Nu har jeg ikke arbejdet i samtlige a-kasser i Danmark, men et godt bredt udsnit.
Og jeg har altså ikke mødt nogle så fysisk eller psykisk nedslidte 60 årige, at de gik på efterløn.
Og det er der en rigtig god grund til.
Du kan IKKE gå på efterløn som 60-årig, hvis du ikke på tidspunktet står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Sagt på godt gammelt dansk: hvis du er så nedslidt som 60-årig, at du ikke kan varetage et normalt fuldtidsjob, så kan du ikke få efterløn!
Så sjovt nok er folk IKKE nedslidte på deres 60 års dag. Og langt de fleste venter til de er 62, for da er efterlønnen betydeligt højere. (Ja Nyrups efterlønsreform HAR virket).
Jeg skal da ikke afvise, at der er nogle nedslidte, men det er absolut ikke min fornemmelse, at det er flertallet.
Og dine 2 postulater om hvorfor folk går på efterløn er faktuelt forkert.
Læs relevant statistik på
www.adir.dk og
www.ak-samvirke.dk
I min verden er det lidt af en myte, at det er svage nedslidte 60-årige, der er på efterløn. Simpelthen fordi lige præcis de nedslidte slagteriarbejdere har s.... ikke råd til at gå på efterløn som 60-årige.
Det kan sagten være, at efterlønnen (i nogles øjne) var tiltænkt en speciel nedslidt gruppe. Andre siger, at efterlønnen blev indført for at skabe arbejdspladser til ungdommen. Denne diskution vil jeg dog ikke ind på her.
Spørgsmålet er i midlertid, hvad den enkelte mener er "rimeligt", og "fortjent" og hvad man forstår ved "nedslidt".
De to første eksisterer ganske simpelt ikke i lovgivningen, og den 3. er meget velbeskrevet. Og hvis man er nedslidt i en grad så man ikke kan arbejde, så er det altså den sociale lovgivning der skal på banen, og ikke arbejdsløshedsforsikringsloven (hvor bl.a. efterlønnen er beskrevet).
Slutteligt mener jeg, at det er forkert at lægge ansvaret for arbejdsgivernes manglende seniorpolitik overpå statens skuldrer.
En afskaffelse af efterlønnen kan meget vel være nødvendigt, men bør absolut ikke stå alene. Her må arbejdsgiverne også betale sin del af regningen, ved at have en aktiv seniorpolitik.