12tilføjet af

Sand lykke slutter aldrig

Det er en kunst at være tilfreds med det, man har. Den kunst udlæres ikke i det moderne samfund. Tværtimod, alle hidses og overstimuleres til at ønske mere og mere gennem en evig strøm af reklamer og propaganda.
Der findes så mange ulykkelig mennesker, der, selvom de lever i materiel overflod, ikke finder nogen tilfredsstillelse livet. Den moderne kultur er netop det bedste bevis på, at ligemeget hvor meget sansetilfredsstillelse folk har adgang til, bliver de ikke mere lykkelige af den grund.
Folk der ikke har noget, tror de bliver lykkelige af at være velstående, men et blik på de succesfulde og velstående fortæller os, at de heller ikke er lykkelige. Det er selvfølgelig bedre at være rig og ulykkelig end fattig og ulykkelig, men pointen er, at gennem Krishnabevidsthed kan man lære kunsten at være lykkelig, hvad enten man er fattig eller rig, smuk eller grim, syg eller rask osv.
I den moderne Coca-cola kultur sidestilles lykke med sansetilfredsstillelse. Sansenydelse er afhængig af ens materielle omstændigheder - om man er rig, smuk, klog, rig eller det modsatte. Men åndelig lykke, der kommer direkte fra sjælen, er ikke afhængig af ydre omstændigheder. Dette burde være et trøstende faktum, for alle, der lever i lidelse. Men de fleste vil hellere lide, end at overgive sig til Krishna og opleve virkelig lykke.
Den moderne kulturs bedrag er netop, at den udlover en lykke først og fremmest gennem romance, penge, og sex. Men den slags midlertidige, kropslige glæder ender altid i lidelse, for kroppen ender altid i sygdom, alderdom og død.
Der findes ingen sand lykke i den materielle verden, og dette ville i sandhed være en trist erkendelse, hvis der ikke var noget alternativ, men der ER et alternativ. Derfor er det ikke negativt at konstatere, at man ikke kan blive lykkelig i den materielle verden. Det er en positiv konstatering af et beviseligt faktum. Og løsningen er åndelig bevidsthed, der begynder med erkendelsen af, at man ikke er denne krop.
Den materielle verden er netop designet til at være et fængsel fuld af lidelse, så hvis man tror, at lykken er at finde her, er det tegn på at der er noget galt med en. Ens sjæl er syg. Det eneste der kan helbrede sjælen, er at forbinde den med Krishna.
Når man forbinder sig selv med Krishna, bliver man automatisk lykkelig. Denne lykke er ikke den samme lykke som den lykke, man finder gennem sansenydelse eller lykkepiller.
Al lykke i den materielle verden afløses som sagt af lidelse. Lykken i Krishna bevidsthed er evig og afløses kun af mere lykke. Derfor er Krishnabevidsthed kun for de sjæle, der gerne vil være virkeligt lykkelige igen. Andre sjæle, der hellere vil blive i den materielle verden og forsøge at finde lykken her, vil afvise denne meddelelse.
Krishna siger:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)
tilføjet af

Men DU har-

adgang til en computer, og du benytter den flittigt !
Du skriver:
"Der findes ingen sand lykke i den materielle verden,"

Citat slut

Det er der mange der er uenige med dig i - og alle der læser dine reklamer for din sekt, de har sikkert også en computer, som de ikke vil undvære...
men når nu der ingen lykke er - ved at have en computer til rådighed, så er du altså ikke lykkelig.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/330170:Kirke---tro--Hare-Krishna-er-naesten-halveret
Der er ikke længere så mange Hare Krishna-sympatisører i Danmark. Sektens strikse regler skræmmer folk væk, lyder forklaringen.
På 10 år har Hare Krishna mistet næsten halvdelen af sine medlemmer i Danmark.
Citat slut
Sikkert forklaringen på din mission ..😕
tilføjet af

Nej, nej, nej

og NEJ, en omgang fordummende, ligegyldigt, sektproduceret og selvfed propagandelort.
Hvad er debatoplægget i ovenstående? Jeg er klar til at tage en seriøs debat med dig, hvor du ikke dropper tråden med det samme og smutter, når du bliver presset.
Bolden er på din halvdel, lad os komme igang.
tilføjet af

