Savner min voldsmand

Jeg er en pige på 24år, der lige er kommet ud af et forhold med en meget tyraniserende mand, som flere gange har været voldelig overfor mig. Dog ikke i den grad, som den nat jeg forlod ham. Han tæskede mig til jeg var gul og blå, jeg var så bange at jeg frygtede for mit liv.
Det menneske jeg mødte den nat ligger så langt fra det menneske jeg har haft et forhold til i flere år og elsker. Jeg ved at jeg aldrig vil tilbage. Gentager det for mig selv igen og igen. Men det er som om jeg ikke vil forstå det, når han ringer og græder, siger at han elsker mig, foreslår vi får hjælp til at være sammen igen. Jeg er endda gået så langt som at indvilge i "at vi tager noget tid hver for sig og ser hvad der sker". Og jeg hader mig selv for det. Troede aldrig jeg var typen, der ville lægge under for det. Ved ikke hvad jeg skal stille op med mit kolosale savn. Ingen forstår det inkl. jeg selv. Hvordan kan jeg stadig elske efter det? Er bange for mig selv - at jeg går tilbage til ham, fordi jeg ikke kan være stærk nok.
Jeg prøver at ignorere hans opkald og beskeder, men han bliver ved, selvom jeg beder ham om at stoppe. Det kan desværre være virkelig svært at ignorere ham på de tidspunkter hvor jeg er mest ked af det.

Han har jo tydeligvis sagt undskyld. Man kan jo lissom godt ændre sig. Du bør række hånden ud og gi ham den nærhed han søger

hvorfor skulle du ikke sørge over det, du har mistet? At manden var voldelig over for dig, betyder jo ikke, at I ikke har været rigtig glade for hinanden. Jeg har stået i samme situation og var ikke stærk nok til at gå ... så jeg blev. Og ved du hvad, i dag har vi faktisk slet ikke de episoder mere, det er vi lykkelige for begge to. Jeg vil ikke give dig andet råd, end at du finder nogen at snakke med om det, en udenforstående person. Det bliver lettere med tiden. Du har ikke noget som helst at foragte dig selv for.

Den vil du åbenbart ikke rigtig medregne, men hvad så med tyraniet? Var det den gode del af forholdet?

Der var ofte dårlige episoder i vores forhold. Flere end der burde være. Han lukkede mig ude, talte ikke til mig i flere dage, som straf hvis han var det mindste utilfreds med noget. Han var verbalt voldelig - også i fuld offentlighed. Han smadrede mine ting og undskyldte aldrig for noget. Jeg gik med et indebrændt had til ham, mens jeg elskede ham. NÅR det var godt, har jeg aldrig- og vil jeg aldrig opleve noget lignende. Vi var så forelskede, lavede altid en masse impulsive ting sammen og havde det så sjovt, vi opbyggede nærmest vores hel egen verden hvor kun vi eksisterede og kun behøvede hinanden og det var fantastisk.
Så spørgsmålet er vel om jeg kan tro på at han kan ændre sig, eller om det er en kliché og jeg skal skynde mig væk..

😮Ved du ikke at alle kvinder håber han forandre sig. Alle mænd håber hun ikke gør?
Jeg kan ikke vide, hvad der er hændt dig, men det dér er ikke at elske nogen, det er at dyrke en illusion om, hvordan det kunne være. Derfor går det også bedst, hvis man sidder på en øde ø, uden påvirkning fra dagligdag og virkelighed. Kan du ikke se det?
Har du læst bogen: "Kvinder der elsker for meget"? Den er ved at være gammel, men burde være på alle kvinders dagsorden. Find den, læs den. Du vil finde et utal af paralleller til dit eget forhold.
Jeg kender ikke dig. Jeg kan være ligeglad, men var du en kær veninde, ville jeg støtte og opmuntre dig, til at blive langt væk fra ham, så der kunne blive plads til ægte kærlighed i dit liv. Han græder nu, fordi det er så bitterligt at miste kontrol. Han elsker ikke han kontrollerer, og for at gøre det styrrer og tyrannisere han. Han er et magtesløst umodent menneske som så også griber til vold, når kontrollen smutter helt uden for hans formåen.
Hvorfor slog han dig den dag?

