respektløse forældre

jeg er blevet så irriteret og dødtræt af de forældre, som opfører sig respektløs over for mig - her taler jeg om to af mine søns kammeraters forældre.....enten er forældrene ligeglade, magter ikke deres børn eller er de ikke så "kloge" at kunne se deres opførsel er respektløs....!
Eller er JEG for god af mig og siger for lidt fra....ja, det er sikkert også rigtigt.
problemet består i, at de to kammerater til mine sønner(på 8 år og 12 år) stort set altid leger hos os - de leger måske hver 2 måned hos dem eller sjældere....Faktisk så leger de hos os typisk flere gange i ugen og nu er jeg blevet træt af det og har for et stykke tid siden besluttet, at når vi skal spise aftensmad, så må dreng(ene) tage hjem. Jeg vil ikke blive ved med at "fodre" på andre folks børn - det er selvfølgelig ok, hvis det er engang imellem og når det tilmed går den anden vej også, men det er ikke tilfældet med disse to kammerater her. Tilmed har jeg også besluttet, at når de to legekammerater bliver alt for støjende og de ikke kan falde ned igen(de har begge to nogle vanskeligheder) så beder jeg dem tage hjem - også nogle gange før de har aftalt med deres forældre at de skal være hjemme..
Især den ene kammerat kan finde på at enten ringe eller komme forbi flere gange dagligt, da han bor så tæt på os - han vil spise her, sove her, prutter, bøvser osv. det er efterhånden blevet et irritationsmoment og jeg gider snart ikke se og høre på drengen mere, så nu har jeg gjort op med mig selv, at drenge ikke skal komme i vores hjem foreløbig, for det er hverken godt for ham eller jeg, når jeg har det sådan med ham.
Jeg tænker, at børnene kan jo egentlig ikke gøre for, at de er som de er...et langt stykke hen ad vejen er det forældrenes opdragelse der spiller ind på børnenes adfærd....
Måske bør jeg tage en snak med forældrene og sige, at når børnene mødes, så er det på skift hos hinanden og har hverken tid eller overskud til at have andre folks børn flere gange i ugen af mange timers varighed....
Den ene forælder giver udtryk for, at hun altid har så travlt og har en masse overskud, men det siger vel sig selv, når hun er hjemmegående, og hendes dreng kommer først hjem fra fritidshjem kl 17.15 hver dag...
Jeg kan bare ikke forstå, hvordan man som forælder kan tillade sig at lade sit barn komme i andre folks hjem omkring spisetid....og bare overlade sit barn hos andre så ofte... og ja, jeg skal sige mere fra, men det er jeg også begyndt på, da jeg opdagede, at jeg ikke længere havde overskud til folks børn i så stort et omfang..
Hvad vil i andre mene og hvad villle i gøre, hvis I stod i mit sted...?????😕[f]

Du bestemmer da selv hvem der skal indenfor i dit hjem! Ellers er du da for svag!
Det handler vel i bund og grund om at være "overskuds-forælder".
Jeg er selv født og opvokset i en familie, hvor der ikke var plads til ret meget. Min overlevelse var, at jeg havde så mange andre steder at gå hen.
Nu, hvor jeg voksen og stadig har de samme venner.... Jeg er ALDRIG blevet klandret for, at mine forældre ikke lagde hjem og saftevand til... og også mad for den sags skyld.
Belært af egne erfaringer, er min dør altid åben for mit barns venner... meeeen, det er jo stadig ikke alle, som af den ene eller anden årsag, som har mulighed for det.
Min pointe er bare.... Du gør en forskel ved at magte og have plads til at yde en "frivillig" social gerning.
PS. I dag er jeg selv en "kom og vær her" forælder.... og jeg er faktisk lidt stolt af det....
... Og det koster ikke ret meget...!

