Selvtillid versus parforhold

Jeg har ikke set det én, men mange gange.....man har selvtilliden iorden, så bliver man forelsket, og bliver "kæreste"...pludseligt siver selvtilliden ud af kroppen, ganske umærkeligt, og lige så stille, indtil man en dag finder sig selv i sofaen, med minus selvtillid....føler sig fed, grim, ulækker.....Hvad i alverden er det der sker ?? Er det kun mig der har det sådan ??? Det tror jeg ikke, for jeg har hørt det fra flere af mine veninder!
Hvorfor forsvinder selvtilliden ?? Godt nok er det ikke unaturligt at man hiver et kilo eller to på, når man finder en kæreste...for meget hygge, og for lidt motion, fordi tiden går med at hygge om hinanden...men alligevel....
Så er det jeg undrer mig...er det fordi jeg ikke føler jeg kan leve op til hans billede af mig, eller fordi jeg er bange for at han pludseligt ser mig som jeg er, og forlader mig.....eller bare fordi han ikke kan give mig det jeg har brug for ???
Nu skal det siges at jeg er over 30, og ikke nogen teen....og at jeg i min singletid bestemt ikke manglede beundrere, eller selvtillid. Beundrere er der sikkert nogle stykker af stadig, blot ser jeg dem ikke længere for mit selvbillede har ændret sig.
Hvad tror i der sker??

Hvis du finder en du elsker og har tillid til, så er
det faktisk normalt at tabe sig! Hvis du tager på,
så er det fordi noget ikke fungere i dit forhold.

Når jeg har mødt en fyr som jeg er rigtig glad ved og jeg mærker det er gensidigt,så oser jeg af selvtillid :o)
Men kommer der så den mindste knasen i forholdt så er jeg på den,for så daler min selvtillid så det batter!
Jeg tror man bliver overfuset af kærlighed og følelser som der kun opstår når man er ude i forelskelse!
Det er ik altid man lige kan finde ro i sig selv når det er sådan :o/
Jaaah også vil man jo gøre sig til og bare være super dejlig..Tit når man forsøger SÅ ihærdigt mislykkes det!
Bange for at miste og VIL bare beholde den dejlige tid og de følelser man har når man er røget i forelskensen's fælde ;o)
Jeg tror det er noget i den stil!
Mon mænd også har det sådan!?

Hej jeg kender det selv.
Jeg er selv kommet frem til at det ikke har været den ritige man har fundet sammen med. Fyren man har fundet har ikke kunne bekræftige en som der var behov for og derfor sidder man tilbage med følsen af at man ikke slår til.
HAr det selv på samme måde, er selv 32 og har altid været "beundret" og haft en masse selvtillid som single, men når jeg så har haft en kæreste et stykke tid, begynder jeg at tage på og føle at jeg ikke er god nok, så mon ik det hænger lidt sammen med det valg af mand man har gjort?
Så nej du er ikke alene *S*
Hilnse CEdance

Jeg har det helt omvendt!!
NÅr jeg har kæreste på har jeg selvtilliden i orden, for så føler jeg virkelig jeg er noget.. Når en lækker og dejlig person gider at være ens kæreste, så er man sgu da noget... Til gengæld hvis jeg er single, så bliver jeg usikker om jeg egentlig er noget...
Nogen der kender det?

Er noget underligt noget... Vi danner par for at blive bekræftet...for at stifte familie...for at have en at dele med....

Men underligt nok ryger vi nogengange ud i noget der ændrer sig med tiden.
Jeg hørte/læste engang en sætning parforhold kan være som to kemikalier der blandes....
resultat enten ulmer og gløder de, tilsidst ender det med en eksplosion og et rabalder...
eller de samler sig og samarbejder og alt ender i fryd og gammen.
( det er ikke helt rigtig genskrevet, men meningen er deri.)
Jeg har oplevet begge ting....
Det første varede atten år...desværre måske men også en læretid i hvordan jeg bestemt ikke skulle gøre idag....( det endte med et brag og et rabalder)
Jeg kom ud af det og var så heldig at skæbnen førte mig sammen med alletiders mand.
Jeg havde aldrig i mit liv troet at jeg kunne føle sådan et fællesskab og lykke.
Jeg vil nok mene hvis man begynder at tabe selvtillid ,er det på tide at få fundet ud af hvor problemet ligger, og få gjort noget ved det...vent ikke atten år som jeg gjorde...men find ud af det nu, og kom videre med livet, helst på en possitiv måde.
Skal du så være single nogen tid, så glæd dig over det, og benyt chancen for at finde dig selv og acceptere dig selv som du er.

