SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
14tilføjet af frank buchgraitz
nedslidte arbejdere skal arbejde en time mere
Hvordan kan fagbevægelsen råbe op om nedslidte arbejdere og samtidig bakke op om venstrefløjens forslag til en times arbejde ekstra. Vil det ikke give flere efterlønnere??
tilføjet af solsikkekerne
men deltidsarbejdende og de ledige
skulle jo nok kunne bære at arbejde en time eller 15 om ugen - ikke sandt?
tilføjet af Mjølner.
Der er ingen grund til at klynke
Støt DF de sikrer fremtidens Danmark
tilføjet af Sanne Hobjerg
De offentlige ansatte kunne bare
arbejde fuldtids og lade være at gå på golfpension når de er 60 år og 2 sekunder gamle.
tilføjet af S-dronningen
Den mulighed er der i dag!
Der er bare ikke så forførdeligt mange som har lysten, selvom at Børsting og co påstår det modsatte.
tilføjet af S-dronningen
Så lige slagteri-bossen.
Hvordan kan Lars Løkke tro at en slagteriarbejder kan holde til akkordarbejde til pensionsalderen?
IDIOT.
Det er da en sag for fagforeningen at få den akkord væk.
tilføjet af dulkis
Gør de det da?
- Jeg tror nu ikke på, at nogen, der har et tilfredsstillende arbejdsliv er til at rykke af pinden. Dernæst vil de fleste, der her en relativ høj indtjeninge samle noget mere sammen til deres pensionisttilværelse, fordi den udbredte skræk er fattigdom i alderdom.
tilføjet af dulkis
Måske
- men mange har jo spændt sig hårdt for i en kortere periode (hvis valget er der) til gengæld vil jeg holde med dig i, at pensionsalderen når man ikke i den branche og det gælder nok også ham der slæber murerbaljer på stilladserne. Han er jo livsfarlig allerede som 60-årig.
- Balancen fungerer simpelthen ikke på en 60-årig som på en 40 -årig, men det kan selvfølgelig være Løkke har en aftale med privathospitalerne om at ændre fysikken på vælgerskaren. Det kunne forklare prispolitikken. 😉
tilføjet af nostra domikus
ballet dansere bliver pensionerede som 42 årige
det undrer mig at visse offentlige ansatte ikke kan arbejde til de bare falder om og gør plads til nogle yngre og mere kvalificerede medarbejdere.
tænk på hvor mange miliarder kr. det har kostet at efter uddanne de offentlige i brug af PC, og altid i deres arbejdstid.
det offentlige har haft så mange skandaler, og lige nu er det tinglysningen det er galt med.
jeg kan hver eneste dag sidde og videofilme de ansatte på forvaltningen i Randers, og det er tydeligt at de alle har faste aftaler om hvem der skal have fri eller sygedag.
hvorfor bruger man ikke tidsstudier på de offentlige ansatte på samme måde som de jagter slagteri arbejderne, de må knokle 140 % blot for at holde timelønnen, hvis de skal have 5 min pause hver anden time.
tilføjet af S-dronningen
Læs og lær, Dulkis!
Da efterlønnen blev indført i 1979, så var det ment som en hjælp til de 20.000 mest nedslidte.
Det var folk som havde tjent i landbruget fra de var 14 år gamle i en tid uden traktorer, roerensere og mejetærskere.
Det var folk som i en menneskealder havde båret sukkersække på 50 kilo op af skibene.
det var folk som var blevet sendt til arbejde under krigen i Tyskland under slaveligende forhold.
Nu er den nedslidte efterlønner, i nyhederne, en midaldrende dame som hænger tøj på bøjler.
Udviklingen går stærkt, også indenfor byggefagene, så lur mig om folk render rundt med murerbaljer på stilladser om 30 år!
tilføjet af 123456
Så sandt så sandt
Efterlønnen er en ganske udemærket ide, og mange var glade for den da den i starten var stort set gratis, men mange valgte den fra da den blev frivillig, og kunne godt se at den nok var forsvundet inden de nåede den rette alder.