Det kan da for pokker ikke være så svært...
Dengang jeg var barn.. nogle år siden godt nok 😉 og jeg var ovre hos en kammerat og lege, og det blev spisetid, var der to muligheder...
1:Jeg blev spurgt om jeg havde lyst at spise med (skulle ringe hjem og få lov .. 🙂)
2:Moderen til ham jeg legede hos sagde at jeg hellere måtte løbe hjem, for nu skulle de spise.
Min egen moder brugte den samme metode, og jeg kan nu ikke se at verden har forandret sig SÅ meget at denne måde ikke stadig skulle være brugbar... 😉

du kan starte med at sige til dit barn at hvis han skal lege med pågældende, så bliver det udenfor. Når de ikke gider at være udenfor længere, så må han gå hjem eller de må gå hjem til ham

for børnene at de SKAL være ude fordi mor ikke vil "fodre" de andres børn.
Glad for min mor var noget mere fleksibel og mindre nærig på den front- total dårlig stil af en forælder. Skal vi ikke tolere børnenes valg af venner? Hos os er børnenes venner altid velkomne, de fleste spiser dog hjemme, men såmænd også her når de har lyst. Herregud så meget koster det altså ikke- og det er utrolig underholdende at høre de unge og ikke mindst lærerigt. Tror vi hører mange ting fra deres liv som andre mindre tolerende forældre går glip af.

at der er stor forskel på at lade sin dør stå åben for alle mine børns kammerater nogle gange, end det som i mit tilfælde er hver dag og i mange mange timer... det andet er for mig at udslette mig selv, for hvornår skal jeg og mine børn have mulighed for at være sig selv i ens eget hjem.....
Det der også gør at jeg er "for svag" som du kalder det er, hvor skal jeg gå hen og få tanket op, når jeg altid giver og giver af mig... jeg forlanger altså også at få noget igen af min omgangskreds og det mener jeg ikke r forkert...At mine børns kammeraters forældre ikke kan overskue bare en yderst sjældent gang at åbne sin dør for mine børn, gør jo ikke at jeg så skal være omsorgsforlæder til andre børn konstant... jeg vil mene, at jeg bliver en endnu bedre mor og "omsorgsforælder" for andre børn, når jeg også siger fra nogle gange...

er du hersker. Hvis de børn der kommer og leget ikke kan følge husordenen, bør du sige fra. Hvis de prutter og bøvser, så bør du klart og tydeligt sige fra. meddele at sådan opfører man sig ikke her i huset. Ellers må de sendes hjem. Hos os har vi tit børnenes venner på besøg. Jeg synes generelt det er hyggeligt. Og tager det som andre siger lidt som et kompliment, at de egentlig synes det er rart at komme i vort hjem. At de føler sig trygge og velkomne. PÅ den anden side så har jeg også noget mere styr på hvad de går og foretager sig. Jeg kan godt se det kan blive noget af en udskrivning i kostpenge, hvis du skal holde foderstanden vedlige for dine børns venner. SÅ må de bare sendes hjem til spisetid. Kommer de lige før spisetid - må de sendes hjem igen med besked om at der spises.
Problemet synes jeg egentligt ikke er så stort. Du må gøre op med dig selv, hvor dine grænser går - og så reagere på dem.
Held og lykke med det.

KUN været om at sætte en grænse ved spisetid, så var "den prut da slået"😮men det handler om mange ting på en gang - læs mine svar og du vil måske bedre kunne forstå min irritation!!!!😉

også nogle gange og nu hvor det er sommer, så er det allertiders at lege udenfor....men havde de da bare leget udenfor i bare lidt tid, så var det ingen problem, problemet er, at så render de ud og ind ad døren, som en svingdør, og så skal jeg endnu endgang på banen og sige fra med store bogstaver og så spørger min søns legekammerat 10 km op i kattens r.. hvorfor dit og hvorfor dat og korte forklaringer er ikke altid tilstrækkeligt.....
Forstå mig ret, jeg holder meget af børn og de må gerne komme i vores hjem og synes det er meget hyggeligt at kunne give dem den glæde ved bare et stykke kage....men jeg orker ikke hver dag i mange timer, hvor de render ud og ind ad døren....
Det svære ved det er, at det er de 2 børn, som har det svært hjemmefra og skal jeg sige, fra, synes jeg det er synd for dem og oveni det, så har de nogle neurologiske vanskeligheder, som gør, at de ikke kan forstå en grænsesætning, så det kræver en masse ressourcer af mig... min dreng har jo også neurologiske vanskelæigheder, mit arbejde er også et omsorgsarbejde, så jeg giver og giver.............

