5tilføjet af

Hvorfor elsker vi stress.

I går var der en tv-udsendelse om stress.
Fjernsynet fulgte to karriere-nørder, der havde børn. Begge var tydeligt styret af deres arbejde.
Den ene fik besked på at afsætte kvalitetstid til familien, med besked om at slukke for mobiltelefon og computer.
Den anden fik besked på at droppe avisen om morgenen, og koncentrerer sig om børnene og familien. Han arbejdede 70 timer om ugen.
Nu er det så jeg spørger:
Er det foreneligt og til barnets tarv, at man både vil være karriere menneske, og samtidig god børnefamilie person på samme tid?
Kunne det tænkes, at man vælger "side"?
Måske et mindre karrierebetonet job, mens børnene er helt små?
Er stress noget vi gør for at blære os over for andre?
Er vi parate til at dø af stress?
Debat ønskes.
tilføjet af

Stressen er min egen...

..der er jo et og andet over at køre i det høje gear og få alt muligt fra hånden.
Tingene går stærkt og vil du være noget ved musikken er du nødt til (som minimum) at kunne følge med, og allerhelst være lidt foran. Så får du ihvertfald de bedste resultater...
...og er det ikke det det drejer sig om; de bedste resultater??! Målbare, operationelle mål gør enhver chef rosenkindet og glad på den gavmilde måde....specielt når vi når og overgår dem!
Jeg tror såmænd ikke at stress er blær, det er vel mere de indirekte goder som kan opnåes af den succes som stress kan give som kan være blær(...oftest udløser stress en kæmpe nedtur på et eller andet tidspunkt, da vores fysiske system slet ikke er bygget til at være i dette alarmberedskab hele tiden)- altså råd til statussymboler...de kloge siger jo at børn er blevet nutidens statussymboler (helt deroppe sammen med samtale-og ude køkkener)....
jeg mener også at når man arbejder hårdt og længe og opnår det man har sat sig for arbejdsmæssigt, skal man da have lov til at opfylde sine behov for lækre ferier, køkkener osv. - børn er bare ikke inkluderet i pakken!!!
Mener ikke at det kan lade sig gøre at opfylde et lille barns behov for forældre nærhed hvis du samtidig arbejder 70 timer ugentligt! Her er spørgsmålet nok hvis ego der er mest vigtigt, mit eget eller at min barn får lov til at udvikle et velafbalanceret og selvkørende ego...
Stress er jo en god måde at "dodge" tanken/viden om sin dødelighed på. Ethvert menneske vil vel nægte at de er villige til at dø af stress - at man så kan handicappe sigselv gevaldigt af en totalt stresset tilværelse...det ved vi jo godt.
Stressen er måske blevet en del af den moderne - åhh, vil og må ha en bid af det hele - livsstil.
Det er helt klart børnene som betaler den højeste pris i et liv med fraværende forældrer typer - hvadenten det er fysisk eller mentalt og følelsesmæssigt fravær.
Sikke en smører...håber du når igennem den!
Absolut afstressende hilsner fra mig til dig :)))
tilføjet af

Det "spændende" arbejde,

og den "kedelige" familie... var det konklusionen på udsendelsen? Jeg synes i hvert fald, at det var slående, at der var så stor modsætning mellem det, som de sagde, de gerne ville (have mere tid til familien) og det, som de gjorde.
Måske handler det i høj grad om "tvangen til selv-realisering og selv-udvikling". Vi er i dag alle underlagt en ide om at vi gennem livet skal udvikle os og lære nyt - hele tiden. Og den ide - mener vi - kan bedst realiseres gennem arbejdet.
Måske handler det om "meningen med livet", at vi et eller andet sted synes, at der er mere meningsfuldt at se resultaterne af vores arbejde (hænger sammen med ideen om selv-realisering). Og her glemmer vi så, at det giver mere mening at være sammen med de mennesker, som vi holder af.
Måske handler det om, at vi har så travlt med at "iscenesætte" os selv og profilere/positionere os i forhold til omverdenen, og her giver familien ikke den helt store prestige - andet som en "smuk,idyllisk" baggrund for en god karriere.
Det var i hvert fald tydeligt i udsendelsen, at de personer, der deltog ikke reelt havde lyst til at geare ned for deres karriere. Ikke en gang en lille ting, som at lægge avisen til side om morgenen, kunne der være tale om. Det er skræmmende... for jeg kunne også genkende noget af mig selv i disse karrieremennesker.
Laxmi
tilføjet af

Man kan også spørge

om ikke det bør være op til den enkelte at afgøre hvilke ting man prioritere højest.
Nogle priotere børn højest... OK!
Nogle priotere arbejde højest... OK!

Det ene er ikke bedre end det andet... det kommer an på personen der priotere!!!
Det er dog "politisk korrekt" at priotere børn højest... men er det lykken for personen at være karrieremenneske er der ikke nogle der skal blande sig i det. -Man skal være varsom med at være bedrevidende på andres vejene!
tilføjet af

Tillykke!

Du har lige svaret på hvad "det gode liv" er! Det er ikke gjort før i verdenshistorien, men er nok det vigtigste spørgsmål!
"Måske handler det om "meningen med livet", at vi et eller andet sted synes, at der er mere meningsfuldt at se resultaterne af vores arbejde (hænger sammen med ideen om selv-realisering). Og her glemmer vi så, at det giver mere mening at være sammen med de mennesker, som vi holder af."
Du påstår at det giver mere mening at være sammen med mennesker man holder af, end at gøre karriere... det er ikke korrekt. Nogle mennesker bliver lykkeligst af at være sammen med andre og nogle bliver lykkeligst af at gøre karriere. -Husk der er forskel på folk!!!
tilføjet af

Du kan vende den om

Hvis du ikke kan klare jobbet indenfor
den ugentlige arbejdstid på 40 timer, så
skal du se sig om efter et andet.
Regler for et bedre liv:
1. Køb en arbejds mobiltelefon, og sluk den
efter arbejdstid.
2. Kig aldrig på din arbejds email efter arbejdstid.
3. Tjek kun din arbejds email og telefonsvarer
2-4 gange om dagen.
4. Fortæl firmaets kunder, at de skal klasificere
deres email i overskriften. Vigtig, haster, kan
vente, evt. deadline mv. plus en tekst.
5. Sluk mobilen, når du arbejder eller har projektmøder.
Læg en meddelse på din telefonsvarer, så kunderne
kender årsagen.
6. Lad være med at arbejde over. Alle der har
gået til eksamen ved, at hjernen skal hvile i
24 timer. Hvis du skal lave en toppræstation.
Det samme gælder på arbejdet.
7. Hvis du arbejder over med to eller flere timer
hver eneste dag, så ender du med at brænde ud.
8. Hvis du ikke er effektiv nok på arbejdet.
Så skal du finde et andet job, der rækker til
dine evner. Lad være med at finde et nyt job,
der kræver den samme indsats.
9. Afsæt kvalitetstid til din familie, og vær
nærværende i dagligdagen. Husk din familie er
dine kronjuveler. Hvis du ikke passer og plejer
dem, så kan din indsats være spildt! Desuden
kan det ende med en skilsmisse.
10. Arbejde i weekenden er bandlyst, med mindre
du afsætter en fridag i den efterfølgende uge.
11. Hvis du vil være orienteret om avisstof, så
mød 15 minutter før på arbejdet. Så du kan kigge
aviserne igennem.
Adskillelse af arbejdsliv og privatliv, er en
forudsætning for et godt liv.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.