Jeg havde fået nok af at jeg ikke følte at der var plads til mig hos ham. Jeg prøvede at presse ham til at tale med mig selvom han ikke ville, for han ville aldrig. Hvilket jo så resulterede i, at han gik fuldstændigt amok og forvandlede sig til denne ugenkendelige person fuld af afsky overfor mig.
Jeg har heldigvis en masse gode veninder og en god familie bag mig, som alle opmuntrer mig til at komme videre nu. Jeg ved det jo godt. Men jeg føler mig svag. Jeg er bange for at gå uden for en dør, for hvis han pludselig står der, med alle hans løfter om en bedre fremtid vil jeg falde i.
Ville ønske jeg kunne leve på den øde ø, men livet går jo desværre videre og jeg har en masse forpligtelser, som jeg må forholde mig til og derfor kan jeg desværre ikke bare vælge at tage lang væk fra det hele. Jeg synes heller ikke han fortjener, at jeg udsætter mit liv.
Tror også at det er derfor at jeg skriver herinde. For at finde styrke. Måske endda fra nogen som har oplevet noget lignende.
Tak for dit råd. Jeg vil da finde bogen - da jeg helt klart er- og har været en kvinde der elsker for meget.

Tror du kunne have godt af at få bearbejdet dine følelser hos en psykolog. En at tale med om det.
En ting der er 100% sikkert er at du ikke skal gå tilbage til ham. Uanset hans grunde til at være voldelig, så er det ikke ok, og du skal ikke udsætte dig selv for det helvede igen.

Mener bestemt ikke at hun skal gå tilbage til ham, han virker meget meget ustabil.

Dine følelser af savn er meget normale, men er du ellers et velfungerende menneske, så vil de forsvinde med tiden og om nogle måneder eller år vil du se tilbage og undres over den måle du føler nu.
Det er ikke kun svage kvinder uden selvtillid, der ender med mænd som din eks. Problemet er at denne type mænd manipulerer med en og at forholdet langsomt bliver forskruet. Havde han banket dig gul og blå lige da I havde mødt hinanden ville du sikkert ikke have haft så meget i klemme og tvivlet så meget på dig selv som du gør du. Har jeg ret?
Jeg har selv været i et lignende forhold. Jeg gik før jeg tæsk, men jeg blev alligevel i årevis i et forhold hvor jeg ofte blev behandlet fuldstændig respektløst. Var jeg blevet bare lidt længere, så var det 99% sikkert endt med vold og der havde allerede været noget optræk til det.
Kan du nikke genkendende til noget af dette:
- Din kæreste taler pludselig ikke til dig i flere dage og behandler dig som om du havde myrdet hans bedstemor på grusomste vis. Hvis du spørger til hvad der er galt så får du enten intet svar eller også et "Det burde du jo selv vide!"
- Du fik ofte at vide hvor utilstrækkelig du er på flere områder.
- Alting er din skyld - inklusiv hans mest urimelige opførsel. Du kunne jo bare lade være med at presse ham, irritere ham, sige noget dumt osv.
- Han kommer altid i første række. Han skal altid have mere opmærksomhed end dig når I er ude sammen.
- Når du så endelig har fået nok og truer med at gå, så vender han på en tallerken og alt er ligesom i begyndelsen. Han er sjov, kærlig, impulsiv, jordens bedste kæreste pg du er jordens skønneste kvinde...i en 14 dage, hvorefter du igen er en led sæk.
Mit råd til dig er at komme væk. Skift telefonnummer, flyt eller tag væk i et stykke tid, sådan at han ikke kan komme til at manipulere mere med dig. Sig til dig selv, at hver gang han kontakter dig og lover guld og grønne skove, så er det som når en pusher tilbyder stoffer til en narkoman, der prøver på at komme ud af misbruget.
Arbejd med dig selv. Find ud af hvad du vil have i et forhold og hvorfor du endte med en mand som din eks og endnu vigtigere hvorfor du blev sammen med ham efter at han tyranniserede dig første gang. Hver gang du savner ham, så mind dig selv om de dårlige episoder. Og det med at han foreslår at I får hjælp til at være sammen igen. Var du virkelig så dyrbar for ham som han påstår, så ville han have søgt hjælp den første gang han så meget som følte trangen til at være voldelig overfor dig.
Disse mænd ændrer sig yderst sjældent. Min eks har efter hvad jeg har hørt ikke ændret sig, han manipulere bare nye kærester igen og igen. Tænk på alle de sager om voldelige ægtemænd/kærester, der ender med at slå kvinden ihjel? Hvor mange af disse kvinder er ikke blevet lokket tilbage igen og igen på grundlag af anger, en grædende mand og tomme løfter? Du har allerede frygtet for dit liv en gang, så lad være med at blive en del af statistikken.
Prøv også at stille dig selv et meget vigtigt spørgsmål: "Er det virkelig sådan jeg vil leve resten af mit liv?"