eller gider du ikke læse alle mine svar ordentligt...
Det er første gang i mit liv, at nogen har kaldt mig nærig, faktisk har jeg altid fået "skylden" for at jeg er for god af mig, så gavmild, så omsorgsfuld, men at lade min dør stå åben 24 timer i døgnet som et slags hotel og skal bruge langt over mine budgetpenge i måneden for mine børns venner og mine veninder for den sags skyld... jammen hvis du synes det er ok, så send 2000 kr til mig, når du har så ondt af de børn, at de ikke må spise her....
Udover, at jeg sætter grænserne, så hører og taler jeg meget med mine børns venner om hvordan de har det, hvad de laver osv. så jeg har bestemt en finger på pulsen....🙂

bare at skulle sætte de grænser du her beskriver i dit hjem, men især min ene søns kammerat og mor er ikke let at danse med og aldrig har jeg oplevet noget så grænseoverskridende som dem...Andre forældre og børn har jeg kunne snakke fornuftigt med og har bestemt hygget mig, når de kom på besøg....
Drengen er så strid og jeg orker ham gennerelt ikke, sådan har jeg aldrig haft det med et barn før og jeg har arbejdet på mange institutioner....
Jeg bliver nødt til at lave fuldstændige firkantede grænser...

forstaa at du bliver en anelse irriteret da alt skal foregaa hos dig.Vi havde det samme hos os da vores drenge var mindre.Jeg studsede ogsaa lidt over det og kom til den konklution,at drengene kom hele tiden hos os fordi det var rart og dejligt.Jeg tog det som en kompliment og helt aerligt tror jeg ikke at du faar meget ud af foraeldrene hvis og naar du taler med dem om det.Børnene vil jo saa meget hellere vaere hos dig/jer og paa en maade er det jo synd for dem.Du kan jo sende dem hjem hvis de bliver for støjende/umulige,det kan du gøre med go0d samvittighed.Jeg ved ikke hvad løsningen er.

Ja, men søde dig... 😉
Det er da KUN dig der sætter grænserne i DIT hjem, og ikke ungernes legekammerater. Kommer de forbi ved spisetid, eller en anden lejlighed hvor det ikke lige er bekvemt, så er det da bare at sige. "det passer desværre ikke så godt lige nu, måske en anden gang"
Det lyder lydt for mig som om du er lidt bange for at sige fra.

nu modsiger du jo dig selv, så det du ville med første indlæg var altså bare at få fremmedes accept på at det du gjorde var ok?
for egentlig synes du at at du er en fremragende mor og det siger folk også til dig, hvad er så problemet?

for børn at være ude og lege. Har sgu aldrig hørt at nogen har taget skade af at lege udendørs

Jeg synes, du skal lave meget firkantede regler. Hold et møde med børnene en dag, de alle er der eller arranger det. Fortæl dem, at de er velkomne , men at der fremover må være visse regler, der skal overholdes af alle. Fortæl de nye regler, men gør det enkelt og overskueligt for børnene. Fortæl bagefter at de skal overholdes, disse regler, da konsekvensen ellers vil være, at du må sende børnene hjem.
Når det møde er overstået, så tag hjem til drengen/drengene og fortæl, at du har lavet disse regler, og at du har bestemt dig for at konsekvensen , hvis de ikke bliver overholdt, er at du sender drengene hjem. Du skylder ingen forklaring.
Gør du dette på en stille og rolig men beslutsom facon, er jeg sikker på, at alle vil forstå, at du mener det. Jeg tror også, du vil blive respekteret. Problemet lige nu tror jeg mest af alt skyldes, at ingen kan se grænserne, så du må trække dem op for alle, børn som voksen. Held og lykke med det!

