5tilføjet af

Sand Gud - Sand menneske? Ja.

Ærede debattører og gode borgere.
At tale om ”hvem eller hvad Gud er”, handler om ”hvem eller hvad vi tror Gud er” og hvad vi ”får ud af det vi læser i Bibelen” med hensyn til ”hvem eller hvad Gud er”.
Nu er der det ved det, at ikke alle får det samme ud af at læse Bibelen. Jeg vil gerne give jer nogle eksempler. Først vil jeg henvise til ordet ang. nadveren.
Jeg vil forelægge jer Jesus ord klart og tydeligt:
Johannes Evangeliet kap. 6:
Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød (min kommentar: ” .. og livets vand”). Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
----------
kommentar:
her lægger Jesus fundamentet for hvad han videre talte om og som jeg vil vise jer:
”Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen," og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
Citat fra Bibelen slut.
kommentar:
Allerede her har Jesu modstandere indvendinger. 1) hans tale om sit ”kød” og sit ”blod” og altså 2) ”Jeg er det brød, som kom ned fra himmelen”, men det bliver endnu værre:
”Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv. Jeg er Livets Brød. Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø. Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
Citat fra Bibelen slut.
kommentar:
Jesus ”sand menneske” fastholder altså at han er; 1) livets brød. 2) ” ”brødet”, som kommer ned fra Himmelen”.
3) spiser man det skal man ikke dø, men leve til evig tid. 4) brødet = hans ”kød”.
men det bliver værre endnu:
”Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham”.
Citat fra Bibelen slut.
kommentar:
Jeg har nu gjort rede for den Sandhed, som Jesus præsenterede dem for. Det er fundamentet for den Kristne tro og dersom man vil lave om på det og fravælge det ”…har man altså ikke liv, endsige evigt liv”; iflg. Jesu ord.
Man kan altså ikke undlade at ”gøre” det og så tro, at summen af den menneskelige fravælgelse er ligegyldig. Der er intet ligegyldigt i det Jesus her præsentere os for og dersom man vil være en Kristen må man altså gennemgå dette ”ritual”; ”hver gang vi gør det”. Det er et sakramente.
Nu vil nogen måske indvende, at hvad så med dem der ikke kender til det, hvad med dem? Jeg vil svare; vi skal ikke bekymre os om ”de andre”, men om os selv, hvad vi bliver præsenteret for. Gud skal nok tage sig af sine.
Take it or leave it.
--------------------------------
Så nu er det klart, at dersom man vil fravælge dette er man altså ikke en Kristen. Man kan lave sin egen hjemmestrikket sekteriske fortolkning af Ordet, men det er og bliver ikke Jesu ord. For at kunne forstå det må Helligånden ha` sin plads i os, i vore hjerter.
Så igen, her begynder den symbiose der for det første åbenbare Gud for os, men også Helligånden som en evig bestanddel i vor ånd og ”binder os sammen” med andre Kristne også selv om der er flere grene af Kristendommen der har afvigende syn på forskellige ting, så er Nadveren en forenende kraft iblandt os Kristne.
I det øjeblik brødet brydes og vinen bydes (”kødet” og ”blodet”); træder Helligånden ind i et åndelige rum og forener os.
Så Jesus, værende sand menneske præsenterede os for en dimension i sig hvor han kunne være; liv, livgiver.
Jeg vil sige, at ikke alle tror det og derfor gør de det heller ikke.
---------------------------------
Nu er jeg blevet spurgt om Jesus var sand menneske og sand Gud og om hvor det står i Bibelen. Jeg har svaret, at iflg. Bibelen var Jesus sand menneske (er Jesus sand menneske, dengang), men …………..
At være sand menneske betyder, at være født af et menneske, at være af kød og blod og at ha` de menneskelige karakteristika og behov. Her kan jeg henvise til Lukas Evangeliet kap. 1 og 2. ingen vil vist benægte Jesus menneskelige natur.
Det interessante er, at denne begivenhed ikke er ”normal”. Ganske vist bliver jomfru Maria gravid med menneskebarnet Jesus, men det sker ”ved Helligånden”, står der.
Men jeg har hermed fastslået Jesu menneskelige natur; ”sand menneske” i Bibelen, bog, kap. og vers.
------------------------
I denne morgenstund, Februar d. 3 2010 her i Danmark såvel som over hele planeten Jorden er de Kristne forenede i denne bøn ( i ærbødighed for Gud, løft dine hænder mod himmelen og tilbed): http://www.youtube.com/watch?v=KfUQENPqe5c
Saviour of my soul
I worship You as God alone
Greater love has made a way to You
I could not forget
The moment I in faith confessed
For my sin You died and rose again
I believe every word You say
Father God with all my heart I sing
Open my eyes
I want to see Your glory Your glory Lord
I open my heart
I want to be closer closer to You
Here I am again
I find my strength in drawing near
You have heard the desperate cry in me
And as I wait on You my God
I'll know the voice of truth
In quietness I am in awe
And as I worship You my Lord
I understand the cross
The sacrifice of God.
Amen.

Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

Tak for et godt indlæg-

Ven af Sandheden 🙂
Ja vi kristne - er forenede i vores [l] Frelser og Gud Jesus Kristus [l]
Johannes.10
Jesus siger:
v27 [l] Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig,
v28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og [l] ingen skal rive dem ud af min hånd.[l]
Gud velsigne din dag [f]
tilføjet af

1.Korinterbrev kap. 15 vers 20

I mit forsøg på at vise, at Jesus var ”sand menneske” altså på samme vis som du og jeg er menneske, så var Jesus også ”sand Gud”; er jeg nu kommet til følgende skriftsted for at vise, at Jesus var ”sand menneske”; 1.Korinterbrev kap. 15 vers 20:
”Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus”.
Citat slut.
Kommentar:
Her kan enhver se, at Jesus var ”sand menneske”, men han betegnes ligeledes for Kristus i skriftstedet og yderligere, ”livgiver”.
Spørgsmålet er, om et menneske kan være både menneske og en Ånd (et andet væsen) samtidig? For så er muligheden for, at Jesus tilsvarende kan være både menneske samt ”et andet væsen” samtidig.
Ja, det siger Bibelen klart er tilfældet. http://www.youtube.com/watch?v=gSHqtVvAUo0
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

et menneske, i al almindelighed?

Hvordan vil du så beskrive at være "sand menneske"? Er du "sand menneske"? Er du som Jesus, som menneske?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