Det er ikke fordi jeg ikke selv kan tænke mig til at jeg skal holde mig væk, men det hjælper MEGET at høre det fra andre. Specielt når man, som du kan diske op med lignende historier, så TAK.
Du har også en virkelig god pointe i, at hvis han ville ændre sig nok havde gjort det før, når jeg tidligere selv foreslog at vi fik noget hjælp.
Jeg kan nikke genkendende til alle overstående scenarier og vil IKKE leve sådan resten af mit liv. Han er så manipulerende - fik mig til at tro at alting var min skyld, at der måske var noget psykisk galt med mig.
Jeg har aldrig sagt dette til nogen af bare skam, men det her måske et ideelt sted at komme af med det: Ofte ville han have sex med mig mens jeg sov. Følte mig voldtaget og sagde til ham at jeg syntes det var meget grænseoverskridende, men han gjorde det igen og igen. En gang efter en meget glad aften var jeg meget fuld og han fortalte mig dagen efter at vi havde haft sex om natten (jeg var helt bevidstløs og sov). Da jeg ikke kunne huske det, blev han gal og sagde ting som "AD hvor er du ulækker" og "at jeg jo bare kunne lade være med at blive så stiv, så enhver kunne tage mig". Han fik mig til at skamme mig så meget over mig selv og jeg anede ikke fremover om vi havde haft sex efter vi havde været til fest. Turde slet ikke spørge.
Jeg er et normalt, velfungerende menneske og døjer ikke normalt med lavt selvværd, men han var så manipulerende og fik mig til at tro på alt. Dette kan jeg allerede se nu, så ved at jeg vil hade ham med tiden.
Men idag er en god dag, nok fordi jeg skriver det hele ned her måske. Imorgen kan jeg falde fuldstændigt tilbage, rationalisere og savne ham så meget at han kan kontrollere mig. Man kan desværre ikke blokere nr. har ringet til mit teleselskab. Håber bare jeg kan være stærk. Det SKAL jeg.
Tak for hjælpen allesammen.

Kære Brokenme.
Jeg har selv været der hvor du er nu.
Levede med en sådan mand i 10 år og fik barn med ham.
Tro mig,han ændrer sig aldrig, for han er slet ikke i stand til det!
Det har foreløbig taget mig 4 år at prøve at få opbygget mit selvværd efter ham [:*(]
så lov mig at du holder ham væk fra dig i fremtiden.
Tænker virkelig på dig og føler med dig

Kære dig.
Hold dig langt væk!
Han er det, du ser. Han er, den du kender. Det, du har fået indtil nu, er det, du ville få, hvis du gik tilbage til ham.
Du har ingen skyld i, at han slog. Og fortsatte med at slå.
Det er ikke din skyld, at han tyraniserede dig.
...
Jeg kan godt forstå savnet. For der var også gode stunder. Der var den forelskelse, som du husker som berusende og vidunderlig. Selvfølgelig sørger du over, at de er væk.
Og det er det, de er. Væk. Også selvom du skulle finde på at gå tilbage til ham.
Tilliden er brudt. Volden er kommet mellem jer. Og det VILLE ske igen, hvis du gik tilbage.
...
Så hold dig langt væk. Du fortjener en kærlighed, som er skøn, tryg og vidunderlig. Som bygger på respekt, ømhed og gensidig accept.
Lad dig ikke nøje med noget andet.
...
Pas på dig. Pas på, hvad du gør med dit liv.
Kærligt,
H.

