Sagde de første kristne Jehova?
Nu er det jo efterhånden gået op for mig, at debattens Jehovas Vidner er ganske overbeviste om, at det er utroligt vigtigt at kende gudsnavnet, som jeg i dette indlæg vil kalde Jehova. Altså det navn jødernes Gud havde åbenbaret sig ved. Men hvad mente de første kristne egentligt om det spørgsmål? Det lovede jeg på et tidspunkt ftg at skrive lidt om, hvilket jeg hermed vil forsøge at gøre.
Kigger vi først lidt på praksis blandt jøderne selv på Jesu tid, er det bedste bevismateriale nok Dødehavsrullerne - en samling tekster fra perioden 300 fvt - 70 evt. I dødehavsrullerne findes gudsnavnet i sin sædvanlige form (JHVH) utallige gange. Blandt Dødehavsrullerne fandt man dog også nogle oversættelser af jødernes skrifter til græsk, hvilket er interessant idet vi så kan se, om de oversatte gudsnavnet eller ej?
Når der overhovedet er græske manuskripter iblandt Dødehavsrullerne, skyldes det at mange jøder på den tid var blevet spredt ud i den græsk-dominerede del af verden (i den såkaldte Diaspora), så de havde behov for at kunne læse de jødiske skrifter på deres eget sprog. Stod der så JHVH i de græske oversættelser, eller hvad?
I nogle af dem gjorde der, i andre stod der i stedet "kyrios" (herren), og i andre havde man på original vis skrevet PIPI som på græsk ligner jødernes måde at skrive JHVH. Det samlede billede er, at jøderne holdt fast i, at gudsnavnet var noget specielt vigtigt, selv når de oversatte deres bøger til græsk. Man kan sige, at formen JHVH er en af de ting der kendetegner jødiske skrifter i den periode.
Kristendommen opstod jo af jødedommen. Jesus var selv jøde, ligesom hans disciple var. Først senere spredte kristendommen sig til den græsktalende del af verden. Så anså de første kristne sig selv som jøder i en grad, så de skrev JHVH i deres skrifter? Eller var de bare ligeglade med dette for jøderne så afgørende navn?
Vi kan naturligvis ikke med sikkerhed sige, at de første kristne aldrig bekymrede sig om navnet JHVH. Men i alle de kristne skrifter vi har fundet, står der ikke JHVH eller PIPI. I stedet fandt de første kristne på noget andet, for at understrege Guds hellighed, nemlig de såkaldte "nomina sacra" (hellige navne). Ligesom JHVH var der tale om forkortelser - ofte tog man det første og det sidste bogstav i et ord og satte en streg over det for at understrege, at her var der tale om en forkortelse. Det smarte ved at benytte første bogstav er indlysende, men når man også medtog det sidste bogstav skyldes det sandsynligvis, at det sidste bogstav angiver ordets form, så man på den måde stadig kunne angive hvilken grammatisk form det pågældende "nomen sacrum" stod i.
De fire nomina sacra stort set alle manuskripterne er enige om er forkortelser for Gud, Herren, Jesus og Kristus. Andre blev også benyttet, men det var i mere spredt form. Specielt interessant er det, at manuskriptsamlingen P46 har "kors" som nomen sacrum, hvilket antyder at selv meget tidlige kristne anså korset for at være helligt.
Sammenligner vi med de jødiske skrifter skulle man synes at kun "Herren" (KS eller kyrios) burde være nomem sacrum, for det var jo ordet der modsvarede JHVH hos jøderne. Men også Gud er nomen sacrum, hvilket indikerer, at de første kristne fandt betegnelsen Gud ligeså vigtig som Herren - begge indikerede nu næsten et navn, ligesom JHVH gjorde det.
I de kristne skrifter indikerede Gud "Faderen", medens "Herren" er betegnelsen for "Sønnen". Både Sønnen og Faderen var altså så vigtige, at betegnelserne for dem var specielt reserverede forkortelser. Dette understreges af, at "Jesus" og "Kristus" også havde nomina sacra.
