SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
2tilføjet af Mille935
Selvskade: Et stigende problem?
Jeg er i gang med en disposition til mundtlig engelsk og har valgt emnet cutting og selvskade. Men et spørgsmål har jeg meget svært ved at finde frem til.. Tror du, at du kunne hjælpe mig??
Hvorfor tror i at selvskade, så som cutting m.m., ses oftere og oftere i dag? Nyeste undersøgelser viser, at hver femte elev i gymnasiet har skadet sig selv, og 16% har gjort det indenfor det seneste år. Men hvorfor er det en stigende tendens? Lad mig høre jeres bud 🙂
Tak på forhånd!
tilføjet af Kick...
Mediefokus
fuldstændig ligesom hjemmerøverier, skoleskydninger etc.
tilføjet af yofilo
Dårlige vilkår
Jeg tror det skyldes generelle dårlige vilkår for de unge.
Ikke i fysisk forstand; uha, de kan jo få næsten ALT rent fysisk og materielt.
Men psykisk og følelsesmæssigt er rigtig mange unge forsømt af forældre som har alt for travlt med selvrealisering og karriere. Forældre som er hoppet med på overbevisningen om at børn er voksne når de er 12 år og så behøver de ikke mere opbakning eller opdragelse eller omsorg. Hold k... hvor er der mange som går for lud og koldt vand når det ikke gælder den fysiske omsorg og det er helt klart en medvirkende årsag.
En anden ting er, at børn og unge kommer hurtigere i puberteten idag, pga. de mange hormonforstyrrende stoffer. Meget tidlig pubertet kan være sværere for brnet at takle fordi hjernen ikke er så udviklet som ved normal pubertetsalder. Det kan føre til depressioner som ingen opdager fordi der som sagt er stor mangel på voksenkontakt og omsorg. Det kan udvikle sig ret langt, også som et ubevidst råb om hjælp, men der er mange som mener det bare er på "mode".
Jeg tror ikke en skid(!) på at selvskade er en modeting. Det har eksisteret altid; som spiseforstyrrelser, som kradsning, udrivning af hår og mange andre ting som man bare ikke har forbundet med det vi nu kalder selskade.
Jeg synes det er ondskabsfuld ligegyldighed og overfladiskhed når man kalder det et modefænomen. Det er almindelig kendt i psykiatrien at en del lidelser kan medføre selvskade, dels fordi det flytter fokus til konkret fysisk skade som andre kan se og behandle, men også fordi der er stort selvhad forbundet med f.eks. depression.
En tredje ting er, at der er et enormt pres på unge idag. Det var der også for 15 år siden da jeg stod på tærkslen til at vælge uddannelse, men idag er det helt ekstremt. Der skal præsteres i skolen, der skal præsteres på udseendet, i fritiden, til sport og der skal også helst være et godt betalt fritidsjob, en super vennekreds osv. Der er faktisk aldrig rigtig ro til bare at være; være ung, usikker og måske lidt klassisk teenage-svingende. Man skal være forrest hele tiden og det er altså både stressende og ødelæggende.
Man kan undre sig over at så få voksne tager det seriøst og lader børn være børn, indtil de ikke er det mere. Det ræs de udsætter deres børn for er jo det samme som er ved at tage livet af dem selv.
Det SKAL tages alvorligt, også selvom langt størstedelen af de selvskadende er unge.