ja, det står i Bibelen Kol. 2:9

Nu er der nok ingen, hverken den ene Jehovas Vidner eller den anden AnonymJv(2) der vil modsige mig. Jesus var ”sand menneske”, men alt hvad det indebar.
Men, Jesus var mere end ”sand menneske”; selv Jehovas Vidner må indrømme det. Hvad ”mere” var så Jesus? Det er her striden står.
Nu må vi forstå, at vi bevæger os i troens verden. Så de udtryk og ord vi bruger er ”troens ord”. Det vil sige, at vi bruger ordene som en trosudtalelse der bekender hvad vi tror om det vi udtaler os om og hvad og hvordan vi forstår det der er budskabet i Bibelen.
Vi Kristne udtaler os derfor om vor Kristne tro og andre om det de tror på. Jeg vil give dig et eksempel. Jeg har mange gange henvist til Jehovas Vidners tro og den religion de bekender og derfor er deres ”troens ord” ikke nødvendigvis de samme som vi Kristne ”troens ord”.
Nu vil jeg så give dig et eksempel:
I Bibelen nærmere betegnet i Hebræerne bog kap. 11 står der:
”Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end ….. Ved Tro blev Enok borttagen ….. Tro var det, at Noa ….Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
… tro fik endog Sara…. hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
I Tro døde alle disse uden at have opnået Forjættelserne; men de så dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge på Jorden……at de søge et Fædreland…… men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad.
Citat slut.
Kommentar:
Som du kan se, var deres tro den, at evigheden for disse længtes de efter at opleve i ”himmelen” og altså ikke en evighed her på planeten Jorden. Det fremgår tydeligt af denne beretning.
Nuvel, men hvorfor prædiker og tror Jehovas Vidner så, at Abrahan og Isak og Jakob m. fl. skal komme frem som kødelige mennesker her på planeten Jorden og bosætte sig i et palads de kalder Bet Sarim (Fyrsternes hus) i San Diego samtidig med, at de prædiker og lover milliarder af mennesker liv på planeten Jorden, samtidig med at man i 1925 lovede, for fuld udblæsning, at millioner af nulevende mennesker ikke skulle dø, men fortsætte deres liv her på planeten?
Altså vi befinder os i troens verden og mennesker udtaler troens ord om hvad de tror på og det er så hvad Jehovas Vidner tror på. Som du kan se findes der ikke belæg for denne tro i Bibelen, men hvor har de det så fra?
Det er et rigtigt godt spørgsmål som du skal stille Jehovas Vidner.
I den Kristne trosverden har vi samme håb som Abraham og Isak og Jakob og alle de andre der er nævnt i Hebræerbrevet; livet i evigheden i Himmelen; fordi det er hvad der står og hvad Jesus lovede.
Så når vi udtaler; sand menneske og sand Gud om Jesus kan vi finde belæg for det i Bibelen fordi det er vor tro vi udtaler os om der handler om, at Gud blev menneske, tog bolig i et kødeligt menneske og Jesus blev derved ”mere end et menneske”. Derfor ”sand Gud”.
Nu kan man så indvende, at et menneske kan da ikke være Gud? Nej, men Gud kan ”tage bolig” i et menneske ved sin ånd og i Jesu tilfælde ”tog Gud bolig ved hele Guddomsfylden” i Jesus. Det bevidner Bibelen (det eftersøgte skriftord) :
Kolossenserbrevet kap. 2 vers 9:
” ..Kristus; thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,”
Citat fra Bibelen slut.
Derfor ”sand menneske” og ”sand Gud”.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. Stod det i Bibelen? Ja, det gjorde det.
tilføjet af

