respekt?
tilføjet af

Respekt pr. definition

Biologisk set er man stadig et menneske, om man forstår sig på respekt eller ej. Når det er sagt, så vil jeg efter egen vurdering mene, respekt er "at anse andre, som man ser sig selv og behandle andre som man selv vil behandles". Hvis vi leger med tanken, så kan respekt såvel også være et negativt ladet ord. "Hvis man ikke selv vil behandles godt, bør man heller ikke behandle andre godt."
Enten har man "respekt" for et menneske eller også har man "ikke-respekt" for et menneske. Der findes ingen direkte modsætning til retspekt i min optik. Derfor tror jeg ikke det er et ord mennesket helt kan omfatte. Måske eksisterer respekt slet ikke.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.