Da man først begyndte at fundere over disse nomina sacra i de gamle kristne skrifter, mente man forkortelsen KS skulle minde den kristne om at sige Jehova i stedet for Herren. Teorien er ikke længere så populær, men hvis det er rigtigt betyder det at de første kristne sagde Jehova om Jesus, for det er jo ham KS benyttes om i de kristne skrifter. Det ville indikere, at Jehova Gud fra jødernes skrifter hos de kristne blev til Jesus Faderen (Herren Gud, se eventuelt 1. Korintherbrev 8:5-6). Det er ikke umuligt, eftersom navnet Jesus faktisk betyder Jehova frelser.
Faktisk var de første kristne så omhyggelige med deres KS i stedet for Herren, at der står KS i de kristnes versioner af de jødiske skrifter, der hvor der står JHVH i jødernes egne versioner. Og vi ved der er tale om kristne versioner, for de er fundet sammen med manuskripter af de kristnes egne bøger. Sådanne fund går helt tilbage til tiden omkring år 200 evt.
Vi kan ikke udelukke, at de første kristne i virkeligheden sagde Jehova - formen KS muliggør det. Men det er til gengæld stort set umuligt at forestille sig, at de første kristne nogensinde har sagt Jehova om Faderen, eftersom KS er så uløseligt forbundet med Jesus i deres skrifter. Da de også skrev KS i stedet for JHVH i deres versioner af jødernes skrifter må vi konkludere at de første kristne anså Jesus for at være den samme person der hos jøderne åbenbarede sig som Jehova (JHVH). Altså, at de tog det helt bogstaveligt at Jesu navn betyder "Jehova frelser".
Nu har jeg i hvert fald indikeret lidt om, hvorfor jeg tager så skarpt afstand fra, at Jehovas Vidner skriver Jehova i deres oversættelse af bibelen - især da det ser ud somom Jehovas Vidner gør det på en måde der får det til at se ud somom det er Faderen der er Jehova hos de første kristne. Det mener jeg er helt forkert i forhold til de mange kristne manuskripter vi har til rådighed.
Kigger vi først lidt på praksis blandt jøderne selv på Jesu tid, er det bedste bevismateriale nok Dødehavsrullerne - en samling tekster fra perioden 300 fvt - 70 evt. I dødehavsrullerne findes gudsnavnet i sin sædvanlige form (JHVH) utallige gange. Blandt Dødehavsrullerne fandt man dog også nogle oversættelser af jødernes skrifter til græsk, hvilket er interessant idet vi så kan se, om de oversatte gudsnavnet eller ej?
Når der overhovedet er græske manuskripter iblandt Dødehavsrullerne, skyldes det at mange jøder på den tid var blevet spredt ud i den græsk-dominerede del af verden (i den såkaldte Diaspora), så de havde behov for at kunne læse de jødiske skrifter på deres eget sprog. Stod der så JHVH i de græske oversættelser, eller hvad?
I nogle af dem gjorde der, i andre stod der i stedet "kyrios" (herren), og i andre havde man på original vis skrevet PIPI som på græsk ligner jødernes måde at skrive JHVH. Det samlede billede er, at jøderne holdt fast i, at gudsnavnet var noget specielt vigtigt, selv når de oversatte deres bøger til græsk. Man kan sige, at formen JHVH er en af de ting der kendetegner jødiske skrifter i den periode.
Kristendommen opstod jo af jødedommen. Jesus var selv jøde, ligesom hans disciple var. Først senere spredte kristendommen sig til den græsktalende del af verden. Så anså de første kristne sig selv som jøder i en grad, så de skrev JHVH i deres skrifter? Eller var de bare ligeglade med dette for jøderne så afgørende navn?