At håndtere livet

Når jeg kigger på de ting du skriver, virker det som om, det eneste man egentlig gør, er at flygte fra den almindelige hverdag. Altså, man sætter sig hen i et hjørne, og messer virkeligheden væk. Vi kan alle have brug for lidt virkelighedsflugt i ny og næ, men for mig ser det ud som om, at Hara Krishna lader virkelighedsflugten overtage hele ens liv, fastholdt med regler og daglige ritualer. Måske er det nok spændende at gå på opdagelse i, men at leve det, betyder vel en udmeldelse af samfundet, sådan som du beskriver det her.
Jeg plejer at sige, at religion kan give den enkelte nogle redskaber til at forholde sig til sit liv. I så fald er religionsdyrkelsen af positiv karakter.
Noget andet er, når en religion søger at helt at overtage den enkeltes liv og socialt isolere det fra samfundet. Så er religionen en kult og gør skade på de liv, som fanges ind.
Gør man noget godt ved at sætte sig hen i isolation, fokusere på egen lykke og holde op med at bidrage i almindelighed til det fungerende samfund?
Livet er ikke så skidt, når først man har lært at håndtere det. At bære den lidelse der uundgåeligt kommer, og fokusere på at leve det liv vi har fået tildelt. Hvorfor stikke hovedet i jorden istedet for at drage ud på livets eventyr?

mvh
Billen76
tilføjet af

Lad os se hvad du er værd

You are kidding, right? :)
tilføjet af

Som en flue på væggen

Du har ret. Som Hare Krishna forsøger man vitterligt at undslippe den materielle verdens illusion og vende tilbage til sin virkelige eksistens i evigheden sammen med Krishna.
Sagen er, at du er ligesom en flue, der sidder på væggen. En flue sidder på væggen i et par sekunder, så flyver den væk og sætter sig et andet sted. I en kosmisk skala, så er det dit liv. Lad os sige, at du lever i 100 år. I forhold til en, der lever i fx. en milliard år, dør du og bliver født igen en million gange i den tid. Forestil dig hvor ubetydelig du vil være for sådan et væsen. Det svarer nogenlunde til, som du anser en flue på væggen.
Der findes arter i dette univers - halvguder - som ville betragte en jordling som dig på samme måde - ligesom du kigger på en flue. der sidder på væggen. Og det er blot i en kosmisk skala. Ii evig tid er den ufattelige livslængde af en halvgud blot et flygtigt mikro-sekund. Fatter du nu, hvor meget du er viet til illusion?
Du er simplethen helt overbevist om at du er Billen og at din tilværelse i Billen76 kroppen er alt, der er. Men det er blot ét ud af milliarder af liv, du har haft før det. Det er så illusorisk som din Billen identitet er. Men du tror. at det er meget, meget betydningsfuldt hvad du tænker og føler i din nuværende krop. For dig er det den totale virkelighed. For en oplyst person er det blot et flygtigt sekund i hans virkelige, evige eksistens.
Krishna siger:
I kroppen findes der dog en anden transcendental nyder, og det er Herren, der er den højeste ejer, og den der overvåger og giver tilladelse, og som er kendt som Oversjælen. (Bg. 13.23)
tilføjet af

Centreret

Jeg er ganske udemærket klar over, jeg kun er en lille del af det store univers. Det blev jeg klar over, efter at jeg havde overlevet Total Perspektiv Vorteksen. 😉
Men min eksistens er nu og her. Lige hvor jeg sidder, hvor jeg spiser, hvor jeg arbejder. Her er jeg. Jeg lever her nu, uanset hvad perspektivet i den store sammenhæng end er. De folk jeg støder på, har min ageren indflydelse på og deres på min. Nu er vi her allesammen, så lad os få det bedste ud af det.

Once I watched the crowd walking around on a plaza. Suddenly it appeared to me; each of them probably thought, they were the center of the universe. I smirked at the thought of how ridiculous that was. THEY were not the center of the universe...
😉

mvh
Billen76
tilføjet af

Min krop er bare så vigtig

Det, du går og laver lige her og nu, set udfra en kosmisk synsvinkel for ikke at tale om en evighedssynsvinkel, er nogenlunde ligeså vigtigt og betydningsfuldt som det, myren går og laver ude på din græsplæne. Og det bedste du kan få ud af det er sygdom, alderdom og død.
Og det behøver du ikke tage mit ord for, det vil blive gjort klart for dig, før du aner det.
Krishna siger:
Ligesom en person ifører sig nye klæder og opgiver de gamle, accepterer sjælen nye materielle kroppe og opgiver de gamle og ubrugelige. (Bg 2.22)
tilføjet af