Hov - jeg glemte at gøre lidt reklame for en supergod bog:
"Charmør og Tyran" af Alv. A. Dahl.
Den bør - ligesom "Kvinder der elsker for meget" - være på enhver kvindes bogreol.
Kh,
H.

Hvis han har slået en gang,kan du regne med,han slår igen.Hold dig fra ham og kom videre i livet.Håber du finder en rigtig sød fyr,og i kan være lykkelige sammen

Dine følelser skal du anerkende. Selvom du føler at det du føler er helt forkert, for det vil jeg vædde på at du gør, så erkend overfor dig selv at du savner de gode sider af ham - ham du var tryg ved og havde det sjovt med og elskede.
Og se så i øjnene at han ikke er der mere. Han er væk, formørket og farlig at være sammen med. Jeg ved det!
Jeg har lige brudt med min kæreste.
Efter en længere depressiv og "mørk" periode for ham, angreb han mig uden varsel og gjorde mig fortræd. Gul og blå er jeg, har buler og mærker... og han forstår ikke at jeg ikke vil være sammen med ham mere, vil ikke acceptere det. Hans undskyldninger om at han har været presset, ikke kan huske hvorfor han gjorde det og alt det der... det kan jeg ikke bruge til noget.
Jeg kom heldigvis ikke alvorligt til skade, men jeg er dybt chokeret og tør ikke stole på ham, skal ikke tilbage i det forhold. Selvom han bliver ved med at forsøge kommer jeg ikke tilbage. Vold er vold og jeg vil ikke leve i et forhold baseret på frygt!
Udover de rent praktiske ting som pludselig skal ordnes, kæmper jeg dog også med følelser... indtil for et halvt års tid siden var tingene mellem os gode. Vi har haft utroligt mange dejlige oplevelser sammen, en god og stabil hverdag med megen nærhed og kærlighed... jeg savner desværre den han var da jeg lærte ham at kende. Jeg savner den mand jeg elskede som jeg ikke ved hvor blev af... han er forsvundet i et mørkt sind bag mærke øjne uden omsorg og interesse for andre end sig selv. Og det gør ondt.
Min beslutning om at forblive alene og forsøge at få mig selv på fode igen er den vigtigste jeg har truffet i mit liv - og jeg har valgt at lukke af ved bl.a. at få nyt telefonnummer, skifte alle passwords på diverse ting som han kunne have opsnappet, spærre mit kontokort (som han muligvis kan huske nummeret på, selvom jeg tvivler) og en masse andet.
Lige nu bor et af mine familiemedlemmer hos mig for at støtte og hjælpe i hverdagen, for det er svært at hænge sammen. Men jeg VIL ikke tilbage i det!
Det er første og eneste gang han er gået amok på den måde, men hans efterfølgende adfærd viser med al tydelighed at han intet har lært af det og konsekvensen er så at jeg ikke engang vil prøve at "få hjælp sammen".
Kære Brokenme;
Det er nu du skal gøre op med dig selv om du vil vende tilbage til én du VED har en voldelig adfærd. En du allerede HAR beviser på ikke kan opføre sig ordentligt.
Har du lyst til, som jeg, at ende med bøjede ribben, kvælningsmærker på halsen, blå og gule mærker og buler overalt og en forfærdelig, gennemborende angst for at færdes alene på gaden eller være alene hjemme fordi han har truet dig på livet og tror at en undskyldning er nok???
Det er okay at du savner den gode side af ham - men du skal tvinge dig selv til også at huske den mærke, den onde, den kolde og den ligegyldige; den side der slår dig, ydmyger dig og undertrykker dig fordi han er et ynkeligt lille menneske som har brug for at føle sig større end han er ved at dominere andre.
Du skal tage dit eget liv i dine egne hænder - og selvom det er pissehamrende hårdt og jeg kender følelsen af at ligge i fosterstilling og ligge og kramme puden eller dynen eller den bamse han gav dig, mens du græder og ville ønske at det hele kunne slettes og i være sammen igen - så skal DU give dig selv livet tilbage ved at leve det.
Dit liv er for kort til vold - men du skal søge hjælpen. Landsforeningen LOKK (www.lokk.dk) eller voldmodkvinder.dk er gode steder at begynde. Dit lokale krisecenter kan du finde på dgs eller i telefonbogen og venner og familie skal du simpelthen trække alt det på du kan. Hvis du er ærlig og siger det som det (det har jeg gjort) at din kæreste/eks-kæreste er voldelig og at du har brug for hjælpe til at komme væk, så vil du få en overvældende støtte som du aldrig havde regnet med.
Jeg sender dig mine varmeste tanker - jeg ved hvor du er... om en time ligger jeg sikkert selv igen og græder fordi jeg har mistet noget godt, men jeg tvinger mig også til at se de sorte øjne og høre min egne skrig igen inde i hovedet for at huske mig selv på, at det dyrebare kun er der i glimt.
Ps: Få et nyt telefonnummer idag! Du kan bestille et på mange hjemmesider og få det i løbet af få dage. Det er den bedste måde at beskytte dig selv på, så du ikke hele tiden skal konfronteres med ham. Han ved godt at hans konstante kontaktforsøg påvirker dig - tro endelig ikke at han ikke ved det...