først vil jeg lige sige mange tak for alle de gode svar og ideer til at sætte grænser, dem har jeg bestemt kunne gøre gavn af.....
Jeg ringede til drengens mor igår og sagde på en pæn måde fra.....moderen virkede umiddelbart positiv indstillet på mine forslag og sagde, at det var fint jeg sagde fra ( måske har hun fået den opfattelse af, at når jeg ikke siger fra til at hendes dreng kun leger hos os og ikke hos dem, så var det ok med mig...ja, det kan jeg egentligt godt se, men trods det, så mener jeg alligevel, at hun er kommet for nem om ved det og bare lader hendes 8 årige dreng ringe så ofte til os, og lave aftaler -hver dag, nogle gange flere gange om dagen...
Det eneste som moderen virkede snerpet over var, at hun sagde til mig, at så skulle hun nok holde hendes dreng fra vores dør....Jeg sagde, at hendes dreng var velkommen her, men kun 1 gang i ugen- ikke hver dag, da jeg skal påbegynde et nyt arbejde og at jeg pt ikke kan overskue hytten fuld af børn hver dag og min dreng har brug for mere fast struktur ellers kan han ikke overskue hverdagen. Jeg sagde så, at det svære i det var, at legepladsen ligger lige overfor vores hus og at børnene render ud og ind af døren og når jeg så beder dem om at lege udenfor i det gode vejr, så vil de ikke høre efter, jeg skal faktisk blive grov og det er ikke sjovt (begge drenge har nogle vanskeligheder, så det kræver ekstra ressourcer)
Endvidere nævnte jeg overfor moderen, at når børnene skal lege sammen, så vil jeg gerne have, at aftalerne bliver lavet imellem os voksne - også fordi at hendes dreng ringer og kommer forbi meget og jeg synes det er synd, at jeg skal afvise ham så ofte....
Jeg nævnte også, at drengene leger godt sammen, men min dreng vil helst lege hos dem og hendes dreng, vil helst lege hos os, så om det ikke kunne køre lidt på skift - til dette svarede moderen ja ( og det var faktisk også den oprindelig aftale vi lavede for 2 måneder siden....Til slut sagde jeg, at i mit hjem er det sådan for alle børn, at når vi spiser aftensmad, så beder jeg børnene om at tage hjem, men har jeg en eftermiddag bagt f.eks. kage, så er de selvfølgelig velkommen til at spise med....
Det lader nu til, at moderen og hendes dreng, har respekteret mine ord, for jeg har ikke hørt noget fra dem idag...[f]
Så fra atdet var så svært for mig at ringe og sige fra, til nu at have det overstået, så føler jeg en lettelse, men samtidig også en form for ubehag indeni, for jeg har meget svært ved at fortælle forældre om deres børn ikke altid lige opfører sig hensigtsmæssigt og her mener jeg, at hendes drengikke altid gider respektere, når jeg beder ham om at gå hjem...
Nu må vi se, hvad fremtiden bringer og jeg vil gøre alt for at holde fast i de aftaler, jeg har sat for dagen...[s]

