3tilføjet af

Sandheden om Vagttårnsselskabet

ikke nok med at jv kalder alle andre for løgnere og Ikke nok med at selskabets egen litteratur dømmer det, men Guds ord dømmer det også som en falsk profet - i selskabets egen oversættelse af Bibelen står der således i 5 Mosebog 18:20-22:
”Men den profet, der formaster sig til i mit navn at tale et ord som jeg ikke har påbudt ham at tale, eller som taler i andres guders navn, den profet skal dø. Og såfremt du siger i dit hjerte: ”Hvordan skal vi kende det ord som Jehova ikke har talt?” er svaret: Når det som profeten taler i Jehovas navn ikke sker eller går i opfyldelse, da er det et ord som Jehova ikke har talt. Profeten har talt formasteligt. Du skal ikke lade dig skræmme af ham.” (Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, 1993)
VTS profeterer angiveligt ikke i Vagttårnets navn. VTS angiver at profetere i Guds navn, og siger tilmed, at ”Jehova står bag det hele.” De skriver..
Ligesom Jehova åbenbarede sine sandheder ved hjælp af den kristne menighed i det første århundrede, åbenbarer han også i dag sine hensigter gennem den kristne menighed (Vagttårnsselskabets ledelse). Gennem denne profeterer han med større styrke og i et større omfang end nogen sinde før. Det er ikke et tilfælde at al denne virksomhed udfoldes. Jehova står bag det hele. - VT (dansk) 15. september, 1964, side 416.

Da VTS gentagne gange har udtalt profetier i Jehovas navn, som ikke er gået i opfyldelse, så kan vi være sikre på, at VTS ikke er særligt udvalgt af Gud. Deres påstand om guddommelig udvælgelse bygger derfor på en vildfarelse. Selskabets ledelse har simpelthen udvalgt sig selv som den ”trofaste og kloge tjener”, og deres egen litteratur er deres værste fjende og største anklager - beviserne dømmer dem skyldige!
JV banker ikke på din dør for at forkynde dig frelsen i troen på Guds søn, Jesus Kristus - Nej, de ønsker at du skal blive et medlem af VTS’s organisation. Der er kun frelse i VTS’s organisation, siger de - men dette fortæller de dig ikke med det samme, det kommer lidt efter lidt, når du har et bibelstudium med dem, som i virkeligheden ikke er et bibelstudium men et studium i VTS’s nyeste litteratur! Bibelen bliver kun brugt til at stadfæste, at det som står i VTS’s litteratur er bibelsk - og dette sker tit og ofte med skriftsteder, der er revet ud af deres sammenhæng! Dette har ført mange mennesker på vildspor, og VTS har over for JV’erne indtaget en stilling som mellemmand mellem dem og Gud. En sådan plads kan VTS dog ikke indtage - der findes KUN én formidler (mellemmand) mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus (1 Tim 2:5).
VTS har heller ingen ret til at gøre sig til herre over Bibelen eller skriftforståelsen. Den autoritet, som Selskabets ledelse gør krav på at have, er et symbol på selve den formåen og mulighed, som mennesket efter sin natur tror sig at være i besiddelse af i forhold til Gud og dermed også i forhold til Bibelen. Det er simpelthen løgn, når selskabets ledelse skriver, at ”Bibelen ikke kan forstås på rette måde uden at man har Jehovas synlige organisation (Vagttårnsselskabet) i tanke”. Mennesket er en synder og kan som sådan aldrig fremstå med nogen autoritet i forhold til Gud og hans ord. Menneskets eneste mulighed er evangeliet om Jesus Kristus, som det kommer til udtryk i Bibelen. Derfor er det Bibelen og ikke VTS, som udgør den absolutte norm og autoritet.
Konklusion:
Vagttårnsselskabets historie og egen litteratur holdt op imod Bibelens ord beviser, at Vagttårnsselskabet ikke er Guds organisation udvalgt af Jesus i 1919. Der er ikke frelse i Vagttårnsselskabets organisation - der er KUN frelse i kundskaben om den eneste sande Gud, Jahveh, og i hans søn Jesu Kristi navn (Joh 17:3. ApG 4:12. Joh 14:6. Rom 10:9). Dette er Sandheden!
tilføjet af

Er der mange af jer...

...som kommer sammen i JAHVEhS navn? Eler er det kun deg?
tilføjet af

lol en nyhed

som ramte gudsvej hård så han er nødtil at være blasfemisk
tilføjet af

???

???
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.