En dag vil jeg dø

Det er jeg klar over. Og hvad så? Livet fortsætter og måske kan man håbe på at det jeg har gjort, vil have en god effekt på dem der kommer efter mig.
Lukker jeg mig derimod inde i en lukket kreds, vil jeg på een gang leve kun for mig selv og udslette mig selv. Hvilken god herre vil ønske det for sine børn?
En dag forsvinder jeg herfra, men lige nu lever jeg her.

mvh
Billen76
tilføjet af

Livet er meningsløst uden Krishna

Nope. Livet i den materielle verden fortsætter ikke. Tiden slår alle ihjel. Og din indvirkning på verden og dine efterkommere er helt betydningsløs. Alle dine noble motiver vil ikke gavne nogen som helst, for de dør også efter et par nano-sekunder.
I evighededen, der er din virkelige eksistens, er det, du går og laver i en materiel krop, helt og aldeles ligegyldigt. Det er overstået på et øjeblik. Og du har haft milliarder af sådanne kroppe. Er verden blevet et bedre sted af det? Har du lært noget af det? Åbenbart ikke. Du bliver ved med at fable om de materielle anliggender, som du er blevet indoktrineret med, men hvor nobelt det end lyder, så er det i en kosmisk sammnhæng fuldkommen inkonsekvent. I en kosmisk tidsskala er du død om et par sekunder. Og i selvets virkelige, evige eksistens er selv milliarder af år, det som om, det slet ikke skete.
Jeg fortæller dig ikke dette fordi, jeg ikke under dig glæde, eller fordi jeg vil have ret, eller fordi jeg vil have dig ned med nakken. Jeg fortæller dig det udelukkende for dit eget bedste. Livet i den materielle verden ender altid og uden undtagelse i lidelse og sorg. Og det er altsammen fordi, vi har glemt Krishna. Det her er ikke noget jeg bare tror på. Det er noget jeg ved. Og enhver, der har lyst, kan vide det samme. Det er udelukkende et spørgsmål om ønske. Man er nødt til at ønske sandheden, før sandheden åbenbarer sig for en.
Og det er simpel logik. Hvis Gud eksisterer, kan Han bevise det. Og hvis Han ikke eksisterer, kan det ikke bevises. Det er udelukkende op til dig, hvad du vælger at tro på. Men hvorfor i helvede vælge en trosretning, der ikke kan bevises? Og hvorfor vælge en trosretning, der gør livet tomt og meningsløst?
Ja, jeg fatter det ikke. Og dog, det beviser den vediske version, at det var misundelse, der førte os ind i materiel krop til at begynde med. Så jeg fatter det egentlig godt.
Men det har altid været sådan ned gennem hele historien, at sandsigerne i samfundet har været en hånet, latterliggjort minoritet. Og det må så være. Det skider jeg på. Jeg er her for at oplyse om den Absolutte Sandhed, og de, der er sandfærdige, vil sætte pris på det.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 1-2)   
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
tilføjet af

Isolation

Jo jo, jeg skal dø og min tid er kort i forhold til resten af universets historie. Det er vel ikke sådan en gigantisk åbenbaring for mig...men hvorfor i alverden skulle jeg så bruge nanosekunderne på at lukke mig ind i et lukket miljø med ritualer og regler som Hara Krishna?
Hvorfor skulle Gud sætte mig på jorden, hvis det blot var for at binde mig og lukke mig inde?


mvh
Billen76
tilføjet af

Netop

Det er sandt. Hvorfor skulle Gud ville binde dig og lukke dig inde? Du er allerede bundet og lukket inde af en materiel krop.
Hare Krishna er netop videnskaben om, hvordan du gør dig fri af den materielle verdens fangeskab af fødsel og død og vender tilbage til din oprindelige, fri tilstand som evig sjæl.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
tilføjet af

Kristeligt Dagblad? hahaha :)

Kristeligt Dagblad? hahaha🙂Nå ja, så må det jo være rigtigt.
Du glemmer, at når det kommer til et lykkeligt og tilfredsstillende liv, viden om Gud og meningen med livet, fungerende intelligens og kendskab til verden, så ligger jeg simpelthen kvantespring foran dig.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. Jeg vil nu udførligt forklare denne viden for dig - både den materielle og den åndelige. Når du ved dette, er der intet mere tilbage for dig at vide. (Bg. 7. 1-2)   
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.