Sidder her en sen aften og længes
Længes efter min vidunderlige Gudinde,
Sidder her alene og drømmer om at være hos hende.
Sidder her med savn og længsel,
sidder her og drømmer om vidunderlige timer i hendes selskab.
Ved at vi ses igen i morgen,
men tiden er så lang til jeg igen er hos hende.
Hvorfor dette vanvid?
hvorfor skal jeg længes så forfærdeligt ?
Måske fordi jeg skal lære at sætte pris på,
at skæbnen har villet at jeg skal være uhjælpeligt knyttet til hende.
Hende som er hele mit liv, hende som får mig til at leve,
til at leve intens, til at føle at jeg betyder noget,
betyder noget for et andet menneske, åh denne fantastiske følelse,
denne fantastiske følelse af at være elsket, af at elske.
Jeg er så lille i den store verden,
men alligevel føler jeg mig enormt stor,
stor nok til at vide at jeg resten af mit liv
vil være tæt knyttet til denne dejlige kvinde
som gav mig nyt håb, som gav mit liv indhold.
Jeg elsker, jeg ved mig elsket, hvad mere kan et menneske ønske sig af livet,
jeg skal tilbringe julen med den kvinde jeg elsker,
jeg skal i 12 dage være sammen med min udkårne,
tiden går så langsomt til vi skal være sammen igen
og når vi er sammen flyver tiden afsted.
Hvorfor kan vi ikke bare være sammen alle dage?
Jeg kender svaret, det er skæbnen.
Skæbnen har bestemt at vi skal være sammen så meget som muligt,
men skæbnen har også bestemt, at hun ikke kan være hos mig altid.
Ved godt at det lyder lidt ynkeligt, men vid at aldrig i mit lange liv har jeg følt en større lykke end nu hvor jeg ved jeg skal være sammen med min elskede Gitte, jeg vil nyde hvert sekund vi får sammen, livet er så kort at det er nødvendigt at nyde det.
Med forelsket hilsen
Ernst
Sidder her alene og drømmer om at være hos hende.
Sidder her med savn og længsel,
sidder her og drømmer om vidunderlige timer i hendes selskab.
Ved at vi ses igen i morgen,
men tiden er så lang til jeg igen er hos hende.
Hvorfor dette vanvid?
hvorfor skal jeg længes så forfærdeligt ?
Måske fordi jeg skal lære at sætte pris på,
at skæbnen har villet at jeg skal være uhjælpeligt knyttet til hende.
Hende som er hele mit liv, hende som får mig til at leve,
til at leve intens, til at føle at jeg betyder noget,
betyder noget for et andet menneske, åh denne fantastiske følelse,
denne fantastiske følelse af at være elsket, af at elske.
Jeg er så lille i den store verden,
men alligevel føler jeg mig enormt stor,
stor nok til at vide at jeg resten af mit liv
vil være tæt knyttet til denne dejlige kvinde
som gav mig nyt håb, som gav mit liv indhold.
Jeg elsker, jeg ved mig elsket, hvad mere kan et menneske ønske sig af livet,
jeg skal tilbringe julen med den kvinde jeg elsker,
jeg skal i 12 dage være sammen med min udkårne,
tiden går så langsomt til vi skal være sammen igen
og når vi er sammen flyver tiden afsted.
Hvorfor kan vi ikke bare være sammen alle dage?
Jeg kender svaret, det er skæbnen.
Skæbnen har bestemt at vi skal være sammen så meget som muligt,
men skæbnen har også bestemt, at hun ikke kan være hos mig altid.
Ved godt at det lyder lidt ynkeligt, men vid at aldrig i mit lange liv har jeg følt en større lykke end nu hvor jeg ved jeg skal være sammen med min elskede Gitte, jeg vil nyde hvert sekund vi får sammen, livet er så kort at det er nødvendigt at nyde det.
Med forelsket hilsen
Ernst