Og jeg må sige at jeg er skrappedulle af format :)
Min datter er 9 år gammel, og vi hænger ofte på en pige på 10 år som også har nogle problemer, set med mine øjne mht almen opdragelse.
Det er synd for pigen - men det korte af det lange er at jeg ganske enkelt ikke kan holde hende ud !
Jeg kan simpelthen ikke klarer det barn - ja så er det sagt lige ud af posen !
Min mand heller ikke.
Hun er hamrende beskidt, og ulækker. MEGET lange, ubeskrivelige beskidte negle, hun spiser ikke med kniv og gaffel, men med fingerene - og det er alt fra is på en tallerken til koteletter, og hun gider ikke vaske hendes hænder, men tørrer dem af i bukser, stolesæder m.m.
Min datter her selv kommenteret at hun synes at pigen er ulækker at spise sammen med, og jeg har sagt til min datter at jeg ikke ville have hende til spisning mere.
Derfor siger jeg altid : Maria ( min datter ) vi skal spise nu, og Mie skal gå hjem !!!.
Og så er den ikke længere.
Veninden har flere gange slået ting i min datters skrivebord så de er gået i stykker, hvis hun er blevet sur på min datter, smækker med dørene helt vildt, og så har hun ALTID en lillebror på 4 år med herhen.
Da vores hus er 370 m2, er her rig mulighed for at gemme sig - hvilket veninden synes er skægt, men lillebroderen bliver ked af det når han ikke kan finde hende og hyler i vilden sky, og det orker vi bare IKKE, igen og igen !
Desuden roder hun i vores skabe i soveværelset, og på badeværelser, så snart hun kan se sit snit til det, det har jeg taget hende på fersk gerning i.
Derfor har jeg simpelthen snakket med min datter, og sagt at veninden ikke længere skal ind herhenne. I kan lege udenfor, slut !
Det er mit hjem, og hun giver mig simpelthen knopper den unge.
Ja jeg er ond, jeg ved det !
Men jeg kan simpelthen ikke problemet i at sige NEJ, til at lege. Jeg kan også godt finde på at sige, så legekammareterene også hører det sammen med mn datter - idag er vejret dejligt, i leger udenfor, da far og jeg skal have gjort rent, og tale voksensnak -
Kommer de ind, så siger jeg : Er i færdige med at lege - for så skal arne og viggo gå hjem nu !
Jeg kan godt forstå at du ikke gider andres børn hver eneste dag, og heller ikke vil brødføde deres yngel daglig.
Hos os er min datters kammerater og veninder hjertlige velkommne, på vores primisser. De må gerne blive og spise med, når det passer os.
Men deres forældrer skal ikke bare tage det som en selvfølge at de kan spise her.
En anden god en er at sige : Marie vi skal spise - Mie er du sulten❓Ja siger barnet . Så må du hellere gå hjem, så du også kan få lidt at spise.
Jeg kan også godt få flip af at have 4 børn til at sove 2 weekender i træk - og så siger jeg til min datter, i næste weekend skal du ikke aftale at sove her, jeg gider ikke have gæster, jeg trænger til at slappe af og kunne flandre i nattøj en hel dag.
Så sig fra - og i en tone, så ungerene ikke er i tvivl !

lige præcis den bemærkning gør at dit indlæg er utroværdigt.

nu synes du jo meget ofte at folks indlæg herinde er utroværdige og falske, så det kommer vel ikke bag på nogen !
Jeg kender altså en dreng der heller ikke bruger hverken kniv gaffel, eller ske. Men udelukkende spiser med fingerene, også når det gælder is.
Så de børn findes !!!
HVORFOR har du altid behov for at komme med kommentarer der nedgør andre mennesker ?
Ayla

det jeg skriver i dette tilfælde der nedgør. Jeg nedgør i dette indlæg ikke mere end du nedgør mig. Tænk lidt over det lille engel.

men bare blevet god til at sige fra og havde jeg stået i samme situation som dig, så havde jeg også fået kuller....
ja, det er vores hjem, så vi bestemmer jo selv hvem vi vil have ind for vores dør og hvor længe.
Min store dreng havde på et tidspukt en legekammerat som aldrig vaskede sine fingre når han havde lavet stort - jeg havde lagt mærke til det, da han ofte var her og når jeg sad i køkkenet, som ligger ligger mur mod mur til badeværelset, så kunne jeg høre, når han trak i toilettet, men jeg kunne ikke høre vandhanen.... en dag blev det mig for meget og jeg sagde til ham, at jeg gerne ville have at han vaskede sine hænder, når han havde været på toilettet, for det gør man her i huset og jeg fik ham i en periode til at vaske sine hænder.
Min store søn har nu en kammerat, som ofte lugter- ikke af sved, men gammelt og af gammelt mad, som sikkert skyldes krydderierne fra maden, da han er af anden etnisk baggrund ( ikke racistisk ment)men drengen lugter så fæltnogle gange og jeg er forfængelig eller måske bare alm. renlig, for jeg kan ikke have, at han skal rulle sig rundt i vores senge, som han har en mani med og så bliver jeg sur på ham og siger stop og vil han ikke høre efter, så sender jeg ham promte hjem.....det ligner da ikke noget, at hopperundt i sengene fy for den...
Jeg kan til orienterings skyld fortælle, at jeg ikke har hørt noget fra mit mindste barns legekammerat, så de har åbenbart taget mine ord til efterretning...
Og ja, jeg må også indrømme, at jeg indimellem har svært ved at tolerere min søns legekammerat, da han svarer igen - frækt, bøvser osv...jeg er faktisk pisse træt af, at skulle opdrage på andre folks børn.... fra at have ondt af børnene og stor medfølelse deres forældre.. erdet nu gået hen og blevet så irriterende, at jeg ikke kan have ondt af dem og det er jo mine børn og jeg selv, der gælderom at overleve ivores hus, så jeg ikke lader andre børn overtage kommandoen...