Så det er altså synd for manden at han er voldspsykopat?
Nej, man ændrer sig ikke hvis man ikke vil erkende at man er voldelig og selv opsøge behandling. Ingen skal være boksebold for én der tror man kommunikerer med næverne og ingen skal vise omsorg og nærhed til én der ikke af sig selv eller på opfordring søger behandling for sådan en adfærd.
Fjolset vil jo tilsyneladende ikke indse det, og så må han da virkelig leve uden en boksebold. Ellers må han jo være voksen nok til at tage ansvar for sit syge sind og søge hjælp for det - og derefter kan han måske gøre sig forhåbninger om et nyt forhold, men ikke før.

...vil kontrollerer og fordi han vil manipulere og styre. Fordi han har et lavt selvværd og har behov for at styre og kontrollerer andre så han kan føle sig større og styrket.
Du har ikke nogen skyld i hans vold. Det er IKKE kærlighed at slå, det er IKKE kærlighed at ydmyge og nedværdige og det er IKKE kærlighed at skulle leve i frygt.
Jo, måske var det kærlighed fra din side og du forsøgte at hjælpe og støtte og hvad ved jeg - men det var ikke kærlighed fra hans side.
DET-VAR-IKKE-KÆRLIGHED-FOR-KÆRLIGHED-SLÅR-IKKE-IHJEL!!! Husk det, for din egen skyld. Hans liv - hans ansvar og hans problem.

Som du selv kan jeg genkende meget at det i det foregående indlæg... det med at ville have sex mens du sov kan jeg ikke - til gengæld har jeg oplevet at min eks i dage, uger eller endda op til en måned kunne afvise mig... ikke bare sådan lidt, men med et "la´nu lige være!" sagt i en hård tone, bare jeg kyssede ham.
For mig var det enormt nedværdigende og ydmygende at blive afvist på den måde; hele tiden føle at det var for meget at jeg ville så meget som at kysse og det har mange gange fået mig til at føle at jeg bare var en ulækker lille gris som han helst var foruden.
Din kærestes tendens til kun at ville sex i søvne er jo også en form for kontrol; ved at have sex med dig mens du sov kunne han jo bare gøre hvad han ville og du ville være rimelig forsvarsløs hvis han pludselig gjorde noget du ikke kunne lide. Det er ydmygelse, nedværdigelse og kontrol igen-igen... og ikke særlig sundt for dig.