epilog

Nu har jeg givet dig 2 eksempler på hvordan forskellige religioner ser på Bibelens lære (hvis man da kan kalde Jehovas Vidner for en religion; snarere en sekt).
I det første eksempel fra Hebræerbrevet kap. 11 kan enhver læser frit tilgængeligt, at fortidens jøder (Hebræere) opfattede det der med Gud JHVH og så den ”evige fremtid”, altså troen på ”at der var et liv efter døden”.
Det står klart og tydeligt, at de troede (længtes efter) på en ”himmelsk stad”, altså ”det evige liv efter døden i himmelen.
Man kan så diskutere og fremstille andre fremtidsperspektiver eller om det der står i Bibelen er den virkelighed der helt konkret vil indtræffe, men at det fremstilles som jeg har forklaret og vist er hævet over enhver tvivl.
Og om man vil tro det eller ej, altså at de troede på et evigt lig i himmelen står jo så enhver frit for, men at det står som jeg siger i Bibelen kan ikke diskuteres.
-----------------------------
Den modsætning der så er mellem Jehovas Vidners troslære har jeg også vist dig. De tror og lære falskeligt (iflg. det der står i Bibelen), at disse Hebræere, altså jøder fra Bibelens beretninger skal fremstå igen her på planeten Jorden som kødelige mennesker og allerede i 1920erne byggede man så et par paladser til disse døde mennesker og udstyrede paladserne med både tøj og mad til dem foruden et par 16 cylinder cadilac, som så mesterhjernen bag denne troslære J.F.Rutherford i mellemtiden kunne køre rundt i og ligeledes bo fast i det ene af disse paladser hvor han også iflg. øjenvidner har muntret sig med forskellige engle, altså faldne engle, altså kvinder, altså sekretærer, altså Jehovas Vidner unge kvinder. http://www.freeminds.org/organization/rutherford/barbara-anderson-s-visit-to-beth-sarim.html
Nu er det så ikke det hele (den sekteriske falske troslære) der bliver doceret. Nej, denne mærkelige lære tilbyder også millioner af mennesker evigt liv på planeten Jorden.
Én ting er, at man tilbyder millioner af nulevende mennesker her i 2010 evigt liv på planeten Jorden, for de skal jo først dø før man kan sige, at de byggede deres tro og liv på en løgn, men dengang i 1925 lød det samme tilbud; Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø”, men fortsætte deres liv i al evighed her på planeten Jorden.
Hvad tilbød vi Kristne dengang; såvel som dengang altså for 2000 år siden? Jo, vi Kristne ser sådan på det, at Guds ord er evigt uforanderligt fordi det jo er netop Guds ord. Gud har det ikke sådan med at forandre sig, så det der står i den første beretning i Moses` skrifter i Bibelen harmonere med det der står i den sidste beretning i Bibelen.
Det er eet langt forløb over 3.500 år der beretter om en beretning der er mindst 20 milliarder år gammel og ”mærkeligt” nok er der ikke blevet forandre eet eneste ord eller komma. (jeg tænker på Jesu ord til ”røveren” på den ene side af hans Kors; og så den diskussion om komma sætningen.)
Jeg blev udfordret om hvor denne tese (troslære) ang. ”sand menneske og sand Gud” står i Bibelen og det har jeg fremlagt:
Kolossenserbrevet kap. 2 vers 9:
” ..Kristus; thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,”
Citat fra Bibelen slut.
Derfor ”sand menneske” og ”sand Gud”.
Nu spørger jeg så: Hvad er der galt? Hele Bibelen (jfr. Lyjse henvisning til tonsvis af skriftsteder) forkynder Guds fremtidige åbenbarelse. Hvorfor ikke?
Mange mener, at Gud er så ”stor”, at Gud kan da ikke inkarnere sig i et menneske af kød og blod, altså fremstå som én af os.
Filipperne brev kap. 2:
Kristus Jesus, han, som, da han var i ”Guds Skikkelse” (min kommentar; var Gud) ikke holdt det for et Rov at ”være Gud lig” (min kommentar; at være Gud), men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev ”Mennesker lig” (min kommentar; at være menneske); og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
Citat fra Bibelen slut.
Kommentar:
Vi taler altså ikke om 2 forskellige personer, men om én person (dersom man kan bruge ordet person om Gud) og denne ene person oplever vi altså i menneskelig skikkelse. Derfor den ballade om der er én eller to. Den formulering fortsætter i beretningen og ”leger” med ordene;
----------------
”Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden, og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære”.
Citat fra Bibelen slut.
Kommentar:
Igen, vi møder begge beskrivelser af Gud; den ene som Faderen, Gud JHVH og så Guds åbenbarelse; som Sønnen, mennesket, Guds inkarnation.
Samspillet mellem disse to åbenbarelser formuleres som Far og Søn for at vi kan blive draget ind i ”familien”. Det er det hele. Det er for vor forståelse af Gud, Himmelen og evigheden; at Gud åbenbarede sig i én af vore.
-------------------------------
Nu må du så selv afgøre hvad du vil tro. Du kan vælge at tro den lære Jehovas Vidner docere, at ”Millioner af nulevende mennesker (1925) skal aldrig dø” versionen eller du kan vælge den tro Abraham, Isak og Jakob havde og som ”forfølges” i hele Bibelen og kulminere med hvad vi betegner for Det Nye Testamente; det evige liv i Guds Himmel, som altså Abraham og Isak og Jakob og alle ”de andre” i Bibelen troede på og som alle vi Kristne tror på.
Ja, Bibelen fortæller, at Jesus var ”sand Gud” såvel, som ”sand menneske”. Kolossenserbrevet kap. 2 vers 9:
” ..Kristus; thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,”
Citat fra Bibelen slut.
Derfor denne salme: http://www.youtube.com/watch?v=gUPxqFmhEkA&feature=related
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.