mocafe har ofte et behov for at nedgøre andre mennesker, fordi hun selv har det dårligt, keder sig og hvad der ellers kan ligge til grund derfor, men irriterende er det da....

du nedgør ved at være mistroisk overfor om indlæget er falsk... hvorfor det???? jeg vil ikke side og bedømme om folks indlæg er falske eller ej, der er jo en grund til at folk skriver herinde af den ene eller den anden årsag....
Men god dag alligevel mocafe😉[s]

at det du siger er rigtigt, men ikke desto mindre tillader jeg mis at være mistroisk overfor at en 9 årig spiser alt med fingrene, is, suppe, brød.....

men der er også 9 årige, der kan have nogle vanskeligheder af en eller anden art, som gør, at hun spiser med fingrende... der kan have været nogle stadier i hendes udvikling - hvor hun netop undersøger alt med fingrene og som ikke er opfyldt pga sygdom eller andet og nu har denne moder eller far ikke formået at opdrage ordentligt på barnet... ihhh hvor spiller jeg klog hvad, men har også taget en uddanneælse indefor børn og speciale med vanskelige børn....

At en ulykkelig kvinde skrev et indlæg om at hun måtte lyve, for at undgå besøg af hendes mor, fordi hun ikke formåede at sige NEJ, til moren som var meget grænseoverskridende, og bagtalte hende og deres hjem.
Forfatteren fortalte på tråden at hun igennem en mobil der ikke var blevet lagt på, havde hørt moren sige nogle grimme ting hun var blevet meget ked af.
IGEN, skriver du til trådstarter, at vedkommendes indlæg er falsk fordi man ikke kan ringe op til en mobil, hvis den ikke er afbrudt.
(JO det kan man nu godt !!! Når bare den ene ligger på, er røret hos den anden også lagt på, og man kan ringe vedkommende op på ny).
Trådstarter fortæller enda på tråden at hun bliver meget ked af at få af vide at hun lyver.
Og igen er det ikke de eneste gange du skriver til folk at de er fyldt med løgn. Man kan jo godt ramme folk der er lidt sårbare, selv om man kun angriber her i cyber space.
Og jeg har bemærket at du meget tit er efter andre med falske indlæg.
Det undrer mig bare, at du har brug for at skrive til folk, hvis du ikke har en spændene kommentar til indlægget.
Dum er du jo ikke, du er jo ofte fyldt med kloge gode råd, som jeg flere gange har haft glæde af - så hvorfor ikke bare hoppe tråden over, hvis du ikke har noget godt i ærmet, i stedetfor at beskylde folk for at lyve ?
Jeg ville virklig blive ked af at sidde på solen, som jeg holder meget at at surfe på, krænge mit hjerte ud, eller søge efter et råd, og så få af vide at jeg er fyldt med løgn !
Ayla

da rigtig øje med hvad jeg skriver og laver herinde, hva. Skal jeg opfatte det som interesse eller personforfølgelse? Jeg skal bare vide hvad det er inden jeg går videre med det.

Du kan tage det som du vil, og du er da velkommen til at gå videre med det - for hvad i alverden har jeg gjort du kan gå videre med, ja jeg spørger bare ?
Jeg har formuleret mig høfligt og på en ordentlig måde over for dig - jeg har hverken svinet dig til ellers sagt noget jeg ikke kan stå ved.
Blot gjort dig opmærksom på at jeg synes du har en tendens til at såre andre mennesker med dine udsagn om at de er løgnere.
Men gå du bare videre med det, du synes du kan gå videre med, så kan solen jo læse mine indlæg igennem til dig, og jeg skal gerne henvise dem til de indlæg, jeg her beretter om.
Ayla