Der er meget stor forskel på de mennesker efterlønnen var tiltænkt og så de mennesker som vælger efterlønnen.
Dengang slæbte renovationsarbejdere tunge spande frem og tilbage i folks indkørsler, men idag kan du dårligt nok få tømt din spand hvis en enkelt meter af vejen er for ujævn, da arbejdsmiljøregler sætter en stopper for det.
Murerne, gartnerne, slagteriarbejderne har det på samme måde hvor arbejdsmiljøreglerne er inde over alt og forbyder tunge løft og gentagne bevægelser.
Igen tvivl om at det er hårdt arbejde, men slet ikke som da efterlønnen blev indført og var nødvendig.
Kort sagt så er hovedparten af de folk der går på efterløn slet ikke de nedslidte personer som efterlønnen oprindelig var tiltænkt, men jeg forstår dem da så ganske udemærket.
tilføjet af anklageren
Lad de gamle arbejde mere - og de unge gå ledige
Ungdomsarbejdsløsheden er vokset ud af kontrol.
Citat: "Situationen begynder at minde om fattigfirserne, hvor titusindvis af unge aldrig kom ind på arbejdsmarkedet. Dengang blev en hel generation af unge spildt. Nedturen skubbede de unge over på passiv forsørgelse."
link http://politiken.dk/debat/ledere/ECE851492/ungdomsarbejdsloeshed-er-vokset-ud-af-kontrol/
tilføjet af Annonym
Typisk ræve rødt
Hvorfor give mere arbejde til folk der har arbejde i forvejen når vi har så mange ledige ??
tilføjet af dulkis
Det er absolut ikke rigtigt
- Hovedgevinsten ved efterlønnen var at få de gamle af arbejdsmarkedet så ungdomsarbejdsløshedskurven kunne knækkes. Det var kongstanken. At så nedslidning blev brugt som et argument et stykke af vejen, kan diskuteres, for nedslidning har altid haft en anden kasse, nemlig førtidspensionen. Den har hjorten så bare nogenlunde sømmet til.
- Du behøver heller ikke vente 30 år for at se 60-årige med murerbaljer. Kig en tur ud i samfundet. Der er stadig byggepladser.
"Efterlønsordningen blev indført i 1979 som en arbejdsmarkedspolitisk
foranstaltning, hvis mål var en omfordeling af arbejdet. Ældre lønmodtageres
tilbagetrækning fra arbejdsstyrken skulle give mulighed for beskæftigelse af
yngre arbejdsløse. Samtidig skulle efterlønsordningen give nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække havde været beskæftiget ved særligt fysisk og psykisk krævende arbejde, mulighed for at forlade arbejdsstyrken nogle år før pensionsalderen uden en stor indtægtsnedgang. Ordningen omfattede 60-66-årige medlemmer af arbejdsløshedskasser.
Siden er der flere gange foretaget ændringer i ordningen. Den helt store reform af ordningen trådte i kraft i 1999. Ændringerne er et udtryk for, at synet på tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er skiftet siden 1979. Da efterlønnen blev introduceret, var begrundelsen for en høj startydelse, at den øgede det økonomiske incitament til at gå på efterløn frem for at blive i arbejdsstyrken. Ændringerne i
1999 søger derimod at øge det økonomiske incitament til at blive i arbejdsstyrken.
I en undersøgelse fra Epinion for DR Nyheder i november 2005 fastslås det, at 83 pct. af
danskerne ønsker efterlønnen bevaret. Efterlønnen er således et velfærdsgode, som danskerne i meget høj grad værdsætter." http://forsiden.3f.dk/assets/pdf/SD34119123.PDF http://jp.dk/indland/article2049673.ece
tilføjet af Knæskallen
God pointe.
Det viser jo bare, at det er tom snak Helle Thorning kommer med.