Meget kort: Det tor jeg ikke man kan sige generelt...

Nej det er ikke almindeligt at man mister sin selvtillid, ej heller at man slænger sig i sofaen og tager på.
Hvis det er et sundt forhold skulle det være stik modsat.

Jeg synes altså ohså det lyder lidt unbderligt... Jeg har aldrig været så glad for mig selv som jeg er nu hvor jeg er sammen med min kæreste. Da vi begyndte at komme sammen fik han vendt min meget dårlige selvtillid. jeg hadede mig selv, syntes jeg var grim og ulækker, og troede faktisk aldrig jeg ville få en kæreste. Men han fik mig til at indse, at jeg er smuk og dejlig, for han siger det til mig hver gang vi er sammen!
Man skulle da mene, at ens kæreste siger søde og kærlige ord til en så man begynder at tro mere på sig selv! Hvis det modsatte sker tror jeg der lægger noget under, fx. hvis man føler sig utilstrækkelig i forhold til sin kæreste, eller hvis man føler at kæresten er for god til en.
Men så bunder det vel egentlig også bare i dårlig selvtillid som man havde allerede da man kom ind i forholdet...
Med hensyn til det med at tage på. Det gjorde min veninde også, men det var mere fordi at hun var sammen med en hun elskede, og hun følte ikke trang til at være slank fordi hun jo havd een kæreste, og derfor ikke behøvede at gøre sig til for andre...
-snuf-

Hej,
Ja jeg er så fyr, og 29 år - og jeg kan udmærket nikke genkendende til det du skriver, har det på præcis samme måde.
Er jeg ikke følelsesmæssigt involveret i en person, så har jeg masser af selvtillid, gåpåmod og smil til verden, men de gange jeg er blevet ramt i hjertet, der har det næsten altid resulteret i at jeg pludselig begynder at tænke meget over hvad jeg siger, hvad jeg gør, og pludselig føler jeg det som om jeg absolut intet har at byde på, jeg kan kun finde minusser ved mig selv.
Dette betyder selvfølgelig at man så næppe får særlig megen succes med sit foretagende fordi det er der jo ikke nogle der tænder på.
Jeg får det normalt kun hvis det er jeg har åbnet mig for en person og/eller lagt kortene på bordet, en ting som jeg normalt har lidt skjold omkring - når jeg har gjort det føler jeg mig ekstremt sårbar, og føler lidt at det er op til hende pigen, at det er hende der sådan har min skæbne i min hånd.
Jeg ser alle i min omgangskreds vimse rundt og være lalleglade hvis de er forelskede, og jeg har aldrig forstået hvorfor jeg ikke kan have det på samme måde, men der må vel ligge en eller anden psykologisk ting bag ?
Det er en egenskab som gør at det altid er meget svært at komme udover et ulykkeligt kærlighedsforhold (de 2 jeg har haft af den type, hvoraf det ene er lige nu) - det kan tage år desværre for mit vedkommende at bygge så meget skal på igen, at man igen er den glade og stråler af selvtillid.
Så det er da interresant at høre at andre også har det på den måde, selvom vi tilsyneladende er i undertal.

kære venner,
Nyd dog at I har kærester og at der nogen som elsker jer af hjerte og sjæl. Jeg tror altid at kærligheden er forbundet med risiko for at miste det man har, men nyd det dog indtil i har det. Fordi hvis I ikke gør det så er risikoen for at miste det jo endnu større. Gør jer lækker for jeres egen skyld fordi det er I sgu´ da. Bevar tilliden også når I er allermest sårbar. Elsk jer selv for uden det har man ikke overskud til at dele ud af sine glæder. Jeg har selv prøvet det med mindre selvværd men det krævede meget mod og styrke til at finde mig selv igen . Jeg tog mig simpelthen sammen og mest for min egen skyld. Sig inde i hovedet at i er dejlige og smukke og værd at elske og blive holdt af. M.V.h Sacha.