Lad være at skabe dig Mocafe. Det klæder dig ikke. Kan du ikke holde til mosten, må du selv til at lægge tonen HELT om.
Rend du bare "videre med det", de vil slå sig på lårene af grin på redaktionen, hvis nogen fik skovlen under dig. 😃

men hvad laver dine børns gæster i DIT soveværelse. Du må til at lære at sætte dig i respekt. Det er lige så meget en mangel i situationen, som andre folks børn opdragelse.

hvor er i nemme. I ryger lige i fordi i bliver så fortørnede så i ikke kan tænke. Det var ret sjovt....

så har du ikke ret, for jeg har fået stoppen en der blev ved med at forfølge mig....Det kan være at du tror at de griner, men du tager fejl

min mindste søn og jeg deler soveværelse og værelserne ligger på 1 sal, så børnenes legekammerat kan nok ikke se forskel på min seng og mine børns seng, når der vel og mærke er sengetæppe på (for jeg har ikke batman dynebetræk på)😮

Hvordan forfølger jeg dig lige ?
Dine indlæg stikker mig ofte i øjene, fordi du ofte, efter min menning er efter folk med en anden livsopfattelse, eller andre oplevelser end dig.
Og læser du efter, ja så er der jo andre end lige mig der synes du snakker tarvligt til andre debatørere herinde !
Den menning har jeg givet til kende over for dig, men på i en pæn sober tone - hvordan i alverden kan du så komme på den ide at jeg er efter dig ?
Ja undskyld, jeg kan faktisk ikke lade være med at trække på smilebåndet af den kommentar.
Ayla

Når jeg kommenterer et indlæg på en måde DU ikke bryder dig om, og som ikke vedrører dig, så kommenterer DU mig. Hvem er så været, du eller jeg.

Det kan jeg godt se ikke gør det nemmere. Jeg tænkte bare ikke den mulighed og mit soveværelse har altid været "det helligste", hvor ingen formastede sig til at indtræde, medmindre de ville afprøve risikoen for at få hovedet rykket af.
Der er ingen hovedløse, men en enkelt har dog opnået 2x14 dages karantæne fra matriklen. 😃😃

eller er det helt bevidst spørgsmålstegnet er udeladt?

😃😃😃

Det er i virkeligheden nok deri, dit problem ligger!

Mocafe var af hankøn..! Tsk tsk... dumme mig!
Men tror sgu at du har ret. Du har i hvert fald ret i, at vedkommende er pisseirriterende...!

ja, dumme dig, hvad kan man ellers sige.
2 indlæg har du skrevet her på debatten, og så ved du allerede hvem der er pisseirriterende. Ved du hvem der i virkeligheden er pisseirriterende??? Det er sådan en som dig, som gemmer dig bag anonymitet, og dermed ikke vil stå ved det du siger. Det vidner om en svag karakter....var der mere du ville

nu er der gået 9 dage siden jeg talte i telefon med min søns legekammerats mor og noget af det sidste hun sagde var, at så kunne jeg jo bare kontakte hende, når børnene kunne lege sammen igen...ja, sagde jeg, men du må jo også gerne ringe til mig, så det ikke kun er mig, der ringer....
Nu tænker jeg: skal jeg tage det første skridt og ringe til hende og sige, at min dreng gerne vil lege med hendes søn (som han nu gerne vil) og i og med at jeg ringer, så foregår det jo også hos os...og så håbe på, at hun så tænker ok, så slemt er det heller ikke og jeg er ikke sur og så kan jeg håbe på, at hun så ringer og inviterer min søn hjem til dem - hvis ikke, så synes jeg, at der er lukket for hendes dreng i vores hjem... men på den anden side, hvorfor skal jeg nu igen lægge hus til hendes dreng...
Eller måske noget helt tredje, så ringe til hende og snakke om tingene igen...men på den anden side, så er jeg efterhånden i mit liv blevet så træt af at snakke om tingene, for handling eller mangel derpå - nærmere sagt, siger mere end ord...
Håber på lidt hjælp igen....denne gang besvarer jeg ikke useriøse kommentarer..men på forhånd tak til de seriøse kommentarer😉