3tilføjet af

Road trip i USA - hvor skal vi tage hen?

Hej
Vi er 3 gutter, der skal på en ca. 14 dages road trip til USA i slut april/start maj 2012. I den forbindelse håber vi, at der er nogen, der kan være behjælpelige med et par gode råd.
Vi har tidligere været på road trips på vestkysten og i Florida og er nu klar til endnu en tur et andet sted på USA’s mange veje. Vi er dog i tvivl om, hvor turen skal gå hen. Som det ser ud nu, vil vi flyve til Chicago og være der tre dage. Herfra overvejer vi at tage en af følgende to ture:
1. Fra Chicago flyver vi indenrigs til Salt Lake City, hvor vi lejer en bil. Turen går dernæst ned gennem Utah og rundt i den sydlige del, hvorefter vi kører ind i den sydlige del af Colorado, hvori vi vil køre rundt, inden kursen sættes mod Denver. Fra Denver vil vi flyve hjem til DK eller alternativt køre tilbage til Salt Lake City, hvormed vi også får set det nordlige Colorado og Utah.
2. Samme rute som beskrevet oven for. I stedet for at køre op i gennem Colorado mod Denver går turen i stedet til New Mexico, hvorfra vi vil flyve hjem fra Albuquerque.
Vores spørgsmål er som følger:
- Er de beskrevne ruter/områder seværdige?
- Hvilken skal vi vælge og hvorfor?
- Vi har hørt et rygte om, at den nordlige del af Utah er mindre seværdig end den sydlige. Er det korrekt og skal vi således undlade at bruge for meget tid i det nordlige Utah? Gælder det samme for Colorado?
- Bør vi vælge en road trip et helt andet sted i USA? Hvis ja, hvorhen skal vi i stedet tage og hvorfor? (Florida og Vestkysten har vi allerede besøgt)
Lidt om vores tur og kriterier for valg af destination:
- Vi har bil i ca. 13 dage. Vi rejser i slut april/start maj
- Det vigtigste kriterium for valg af destination er smuk natur og oplevelser, herunder i naturen. Vilde aktiviteter såsom rafting, klatring etc. er vi ikke så meget til. Det er vi til gengæld for hiking, sejlture mv.
- Et andet kriterium: Om muligt må gennemsnitstemperaturen i området godt være lidt høj i perioden, vi er derovre. Omkring 20 grader vil være skønt.
- Et tredje kriterium: Området, vi besøger, skal helst ikke være alt for fyldt af turister i den pågældende periode.
Vi synes, det er svært at blive klog på rejsehjemmesiderne på nettet. Det er svært at vide, om beskrivelserne er objektive eller af reklamemæssig karakter. Derfor håber vi på hjælp fra et par objektive USA-eksperter 
Vh. Jacob, Marc og Hans
tilføjet af

Road trip i USA - hvor skal vi tage hen?

hi guys,
første tip: flyv ud og hjem fra samme destination e.g Chicago - ellers fordyrer det turen meget med 2 enkeltbilletter til ud Chigaco og hjem et andet sted. Indenrigsruter kan være temmelige billige så tjek lige hvilke der er mest fordelagtige for jer!
I bør gå på biblioteket og låne Lonely Planets guidebøger for de steder I mener I vil se og gennemlæse materialet - de har mange gode tips - tjek også på www.tripadvisor.com fantastisk værktøj her på nettet!
Derefter kan jeg sige at Colorado er helt fantastisk smukt - man kan se sne og sol på samme tid -men vær opmærksom på at flere pas kan være lukket pga sne, hvis I f.eks ønsker at køre til Aspen og Vail. Der er mange naturskønne områder, som Estes park (der ligger hotellet hvor Ondskabens hotel er optaget - det dskulle spøge der efter sigende, der er rundture indendørs:-) der er the red rocks, der er Wild Billy´s grav og museum, Doc Hollidays sidste opholdssted samt grav - de første hot springs....
Det er jo også sjovt at ramme highway 66, omkring Arizona, Nevada, California - der er mange sjove byer at møde på vejen - hvis ikke I har nappet Highway 1 og 101 er det helt fantastisk - men sørg for at køre aad 1 fra nord mod syd da I da vil ligge på den rigitge side af vejen igennem big sur, ned til San Simeon hvor man kan se HEarst Castle med alle dettes lyksaligheder....
Sydstaterene er også meget spændnede, steder som Savannah, Charleston med gammel historie superflot arkitektur, kommer man igenne tennesse er Graceland i Memphis ikke uden evner om man er Elvis fan eller ej!!
De store parker er også altid spændnede hvis vejen falder forbi, f.eks Bryce Canyon, Zion, Yellowstone, Mesa Verde, Yosemite....de har alle noget unikt at byde på!
Jeg er selv på vej derover igen inge igen her til nytår hvor vi dog fejre nytår i NYC og derefter til Florida hvor vi vil suse til the Keys og rundt på ngle cruises til Caribbean - vi har dog 2 mdr at rutte med - 14 dage er ikke længe :-)
Rigtig god tur - håber I kan bruge nogle af mine info - men helt klart tjek Lonely Planet ud, det er de ultimative rejsebøger (kedelige uden for mange fotos :-) men dem der researcher ved hvad de laver og giver nogle tips ingen andre gør:-)
tilføjet af

Road trip i USA - hvor skal vi tage hen?

Hej Donna
Tak for de gode råd. De er bestemt anvendelige samt medvirkende til vores beslutning om, at turen skal gå til området, vi beskrives.
Lonely Planets Southwest USA er desuden reserveret på biblioteket - så bliver vi uden tvivl meget klogere :-)
I må have en god tur - lyder som en fantastisk rejse.
Vh. Hans
tilføjet af

Road trip i USA - hvor skal vi tage hen?

Hejsa.
Vi var i september 10 dage i USA, hvor vi kørte fra S.F til L.A. via Highway 1.
Det var en fantastisk tur, virkelig dejligt natur og masser af pragtfulde udsigtsposter, hvor man kan parkere og gå lange ture via de mange stier.
Den tur er klart at anbefale og gav os virkelig blod på tanden til at udforske meget meget mere af USA :)
Rigtig god tur til jer, jeg er sikker på at det bliver fantastisk :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.