Tak for dit svar. Det er rart at høre fra en derude, der er i samme båd. Det er nu snart 2 måneder siden vi gik fra hinanden og jeg har det på samme måde som dig - jeg VIL ikke lade mig selv gå tilbage. Jeg kan ikke. Jeg har fra starten af fortalt om episoden og forholdet til familie, venner selv kolleger, netop med den skjulte agenda, at sabotere mine egne mulige plan om at gå tilbage til ham - at gøre det endnu mere umuligt for mig selv. Desuden virker det ret terapeutisk at genfortælle, så det tro jeg er den hel rette beslutning også for dig. Han kontakter mig stadig og jeg er ved at skifte nr. Idioten har dog valgt at bosætte sig i samme område, hvilket gør at jeg har set ham et par gange og nu hader at gå på gaden i frygt for pludseligt at skulle konfronteres med det hele. Det er som om han har gjort det til sin livsmission at vi skal være sammen igen, men alene det gør at det bare er FOR vanvittigt til at være kærlighed. Det handler udelukkende om kontrol. Jeg savner ham desværre stadigvæk. Til tider, så hele min krop gør ondt af bare længsel præcis ligesom fosterstillingen du så godt beskriver. Men jeg har besluttet mig og prøver at bevare troen på at der findes en fyr som indeholder meget mere end ham og som er min kærlighed værdig. For det var han ikke og det er din eks heller ikke. Psykopater er jo meget interessante og anderledes mennesker. Så anderledes at man overbeviser sig selv om at man ikke kan finde deres lige - at ingen nogensinde vil kunne matche ham og den kærlighed man opbygger til dem. Jeg var voldsomt forelsket i min fra start til slut. Og en del af mig er stadigvæk. Men hellere være alene end at få sin tillid svigtet gang på gang. Jeg synes f.eks. at det at min elskede sagde til mig at jeg var ulækker gjorde mere ondt end at blive gjort fysisk fortræd. Så selvom din kun reagerede fysiskt en gang, har han skadet dig psykisk gennem jeres forhold. Det skal man ikke finde sig i, plus (lykke) og minus (ulykke) giver minus. Det er ikke nok at halvdelen er godt...det er i hvert fald hvad jeg siger til mig selv igen og igen. Jeg har ikke søgt hjælp endnu, men vil da bestemt ikke afvise at jeg gør det i den nærmeste fremtid. - også får ikke at komme til at vælge den samme type igen ELLER udvikle et had til mænd generelt, som jeg egentligt er ret godt igang med. Tænker på dig, er ked af at du også skulle opleve det kolosale svigt fra en du elsker! Vi bliver forhåbentligt kun stærkere. Held og lykke med dit liv!

at han bliver ved med at ringe konstant og har slået dig viser jo bare at han slet ikke er en mand. En mand, en leder ved hvordan man tackler svære situationer og han kan slet intet tackle. Hvorfior gå tilbage til ham? har han negligeret dig til et stadie hvor du føler dig intet værd? Og derfor kan være glad for ham?

Det lyder for mig som om du er blevet utroligt meget stærkere siden dit første indlæg og det glæder mig.
Jeg er også selv på vej frem og det er en meget stærk følelse.
Jeg er glad for at du traf den beslutning, for jeg tror at du ligesom jeg selv aldrig ville være i sikkerhed igen, hvis ud ikke havde gjort det.
Jeg ønsker dig alt godt; måske skrives vi ved i en tråd en dag hvor vi bare vil dele hvor godt vi har det, med dem allesammen? 😉

find netværk her:
http://www.facebook.com/group.php?gid=107098535977568#!/group.php?gid=107098535977568&v=wall
og læs de første sider af bogen her:
www.henriettec.dk
Gå aldrig tilbage til din voldsmand!
du kan dø af det.