Vi kan naturligvis ikke med sikkerhed sige, at de første kristne aldrig bekymrede sig om navnet JHVH. Men i alle de kristne skrifter vi har fundet, står der ikke JHVH eller PIPI. I stedet fandt de første kristne på noget andet, for at understrege Guds hellighed, nemlig de såkaldte "nomina sacra" (hellige navne). Ligesom JHVH var der tale om forkortelser - ofte tog man det første og det sidste bogstav i et ord og satte en streg over det for at understrege, at her var der tale om en forkortelse. Det smarte ved at benytte første bogstav er indlysende, men når man også medtog det sidste bogstav skyldes det sandsynligvis, at det sidste bogstav angiver ordets form, så man på den måde stadig kunne angive hvilken grammatisk form det pågældende "nomen sacrum" stod i.
De fire nomina sacra stort set alle manuskripterne er enige om er forkortelser for Gud, Herren, Jesus og Kristus. Andre blev også benyttet, men det var i mere spredt form. Specielt interessant er det, at manuskriptsamlingen P46 har "kors" som nomen sacrum, hvilket antyder at selv meget tidlige kristne anså korset for at være helligt.
Sammenligner vi med de jødiske skrifter skulle man synes at kun "Herren" (KS eller kyrios) burde være nomem sacrum, for det var jo ordet der modsvarede JHVH hos jøderne. Men også Gud er nomen sacrum, hvilket indikerer, at de første kristne fandt betegnelsen Gud ligeså vigtig som Herren - begge indikerede nu næsten et navn, ligesom JHVH gjorde det.
I de kristne skrifter indikerede Gud "Faderen", medens "Herren" er betegnelsen for "Sønnen". Både Sønnen og Faderen var altså så vigtige, at betegnelserne for dem var specielt reserverede forkortelser. Dette understreges af, at "Jesus" og "Kristus" også havde nomina sacra.
Da man først begyndte at fundere over disse nomina sacra i de gamle kristne skrifter, mente man forkortelsen KS skulle minde den kristne om at sige Jehova i stedet for Herren. Teorien er ikke længere så populær, men hvis det er rigtigt betyder det at de første kristne sagde Jehova om Jesus, for det er jo ham KS benyttes om i de kristne skrifter. Det ville indikere, at Jehova Gud fra jødernes skrifter hos de kristne blev til Jesus Faderen (Herren Gud, se eventuelt 1. Korintherbrev 8:5-6). Det er ikke umuligt, eftersom navnet Jesus faktisk betyder Jehova frelser.
Faktisk var de første kristne så omhyggelige med deres KS i stedet for Herren, at der står KS i de kristnes versioner af de jødiske skrifter, der hvor der står JHVH i jødernes egne versioner. Og vi ved der er tale om kristne versioner, for de er fundet sammen med manuskripter af de kristnes egne bøger. Sådanne fund går helt tilbage til tiden omkring år 200 evt.
Vi kan ikke udelukke, at de første kristne i virkeligheden sagde Jehova - formen KS muliggør det. Men det er til gengæld stort set umuligt at forestille sig, at de første kristne nogensinde har sagt Jehova om Faderen, eftersom KS er så uløseligt forbundet med Jesus i deres skrifter. Da de også skrev KS i stedet for JHVH i deres versioner af jødernes skrifter må vi konkludere at de første kristne anså Jesus for at være den samme person der hos jøderne åbenbarede sig som Jehova (JHVH). Altså, at de tog det helt bogstaveligt at Jesu navn betyder "Jehova frelser".
Nu har jeg i hvert fald indikeret lidt om, hvorfor jeg tager så skarpt afstand fra, at Jehovas Vidner skriver Jehova i deres oversættelse af bibelen - især da det ser ud somom Jehovas Vidner gør det på en måde der får det til at se ud somom det er Faderen der er Jehova hos de første kristne. Det mener jeg er helt forkert i forhold til de mange kristne manuskripter vi har til rådighed.