Overbo!

Nu har jeg tænkt lidt over det, men synes at jeg vil bede folk om et par råd. Jeg har en overbo, som til tider kan være lidt larmende, men også rigtig flink. Hidtil har han opført sig venligt, hjælpsomt og bortset fra et meget højrøstet venindebesøg sidste sommer, en glemt transistor på altanen og at han valgte at bore en masse ting op jule aften, har jeg ikke noget at klage over.
Men, forleden morgen ringede han så på døren hos mig i en kanonbrandert. Kl. 7.15 en mandag morgen. Nu er jeg qua min eksmand ikke ubekendt med berusede personer. Og bistod ham da også med et telefonnummer til viceværten, da han havde smækket sig ude.
Igår morges kl. 5.00 vågnede jeg så ved et kæmpebrag og en flaske der drønede henover gulvet.
Men i nat kulminerede det med at der blev ringet på min dørklokke to gange efter hinanden. Jeg mener hvem ringer folk op kl 3.00 om natten, med mindre de er berusede? Jeg lukkede naturligvis ikke op. Bagefter kunne jeg høre han stavrede rundt ovenpå. Og lå derefter vågen resten af natten/morgenen!
En gammel medafhængighed rør på sig, jeg er bekymret. Der er for mig ingen tvivl om at manden er alkoholiker og har taget sig et tilbagefald.
Mit spørgsmål til jer lyder nu. Skal jeg lade stå til, eller skal jeg forsøge at hjælpe? I grunden har jeg jo ondt af manden. På den anden side, så har jeg nok i at styre mit eget liv. Det er bare pokkers svært at arbejde, når man mangler sin nattesøvn.
Hvad gør jeg?
Løvemor

Det kunne umiddelbart godt lyde lidt henad hvad min overbo kan finde på. I nat vågnede jeg dog kun tilfældigvis og opdagede at han spillede høj nok musik til at jeg ikke kunne falde i søvn igen. Klokken var da 4.34 (præcis).
Musikken blev dog heldigvis slukket igen efter et kvarters tid, men hvis den var fortsat, havde jeg banket på hans dør.

Men når manden er stangberuset og det er 3 dag jeg har observeret det. Nu begynder det jo faktisk at blive temmelig anstrengende. Min erfaring siger mig også, at du ikke kan tale med fulde folk.
Løvemor

- at din nattesøvn er din.
- Og så vil jeg sige til dig: Han er ikke dit problem. Din tidligere rolle som medmisbruger, kan ikke anvendes her. Din mand levede du sammen med, ham har er blot en du skal leve med. Han er ikke din bekymring.
- Hvis han er, som du siger, alkoholiker og har fået et tilbagefald, regulerer det vel også sig selv ret hurtigt.

Du har ret, han er ikke min bekymring Dulkis. Men kan jeg tillade mig at ringe til ham og sige at jeg ikke vil have at han ringer mig op midt om natten? Jeg aner jo ikke hvad han havde på hjerte.
En ting du skal vide omkring alkoholikere, tilbagefald er ikke nået man får, det er noget man tager. Du vælger selv at sætte flasken for munden. Den kommer ikke flyvende af sig selv!
Venligst Løvemor

Hvilket formentlig er grunden til at musikken kører om natten. Det er sket før, at han har haft besøg om aftenen. De er blevet "søvnige" og er faldet i søvn med musikken kørende. Når jeg så har været deroppe og banke på og jeg endelig har fået ham vækket, har han ikke været til at tale med, netop som du nævner mht. at snakke med fulde mennesker. Men sjovt nok er det altid natten tirsdag/onsdag det er sket.

- du møder ham sikkert på opgangen. Og selvfølgelig kan du tillade dig det.
- får eller tager, var ikke en formulering med dybere mening, men enig. Jeg har også været på "pårørende kursus" - I know.

Ja Dulkis det er anstrengende at have med aktive alkoholikere at gøre!
Hvorom alting er, så ringede det på døren kl. 4.00 igen til morgen. Senere dat jeg ville ud for at se på sneskaderne og om busserne kørte, stødte jeg ind i ham. Og spurgte! Han sagde selvfølgelig at det kunne han ikke drømme om. Meeeen han kan formentlig ikke huske en disse. Jeg kunne da høre ham stavre op ad trappen og trampe rundt ovenpå i morges tidlig, efter der var ringet på døren.
I aften piller jeg batterierne ud af min klokke. Måske er han ude og drikke, kommer hjem når værtshuset lukker og skal så lige støtte sig til min dørkarm og kommer derved til at trykke på min klokke?
Meen hvor han ligner lort, han er ikke vasket i dagevis og havde det samme tøj på som i mandags. Stakkel.
Nå Dulkis det er ikke mit problem!
Knus LØVEMOR

- specielt hvis de er tæt på en.
- Men nej, det kan han "da ikke finde på" - men lur mig om han ikke bedre husker fremad.
- Det er lige før det er "morsomt" som mønsteret såvel som forusigeligheden er der hver gang. Men mest af alt er det forfærdeligt at se på den fornedrelse, der følger med. Det er vel nok en helvedes sygdom at have.
Held og lykke med din nattero
Dulkis

Ja det er ikke så rart at se på eller være vidne til også i al den stund, at han faktisk har klaret det fint indtil nu.
Uhh ha, jeg husker min eks, da han sad med en kniv i den ene hånd og havde slugt en halv dåse med PINEX'er! og råbte på hjælp. Han kunne/ville ikke ud af det igen.
Min datter lå og sov og opdagede ikke engang da ambulancen kom.
Nå, flash back kan jeg ikke bruge til andet end at prise mig lykkelig over at være sluppet ud af det- i live og med min dejlige pige i behold- Men det bringer tingene lidt tæt på igen.
God snevejrsdag
Løvemor